Arginin og insulin

Kommentarer lukket til Arginin og insulin

Jeg skriver en del om, hvorledes arginin er en vigtig del af insulinfrigivelse.

Derfor har jeg også forsøgt at finde ud af, hvad der er den direkte kobling.

Desværre var svaret ikke helt så klart som mange af de andre spørgsmål

Arginin:

Arginin er en “non-glucose” stimulant af insulin.

Dvs. istedet for at aktivere insulin med glukose, så er arginin faktisk den bedste “ikke-glukose” stimulant.

Både arginin og insulin følger glukoseniveauerne.

Det er formation fra maden og betacellerne (bugspytkirtlen), som afgør, hvor hvordan insulin og glukose reguleres.

Arginin har mange gode funktioner. F.eks. stimulerer den blodgennemstrømningen og får derfor gang i kolde fingre og tæer. Den forbedrer også sårheling og den får gang i væksthormonerne.

 

Processen i cellen

Hvis der kommer nok insulin stiger glukoseniveauet for at skaffe mere insulin. Denne proces kan gentages i en cyklus, således at der til sidst er utroligt meget glukose i cellen. Dette vil stoppe processen.

Derfor kan glukoseniveauet i cellen ikke hæves uendeligt for at skaffe nok insulin.

W. Kenneth Ward et.all har i artiklen “Pathophaysiology of insulin Secretion in Non-insulin-dependent diabets Mellitus” fundet ud af, at man ved at indsprøjte arginin kan hæve insulinniveuaet. Ved Diabetes Mellitus virker dette ikke efter en vis grænse (200 mg/dl plasma glukose).

Ved raske personer ligger denne grænse meget højere (450 mg/dl plasma glukose).

Konklusion

Diabetes Mellitus har en fejl i beta-cellen, hvilket myopathierne ikke har.

Alligevel kan denne undersøgelse bruges pga. artiklens test med raske personer.

Denne viser nemlig at et tilskud af arginin vil hæve insulinniveauet i cellen.
Hvilket jeg er nået frem kan være det, som DYN2 R465W har brug for.

En anden undersøgelse

lavet af Hafner et al. beskriver i Improved Muscle Function in Duchennes Muscular Dystrophy through L-arginine and Metformin: An Investigator-initiatede , Open-Label, Single-Center, proof-of-Concept-Study, som stopper sygdommens udvikling med L-arginin fordi L-arginin fjerner det oxidative stress og giver dermed en bedre mitokondriefunktion.

DYN2-R465W har jeg ikke set koblet med Duchennes muskeldystrofi overhovedet. Men artiklen siger alligevel noget om Arginin, som DYN2-R465W kan bruge idet denne sygdom også har problemer med mitokondriefunktionen (Energifabrikken som laver ATP (=energi). Ligeledes har jeg fået målt mit oxidative stress hos vitamindoktoren for mange år siden og her påpegede han lige netop, at min krop er stresset oxidativt og at jeg kan gøre noget ved det ved at tage antioxidanter.

Arginin er en antioxidant!

En tredje undersøgelse lavet af Coman et al: New indications and controversies in arginine terapy fortæller, at arginin er:

  • kritisk for afgiftning af kroppen
  • byggeblok for vævsproteiner
  • kritisk for kretinin produktion (En del af ATP – energi produktion)
  • kritisk for nitric oxid

Min konklusion

Derfor ser jeg en løsning i at indtage arginin. Denne løsning har dog intet at gøre med Diabetes Mellitus.

Istedet har jeg overveje en ny teori (modsat den anden teori, som jeg også fremsætter i artiklerne under “CNM – Review 2016“)

Genfejlen DYN2 – R465W går jo ud på, at Trypthopan bygges ind i cellen istedet for arginin. Genfejlen er en arvelig mutation, som der kommer flere og flere “nyopståede” af.

Dvs. der kommer flere og flere mennesker med genfejlen, som er opstået som en spontan mutation og hvor man ikke kan finde tidligere generationer med denne fejl.

Det fik mig til at tænke på genfejlen er opstået pga. fejlernærning. I mit tilfælde for 3 generationer siden og i de nye tilfælde i forhold til madvanerne idag.

Hvad nu, hvis vi ikke skaffer nok arginin via maden (kød, nødder, korn, soya mv.?) eller måske er vi ikke i stand til at optage arginin, fordi vi blokerer cellerne med det store saltforbrug og derfor mangler jod? Osv?

Kunne R465W være kroppens forsøg for at sætte “noget” istedet for arginin, som den ikke selv har nok af?

Så måske kan et arginintilskud være løsningen på lige netop denne sygdoms problemer.

Den dækker i hvert fald et par af mine problemer. F.eks. kan den hjælpe blodgennemstrømningen, hvilket jeg har problemer med idet jeg altid fryser. Jeg har også problemer med at få ilt til cellerne, når jeg træner, hvilket den også kan hjælpe med. Mine problemer med sårheling bør den også kunne klare.

Husk dog, at jeg ikke er læge. Undersøg selv om du finder det relevant på andre sider

 

Hvilke fødevarer har meget arginin i sig

Ca. 3 måneder efter jeg skrev dette indlæg undersøgte jeg, hvilke fødevarer, der har mest arginin i sig.

Det er:

  • linser
  • ærter
  • bønner
  • fisk – især skaldyr
  • nødder, så som valnødder, jordnødder, mandler, pistacier, pinjekerner
  • solsikkerfrø (også græskarfrø)
  • avocado, vindruer, jordbær, vandmelon, kiwi, grape

Interessant er det at mælkeprodukter indholder meget tryptophan, mens alkohol indeholder arginin

Til sidst en lille advarsel. For store mængder arginin er giftigt for kroppen

 

Husk: Jeg er ikke læge.

Jeg læser  de artikler jeg finder relevante for at forstå min og andres sygdomme. Indholdet på denne blog er derfor alene min forståelse og holdning. Det betyder ikke, at en læge vil forstå det samme eller konkludere det samme ud fra artiklerne.

Det er derfor på eget ansvar, hvis du bruger indholdet på denne blog.