Blog Archives

Raske mavemuskler?


I 2010 deltog jeg i en stor undersøgelse om Kogenit Myopathi ved at deltage i nogle fysiske test.

Disse tests blev gentaget den 22. juni 2017 i forbindelse med et nyt forskningsprojekt.

Jeg var meget spændt på resultatet, da den første test er lavet inden jeg gik i gang med at helbrede mig selv.
Testen blev lavet dengang jeg sov efter den mindske fysiske udfoldelse og havde ondt i flere dage efter.
Dengang da det at vaske tøj var lig med en træningsgang og jeg knap kunne gå 400 meter.

Lige siden har jeg fået det bedre og bedre på alle de områder jeg arbejder med.
Men jeg var spændt på om det kunne ses i deres test.

Ville det f.eks. kunne ses i deres test, at jeg nu kan stå op og tage en sok på istedet for at sidde ned? At jeg kan gå længere? At jeg ikke bliver så træt længere (trods at det stadigvæk er et fokusområde), at jeg selv føler at jeg bedre kan være med? Ville det kunne ses at jeg føler, at jeg har mere energi osv.?

Testresultaterne

Testen viste status quo på mange områder, men også fremgang på nogle få områder.

Det lyder ikke af meget, men for mig er det meget stort.
I hele mit liv har jeg kun hørt ordene status quo eller “tilbagegang” – ikke “fremgang”.
– Og jeg er blevet testet siden jeg var 8 år gammel.

Der var tegn på, at dette ville ske, da min fysioterapeut de sidste par år også har skrevet i mine papirer, at der er fremgang.
Men hun tester jo ikke direkte på musklerne.

Men nu er musklerne blevet testet.

Hende der testede mig sagde, at resultaterne var bedre som så.
Eftersom min mor, som havde samme genfejl, sad i en kørestol, da hun var et år ældre end mig, ville man med god grund kunne forvente samme nedadgående udvikling for mig.
Dermed ville en “Status quo” udvikling i sig selv have været et super resultat.
Men da jeg på nogle punkter endda viser fremgang er det helt fantastisk.

Hun var faktisk også meget interesseret i den energi som jeg udstrålede i forhold til sidste test og spurgte ind til, hvordan jeg var nået dertil.

Det mentale resultat

Jeg er meget bevidst om, hvad man gør når man påvirker hjernen. Jeg har derfor valgt at fokuserer på alle de bedste resultater i undersøgelse.

Jeg bruger disse resultater til at vise mig selv, at den store indsats jeg gør næsten hver eneste time på dagen – faktisk gør en forskel.
Jeg bruger dem også til at vise mig selv, at det kan lade sig gøre – at det jeg gør virker.

Konkrete resultater

De resultater jeg fokuserer er:

  • Jeg opdagede, at jeg kunne gå på tæer. Ikke som de raske. Men jeg kunne hæve mig op på tæer og holde mig deroppe. Foden faldt ikke sammen under kroppens vægt, som jeg har været vant til siden jeg var barn. Det var stort. meget stort.
  • Jeg fandt også ud af, at jeg kan hoppe på et ben. Det var også stort, da jeg slet ikke har kunnet hoppe før. Og så kunne jeg nu gøre det på et ben. Det var fantastisk. Det var ikke højt. Jeg lettede faktisk kun lige over gulvet. Men jeg “kunne”. Det var helt fantastisk.
  • Mit løb var ikke så ringe som forventet

Raske mavemuskler

Der blev også udført direkte muskeltests og det var her, at den store besked kom.

Hun testede mine mavemuskler til at være raske!
Ingen af de andre muskler kunne teste til at være raske.

Men mine mavemuskler mente hun var lige så stærke som en rask person i min størrelse og alder.

JUBIIIIIIIIIII

Det er første konkrete bevis på, at jeg er på rettet vej.

Jeg havde troet, at alle musklerne ville blive raske på én gang.

Men det giver logik, at det bliver et muskelområde af gangen, som gøres rask.

Det er jo min teori, at jeg skal skaffe energioverskud, således at kroppen kan helbrede sig selv.
Hvis kroppen har begrænset energi til at helbrede med, vil den altid beskytte de indre organer først.

Det er det samme som, når vi fryser, hvor kroppen trækker blodet ind til kropskernen for at beskytte den og istedet lader fingre og tæer fryse. Det er nemlig ikke nært så slemt at miste en tå som at hjertet holder op med at slå.

Derfor giver det logik, at kroppen har valgt at lave raske mavemuskler først, da de beskytter kropskernen.

Jeg er spændt på, hvad der bliver det næste muskelområde.

Lige nu fejrer jeg i hvert fald at jeg har raske mavemuskler

JUBIIIIIIIIIII!

Fremadrettet

Testen tog næsten 3 timer og var meget grundig.

Bagefter blev jeg faktisk nødt til at holde en lille træningspause, da mine akillesscener var helt ødelagte bagefter pga. belastningen.

En af de gode ting jeg fik med derfra, var mit næste fysiske indsatsområde.

Hun fortalte mig nemlig, at jeg ville afhjælpe fejlstillingerne i min krop, hvis jeg kunne få mine fodled til at bøje mere end 90 grader.
Dvs. en stor indsats i forhold til mine fødder kunne hjælpe kroppen længere oppe.

Så det vil jeg arbejde med.


I går havde jeg en fantastisk oplevelse.

Jeg var i svømmehal med min mand og datter  om eftermiddagen – og jeg var med hele vejen!

For raske mennesker er dette en selvfølge, men for mig var det fantastisk. Det er lige netop derfor jeg de sidste halve årti har kæmpet for at blive rask. For at kunne være med!

Normalt bliver jeg træt efter en time og tager mig en lur på en solvogn eller i dampbadet, mens  de andre leger videre. Bagefter plejer jeg at være træt.

Denne gang var jeg med!

Godt nok havde vi spisepause og mange små pauser undervejs.
– men jeg var med. Det var var bare så stort 🙂

Så nu er jeg måske på vej i den rigtige retning for at blive rask?
Det håber jeg!

Fremgangen er sket efter jeg er begyndt at tage aminosyrerne Arginin og Kreatin. Efter jeg opdagede fordelene ved at tage Kreatinin arbejde jeg videre med det og fandt ud af en masse spændende i forhold til aminosyreren og min genfejl.

Dette gjorde, at jeg udviklede teorien om Gen-læsning, som jeg lige har lagt op. 

Jeg håber, at den kan hjælp mange andre.

Skriv gerne en kommentar, hvis du kan bruge det til noget 🙂


Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det gør ondt, når jeg sidder ned.

Det føle som om, at jeg sidder direkte på knoglen.

Jeg løser problemet med udspænding, træning og skiftende arbejdsstillinger.
Men jeg er aldrig kommet ind til kerne i problemet.

En Osteopat fortalte mig nemlig, at det er pudendus nerven, som er overaktiv.

Den er sikkert aktiveret en gang for længe siden, hvor jeg slog halebenet, men den bliver véd med at give lyd fra sig. Den har ikke opdaget, at den kunne slappe af.

Søgninger på google viste mig nogle meget fine billeder af, hvor den løber og det passer perfekt med min situation.

Det hjalp meget at finde ud af, hvad der er galt.

Nu kan jeg også sige til mig selv, at det er fint at den gør opmærksom på, at jeg sidder ned  – men det må gerne mærkes sådan. Det er ikke en smerte mere.

Konsekvenser af at droppe det hele


I april fik jeg en akillesscene-skade, hvilket gjorde at jeg halverede min træning.

I maj/juni var vi meget presset på tid, hvorfor jeg langsomt droppede min diæet.

I juli droppede jeg resten af min træning og diæten pga. sommerferien.

Det skulle jeg aldrig have gjort

Det havde store konsekvenser.

I løbet af ingen tid var jeg tilbage på “gamle dage”, hvor jeg ikke holdt til ret meget. Jeg var træt efter korte strækningen med gang og jeg sov efter få timers aktivitet f.eks. i Djurs Sommerland.

Mit energi-niveau var helt i bund. Jeg var træt, irritabel og orkede ingenting.

Det var en lærerstreg der ville noget.

I første omgang troede jeg, at det var diæten som gjorde den store forskel, men selvom jeg gik tilbage på min diæt fra det sidste års tid blev det kun delvist bedre.

Nu prøver jeg at komme tilbage til mit gamle træningsniveau. Men jeg véd at det skal gøres med respekt for kroppen, da akillesscene skaden endnu ikke er helet helt.

Dvs. jeg har klart og tydeligt fået bevis for, at det er min træning og diæt, som gør en forskel.
Derudover er det afgørende at undgå stress.

 

Category: El-stimulering

Av – min akillessener


På det senest har min vej mod helbredelse været præget af den fysiske træning.

Jeg er gået op i antal træningsgange og så har jeg fået el-stimulation på programmet. Alt sammen noget jeg har brugt meget energi på.

Desværre gik vores sidst nye påfund ikke så godt.

Målet var nemlig at ramme de 3% type2 muskelfibre jeg har, da det er dem som leverer styrken.

Derfor lavede vi hård træning for mine underben og fødder.

Desværre resulterede det i smerter omkring mine akillessener på begge fødder.

Konsekvenser for min træning

Da jeg har stor respekt for seneskader valgte jeg i sidste uge at droppe ridetræningen.
Det var rigtig irriterende, da skaden jo falder efter en ferie.

En samtale med min fysioterapeut gjorde mig dog klar over, at det var rigtigt valgt.
Akillessenerne skal skånes.
Faktiske skal jeg helst kun lave vandtræning eller sidde stille på hesten (og kun klemme med lårene).

Min svigermor har fortalt mig, at cykeltræning har hjulpet på hendes akillescener. Derudover viste hun mig, hvorledes jeg laver blid udstrækning.

Til svømning idag prøvede jeg at tage det helt afslappet – istedet for at fokusere på “fuldt potentiale”, hvor jeg går til grænsen, som jeg plejer at gøre.

Det viste sig, at det var et godt valg. Den afslappede krop havde meget lettere ved at lave øvelserne, end den spændte.

Håbet for min akillessener

Nu håber jeg, at det går over hurtigt.

Det vil virkeligt være et stort tilbageslag, hvis jeg hen over sommeren skal træning i en svømmehal istedet for at træne ude i vores skønne natur.

Så kryds fingre for mig

 

Category: El-stimulering

Hvordan får du varme i kroppen?


Jeg har længe arbejdet med at få mere varme i min krop.

Det er er sket ud fra Barbara Wrens teorier om at få sat gang i væskernes flow i kroppen via maden samt ud fra en tanke om at sætte gang i blodomløbet via træning. Disse metoder har virket.

Jeg tænker alligevel en del over det med “at fryse”, da jeg kender mange med det problem.

Dette blogindlæg er foranlediget af, at jeg har en datter, som er en ren radiator. Hun er fantastisk til at holde varmen – men også til at lytte til kroppen. Om vinteren går hun i shorts og klipklappere, men om sommeren klæder hun sig i mere tøj.

Dette forekom mig modsat end den tankegang, som jeg normalt følger. Dvs. når jeg fryser tager jeg mere tøj på og når jeg har det varmt tager jeg tøj af. Dette er modsat af min datter – eller er det.

Måske griber jeg det helt forkert an, når jeg forsøger at hjælpe min krop?

Barbara Wrens forklaring af varme i kroppen

Det fik mig til at tænke på Barbara Wrens forklaring af, at kroppen ved kulde sender blodet ud til “yderkanterne”. Dvs. til fingre og tæer for at holde varmen der. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er nok af energi i kroppen.

Kroppen reagerer omvendt, hvis det er meget varmt. I dette tilfælde trækker kroppen blodet ind til kropskernen for at fingre og tæer kan køle sig selv ned.

I ekstrem tilfælde, hvor kroppen er tvunget til at vælge om den vil beskytte kropskernen eller hænder, armen, fødder og ben, vil kroppen vælge at beskytte de vitale organer. Dvs. hvis kroppen ikke har nok energi til at holde varmen i hele kroppen f.eks. om vinteren, vil den vælge at beskytte kropskernen, hvor de vigtig organer, så som hjerte, lunge og lever befinder sig. Derfor kommer vi til at fryse fingre og tæer først.

Sådan støtter min datter kroppen til varme og kulde

Sammenhængen til min datter findes i, at min datter ubevidst følger Barbaras forklaringer i sit tøjvalg.

Dvs. om vinteren, når det er koldt, ønsker hun at kroppen varmer hele kroppen op – også fingre og tæer. Ved at vælge klipklappere og shorts gør hun benene kolde og kroppen sender blod derned for at varme det om.

Det omvendte gælder om sommeren, hvor hun klæder sig i varmere tøj. Ved at holde arme og ben varme med lange ærmer, langbukser og sokker, siger hun til kroppen, at hun har det varmt og har brug for at blive kølet ned.

Heldigvis har min datter masser af energi og hendes metode virker. Men hvad med mig, som arbejder på at få afgiftet kroppen så jeg kan få min fulde energi tilbage?

Første test af hvordan man kan få varme i kroppen

Jeg startede med at teste ovenstående teori i forhold til de varme bade. Jeg elsker varme bade, så det var hårdt at skrue ned for varmen. Det skete langsomt og over flere gange. Men hver gang havde jeg en fantastisk følelse, når jeg kom ud af badet. Jeg frøs nemlig ikke mere, når jeg slukkede for vandet. Istedet havde jeg en dejlig varm følelse i hele kroppen. Og denne følelse gjorde det værd at tage et lidt for koldt bad.

Det jeg gjorde i dette tilfælde var, at jeg ved at vælge det lidt koldere badevand fortalte kroppen, at de selv skulle varme hele kroppen op – og den gjorde det. Tidligere har jeg ved at tage meget varme bade fortalt kroppen, at den skulle køle kroppen ned, da det var alt for varmt. Og når kroppen kølede sig selv ned, skruede jeg op for varmen – fordi jeg frøs.

Flere test af hvordan man kan få varme i kroppen

Efter denne test fik jeg blod på tanden. Jeg prøvede at smide mine varme sweatere, så ofte som muligt. Det havde samme effekt, som med badevandet. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg smed mine varme futter. Samme effekt. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg blev dog mest imponeret, da jeg en nat vågnede fordi jeg hundefrøs. Jeg valgte derfor at smide det varme tæppe, som jeg havde over dynen væk fra sengen. Derefter fik jeg varmen tilbage i kroppen

Så alt i alt en række gode test, der alle viste, at jeg skal tænke som Barbara Wren har forklaret – og så få jeg varmen tilbage i kroppen

Flere erfaringer med varme i kroppen

Dette er dog ikke mine eneste erfaringer.

Jeg har siden efteråret hævet min antallet af træningsgange og her i foråret 16 har jeg forsøgt at træne oftere og oftere. I sammen periode har jeg også fået det bedre i forhold varme i kroppen som en generel ting, men jeg var ikke helt sikker på om det var derfor.

Efter at jeg i en uge havde presset mine forsøg med træning et stykke for langt ud og min krop sagde fra holdt jeg en friweekend.

Tre dage med malerpensler og hygge med familien. Ingen træning – kun en lille smule gang. Det var herligt.

Allerede på andendagen gik jeg i seng med iskolde fødder og underben. På tredje dagen havde jeg samme problem.

Men det gik først op for mig på fjerdedagen, at det var træningen som havde gjort forskellen. For på fjerdedagen gik jeg i gang med træningen igen ud fra princippet “fuldt potentiale”.

Og denne aften havde jeg de varme ben tilbage igen. Så træningen gør altså en forskel – og bevægelse hver dag vil være med til at holde blodcirkulationen i gang. Dermed er der større chance for at få varme i kroppen

Konklusion om varme i kroppen

Pointen er således, at jeg fryser fordi jeg har “pakket” mig selv for varmt ind.
Da min krop er blevet for varm “udefra” har den forsøgt at køle mig ned “indefra”.
Derfor er jeg kommet til at fryse indvendigt.

Løsning har for mig været at fjerne den påvirkning af varme udefra, som jeg hidtil har forsøgt at løse mit problem med. Og det er lykkes mig. Ved at fjerne, tøj, tæpper, varme rum og bade har jeg fået det bedre rent varmemæssigt inde i kroppen.

Jeg har således opdaget, at man ved at arbejde “modsat” med sin egen påvirkning af kroppen gennem tøj eller lign. kan støtte kroppen i at holde sig varm.

Jeg har også fundet ud af, at træning er vigtigt for at holde kroppen varm, da det støtter blodomløbet.

Slutteligt mener jeg, at maden er den sidste afgørende faktor for at holde kroppen varm. Det skyldes, at god mad ikke er så svær for kroppen at fordøje, hvorfor der er mere energi til at holde kroppen varm.

Ovenstående er naturligvis en sandhed med modificationer, da nogle mennesker ikke har nok energi til at holde kroppen varm i sig selv. Men det er vel et forsøg værd?

El-stimulation3


Jeg er nu på min ottende uge med El-stimulation og det går forrygende

I den fjerde uge startede vi på trappetræning,  da det virkeligt generer mig at jeg har så svært ved at gå op af almindelige trappetrin – selv med gelænder.

Det har været en stor succes, hvor jeg har oplevet, på få gange, lettere at komme op ad trappen.  Fokus på teknikken har virkeligt hjulpet mig.

Vi har også oplevet at jeg en dag fik så meget fart på at jeg kom for langt.

Det er som om at elektriciteten begynder at få kontakt med musklerne og sætte ekstra “fut” i dem. Jeg begynder også at opleve forbedringer udenfor træningen med ekstra energi og lyst til at komme fremad.

Det er nu næsten lykkes mig at komme op på 4 Træningsgange om ugen. Man kan vel kalde det for 3,5 gange.  Dette er en succes, da det engang var svært bare at komme op på 2 gange.


På min vej mod helbredelse skifter min interesse mellem de tre vigtigst ting

  • Mad
  • Motion
  • Mentalt

På de sidste har fokus været på motion, hvilket også har givet en dyb indsigt i min sygdom samt musklernes funktion sammen med nerverne

Her vil jeg tage fat på 2 ting, som jeg har puslet med – og som jeg måske har fundet løsningen på.

Ilt og Type1 samt Type2 muskel    fibre

Den første overvejelse drejer sig om, hvad mine Type1 muskelfibre har brug for, så de kan virke bedre.

Min nye fysioterapeut, som tager sig af El-terapien fortalt, at forskellen på Type1 fibre og Type2 fibre er, at Type2 fibre ikke behøver ilt for at fungere. Type2 kan bruge glukosen direkte – uden ilt.

Men da jeg kun har 3% forstørrede Type2 fibre er jeg fuld af Type1 fibre som alle skal have ilt for at kunne fungere optimalt.
Det er blandt andet derfor, at jeg kan have svært ved at sætte fart på hurtigt bevægelser, da iltomsætningen først skal i gang.

Målet for mig er derfor at få så god en iltomsætning som muligt. Ilten skal komme lettere rundt i kroppen. Det gør jeg bl.a. med konditionstræning, så som svømning.

Hvordan startes energiproduktionen i cellen

Den anden overvejelse drejers sig om, hvordan jeg får gang i min energiproduktion i selve muskelcellen.

For et stykke tid siden fik jeg gennem studium af min muskelbiopsi indsigt i, at jeg både har mitokondriske enzymer samt glukose inde i cellen. Begge vigtige dele for at lave energi.

Det ser dog ikke ud til at de alle bliver ikke brugt til energiproduktionen (ATP), da de ophobes i cellen.
Derfor har jeg været på jagt efter, hvorledes jeg får gang i denne energi omsætning.

Idag faldt jeg over løsningen på begge problemer  ved et tilfælde

Q10 og ilten

Det skete, da jeg så denne video på Youtube, som fortalte, at jeg kan støtte mine nervers kontakt med musklerne ved at spise antioxidanter.
Jeg læste derfor om Q10s funktion.

Q10 er en antioxidant, som jeg ofte er blevet anbefalet uden at jeg har taget det seriøst til mig. Flere målinger viser også, at jeg i mit daglige indtag mangler antioxidanter.

Det viste sig, at

Q10 er en del af elektrontransportkæden og deltager i cellens aerobe respiration, idet det genererer energi i form af ATP.
95 % af menneskets energi bliver omsat på denne måde.

Det betyder, at Q10 er en del af cellens iltomsætning og samtidigt laver den energi i form af ATP.

Konklusion om ilten

Ved at tage Q10 kan jeg både løse problemet med at få mere ilt ind i cellen samt få sat gang i min energiproduktion (ATP).

Det er bestemt noget, som skal afprøves.

Jeg er af den holdning, at man ikke løser noget med en pille alene. Derfor forsætter jeg naturligvis også med alt det andet jeg gør.
Det nye er bare, at Q10 eller antioxidanter kan løse hele to af mine problemer.

  1. Den kan sætte gang i min energiproduktion i cellen
  2. Den kan få mere ilt ind i mine muskler.

Begge noget, som jeg virkeligt har brug for

 

 

Fysisk aktivitet åbner gener


På min vej mod helbredelse er jeg faldt over bogen “Medicin som motion”. Bogen indeholder ikke det jeg forventede, men der var alligevel en del spændende ting, som er værd at skrive om her på bloggen

Først lidt baggrund for dette indlæg

Udgangspunktet for, at jeg mener, at jeg kan helbrede mig selv er, at forskningen har vist, at man kan åbne og lukke for sine gener alt efter behov. Jeg arbejder derfor på, at lukke for det gen som jeg fik fra min mor, der gør mig syg og istedet åbne for det gen jeg fik fra min far, som vil gøre mig rask

Da jeg ikke har 10-20 år til at vente på, at forskningen beviser, hvordan mennesker kan åbne og lukke for sine gener har jeg siden 2011 arbejdet med al den viden jeg har kunnet finde om emnet. Jeg har afprøvet meget og det er gået meget fremad. Dvs. det virker.

Genernes udtryksform

Det interessante i bogen er, at den fortæller om den nyeste forskning på området.

Det beskrives hvorledes de metylgrupper, som styrer om generne er åbne eller lukkede, kan have forskellige niveauer af åbning.

Dvs. generne kan tie stille, hviske, tale eller råbe.

I forhold til min færd mod helbredelse vil jeg påstå, at jeg er gået fra “hviske” til at “tale” i den proces jeg har været igennem. Men jeg mangler stadigvæk at nå frem til at det gen, som vil gøre mig rask “råber”.

Hvordan metylgrupperne flyttes

I bogen fortælles det, hvordan metylgrupperne flyttes væk fra nogle gener og istedet gør andre gener mere aktive. I overført betydning begynder disse gener at “tale” eller “råbe”, hvor de tidligere måske bare “hviskede”

Denne proces iværksættes efter bare 20 min. på et løbebånd.

Ved aktiv konditionstræning påvirkes flere tusind gener – og dermed også hvorledes disse gener bruges.

Det er både konditionstræning og styrketræning som påvirker på denne måde.
Du skal bare finde den træningsform, som passer dig godt – og så blive ved tilstrækkeligt længe.

Så hvis én træningsform ikke passer dig, så vælge en anden.
Den vigtige konklusion i bogen er, at alle former for træning giver en effekt på din helbred.

Hvilken træning skal der til?

Ifølge bogen fungerer generne bedst i en livsstil, hvor vi er aktive i lav til middelhøj grad. Dvs., når vi går eller småløber det meste af dagen.

Forskningen viser, at det er nok med 20-30 minutters fysisk aktivitet for at aktivere hundredvis af gener.

Det er vigtigere, at man rører sig hver dag og undgår at være stillesiddende i alt for lange perioder, end at man nu og da giver alt, hvad man har i sig eller deltager i et langdistanceløb. (citat fra Motion som medicin, s. 80)

Det er dog ikke nok at gå den lille rask tur hver dag, hvis du derefter sidder stille på arbejdet foran computeren eller i sofaen foran fjernsynet. Vores dagligdag bør være gennemsyret aktivitet. Stå ved computeren og gå rundt i dine pauser. Sørg for, at der er så meget aktivitet som muligt.

Hvorfor gå en rask tur

Der er mange andre fordele ved at træne jævnligt.

Hvis du går en rask tur på 15-30 minutter om dagen forlænger du dit liv med gennemsnitligt 3-5 år. En tommelfingerregel er, at for hver time du bruger på træning får du mindst det dobbelte igen – ofte op til fem timer.

En time med hård træning giver mellem 5-11 timers ekstra liv.

Med en “rask tur” menes der lidt hurtigere end du normalt vil gå. Her bør du kommer op på 50-60% af din normale puls. Dvs. du skal blive lettere forpustet, men du skal kunne føre en normal samtale.

Hvis du ikke har tid til gå en rask tur på 30 min. kan du dele dem op i mindre dele. Forskningen viser dog, at du ikke skal gå under 10 min. pr. tur.

Forskningen viser, at så lidt som 7 min. om dagen gør, at man forlænger sit liv med 3 år og der er nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme eller dø tidligt.

Den raske gåtur er simpelthen din sygdomsbeskyttelse.

Tung eller let – Om el-terapi 2


På min færd mod helbredelse har jeg kastet mig over el-terapien.

Første gang var fantastisk og anden gang endnu bedre.

Anden gang var i onsdags. Her tilpassede vi terapien efter erfaringerne fra første gang, som var alt for hård.
Derfor fik jeg ikke kun el-terapi på underbenene, men også på lårene – på for og bagsiden.

Mængden af terapi var helt perfekt. Jeg var øm bagefter, men det var ikke slemt.

Det bedste ved det hele var dagen efter, hvor jeg var til ridning.
Først gang efter 2 ugers juleferie og alligevel gik det let som en leg.

Jeg lagde især mærke til det i trav, hvor jeg altid kæmper for at rejse mig i sadlen og sætte mig kontrolleret igen.
Det er tungt og hårdt arbejde, som normalt kræver meget koncentration.

Men denne gang – dagen efter el-terapien gik det let som en leg.
Jeg hævede mig let som ingenting. Det skete bare. Jeg behøvede ikke koncentrere mig om at bruge musklerne.
Jeg gjorde det bare.

Det er nu anden gang, at jeg føler denne lethed.
Dette er en lethed, som raske tager for givet – men som er helt speciel for mig.

Verden plejer at være tung for mig – og nu har jeg pludselig mærket denne fantastiske lethed, der kan være i at bruge kroppen.
Det er TOTALT vidunderligt.
Jeg elsker det.

Jeg reviderer derfor mit syn på, hvad der skal for at klare min sygdom. Det er nemlig ikke kun:

  1. Mad
  2. Mentalitet
  3. Motion

For mig er det også fokus på at få kontakt mellem mine nerver og musklerne. Derfor er der ved Centro Nucleær Myopathi også sidste punkt:

4. Muskelkontakt med nerve-endepladerne

 

 

 

 

 

Arven fra din familie


På min vej mod helbredelse har jeg arbejdet en del med familiehistorien, for at lære, hvordan min sygdom er opstået.

Bogen “Medicin som motion” fortæller nu, at det forskningsmæssigt er bevist at familiehistorien har en stor betydning for, hvem du bliver.

Følelser arves

F.eks. arves følelser, som vrede og smerte ned igennem generationer. Det er derfor, at nogle har lettere ved at føle smerte end andre. Det er ren erfaring fra tidligere generationer, som lever i kroppen.

F.eks. viser dyreforsøg med mus, der udsættes for en vis lugt inden de får stød, at deres børn reagerer med frygt på den samme lugt.

Dermed kan en person, der har oplevet angst eller traumatiske hændelser videre give denne øget følsomhed videre til sine børn og børnebørn.

Nogle gener får stor betydning

Generne har stor påvirkning.

Så stor, at forskerne nu kan bevise at den måde en piges mormor levede på er afgørende for hendes egen sundhed.
De andre forfædre påvirker slet pigenikke på samme afgørende vis.

Det modsatte gælder drengene.
Her er det farfaderens levemåde, som afgør, hvordan hans sundhed bliver.

I mit tilfælde holder teorien rigtig godt.
Min mormor var syg ligesom jeg, mens min lillebror er sund og rask ligesom vores farfar.
Faktisk følger vi også dem lidt på den mentale side.

Mor er vigtige end far

Forskningen har dog vist, at din mor er vigtigere for din kondition end din far.

Mitokondrierne, som er vores energifabrik i cellerne, arver man nemlig kun fra sin mor.
Mitokondrierne indeholder ikke så meget DNA, men de gener der er i mitokondrierne har vist sig at være vigtige for din konditon og den effekt du får af træning.

Dette er en meget interessant oplysning – især for mig.

For både min raske bror og jeg har således de samme mitokondrier.

Min bror at en fysisk meget stærk mand, som har været fantastisk til ishockey, windsurfing, cykling osv.
Han har arvet min fars raske gen og min farfars meget sunde levevis, hvorimod jeg har arvet min mor og mormor.

Det interessante for mig er, at min mitokondrier – mine energifabrikker – funger lige så godt som min brors, da vi jo begge har arvet dem fra min mor.

Dermed må mit problem ligge et andet sted. Måske netop i iltoptaget, som mitokondrierne er afhængige af?

Specifikke tilfælde

Forskningen er faktisk så langt, at helt specifikke sammenhænge er fundet.
F.eks. vides det nu, at børn med bedsteforældre, som røg mens de var 10-11 år typisk vil lide af overvægt.

Det vides også den spontane ganghastighed op ad trapper bestemmes af generne.

 

El-terapi


På min færd mod helbredelse har jeg idag for første gang prøvet el-terapi.

Jeg var tvivlende på forhånd,  da jer er meget sensitiv over for elektricitet. Men det viste sig at være en stor succes.

Ifølge fysioterapeuten gik vi blidt til værks, da der jo er jul i morgen. Men det har virkeligt været hårdt for mine muskler bagefter.

Jeg er nu øm i muskler som jeg aldrig har mærket før. Det er bare så skøn en følelse at mærke dem. Det er som om at mine nerver har fundet dem. Som om at jeg har fået kontakt.

Jeg må indrømme, at det også svider lidt i en muskel over foden, som ikke fik elektroder på, men som jeg trænende.

Mest interessant var det, at jeg lige efter sessionen gik “raskere” til i min gang. Jeg oplevede endda at let kunne sætte af på vej op på et køkkenbord. En følelse som er helt ny for mig. Det var let. Ikke tungt, som det plejer.

Disse fordele ser jeg som, at den kontakt som nerverne har fået til musklerne under sessionen var fastholdt. Dog blev jeg ret hurtigt ramt af kraftig muskelømhed, så jeg har ikke forsat med at teste det.

Til min sygdom er jeg overbevist om El-terapi er vejen frem. Vi testede meget lidt og alligevel var effekten stor. Jeg glæder mig meget til at arbejde mere seriøst med det 🙂

Se mere under kategorien “Fysisk helbredelse – træning – Elstimulation” eller se det efterfølgende blogindlæg om el-stimulering

Sådan vil jeg få flere muskler


På min vej mod helbredelse koncentrerer jeg mig i øjeblikket om at styrke mine muskler. I sidste uge talte jeg med en ekspert, hvilket inspirerede mig til at læse i en grundbog om træning af de forskellige muskeltyper.

Heri fandt jeg ud af, at det er mulig at få større muskelmasse ved at skabe flere type2 fibre igennem styrketræning. Hård styrketræning stimulerer nemlig musklerne til at danne ekstra myofribriller, således at musklen bliver større og stærkere (Se bogen: Kroppen i fokus af Kirsten Hede og P. Paludan-Müller, s.97). Det fortalte jeg med glæde eksperten idag.

Han havde også været på jagt efter løsninger. Desværre findes der ingen videnskabelige artikler om træning af min sygdom (CNM), men han havde alligevel fået en del ud af læsningen.

Han var sikker på at styrketræning kunne løse problemet med de små nerveender. Han var dog i tvivl om, hvordan muskelcellen vil reagere på det, da der intet forskning er omkring det.

Han finder det interessant, at der ikke myofribiller omkring den centrale kerne. Spørgsmålet er om det vil forsvinde, når jeg træner hårdt.

Han var også sikker på, at styrketræning vil styrke mine type1 fibre og hans bedst bud på forbedring af muskelstyrken var at forbedre type1 fibrenes styrke. I hans øjne er det svært at lave nye type2 fibre.

Han mener, at man bedst styrker type1 fibrene ved mange gentagelser af en øvelse, hvorimod styrketræning er træning til musklen er træt. Ved styrketræning er det typisk type2 fibre, at man giver styrke, men dem har jeg kun 3% af. Så hans bud var fokus på at forbedre type1 fibrene.

Derudover gjorde han opmærksom på, at det er vigtigt at starte langsomt op med styrketræningen. Den første måned skal man kun gå ca. 2/3 af hvad man max. kan yde. Så undgår man skader.

Han fortalte også at årsagen til at mit dårlige knæ blev bedre ved svømning var, at det blev bevæget uden at den havde kroppens vægt på.

Slutteligt havde han en spændende oplysning om, at musklerne havde brug for affaldsstofferne. Det skyldes, at kroppen vil bygge flere muskler for at kunne slippe af med affaldsstofferne.

Vi lavede en plan sammen, som jeg vil gå igennem med min fysioterapeut.

Opsumering

    1. Jeg mener, at jeg kan skabe flere type2 muskelfibre og dermed forbedre min fordeling mellem type1 (97%) og type2 (3%) fibre. Dette vil jeg gøre med styrketræning.
    2. Jeg mener, at jeg kan genskabe de myofribriller, som mangler omkring mine centrale kerne.
    3. Eksperten er helt overbevist om, at vi kan forbedre mine nerveendepladers størrelse og signalstyrke til musklerne ved at lave styrketræning.  Det betyder, at det er mine Type1 fibre som jeg skal træning. Dvs. jeg skal træne mine udholdenshedsfibre til at få mere styrke.
    4. Eksperten på træning mener, at jeg bør forbedre min Type1 fibres styrke gennem mange gentagelser af øvelserne.

Min teori

Jeg vælger at forstå det således, at jeg vil bruge styrketræning til at bygge raske myofribriller ud fra mit fars raske gen. Dette sker ud fra en antagelse om, at jeg efter mange års arbejde med underbevidstheden allerede nu bruger min fars raske gen til at bygge muskler med, hvilket bla. ses af den store fremgang.

Samtidigt vil den forberede kontakt mellem mine nerveendeplader og musklerne, (som skal trænes op i dette forløb med muskeltræning) gøer at færre og færre kerne sidder i vejen i centrum af mine muskelceller. Dermed kommer musklerne til at virke bedre. Hvilket vel allerede ses nu.

Når jeg bygger disse nye myofribriller (=større og stærkere muskler) ved hjælp af styrketræning vil de udfylde de tomme område omkring de centrale kerne og der, hvor kernene tidligere lå i vejen.

Dvs. min tanke er, at styrketræning og gentagelsestræning er vejen frem for at få mere gang i styrken

Marathon-muskler – uden styrke


Min vej mod helbredelse fokuserer jeg i øjeblikket på træning, da det går så godt på det område.

Jeg kontaktede derfor en ekspert på både muskler, nervebaner og træning i en pause på mit arbejde.

De 10 minutter var givet godt ud.

Marathonløberens muskler

Eksperten fortalte, at enhver marathonløber ville drømme om at have mine muskler.

Jeg har nemlig 97% fibertype1, hvilket er udholdenhedsmusklerne. Det er den slags muskler som marathonløberne drømmer om at have.

Eksperten fortalte også, at jeg ikke skulle regne med, at jeg kunne ændre mine type1 fibre til type2.
Der er beviser for at kroppen kan springe mellem type2a og type2b – men ikke for at type1 fibrene kan ændres til type2.

Nu er jeg i forvejen ude på at gøre noget, som ikke er bevist før  – ved at arbejde med at slukke for min mors syge gen og åbne for min fars raske.

Så denne besked tog jeg ikke så tungt.
At det ikke er set før, betyder jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Styrke

Jeg endte også med at blive meget glad for mine 97% type1 fibre.

Eksperten fortalt mig nemlig, at type1 fibre sagtens kan trænes op til at have styrke.

Det var afgørende nyt for mig.

Jeg har nemlig altid troet, at type2 fibre indeholdt styrken, mens type1 fibrene gjorde mig udholdende.
Da jeg kun har 3% type2 fibre troede jeg, at det var årsagen til at jeg ikke har nogen styrke.

Men det passer så ikke – heldigvis.
Fra denne dag er jeg overbevist om, at jeg faktisk kan træne styrke ind i mine type1 fibre.

Hvad skal gøres

Årsagen til min manglende styrke må så findes et andet sted end i fibertyperne.

Centrale kerner

Eksperten og jeg kunne let blive enige om, at det skyldes de centrale kerner, som blokerer nogle af fibrene, så de ikke fungerer korrekt.

Det er her, at mit store mentale arbejde med at ændre hvilket gen jeg bruger kommer ind. Hvis jeg bruger mit fars raske gen vil muskelfibrene også komme til at se rigtige ud.

Helbred dig selv - Biopsi

Billedforklaring: Dette er min muskelbiopsi. De store fibre er type2 fibre, mens de små er type1. De centrale kerner i muskelfibrene bør ikke være der. De bør alle ligge i kanten af cellen.

Umiddelbart er jeg dog også overbevist om, at det skyldes det jeg spiser. Jeg har tidligere skrevet om B. Wren og M. Gersons arbejde med at få kroppens væsker til at flyde korrekt – samt hvorledes dette helbreder et utal af mennesker.

B. Wren beskriver også hvorledes en meget forgiftet og belastet krop til sidst vil lave “fosterceller” for at få nok energi i kroppen. Fosterceller har netop centrale kerne, som jeg har.

Derfor kan en anden forklaring være, at min krop har været så belastet, at disse celler bare er en sidste konsekvens af det. Derfor kan en løsning også være at fortsætte den gode vej med maden.

Atp

Eksperten og jeg kunne også blive enige om, at jeg har alt til en god energiproduktion i cellen. Der er nemlig overflod af mitochrondrieenzymer samt glukose inde i mine celler.

Dette er to vigtige bestanddele for at kunne producere energi, som jeg faktisk har til rådighed, men som ikke bliver brugt.

Da det er ATP, som sætter gang i energien, er det ATP som jeg skal fokusere på.
Hvorledes få jeg min krop til at bruge al den dejlige energi, som faktisk er der?

Sammenfatning

Det har været fantastisk at tale med eksperten.

Jeg har har fået en forståelse af, at jeg har en fantastisk muskelsammensætning, som gør, at jeg ville være god til at løbe marathon.

Det er gode billeder at have, når jeg visualiserer. Derudover er det også et godt mål at sætte sig, når jeg bliver rask.

Derudover har jeg fået en fantastisk følelse i forhold til min krop. Jeg føler mig stolt. Jeg har nogle fantastiske muskelfibre, som ville kunne noget specielt. Det er en god følelse af sin egen krop, som er meget vigtig at have i processen med helbredelse.

De eneste problemer jeg nu skal have løst for at kunne løbe marathon er, at jeg skal have energiproduktionen igang samt jeg skal have renset mine muskelfibre for de centrale kerner.

Det er da gode nyheder – ikk´?

Viljestyret muskulatur


På min færd mod helbredelse kigger jeg i øjeblikket mod træning og derfor også mod de specifikke problemer i mine muskler. Det er spændende og interessant læsning.

Det bedst er dog det sidst nye jeg er stødt på.

Patienthåndbogen, som jeg jævnligt bruger til at slå medicinske ord om med fortæller nemlig om det tværstribede muskler (som er mit problem), at det er dem, som er viljestyret. De glatte muskler er ikke viljestyret.

Det betyder, at jeg er på rette vej.

Jeg arbejder med min underbevidsthed for at få stærke muskler. Netop når jeg har problemer i den tværstribede muskulatur er det den rigtige vej.

Jubiii 🙂

Taknemmelighedsmarch november 15


På min færd mod helbredelse har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv hver måned. I sidste måned var det med svømning og de to måneder før var det at gå langt.

Denne måned blev det så en lang gåtur. Jeg besluttede mig for at gå over den første tur på 9,7 km. Derfor valgte jeg den samme rute – bare noget længere.

Det blev til en skøn tur i storm og hård regn hele vejen, men jeg var så stolt, da jeg kom hjem. Når jeg nu kunne klare dette, så kunne jeg klare alt. Ingen pauser. Det hele blev gået ud i et køre. Jeg følte mig bare så sej.

Overraskelsen var derfor stor, da både S-health og Endomondo viste ca. 8,5 km. Dvs. under den tur jeg burde have stukket med flere kilometer. Det var overraskende.

Jeg tjekkede derfor med Iforms ruteplanner. Den første tur har højst været på 7 km. Der er gået noget galt med GPS´en i telefonen.

7 km. var også i juli 15 langt for mig. Så selv dengang var det virkeligt godt gået.

Forskellen er bare det mentale billede. Jeg troede, at jeg var kommet over de 10 km som jeg satsede på til august, men det viste sig, at jeg endnu ikke er i nærheden af.

Lige nu vil jeg glæde mig over, at det er lykkes mig at gå 1,5 længere end jeg nogensiden før har gjort. Og så målet stadigvæk være de 10 km.

Problemet med så lang en tur er, at det virkeligt tager mange timer. Jeg tror dog, at ligesom jeg har trænet min 5,5 km tur oftere på det sidste, så vil jeg prøve at finde tid til denne lange tur nogle flere gange. Prisen for mig er jo et langt ophold i badekar bagefter for at få musklerne til at slappe af. Så sammen med frokost er så lang en tur faktisk et dagsprojekt.

Her er lidt billeder fra turen:

Helbred dig selv, storm i skoven

Storm i skoven

Helbred dig selv, Regn over Pilbrodalen

Regn og vind over Pilbrodalen

Helbred dig selv, Stilling sø i oprør

 

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

 

Helbred dig selv, Pilbrodalen i regn og storm

Pilbrodalen i regn og storm

Derfor går det så godt 2


I min færd mod helbredelse har jeg Jeg lige fået lavet en vitamintest hos lægen. Det bragte mig tilbage til de gamle papirer og jeg fik lavet en samlet oversigt over alle mine test.

Kalium var den, som havde forandret sig mest. Den er steget kraftigt.

Det tyder på at Dr. Gerson har ret. Det vigtigste er få væskerne til at løbe rigtig. Dette flow fåes ved at fjerne salt fra maden, så ikke fylder cellen op og trækker vand til cellen. Kalium skal om natten skubbe dette natrium ud af cellen. Om dagen forløber det omvendt.

Den forhøjede værdi af Kalium i blodet viser, at mere kalium er blevet frigivet. Hvilket i mine øjne viser, at der er kommet gang i transporten ind og ud af cellen. Natrium er kun steget en smule, hvilket kun viser en lille fremgang. Men det er trods alt en fremgang.

I Hein og Reske-Nielsens artikel om vores familie fortæller de om to andre forskerteams, som i en anden sygdom, myotubular myopathi, har fundet ophobning af klor og natrium i cellerne samt for lidt kalium. De tolker det til, at der er noget galt med pumpen, som skal transportere det igennem cellevæggen.

Jeg ser på det dog på den modsatte måde. Det er ikke pumpen, der er noget galt med. Det er bevægelsen i væskerne, der får transporten ind og ud af cellen til at virke.

Dvs. Jeg skal sørge for at at få transporten i gang ved at få væskerne i flow. Dvs. blodet og lymfen.

Igen gode tegn. Barbara Wren har sagt, at forudsætningen for at få kroppen helbrede er at hydreringen fungerer.

Allerede i min barndom har jeg haft tal, der viste dehydrering. Dvs. at min krop allerede da var syg.

Tallet for 2015 er faktisk det bedste siden første måling i 1982. Dvs. det går meget bedre med min hydrering.

Dermed er der nogle tekniske tal på, som viser at teorierne bag den madplan jeg er på holder idet den får gang i væskernes flow, som er det centrale 🙂

Category: Fysisk helbredelse

Lones svømme -rekorder


På min færd mod helbredelse er jeg gået i gang med at udfordre mig selv i at svømme baner. Indtil videre er det gået rigtig godt. I dag steg antallet med 25%, hvilket jeg er meget stolt af. Styrken er der endnu ikke, men alligevel er resultatet skønt. Udvikingen har været således:

Svømme -statistik

Forår: 4 Baner – bagefter sad jeg på kanten og rystede af udmattelse. Jeg var helt smadret
Juni: 8 Baner
Juli: 8 Baner
August: 28 Baner
19 sept: 30 Baner – Jeg total frøs bagefter
26 sept: 40 Baner på 50 minutter. Jeg stoppede fordi min krop blev som en klump is indvendig. Den kunne slet ikke følge med.
3 okt 2015: 50 baner med 2 timers pause til de sidste 10. 40 baner på 43 minutter
7. Nov 2015: 48 baner på 58 min med 2 min. Pause. 40 baner på 48 min. 40 baners-tiden var noget dårligere, hvilket skyldes efterårsferie og 2 gange maveinfluensa.
14. nov. 15: ? – 40 baner?
21. nov. 15: 34 baner
4. dec. 15: 52 baner. 28 baner på 30 min, 40 baner på 45 min og 52 på 1 time.
Pause
14 jan 16: 26 baner på 30 min
28 jan 16: 40 baner på 45 min. De 20 første var på 20 minutter, hvilket er ret godt. Det skyldes måske, at jeg har lavet eltræning i en måned nu
6 feb 16: 52 baner på en time. Første måling af banetider: Brystsvømning 60-75 sek, Rygsvømning 60 sek, Bryst- og rygcrawl 45 sek). Interessant ved denne tur var, at det var let at holde varmen. Bruseren føltes varm og dampbadet var alt for varmt. Det er helt nyt for mig.

Svømme -noter

Den 26. sept. 15
Mit største problem er, at jeg fryser alt for let. Heldigvis er det blevet bedre.

Det er ikke altid, at jeg kan varme min krop op selv ved fysisk aktivitet, men det gode er, at det er blevet bedre, således at jeg nogle gange kan. Derfor kan går det også bedre med at svømme.

Nu håber jeg også at jeg kan få noget styrke i det 🙂

Den 3. okt. 15
Det gik let med at gentage de 40 baner. Jeg har fundet ud af, at jeg skal nyde turen undervejs. Det gik også lettere med at holde varmen. Bagefter var jeg dejlig øm i musklerne.

Dec 15
Jeg holdt fri fra svømning i julemåneden fordi det var for meget at presse ind om lørdagen.

Jeg fik i julegave en neoprendragt (Våddragt til hav/triathlon svømmere). Det har været guld

Jan – feb 16
I januar havde jeg min anden El-stimulationssession, hvorefter El-stimulation blev min tredje ugentlige træningsgang.

Disse to måneder er derfor blevet brugt på at indføre svømning om lørdagen som den fjerde træningsgang. Dvs. i jeg har langsomt trænet mig op på det gamle niveau for svømning i disse måneder.
Det seje er, at jeg nu træner 4 gange om ugen.

 

 

Category: Svømning

TAG ,