Blog Archives


I uge 6 begyndte jeg at tage amionosyrerne Arginin (og Alfa Lipon).

Hvorfor

Argining begyndte jeg på ud fra en teori om, at mine forfædre på et tidspunkt havde manglet mad og dermed arginin. Derfor havde generne tilpasset sig til den aktuelle situation og erstattet Arginin med Trypthofan. Ved at tage Arginin vil jeg vise kroppen, at den har nok af det og kan bruge af alle de raske gener i min arvemasse, som har brug for arginin.

Dette ser ud til at virke, idet jeg har haft et par oplevelser af ekstra kraftige kraftudfoldelser.

Tilføjelse af kreatinin til kosten

Her i uge 19 startede jeg så på at tage kreatinin på træningsdage. Det har været en stor succes.

Første gang var jeg 1,5 time på hesten istedet for den sædvanlige ene. Normalt ville det koste en kæmpe nedtur bagefter – men ikke denne gang.
Jeg fortsatte præcis som jeg plejede

Det samme gjaldt da jeg lavede svømmetræning i går. Det var femte gang over 6 uger. Jeg fokuserer hverken på antal gange eller fart, da jeg især de sidste 3 gangen har lavet snorkeltræning.
Det har været ret hårdt for mine fødder og lægge.

Denne gang hævede jeg træningstiden fra en halv time til 50 minutter. Jeg forventede, at det ville blive dyrt betalt – men heller ikke denne gang.

Mine akillesscener er meget ømme og kroppen mærker det. Men kun i samme niveau som jeg plejer

Så indtil videre har jeg altså held med at tilføje de første 3 aminosyrer.

Vægten

Jeg har lidt fokus på vægten.

Mest fordi min mor spiste proteinpulver og tog på af det. Hun holdt stædigt fast i, at pulveret hjalp hende.
Jeg må sige, at hun havde ret.

Indtil videre har både arginin, alfa Lipon og Kreatinin hjulpet mig – ud over det sædvanlige.


På min vej mod helbredelse skifter min interesse mellem de tre vigtigst ting

  • Mad
  • Motion
  • Mentalt

På de sidste har fokus været på motion, hvilket også har givet en dyb indsigt i min sygdom samt musklernes funktion sammen med nerverne

Her vil jeg tage fat på 2 ting, som jeg har puslet med – og som jeg måske har fundet løsningen på.

Ilt og Type1 samt Type2 muskel    fibre

Den første overvejelse drejer sig om, hvad mine Type1 muskelfibre har brug for, så de kan virke bedre.

Min nye fysioterapeut, som tager sig af El-terapien fortalt, at forskellen på Type1 fibre og Type2 fibre er, at Type2 fibre ikke behøver ilt for at fungere. Type2 kan bruge glukosen direkte – uden ilt.

Men da jeg kun har 3% forstørrede Type2 fibre er jeg fuld af Type1 fibre som alle skal have ilt for at kunne fungere optimalt.
Det er blandt andet derfor, at jeg kan have svært ved at sætte fart på hurtigt bevægelser, da iltomsætningen først skal i gang.

Målet for mig er derfor at få så god en iltomsætning som muligt. Ilten skal komme lettere rundt i kroppen. Det gør jeg bl.a. med konditionstræning, så som svømning.

Hvordan startes energiproduktionen i cellen

Den anden overvejelse drejers sig om, hvordan jeg får gang i min energiproduktion i selve muskelcellen.

For et stykke tid siden fik jeg gennem studium af min muskelbiopsi indsigt i, at jeg både har mitokondriske enzymer samt glukose inde i cellen. Begge vigtige dele for at lave energi.

Det ser dog ikke ud til at de alle bliver ikke brugt til energiproduktionen (ATP), da de ophobes i cellen.
Derfor har jeg været på jagt efter, hvorledes jeg får gang i denne energi omsætning.

Idag faldt jeg over løsningen på begge problemer  ved et tilfælde

Q10 og ilten

Det skete, da jeg så denne video på Youtube, som fortalte, at jeg kan støtte mine nervers kontakt med musklerne ved at spise antioxidanter.
Jeg læste derfor om Q10s funktion.

Q10 er en antioxidant, som jeg ofte er blevet anbefalet uden at jeg har taget det seriøst til mig. Flere målinger viser også, at jeg i mit daglige indtag mangler antioxidanter.

Det viste sig, at

Q10 er en del af elektrontransportkæden og deltager i cellens aerobe respiration, idet det genererer energi i form af ATP.
95 % af menneskets energi bliver omsat på denne måde.

Det betyder, at Q10 er en del af cellens iltomsætning og samtidigt laver den energi i form af ATP.

Konklusion om ilten

Ved at tage Q10 kan jeg både løse problemet med at få mere ilt ind i cellen samt få sat gang i min energiproduktion (ATP).

Det er bestemt noget, som skal afprøves.

Jeg er af den holdning, at man ikke løser noget med en pille alene. Derfor forsætter jeg naturligvis også med alt det andet jeg gør.
Det nye er bare, at Q10 eller antioxidanter kan løse hele to af mine problemer.

  1. Den kan sætte gang i min energiproduktion i cellen
  2. Den kan få mere ilt ind i mine muskler.

Begge noget, som jeg virkeligt har brug for

 

 

Vitaminopdatering


På min færd mod helbredelse har jeg ledt efter et sted til vitamintest. Det er svært at finde.

Hos lægen får man bare besked om, at alt ser fint ud og hos vitamindoktoren koster det mange penge, da det er incl. konsultation.
Jeg afprøvede derfor en hårscanning ved Hairscan.

Det skulle være lidt mere upræcist, men stadigvæk godt.

Interessant var det at mine niveauer af Kviksølv var indenfor grænseområdet, hvilket sandsynligvis skyldes at jeg næsten er færdig med udskiftning af mine amalgam plomper.

Interessant var det også, at jeg stadigvæk manglede selen.

Det fik jeg allerede konstateret, da jeg var ved vitamindoktoren sidste efterår. Jeg overhørte det dog, at jeg blev træt af alle de piller jeg skulle tage.
Samtidig satte Barbara Wren mig på en meget grøntsagsbaseret diæt, hvilket jeg troede ville klare problemet. Det gjorde det så altså ikke.

Jeg har derfor de sidste 14 dage taget både zink, selen og krom, hvilket klart har hjulpet mig.

  • Humøret er i top, hvilket sandsynligvis skyldes zink niveauet.
  • Min begyndende sukkertrang er væk hvilket skyldes kromtabletterne.
  • Kroppen yder fantastisk meget, hvilket måske skyldes selen – og alt det andet jeg gør.

Selen skulle virke mod problemer med skjoldbruskkirtlen og det er netop et af mine problemer. Jeg har svært ved at komme op på de 3 glas grønne juicer, som jeg bør om dagen, da jeg får ondt i halsen. Ondt i halsen er tegn på, at skjoldbruskkirtlen er overbelastet.

Faktum er, at jeg nu igen spiser en masse vitaminpiller, men at det virker godt.

 

Samtale med Barbara Wren


I min færd for at blive helbredt har jeg lagt vægt på at skabe et godt indre og ydre miljø. I forbindelse med afgiftning af kroppen har jeg været meget inspireret af Barbara Wrens bog “Vågne celler”, hvor hun klar beskriver, hvorledes man kan afgifte kroppen og langsomt give den mere og mere energi.

Allerede i juni startede jeg på at spise efter hendes anvisninger, men jeg ville rigtig gerne have hende til at rådgive mig – istedet for, at jeg alene fortolkede hendes bog. Det viste sig at være godt give ud, for jeg var gået alt for hårdt til den med afgiftning af min krop og var faktisk ved at overbelaste den med alt det jeg gjorde.

Hun sagde, at jeg allerede var godt på vej og at det kun var små justeringer hun gav mig. Men alligevel var jeg mega-glad for telefonsamtalen. Hun fokuserede nemlig på, at jeg først skulle have leveren til at afgiftes. Derfor droppede hun alle andre råd og lod alene fokus være på leveren.

F.eks. skal jeg i 12 uger helt undgå olie, fedt og korn – som hun ellers anbefaler. Derudover skal jeg helt op på 4 magnesium pille om dagen for at støtte musklerne og jeg skal til at drikke to gange 5 dl grøntsagsjuice om dagen – ud over alt det jeg allerede gør.

Hun mente at jeg skulle droppe min muslingeolie, som jeg tager to piller om dagen af. Men den tager 2-4 uger før virkningen viser sig og det jer jeg netop nået til. Jeg oplever at være mere smidig og ledene giver sig. Det vil jeg nødigt af med, så jeg fortsætter bare med en enkelt pille.

En ting er dog sikkert. Det er at om 12 uger, når denne process er overstået tager en endnu en konsultation hos Barbara. Det var alle pengene værd.

C-vitaminforløbet


I forbindelse med at jeg gerne vil være rask har jeg været på besøg hos en vitamindoktor. Dette er mit fjerde indlæg i en lang række om, hvordan det går med at få alle pillerne indført. Indtil videre hælder jeg til at droppe pillerne og istedet tilføje de manglende vitaminer via maden. Det har jeg meget bedre med.

Historikken er at jeg startede på alle pillerne og fik kraftige mavekramper. Jeg stoppede derfor med det hele – undtagen selen – med det mål at aftesten dem én efter én.

Det går fint med selen, men i går prøvede jeg at tage c-vitamin en gang til morgen – istedet for de 4 gange som det er meningen. Pillen gav let krampe i maven hen under aften, men slet ikke i samme omfang som tidligere. Men jeg holder på, at man skal lytte til sin krop, så C-vitamin-pillen er nu ude – for anden gang.

Jeg er dog klar over C-vitamins betydning, som hjælper til at få udrenset affald, der er ophobet i mine organer. Derudover det en god hjælper til lymferne, når de skal sende de frigivne affaldsstoffer videre ud i systemet.
Da jeg meget gerne vil afgiftes og C-vitamin er vigtigt for det prøvede jeg her til morgen at få mine c-vitaminer ved hjælp af et glas friskpresset appelsinjuice.

Det var megalækkert 🙂

helbred dig selv juice

Lækker friskpresset juice af 1,5 appelsin i baggrunden. Forrest er en skål med hjemmedyrkede lime. Når de er modne blive de smukke orange indeni og smager fantastisk – lidt som clementiner. Bagerst er min mandelmælk som jeg laver til erstatning for ko-mælken

Men spørgsmålet var herefter om det var nok.

Ifølge Dorte Ottosen svarer saften af 1,5 appelsin til hvad du har behov for om dagen. Men der er forskellige angivelser af, hvad der er det daglige behov. Sundforskning siger, at den officielle anbefaling er 60 mg, men at vi burde få 200-400 mg.

Det har været spændende læsning, der bl.a. fortæller om vigtigheden af c-vitamin for at holde cellerne og bindevævet sammen. Folk med c-vitaminmangel har større risiko for at udvikle blødende gummer, blottede tandhalse og tandkødslommer. Og c-vitamin giver smertelindring

Binyrernes hormonproduktion er afhængig af C-vitamin. Mangel på C-vitamin fører til træthed, udmattelse, søvnbesvær og mental ubalance, dårlig sårheling, hæmorroider, krampetendens, hårtab, synssvækkelse, for tidlig aldring, hudblødninger og blå mærker, blodmangel og thyroxinmangel. C-vitaminer beskytter imod forkølelse og det beskytter øjne og hjerne mod degeneration. C-vitamin forebygger forkølelse og influenza, men helbreder ikke forkølelse. I meget store gramdoser kan en forkølelse holdes nede. (se sundforskning.dk)

og så er c-vitamin godt mod grå stær.

Jeg kan genkende mange af de problemer jeg har haft i ovenstående og der er ingen tvivl om, at jeg vil have godt af, at få mere C-vitamin. Men jeg er  ked af pillerne og jeg vil meget hellere indtage det i min mad.
Hvis jeg skal spise C-vitaminer er det i de rå råvarer. Opvarmning, kogning og stegning ødelægger alle C-vitaminer. Derfor ser jeg den friskpressede juice som en god vej. Men hvilket mængdeforhold er så nødvendigt, når min vitamindoktor anbefaler 4*38 g c-vitamin piller. Hvor mange friske grøntsager og frugter skal der til for at klare det?

Heldigvis var der også denne fine oversigt i sundforsknings artikel..

100 gram hyben indeholder 840 mg C-vitamin.
100 gram rød peberfrugt indeholder 199 mg C-vitamin.
100 gram broccoli indeholder 123 mg C-vitamin.
100 gram appelsin indeholder 63 mg C-vitamin.

(Dette findes også nederst denne side fra samvirke)

Denne side til føjer følgende:
100 gram citron indeholder 46 mg C-vitamin.
100 gram hyben indeholder 426 mg C-vitamin.
100 gram solbær indeholder 181 mg C-vitamin.
100 gram kiwi indeholder 93 mg C-vitamin.

Det forklarer måske, at jeg elsker solbær og vi har køleskabet fyldt op med hjemmelavet solbærsaft 🙂

De appelsiner vi har i vore hjem til dags dato vejer ca. 200 g og citronerne vejer 138 gram. Det må betyde, at hvis jeg om morgenen får en frisk appelsin/citronjuice bestående af 1,5 appelsin og 0,5 citron, så er jeg på ca. 218 gram C-vitamin fra juice og 90 mg fra min multivitamin. Disse ca. 300 mg er langt over det anbefalede officielle tal på 60, men langt under vitamindoktorens anbefaling på 750 fire gange om dagen. Samtidig skal jeg huske at vitamindoktoren gav mig de høje doser c-vitamin for at fjerne ophobet kviksølv i mine organer fra plomberne i tænderne, så jo højere mængde c-vitamin jeg kan få ind ad naturlig vej – jo bedre.

Hvis jeg samtidigt om eftermiddagen laver mig en grøntsagsjuice med broccoli (123 mg c-vitamin) og blegsellerig (som giver kalium, calcium og magnesium) får jeg en betydeligt større mængde c-vitamin end den officelle anbefaling, men også løst mit behov for calcium/magnesium. Derudover spiser jeg et æble til morgenmad/frokost som giver 6 mg c-vitamin.

Lige nu har jeg lyst til at fjerne masse af mine vitaminpiller (C, Calcium, Magnesium) og tilføje det via maden istedet Løsningen må være at tage en c-vitamin på 750 mg om aftenen lige før jeg går i seng og så tjekke om det går godt med maven – men dropper C-vitamin om morgenen og dette er nok dagen, hvor jeg starter på olien igen 🙂

Se de præcis tal for over 800 fødevarer i fødevaredatabanken på foodcomp.dk

Se mine tidligere blogindlæg omkring mit besøg hos vitamindoktoren og det videre forløb her:

Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet og følg kategorien “Vitamier og mineraler”

På indlægget “En løbetur…” fortæller jeg, hvorfor jeg igen har droppet kødet og osten

 

 

Færre vitaminpiller


Der er utroligt, hvad en sådan proces for at blive rask ikke kan lære én.

I bund og grund tror jeg på kroppens evne til at helbrede sig selv og på dens evne til at optage de vitaminer den har brug for.

Alligevel går jeg til vitamnindoktor og kommer hjem med en hel bunke vitaminer jeg skal tage. Kroppen kan slet i klare det. Den bliver træt og jeg får ondt i maven og leverer tynd afføring. En proces med helbredelse via maden, som har kørt godt i tre måneder, er helt kørt af sporet.

Jeg må erkende at det er forkert at lave så mange ændringer på én gang.

Først skar jeg derfor kraftigt ned på de nye piller, således jeg kun tog selen mod kviksøkvdampene fra mine plomper i tænderne, c-vitamin til at fjerne kviksølv, som har deponeret sig i mine organer og slutteligt muslingeolien, da det alligevel var næste skridt i min madplan, at få mere olie ind i maden for at fjerne kulden i kroppen.

Derudover tager jeg en mulitvitamin (Maximum), et b-vitaminkompleks, som er godt til min sygdom samt jod (blæretang), som er godt til at hjælpe forbrændingen i gang – og derfor også godt mod kulden.

Samlet så det nu sådan ud

image

Lidt færre vitamninpiller end for et par dage siden. Men de kraftige mavesmerter fortsatte, så jeg droppede ogås muslingeolien og c-vitaminen. Personligt tror at det er de store mængder c-vitamin fire gange om dage som har givet smerterne. Men lad os nu vente og se. Heldigvis er jeg nu nede på følgende

image

Det er noget mindre en for fem dage siden, hvor det så sådan ud.

image

Resten må vente og så afprøver jeg det én af gangen – eller måske slet ikke…..

Se mine andre blogindlæg om forløbet efter mit besøg hos vitamindoktoren
Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet
Der kommer hele tiden nye indlæg til, så holde øje med det nyeste (C-vitaminforløbet), som kommer til at vise fremad til kommende indlæg

En stor pille at sluge


Hvad man ikke gør for at blive rask….

Nu har jeg endelig fået anskaffet alle de piller vitamindoktoren sagde jeg skulle tage. Og nu sidder jeg ved morgenbordet og kigger på dem. Det virker helt uoverkommeligt at få det ned.

image

Det virker forkert. Jeg tror på at min krop selv kan klare det og så fylder jeg den med vitaminpiller.

Jeg tror at jeg tømmer det store lager jeg har købt ind. Mærker efter om det gør en forskel. Og så går jeg over til at få vitaminer via frisk juice Istedet. Det mærkes helt forkert at indtage dette pillebjerg.

Jeg bliver nødt til at fortsætte med selen og c-vitamin for at fjerne kviksølvdampene fra mine tænder og i depoterne, men resten må jeg kunne klare på andre måder. Nemlog med god kost og grøntsagsjuice.

 

Se mine andre blogindlæg om forløbet efter mit besøg hos vitamindoktoren
Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet
Der kommer hele tiden nye indlæg til, så holde øje med det nyeste (C-vitaminforløbet), som kommer til at vise fremad til kommende indlæg

Besøg hos en vitamindoktor


Nu er denne blog blevet ændret til at beskrive min vej mod helbredelse. En af de ting jeg var på vej til sidst var en vitamindoktor.

Det har jeg nu prøvet og jeg har fået resultatet med det samme:

Generelt ser det godt ud, men der var plads til forbedringer

  • Jeg skulle tage selen for at fjerne kviksølvdampene fra mine amalgam-plomber i tænderen
  • Jeg skulle tage Q10 for at undgå muskelsvaghed
  • Jeg skulle tage C-vitamin for at få fjernet det kviksølv, som er ophobet i kroppen
  • jeg skulle tage muslingeolie sammen med E og C vitamin for at få styrket mine antioxidanter som beskytter cellerne
  • Jeg skal tage magnesium og calcium for at få hævet niveauerne, så min syre/basebalance bliver bedre
  • Jeg skal gå tilbage til at spise kød, da min krop virkeligt har brug for det (undtagen svin og gårs). Hvis jeg fortsætter uden kød er det en tikkende bombe for mit heldbred
  • Jeg skal droppe ALLE mælkeprodukter, men jeg må gerne spise gedeost. Interessant var det her, at der er masser af tryptophan i mælkeprodukter, og da det er tryptophan jeg ved en fejl bygger ind i mine muskelceller istedet for arginin, så er tryptophan som gift for kroppen. Derfor skal jeg holde mig fra at fylde kroppen med tryptophan, som er i mælkeprodukter
  • Min krop kan tåle alt det olie jeg har lyst til, da det er stivelse jeg tager på af. Stadigvæk skal jeg holde mig fra smørret

Planen er således:

  1. Lav en uges test med kostplan som Flytie gav mig
  2. Begynd at tage alle de vitaminer han har sagt jeg skal tage
  3. Når det har kørt godt i et par måneder skal jeg overveje at få skiftet amalgramplomperne, men da de er fine er dette en stor belastning for kroppen, som jeg skal overveje nøje, hvis jeg istedet kan klare ulemperne med vitaminer.

Blandt de kloge ord var:

  • En trang til sødt skyldes mangel på krom. Derfor kan den søde tand begrænses med krom. Heldigvis har jeg ikke en sød tand
  • Hvis din syre/basebalance bliver for sur kan det ses ved udbrud af forkølelsessår samt ved at man sveder om natten (da det er der at kroppen udskiller det sure)
  • Hvis du fryser meget skyldes det at du mangler omega 3 og 6 , som skal tages sammen med C og E vitamin.
  • Lyt til din intuition – det er din vigtigste vejlere

Den afsluttende kommentar fra Knut Flytie var at jo ældre vi bliver jo hårdere der straffen for at spise forkert mad 🙂

Se mine andre blogindlæg om forløbet efter mit besøg hos vitamindoktoren
Besøg hos en vitamindoktor, en stor pille at slugeFærre vitaminpillerC-vitaminforløbet
Der kommer hele tiden nye indlæg til, så holde øje med det nyeste (C-vitaminforløbet), som kommer til at vise fremad til kommende indlæg