Blog Archives


U-ha. Den har været svær.

På min færd mod helbredelse satte Barbara Wren den 2. Dec.  2014 mig på 3 måneders diæt uden salt,  fedt sukker, rødt kød, mælkeprodukter, nødder og korn.

Jeg synes, at jeg plejer at kunne lade min viljestyrke styre, men i dette tilfælde har det været en udfordring af de store.

Jeg savner saltet helt vildt og det er meget svært at finde gode opskrifter uden nogle af ovennævte madvarer.

Jeg har kastet mig over raw food, som har givet mig masser af energi, men smagsmæssigt er det blevet ensformigt.

Morgenmad, frokost og de grønne juicer går rigtig godt.

Aftensmaden er sværere. Både smagsmæssigt og fordi vi laver dobbelt aftensmad – både til mig og resten af familien hver aften.

Aftenhyggen er mega-svær.  Jeg er god hvis jeg klarer mig to dage på frugt og grønt.
Men jeg falder ofte i at smage på de usunde chips. Godt nok i små mængder, men det er ikke imponerende, da det stresse mig krop som bliver belastet af det.

I sidste uge spiste jeg  chips onsdag, torsdag, fredag. Konsekvensen kom prompte i form af ekstrem træthed, de-motivation og ondt i halsen. Sidstnævnte er tegn på at lymfen er overbelastet med afgiftning.

Det var et stort hul, som Rie Freja hjalp mig op af med en blanding af Psych og chakraafbalancering. Men jeg kan stadigvæk mandag mærke den ekstreme træthed og smerterne i halsen.

Min frustration over den “Tamme” smag i maden har jeg løst ved at lave mig en opskriftsbog med de opskrifter som blev gode.

Derudover har jeg fundet “glemte” og uafprøvede opskrifter frem. F.eks. har jeg af en ven, for et stykke tid, siden fået nogle fra bogen “grønne proteiner” som viser sig at være uden salt. Det gav håb. Især hvis de viser sig at være gode. Så skal jeg have fat i hele bogen.

Jeg har også bestilt en ny bog om rawfood,  da jeg åbenbart er gået død i den gamle.

Slutteligt har jeg valgt at bruge min viden om netværk til at finde gode opskrifter. Det tager tid at  bygge et sådant netværk op, men det skal nok blive godt.

Så dette blogindlæg var beretningen og en mental krise, hvor jeg næsten var klar til at droppe hele kuren pga. Alle de gange jeg fik lavet mad som smagte forfærdeligt og fladt. Pga. Al den tid jeg brugte på madlavningen og den lave succesrate.

Min krop er stadigvæk træt, men jeg kæmper videre. Det må være muligt at lave mad på denne måde. Andre har jo gjort det før mig.

Skriv endeligt i kommentarfeltet, hvis I har nogle gode og enkle opskrifter med smag – indenfor ovennævnte rammer. Så vil det være en kæmpehjælp 🙂

Category: Maden

TAG

Hvor meget maden betyder i praksis


Jeg har i min færd mod at helbrede mig selv valgt at arbejde seriøst med maden. Det betyder, at jeg i øjeblikket er på en meget blid kost uden salt, sukker, olier/fedt, kød og mælkeprodukter. Men jeg er ikke fanatisk, så hen over julen har jeg valgt at droppe alle madplaner og spise de samme som alle andre. Det har betydet i hvert fald fire dage med fløde, kød og masser af chokolader og kager.

Skøn mad, men forskellen var klar.

Efter hvert måltid var jeg ekstraordinært træt. Noget jeg ikke har været længe på den blide kost.

Mest interessant var det, at min muskler også blev svagere. De fine fremskridt jeg har skrevet om på mine lave trapper var helt væk, da jeg kom hjem første juledag. Jeg slæbte mig op ad trapperne og måtte støtte mig til væggen. Noget jeg ikke har gjort meget længe. Det var som om, at den gamle manglende kontakt til musklerne var tilbage igen.

Det var helt utroligt at forskellen var så klar.

Jeg startede derfor anden juledag med at kaste mig over raw food opskrifter og lave en ny blid madplan.

Det kan ikke passe, at jeg ikke kan finde nogle gode opskrifter som smager godt – uden ovennævnte ingredienser. Så nu bruger jeg juleferien på at teste en masse af i håb om, at jeg når arbejdsugen starter igen har en spændende madplan til en uge, som ikke er alt for omstændigt 🙂

 

 

Category: Maden

TAG

Samtale med Barbara Wren


I min færd for at blive helbredt har jeg lagt vægt på at skabe et godt indre og ydre miljø. I forbindelse med afgiftning af kroppen har jeg været meget inspireret af Barbara Wrens bog “Vågne celler”, hvor hun klar beskriver, hvorledes man kan afgifte kroppen og langsomt give den mere og mere energi.

Allerede i juni startede jeg på at spise efter hendes anvisninger, men jeg ville rigtig gerne have hende til at rådgive mig – istedet for, at jeg alene fortolkede hendes bog. Det viste sig at være godt give ud, for jeg var gået alt for hårdt til den med afgiftning af min krop og var faktisk ved at overbelaste den med alt det jeg gjorde.

Hun sagde, at jeg allerede var godt på vej og at det kun var små justeringer hun gav mig. Men alligevel var jeg mega-glad for telefonsamtalen. Hun fokuserede nemlig på, at jeg først skulle have leveren til at afgiftes. Derfor droppede hun alle andre råd og lod alene fokus være på leveren.

F.eks. skal jeg i 12 uger helt undgå olie, fedt og korn – som hun ellers anbefaler. Derudover skal jeg helt op på 4 magnesium pille om dagen for at støtte musklerne og jeg skal til at drikke to gange 5 dl grøntsagsjuice om dagen – ud over alt det jeg allerede gør.

Hun mente at jeg skulle droppe min muslingeolie, som jeg tager to piller om dagen af. Men den tager 2-4 uger før virkningen viser sig og det jer jeg netop nået til. Jeg oplever at være mere smidig og ledene giver sig. Det vil jeg nødigt af med, så jeg fortsætter bare med en enkelt pille.

En ting er dog sikkert. Det er at om 12 uger, når denne process er overstået tager en endnu en konsultation hos Barbara. Det var alle pengene værd.

Grønne juicer og madplan nov. 2014


En del af min plan for at blive helbredt, er at få et glas grøn juice om dagen. Grøn juice er nemlig god til at afgifte kroppen.

Mange af de forfattere jeg har læst, har været mega-glade for deres grønne juice, som de kalder for uundværlige. Derfor var jeg heller ikke afvisende, da Barbara Wren skrev i sin bog, at den grønne juice skulle være en del af kostplanen.

Jeg har dog først nu fået anskaffet mig en juicer til min Magimix (foodprocessor) og det har været en god investering.

Min krop har det rigtig godt med juicerne, som jeg nu har lavet i en uge.

image

I denne uge vil jeg begynde at tilsætte hørfrøolie. Det har jeg prøvet for ca. seks år siden og det havde jeg det fantastisk godt med det. Så hørfrøolien glæder jeg mig meget til at komme i gang med igen.

Barbara Wren skrev, at man skulle starte langsomt med fiskeolie, så jeg har de sidste par uger taget den muslingeolie, som vitamindoktoren anbefalede mig. Men nu er pakken ved at være tom – og den blive ikke genanskaffet igen – alene pga. prisen

Rent madmæssigt har jeg de sidste par uger for ofte spist mad, som ikke er en del af planen – og det har kunnet mærkes. Smerterne efter træning har været vendt tilbage, men de er heldigvis også forsvundet igen, nu hvor jeg overholder det bedre.

Planen er således den gamle igen:
Frugt, grøntsager og fisk er centrale ingredienser.
Derudover er nødder, bønner og korte brune ris suplementer.
Mælkeprodukter er helt bandlyst sammen med kød fra firbenede dyr (Jeg spiser heller ikke kylling og struds, men de er bedre)
Rent drikkevand er centralt, mens koffein og sukkerholdige drikke er forbudt.

Og hvorfor så det?
– Sukker fjerner magnesium, som er afgørende for at muskelcellerne fungerer. Derfor spiser jeg ikke ret meget sukker.
– Koffeinholdige produkter dræner dig for vand. Vand er afgørende for at du er hydreret og derfor kan virke optimalt. F.eks. er vand centalt i afgiftningsprocessen
– Mælkeprodukter klister cellerne sammen, så du får sværere ved at bruge musklerne. Det kan faktisk direkte mærkes. Derfor undgår jeg dem.
– Rødt kød er svær at fordøje og kræver derfor meget energi. Energi jeg burde have brugt til helbredelse og afgiftning af min krop. Nødder og bønner giver de tilsvarende proteiner, hvis de spises sammen med brune ris eller sesam (kornprodukter er nødvendige for, at det bliver til fuldbydigt protein)
– Rå grøntsager og frugt er fyldt med vitaminer og mineraler som ville forsvinde ved stegning eller kogning. Den grønne juice gør det lettere at få nok af dem. Især er bladgrøntsager basiske, hvilket gør det nemmere at holde syre/base balancen på plads.
– Fisk giver den uvurderlige fiskeolie med omega 3 og 6 som er afgørende for alle cellers funktion. Derudover giver den vitamin k, som er svært at få fra andre madvarer end kød.
– Hørfrølien er ren omega 3 og en gave til hydreringen af kroppen. Det er vigtig at den indtages sammen med protein for at få den fulde effekt. Jeg vil prøve mig frem med nødder.

C-vitaminforløbet


I forbindelse med at jeg gerne vil være rask har jeg været på besøg hos en vitamindoktor. Dette er mit fjerde indlæg i en lang række om, hvordan det går med at få alle pillerne indført. Indtil videre hælder jeg til at droppe pillerne og istedet tilføje de manglende vitaminer via maden. Det har jeg meget bedre med.

Historikken er at jeg startede på alle pillerne og fik kraftige mavekramper. Jeg stoppede derfor med det hele – undtagen selen – med det mål at aftesten dem én efter én.

Det går fint med selen, men i går prøvede jeg at tage c-vitamin en gang til morgen – istedet for de 4 gange som det er meningen. Pillen gav let krampe i maven hen under aften, men slet ikke i samme omfang som tidligere. Men jeg holder på, at man skal lytte til sin krop, så C-vitamin-pillen er nu ude – for anden gang.

Jeg er dog klar over C-vitamins betydning, som hjælper til at få udrenset affald, der er ophobet i mine organer. Derudover det en god hjælper til lymferne, når de skal sende de frigivne affaldsstoffer videre ud i systemet.
Da jeg meget gerne vil afgiftes og C-vitamin er vigtigt for det prøvede jeg her til morgen at få mine c-vitaminer ved hjælp af et glas friskpresset appelsinjuice.

Det var megalækkert 🙂

helbred dig selv juice

Lækker friskpresset juice af 1,5 appelsin i baggrunden. Forrest er en skål med hjemmedyrkede lime. Når de er modne blive de smukke orange indeni og smager fantastisk – lidt som clementiner. Bagerst er min mandelmælk som jeg laver til erstatning for ko-mælken

Men spørgsmålet var herefter om det var nok.

Ifølge Dorte Ottosen svarer saften af 1,5 appelsin til hvad du har behov for om dagen. Men der er forskellige angivelser af, hvad der er det daglige behov. Sundforskning siger, at den officielle anbefaling er 60 mg, men at vi burde få 200-400 mg.

Det har været spændende læsning, der bl.a. fortæller om vigtigheden af c-vitamin for at holde cellerne og bindevævet sammen. Folk med c-vitaminmangel har større risiko for at udvikle blødende gummer, blottede tandhalse og tandkødslommer. Og c-vitamin giver smertelindring

Binyrernes hormonproduktion er afhængig af C-vitamin. Mangel på C-vitamin fører til træthed, udmattelse, søvnbesvær og mental ubalance, dårlig sårheling, hæmorroider, krampetendens, hårtab, synssvækkelse, for tidlig aldring, hudblødninger og blå mærker, blodmangel og thyroxinmangel. C-vitaminer beskytter imod forkølelse og det beskytter øjne og hjerne mod degeneration. C-vitamin forebygger forkølelse og influenza, men helbreder ikke forkølelse. I meget store gramdoser kan en forkølelse holdes nede. (se sundforskning.dk)

og så er c-vitamin godt mod grå stær.

Jeg kan genkende mange af de problemer jeg har haft i ovenstående og der er ingen tvivl om, at jeg vil have godt af, at få mere C-vitamin. Men jeg er  ked af pillerne og jeg vil meget hellere indtage det i min mad.
Hvis jeg skal spise C-vitaminer er det i de rå råvarer. Opvarmning, kogning og stegning ødelægger alle C-vitaminer. Derfor ser jeg den friskpressede juice som en god vej. Men hvilket mængdeforhold er så nødvendigt, når min vitamindoktor anbefaler 4*38 g c-vitamin piller. Hvor mange friske grøntsager og frugter skal der til for at klare det?

Heldigvis var der også denne fine oversigt i sundforsknings artikel..

100 gram hyben indeholder 840 mg C-vitamin.
100 gram rød peberfrugt indeholder 199 mg C-vitamin.
100 gram broccoli indeholder 123 mg C-vitamin.
100 gram appelsin indeholder 63 mg C-vitamin.

(Se evt. denne side fra samvirke)

Denne side til føjer følgende:
100 gram citron indeholder 46 mg C-vitamin.
100 gram hyben indeholder 426 mg C-vitamin.
100 gram solbær indeholder 181 mg C-vitamin.
100 gram kiwi indeholder 93 mg C-vitamin.

Det forklarer måske, at jeg elsker solbær og vi har køleskabet fyldt op med hjemmelavet solbærsaft 🙂

De appelsiner vi har i vore hjem til dags dato vejer ca. 200 g og citronerne vejer 138 gram. Det må betyde, at hvis jeg om morgenen får en frisk appelsin/citronjuice bestående af 1,5 appelsin og 0,5 citron, så er jeg på ca. 218 gram C-vitamin fra juice og 90 mg fra min multivitamin. Disse ca. 300 mg er langt over det anbefalede officielle tal på 60, men langt under vitamindoktorens anbefaling på 750 fire gange om dagen. Samtidig skal jeg huske at vitamindoktoren gav mig de høje doser c-vitamin for at fjerne ophobet kviksølv i mine organer fra plomberne i tænderne, så jo højere mængde c-vitamin jeg kan få ind ad naturlig vej – jo bedre.

Hvis jeg samtidigt om eftermiddagen laver mig en grøntsagsjuice med broccoli (123 mg c-vitamin) og blegsellerig (som giver kalium, calcium og magnesium) får jeg en betydeligt større mængde c-vitamin end den officelle anbefaling, men også løst mit behov for calcium/magnesium. Derudover spiser jeg et æble til morgenmad/frokost som giver 6 mg c-vitamin.

Lige nu har jeg lyst til at fjerne masse af mine vitaminpiller (C, Calcium, Magnesium) og tilføje det via maden istedet Løsningen må være at tage en c-vitamin på 750 mg om aftenen lige før jeg går i seng og så tjekke om det går godt med maven – men dropper C-vitamin om morgenen og dette er nok dagen, hvor jeg starter på olien igen 🙂

Se de præcis tal for over 800 fødevarer i fødevaredatabanken på foodcomp.dk

Se mine tidligere blogindlæg omkring mit besøg hos vitamindoktoren og det videre forløb her:

Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet og følg kategorien “Vitamier og mineraler”

På indlægget “En løbetur…” fortæller jeg, hvorfor jeg igen har droppet kødet og osten

 

 

Færre vitaminpiller


Der er utroligt, hvad en sådan proces for at blive rask ikke kan lære én.

I bund og grund tror jeg på kroppens evne til at helbrede sig selv og på dens evne til at optage de vitaminer den har brug for.

Alligevel går jeg til vitamnindoktor og kommer hjem med en hel bunke vitaminer jeg skal tage. Kroppen kan slet i klare det. Den bliver træt og jeg får ondt i maven og leverer tynd afføring. En proces med helbredelse via maden, som har kørt godt i tre måneder, er helt kørt af sporet.

Jeg må erkende at det er forkert at lave så mange ændringer på én gang.

Først skar jeg derfor kraftigt ned på de nye piller, således jeg kun tog selen mod kviksøkvdampene fra mine plomper i tænderne, c-vitamin til at fjerne kviksølv, som har deponeret sig i mine organer og slutteligt muslingeolien, da det alligevel var næste skridt i min madplan, at få mere olie ind i maden for at fjerne kulden i kroppen.

Derudover tager jeg en mulitvitamin (Maximum), et b-vitaminkompleks, som er godt til min sygdom samt jod (blæretang), som er godt til at hjælpe forbrændingen i gang – og derfor også godt mod kulden.

Samlet så det nu sådan ud

image

Lidt færre vitamninpiller end for et par dage siden. Men de kraftige mavesmerter fortsatte, så jeg droppede ogås muslingeolien og c-vitaminen. Personligt tror at det er de store mængder c-vitamin fire gange om dage som har givet smerterne. Men lad os nu vente og se. Heldigvis er jeg nu nede på følgende

image

Det er noget mindre en for fem dage siden, hvor det så sådan ud.

image

Resten må vente og så afprøver jeg det én af gangen – eller måske slet ikke…..

Se mine andre blogindlæg om forløbet efter mit besøg hos vitamindoktoren
Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet
Der kommer hele tiden nye indlæg til, så holde øje med det nyeste (C-vitaminforløbet), som kommer til at vise fremad til kommende indlæg

En stor pille at sluge


Hvad man ikke gør for at blive rask….

Nu har jeg endelig fået anskaffet alle de piller vitamindoktoren sagde jeg skulle tage. Og nu sidder jeg ved morgenbordet og kigger på dem. Det virker helt uoverkommeligt at få det ned.

image

Det virker forkert. Jeg tror på at min krop selv kan klare det og så fylder jeg den med vitaminpiller.

Jeg tror at jeg tømmer det store lager jeg har købt ind. Mærker efter om det gør en forskel. Og så går jeg over til at få vitaminer via frisk juice Istedet. Det mærkes helt forkert at indtage dette pillebjerg.

Jeg bliver nødt til at fortsætte med selen og c-vitamin for at fjerne kviksølvdampene fra mine tænder og i depoterne, men resten må jeg kunne klare på andre måder. Nemlog med god kost og grøntsagsjuice.

 

Se mine andre blogindlæg om forløbet efter mit besøg hos vitamindoktoren
Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet
Der kommer hele tiden nye indlæg til, så holde øje med det nyeste (C-vitaminforløbet), som kommer til at vise fremad til kommende indlæg

Mælkeprodukter som smertegiver?


Ja – for mig, men ikke nødvendigvis for dig!

Vitamindoktoren fortalte mig i torsdags at mælkeprodukter er som gift for mig. Og den forløbne weekend blev et bevis på det.

Vi var på gourmetophold med mine svigerforældre og jeg droppede min basiske mad i et døgn for at nyde opholdet med dem.

Jeg spiste hvidt brød, ost og kød i lange baner. Allerede dagen efter kom de velkendte muskelsmerter tilbage og idag til svømning var kraften igen væk fra mine muskler.

Det var virkeligt underligt at mærke denne “afkæftende/svage” følelse igen, da det nu er gået så godt i et stykke tid og jeg har følt at jeg havde kontakt med mine muskler.

Oplevelsen overbeviste mig om, at maden har en kæmpeindflydelse på hvordan du har det i din krop. Og i min krop er der maden faktisk direkte afgørende for hvad min muskler kan yde…..

Tankevækkende!

Det betyder, at den mad jeg typisk har fået som barn har været med til at svække mig.

Her taler jeg om hvid brød, masser af mælk og saftevand. Boller om eftermiddagen og kage om aftenen med flødeskum. Og så selvfølgelig morgenmadsprodukter som guldkorn etc. Derudover fik vi gode sunde aftensmåltider fra mormors kogebog men lavet på de billigst råvarer, der kunne skaffes. Og det var ikke økologisk

Så meget af min barndoms mad har svækket mig istedet for at støtte mig. Her tænker jeg især på mælkeprodukterne og sukkeret.

Men gud hvor det smagte skønt. Jeg elskede at komme hjem til nybagte boller med varm chokolade. Uhmmmmmmmm

Category: Maden

TAG , ,

Besøg hos en vitamindoktor


Nu er denne blog blevet ændret til at beskrive min vej mod helbredelse. En af de ting jeg var på vej til sidst var en vitamindoktor.

Det har jeg nu prøvet og jeg har fået resultatet med det samme:

Generelt ser det godt ud, men der var plads til forbedringer

  • Jeg skulle tage selen for at fjerne kviksølvdampene fra mine amalgam-plomber i tænderen
  • Jeg skulle tage Q10 for at undgå muskelsvaghed
  • Jeg skulle tage C-vitamin for at få fjernet det kviksølv, som er ophobet i kroppen
  • jeg skulle tage muslingeolie sammen med E og C vitamin for at få styrket mine antioxidanter som beskytter cellerne
  • Jeg skal tage magnesium og calcium for at få hævet niveauerne, så min syre/basebalance bliver bedre
  • Jeg skal gå tilbage til at spise kød, da min krop virkeligt har brug for det (undtagen svin og gårs). Hvis jeg fortsætter uden kød er det en tikkende bombe for mit heldbred
  • Jeg skal droppe ALLE mælkeprodukter, men jeg må gerne spise gedeost. Interessant var det her, at der er masser af tryptophan i mælkeprodukter, og da det er tryptophan jeg ved en fejl bygger ind i mine muskelceller istedet for arginin, så er tryptophan som gift for kroppen. Derfor skal jeg holde mig fra at fylde kroppen med tryptophan, som er i mælkeprodukter
  • Min krop kan tåle alt det olie jeg har lyst til, da det er stivelse jeg tager på af. Stadigvæk skal jeg holde mig fra smørret

Planen er således:

  1. Lav en uges test med kostplan som Flytie gav mig
  2. Begynd at tage alle de vitaminer han har sagt jeg skal tage
  3. Når det har kørt godt i et par måneder skal jeg overveje at få skiftet amalgramplomperne, men da de er fine er dette en stor belastning for kroppen, som jeg skal overveje nøje, hvis jeg istedet kan klare ulemperne med vitaminer.

Blandt de kloge ord var:

  • En trang til sødt skyldes mangel på krom. Derfor kan den søde tand begrænses med krom. Heldigvis har jeg ikke en sød tand
  • Hvis din syre/basebalance bliver for sur kan det ses ved udbrud af forkølelsessår samt ved at man sveder om natten (da det er der at kroppen udskiller det sure)
  • Hvis du fryser meget skyldes det at du mangler omega 3 og 6 , som skal tages sammen med C og E vitamin.
  • Lyt til din intuition – det er din vigtigste vejlere

Den afsluttende kommentar fra Knut Flytie var at jo ældre vi bliver jo hårdere der straffen for at spise forkert mad 🙂

Se mine andre blogindlæg om forløbet efter mit besøg hos vitamindoktoren
Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet
Der kommer hele tiden nye indlæg til, så holde øje med det nyeste (C-vitaminforløbet), som kommer til at vise fremad til kommende indlæg