C-vitaminforløbet


I forbindelse med at jeg gerne vil være rask har jeg været på besøg hos en vitamindoktor. Dette er mit fjerde indlæg i en lang række om, hvordan det går med at få alle pillerne indført. Indtil videre hælder jeg til at droppe pillerne og istedet tilføje de manglende vitaminer via maden. Det har jeg meget bedre med.

Historikken er at jeg startede på alle pillerne og fik kraftige mavekramper. Jeg stoppede derfor med det hele – undtagen selen – med det mål at aftesten dem én efter én.

Det går fint med selen, men i går prøvede jeg at tage c-vitamin en gang til morgen – istedet for de 4 gange som det er meningen. Pillen gav let krampe i maven hen under aften, men slet ikke i samme omfang som tidligere. Men jeg holder på, at man skal lytte til sin krop, så C-vitamin-pillen er nu ude – for anden gang.

Jeg er dog klar over C-vitamins betydning, som hjælper til at få udrenset affald, der er ophobet i mine organer. Derudover det en god hjælper til lymferne, når de skal sende de frigivne affaldsstoffer videre ud i systemet.
Da jeg meget gerne vil afgiftes og C-vitamin er vigtigt for det prøvede jeg her til morgen at få mine c-vitaminer ved hjælp af et glas friskpresset appelsinjuice.

Det var megalækkert 🙂

helbred dig selv juice

Lækker friskpresset juice af 1,5 appelsin i baggrunden. Forrest er en skål med hjemmedyrkede lime. Når de er modne blive de smukke orange indeni og smager fantastisk – lidt som clementiner. Bagerst er min mandelmælk som jeg laver til erstatning for ko-mælken

Men spørgsmålet var herefter om det var nok.

Ifølge Dorte Ottosen svarer saften af 1,5 appelsin til hvad du har behov for om dagen. Men der er forskellige angivelser af, hvad der er det daglige behov. Sundforskning siger, at den officielle anbefaling er 60 mg, men at vi burde få 200-400 mg.

Det har været spændende læsning, der bl.a. fortæller om vigtigheden af c-vitamin for at holde cellerne og bindevævet sammen. Folk med c-vitaminmangel har større risiko for at udvikle blødende gummer, blottede tandhalse og tandkødslommer. Og c-vitamin giver smertelindring

Binyrernes hormonproduktion er afhængig af C-vitamin. Mangel på C-vitamin fører til træthed, udmattelse, søvnbesvær og mental ubalance, dårlig sårheling, hæmorroider, krampetendens, hårtab, synssvækkelse, for tidlig aldring, hudblødninger og blå mærker, blodmangel og thyroxinmangel. C-vitaminer beskytter imod forkølelse og det beskytter øjne og hjerne mod degeneration. C-vitamin forebygger forkølelse og influenza, men helbreder ikke forkølelse. I meget store gramdoser kan en forkølelse holdes nede. (se sundforskning.dk)

og så er c-vitamin godt mod grå stær.

Jeg kan genkende mange af de problemer jeg har haft i ovenstående og der er ingen tvivl om, at jeg vil have godt af, at få mere C-vitamin. Men jeg er  ked af pillerne og jeg vil meget hellere indtage det i min mad.
Hvis jeg skal spise C-vitaminer er det i de rå råvarer. Opvarmning, kogning og stegning ødelægger alle C-vitaminer. Derfor ser jeg den friskpressede juice som en god vej. Men hvilket mængdeforhold er så nødvendigt, når min vitamindoktor anbefaler 4*38 g c-vitamin piller. Hvor mange friske grøntsager og frugter skal der til for at klare det?

Heldigvis var der også denne fine oversigt i sundforsknings artikel..

100 gram hyben indeholder 840 mg C-vitamin.
100 gram rød peberfrugt indeholder 199 mg C-vitamin.
100 gram broccoli indeholder 123 mg C-vitamin.
100 gram appelsin indeholder 63 mg C-vitamin.

(Dette findes også nederst denne side fra samvirke)

Denne side til føjer følgende:
100 gram citron indeholder 46 mg C-vitamin.
100 gram hyben indeholder 426 mg C-vitamin.
100 gram solbær indeholder 181 mg C-vitamin.
100 gram kiwi indeholder 93 mg C-vitamin.

Det forklarer måske, at jeg elsker solbær og vi har køleskabet fyldt op med hjemmelavet solbærsaft 🙂

De appelsiner vi har i vore hjem til dags dato vejer ca. 200 g og citronerne vejer 138 gram. Det må betyde, at hvis jeg om morgenen får en frisk appelsin/citronjuice bestående af 1,5 appelsin og 0,5 citron, så er jeg på ca. 218 gram C-vitamin fra juice og 90 mg fra min multivitamin. Disse ca. 300 mg er langt over det anbefalede officielle tal på 60, men langt under vitamindoktorens anbefaling på 750 fire gange om dagen. Samtidig skal jeg huske at vitamindoktoren gav mig de høje doser c-vitamin for at fjerne ophobet kviksølv i mine organer fra plomberne i tænderne, så jo højere mængde c-vitamin jeg kan få ind ad naturlig vej – jo bedre.

Hvis jeg samtidigt om eftermiddagen laver mig en grøntsagsjuice med broccoli (123 mg c-vitamin) og blegsellerig (som giver kalium, calcium og magnesium) får jeg en betydeligt større mængde c-vitamin end den officelle anbefaling, men også løst mit behov for calcium/magnesium. Derudover spiser jeg et æble til morgenmad/frokost som giver 6 mg c-vitamin.

Lige nu har jeg lyst til at fjerne masse af mine vitaminpiller (C, Calcium, Magnesium) og tilføje det via maden istedet Løsningen må være at tage en c-vitamin på 750 mg om aftenen lige før jeg går i seng og så tjekke om det går godt med maven – men dropper C-vitamin om morgenen og dette er nok dagen, hvor jeg starter på olien igen 🙂

Se de præcis tal for over 800 fødevarer i fødevaredatabanken på foodcomp.dk

Se mine tidligere blogindlæg omkring mit besøg hos vitamindoktoren og det videre forløb her:

Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet og følg kategorien “Vitamier og mineraler”

På indlægget “En løbetur…” fortæller jeg, hvorfor jeg igen har droppet kødet og osten

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*