Blog Archives

Raske mavemuskler?


I 2010 deltog jeg i en stor undersøgelse om Kogenit Myopathi ved at deltage i nogle fysiske test.

Disse tests blev gentaget den 22. juni 2017 i forbindelse med et nyt forskningsprojekt.

Jeg var meget spændt på resultatet, da den første test er lavet inden jeg gik i gang med at helbrede mig selv.
Testen blev lavet dengang jeg sov efter den mindske fysiske udfoldelse og havde ondt i flere dage efter.
Dengang da det at vaske tøj var lig med en træningsgang og jeg knap kunne gå 400 meter.

Lige siden har jeg fået det bedre og bedre på alle de områder jeg arbejder med.
Men jeg var spændt på om det kunne ses i deres test.

Ville det f.eks. kunne ses i deres test, at jeg nu kan stå op og tage en sok på istedet for at sidde ned? At jeg kan gå længere? At jeg ikke bliver så træt længere (trods at det stadigvæk er et fokusområde), at jeg selv føler at jeg bedre kan være med? Ville det kunne ses at jeg føler, at jeg har mere energi osv.?

Testresultaterne

Testen viste status quo på mange områder, men også fremgang på nogle få områder.

Det lyder ikke af meget, men for mig er det meget stort.
I hele mit liv har jeg kun hørt ordene status quo eller “tilbagegang” – ikke “fremgang”.
– Og jeg er blevet testet siden jeg var 8 år gammel.

Der var tegn på, at dette ville ske, da min fysioterapeut de sidste par år også har skrevet i mine papirer, at der er fremgang.
Men hun tester jo ikke direkte på musklerne.

Men nu er musklerne blevet testet.

Hende der testede mig sagde, at resultaterne var bedre som så.
Eftersom min mor, som havde samme genfejl, sad i en kørestol, da hun var et år ældre end mig, ville man med god grund kunne forvente samme nedadgående udvikling for mig.
Dermed ville en “Status quo” udvikling i sig selv have været et super resultat.
Men da jeg på nogle punkter endda viser fremgang er det helt fantastisk.

Hun var faktisk også meget interesseret i den energi som jeg udstrålede i forhold til sidste test og spurgte ind til, hvordan jeg var nået dertil.

Det mentale resultat

Jeg er meget bevidst om, hvad man gør når man påvirker hjernen. Jeg har derfor valgt at fokuserer på alle de bedste resultater i undersøgelse.

Jeg bruger disse resultater til at vise mig selv, at den store indsats jeg gør næsten hver eneste time på dagen – faktisk gør en forskel.
Jeg bruger dem også til at vise mig selv, at det kan lade sig gøre – at det jeg gør virker.

Konkrete resultater

De resultater jeg fokuserer er:

  • Jeg opdagede, at jeg kunne gå på tæer. Ikke som de raske. Men jeg kunne hæve mig op på tæer og holde mig deroppe. Foden faldt ikke sammen under kroppens vægt, som jeg har været vant til siden jeg var barn. Det var stort. meget stort.
  • Jeg fandt også ud af, at jeg kan hoppe på et ben. Det var også stort, da jeg slet ikke har kunnet hoppe før. Og så kunne jeg nu gøre det på et ben. Det var fantastisk. Det var ikke højt. Jeg lettede faktisk kun lige over gulvet. Men jeg “kunne”. Det var helt fantastisk.
  • Mit løb var ikke så ringe som forventet

Raske mavemuskler

Der blev også udført direkte muskeltests og det var her, at den store besked kom.

Hun testede mine mavemuskler til at være raske!
Ingen af de andre muskler kunne teste til at være raske.

Men mine mavemuskler mente hun var lige så stærke som en rask person i min størrelse og alder.

JUBIIIIIIIIIII

Det er første konkrete bevis på, at jeg er på rettet vej.

Jeg havde troet, at alle musklerne ville blive raske på én gang.

Men det giver logik, at det bliver et muskelområde af gangen, som gøres rask.

Det er jo min teori, at jeg skal skaffe energioverskud, således at kroppen kan helbrede sig selv.
Hvis kroppen har begrænset energi til at helbrede med, vil den altid beskytte de indre organer først.

Det er det samme som, når vi fryser, hvor kroppen trækker blodet ind til kropskernen for at beskytte den og istedet lader fingre og tæer fryse. Det er nemlig ikke nært så slemt at miste en tå som at hjertet holder op med at slå.

Derfor giver det logik, at kroppen har valgt at lave raske mavemuskler først, da de beskytter kropskernen.

Jeg er spændt på, hvad der bliver det næste muskelområde.

Lige nu fejrer jeg i hvert fald at jeg har raske mavemuskler

JUBIIIIIIIIIII!

Fremadrettet

Testen tog næsten 3 timer og var meget grundig.

Bagefter blev jeg faktisk nødt til at holde en lille træningspause, da mine akillesscener var helt ødelagte bagefter pga. belastningen.

En af de gode ting jeg fik med derfra, var mit næste fysiske indsatsområde.

Hun fortalte mig nemlig, at jeg ville afhjælpe fejlstillingerne i min krop, hvis jeg kunne få mine fodled til at bøje mere end 90 grader.
Dvs. en stor indsats i forhold til mine fødder kunne hjælpe kroppen længere oppe.

Så det vil jeg arbejde med.


I går havde jeg en fantastisk oplevelse.

Jeg var i svømmehal med min mand og datter  om eftermiddagen – og jeg var med hele vejen!

For raske mennesker er dette en selvfølge, men for mig var det fantastisk. Det er lige netop derfor jeg de sidste halve årti har kæmpet for at blive rask. For at kunne være med!

Normalt bliver jeg træt efter en time og tager mig en lur på en solvogn eller i dampbadet, mens  de andre leger videre. Bagefter plejer jeg at være træt.

Denne gang var jeg med!

Godt nok havde vi spisepause og mange små pauser undervejs.
– men jeg var med. Det var var bare så stort 🙂

Så nu er jeg måske på vej i den rigtige retning for at blive rask?
Det håber jeg!

Fremgangen er sket efter jeg er begyndt at tage aminosyrerne Arginin og Kreatin. Efter jeg opdagede fordelene ved at tage Kreatinin arbejde jeg videre med det og fandt ud af en masse spændende i forhold til aminosyreren og min genfejl.

Dette gjorde, at jeg udviklede teorien om Gen-læsning, som jeg lige har lagt op. 

Jeg håber, at den kan hjælp mange andre.

Skriv gerne en kommentar, hvis du kan bruge det til noget 🙂


Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det gør ondt, når jeg sidder ned.

Det føle som om, at jeg sidder direkte på knoglen.

Jeg løser problemet med udspænding, træning og skiftende arbejdsstillinger.
Men jeg er aldrig kommet ind til kerne i problemet.

En Osteopat fortalte mig nemlig, at det er pudendus nerven, som er overaktiv.

Den er sikkert aktiveret en gang for længe siden, hvor jeg slog halebenet, men den bliver véd med at give lyd fra sig. Den har ikke opdaget, at den kunne slappe af.

Søgninger på google viste mig nogle meget fine billeder af, hvor den løber og det passer perfekt med min situation.

Det hjalp meget at finde ud af, hvad der er galt.

Nu kan jeg også sige til mig selv, at det er fint at den gør opmærksom på, at jeg sidder ned  – men det må gerne mærkes sådan. Det er ikke en smerte mere.

Hvorfor går det hurtigt fremad?


Jeg har arbejdet med at helbrede mig selv for en muskelsygdom siden 2011, men især det sidste halve år er det gået megahurtigt fremad.

Jeg har lavet en lille oversigt over, hvad det er jeg har gjort på det seneste, som måske har været med til at gøre det bedre:

  1. Inden for den sidste uge gik det op for mig, at jeg sagtens kan blive 30% eller mere stærkere på én gang – uden træning. Det skyldes, at jeg har alt, hvad der er brug for i mine muskler. De skal bare omrokeres. Det kan man sagtens gøre med det samme.
    Pointen er, at jeg ikke behøver at træne for at blive 30% (eller mere) bedre.
    Det kan ske sådan “lige nu” – uden træning. Måske er det årsagen til de store spring i præsentationer?
  2. Jeg er meget taknemmelig og takker hver aften for alt det gode
  3. Jeg er lykkelig præcis som det er jeg. Jeg har det vidunderligt.
    Skønt hjem, arbejde, mand, barn, familie, træning osv. Alt er fantastisk. Jeg er lykkelig.
  4. Jeg fandt for et par uger siden ud af, hvem jeg er. Jeg har i denne periode fundet ud af at min sygdom er der for, at jeg skal lære at blive mig selv. Det har bare været svært at finde ud af, hvad det var. Det jeg fant var at ”mig selv” er min ”Indre styrke”. Den styrke som som jeg f.eks. viser, når jeg arbejder på at blive rask. Jeg er meget stærk indvendigt – og det er det, som udgør mig. Det er mig ”selv”
  5. Jeg véd at det kan lade sig gøre at blive rask. Forskningsartikler har fortalt, at man kan bruge et andet gen. Jeg er overbevist om, at jeg ikke har kunnet lave alle disse flotte præsentationer, hvis ikke jeg allerede er gået i gang med at bruge min fars raske gen istedet for min mors syge.
    F.eks. ved første svømmetur for ca. 4 mdr. siden sad jeg og rystede af overbelastning og udmattelse efter 4 baner. I slutningen af august sprang jeg direkte til at tage 28 baner – uden konsekvenser hverken på stedet eller dagen efter. Dette er i min verden et mirakel.
  6. Jeg har en aftale med min krop om, at jeg lytter til den og dens råd. Dette gennemfører jeg også i praksis.
    F.eks. har jeg fået at vide, at nu skal jeg slappe af og nyde det. Så det har jeg gjort
  7. Jeg er blevet mere spirituel. Jeg lytter til tegn og undere – og mit højere selv. Jeg véd, at mine spirituelle oplevelser er lige så virkelige, som den materielle verden.
  8. Jeg har ændret min diæt. For nylig fik jeg en Hairscan, der viste, at jeg manglede Selen. Det har jeg taget i næste 14 dage sammen med zink nu. Det kan være årsagen til fremgangen.
  9. Jeg er kommet i kontakt med naturens rytmer. Dette har været en ny og vigtig del i denne periode. Jeg har forstået, at måne trækker i os mennesker, da vi er 70-80% vand – ligesom månen trækker i tidevandet. Dette påvirker os mennesker og det kan bruges positivt i hverdagen. Tilsvarende med andre planeter. Dette er jeg ved at lære om.
  10. Jeg er begyndt at spise mindfuld efter principperne i bogen “Alkalinekuren”
  11. Jeg har ændret holdning til at være syg/rask. Det store skift skete i overbevisningen om, at jeg kunne helbrede mig selv. Jeg gik fra , at det var pinligt at sige højt at jeg er sikker på, at jeg kan blive rask i 2011 til nu i 2015 at være stolt af min færd mod helbredelse.

Som det ses er det stadigvæk meget mentalt, at jeg har arbejdet. Det er kommet til udtryk fysisk, hvilket jeg har skrevet en del om på bloggen. Men bagved denne fysiske udfoldelse er der et kæmpe mentalt arbejde, som jeg altid vil udføre sideløbende.

Oversigten viser ikke alt, hvad jeg har lavet hen over årene fra 2011, da det også vil omfatte:

  • Hypnose
  • Et dybt arbejde med underbevidste overbevisninger
  • Træning, træning og træning (Trampolin, varmtvandstræning, ridning, gang, svømning)
  • Meditaiton
  • Drømmetydning
  • Læsning af et utal af forskellige bøger om helbredelse
  • Deltagelse i workshops og konferencer
  • Kontakt til et utal af rådgivere og behandlingere
  • Fjernelse af amalgram i tænderne
  • evt. (alt det jeg ikke husker lige nu)

 

Hvad mangler i min fysiske udvikling?


Nu skriver jeg en del om, alt det gode, der sker i min færd mod helbredelse.
Et lille indlæg om hvad jeg mangler synes jeg derfor vil være på sin plads:

Jeg mangler:

  1. Kraft i musklerne – sammen med den nye udholdenhed
    1. Jeg vil kunne sætte mig på hug og rejse mig op igen uden at sætte af med hænderne
    2. Jeg vil kunne stå på hænder (Så jeg kan glædes over det)
    3. Jeg vil kunne lave en flikflax (Jeg kan nyde det)
    4. Jeg vil have stærke fingre og arme, så jeg kan løfte tungere ting, mens jeg går
    5. Jeg vil have stærke knæer (Så jeg ikke får skader i dem, når jeg træner)
    6. Jeg vil styrke min ryg og mavemuskler (Så jeg kan holde til at træne uden smerter)
    7. Jeg vil have stærke baller (Så det ikke gør ondt at sidde)
    8. Jeg vil have en stærk nakke (Så det ikke gør ondt at sidde ved computeren)
    9. Jeg vil kunne sprede og strække mine tæer – og fødder
    10. Jeg vil kunne stå på tæer og hæle (Så jeg kommer til at gå pænere)
    11. Jeg vil let kunne bøje mig ned og samle noget op på jorden
    12. Jeg vil kunne gå på normale trapper (Uden at bruge gelænderen og gerne med ting i hænderne)
  2. Balance

Et mirakel?


På min færd mod helbredelse lavede jeg i sidste uge en overtræning, så mit højre knæ gjorde ondt. Det ignorede jeg og gik både tur og red med det.

Prisen var dyr og jeg humpede mig igennem, hvilket resulterede i et ømt venstreknæ. I går fredag var det i bedring, men jeg havde både problemer med at sidde pga. Ømme sædeknogler og stå pga.  Knæer.

Dagen i dag gik turen  så i svømmehal med min datter og hendes veninde. Det har været arrangeret længe, så jeg nænnede ikke at aflyse det.

Jeg tænkte at det var helt fint, da vand er den mildeste træningsform og måske kunne det også fjerne smertende ryg.

Resultatet var uovertruffen.
– Første gang jeg svømmede baner i foråret 15, klarede jeg 4 baner. Bagefter sad jeg på kanten og rystede af overbelastning og udmattelse.
– De to næste gange jeg svømmende hen over sommeren, klarede jeg 8 baner hver gang.
– Denne fjerde gang, som er altså den omtalte tur, tog jeg 28 baner – med to pauser undervejs.

Mest forunderligt er det, at jeg ikke mærker forskel i min krop. Knæet er stadigvæk ømt, men ryggen har det fint. Og jeg føler mig ovenpå.

Det er helt forunderligt og vidunderligt

Sikken et hop i præsentation.
Det er et mirakel.

Det er jo sådan jeg længe har ønsket at få det

Og nu er det her
Jubiiiiiiiiiiiiiii

Mange gåture


Jeg har i sidste uge af sommerferien fået gået flere ture. Her er billeder fra to af Danmarks højeste punkter.

Purhøj

image

Og fra Ørnekol,  som faktisk ligger i gåafstand fra mit hjem med den nye distance jeg kan gå. Derfor blev jeg også nødt til at prøve at gå derop – Istedet for kun at høre andre gøre det.

image

Stilling ny skov er blevet til et yndet område for en gåtur. Her er fra sidst nye tur idag på 5,5 km, som for første gang blev gået uden pause eller optankning i form af drikkevarer eller marcipanbrød.

At turen var uden pauser var hårdt, men godt. For første gang i lang tid oplevede jeg at et stort behov for at sove bagefter

image

Fysisk helbredelse der virker


På min vej mod helbredelse har jeg fortalt om min succes med at gå langt og dermed sat fokus på min udholdenhed.

Hvad jeg lige har opdaget er, at det også har givet bonus i forhold til min krops fysiske fremtoning.

Min højre fod er nemlig let hulfodet. Jeg har altid som barn fået at vide, at det er fordi, at mine muskler ikke var stærke nok til at stramme senen ud.
Det betyder, at pladen ovenpå foden ligger skævt.

Jeg opdagede for nylig er at denne plade er ved at falde på plads, hvor den bør ligge. Nu ligner mine fødder næsten hinanden.

Til sammenligning har jeg fundet dette billede fra sommeren 2013, hvor vi var ude for at få fjernet hård hud af doctor-fisk.
Det er “vridet” i forfoden på højre fod i skal studere i forhold til dette nye billede fra idag.
Dvs. det er ikke hulningen, men “pladen” som ligger ovenpå, som er kommet ind på plads. Nu ligger den tætter med foden – mere lige.

Helbred dig selv - fod

Helbred dig selv – fod – 2013

Helbred dig selv - fod

Helbred dig selv – fod -2015

Jeg håber, at I også kan se bedringen.

Ovenfor ses foden i afslappet tilstand. Forbedringen er langt mere tydeligt, når jeg står på fødderne – især for os som kender mig.
Der har jeg bare desværre ikke noget billede at sammenligne med. Sådan ser det ud idag, hvilket er meget, meget bedre end for bare to uger siden.

Helbred dig selv - fod

Helbred dig selv – fødder – 2015

Det fantastiske ved disse billede er, at det beviser, at det jeg gør virker.
Jeg ved det godt, i forhold til mange andre ting, som min krop helbreder selv.

Men her er der faktisk en fysisk skavank, som vi krop er i gået i gang med at helbrede – helt af sig selv.
Jeg har givet min krop energioverskuet og overbevisningen – og så får den det til at ske helt af sig selv.

Jeg har ikke arbejdet med overbevisningen om at min fods fysiske form, skulle ændres.
Jeg håbede, at det ville ske, men vidste ikke om jeg skulle tro på det, da jeg altid har troet, at når den nu er vokset skævt ud – så var det afgjort.
Men det er ikke afgjort!

For at jeg kan være rask og gøre alle de ting jeg drømmer om – skal min fod fungere godt.
Ellers får jeg en masse andre skader, når jeg går i gang.
Derfor er min krop åbenbart startet med at helbrede min fod.
Det er helt fantastisk.

Min krop kender selv den bedste vej mod helbredelse.
Jeg skal ikke fortælle den vejen.
Men jeg skal fortælle den, at jeg vil være sund og rask.
– Og jeg skal stole på, at det kan den sagtens finde ud af det selv.
– Samtidig med, at jeg giver den al den energi og overskud jeg kan give den til arbejdet

Så skal kroppen nok selv skabe den bedste vej til selvhelbredelse 🙂


Det er fantastisk, hvad kroppen kan klare – bare man tror på det. De sidste mange dage har jeg gået langt på sandstrand.

image

Både i går og idag har jeg slået mine skridtrekord og er nu oppe på snart 11.000 skridt på en dag.

Jeg presser min krop meget, men er også stolt af, hvad den kan.

I morges gik jeg 5 km. Og i eftermiddag gik jeg 4 km.
Ialt 9 km med en pause på ca. 8 timer imellem, hvor jeg restituerede.

Jeg er så pavestolt. Det er totalt fantastisk. Det har jeg aldrig gjort før.

Nu glæder jeg mig bare til at se, om jeg kan holde til at hæve de 6 km i et køre til måske 7 km.

De ovenstående 9 km er jo gået over sammenlagt 5,5 time hen over en hel dag.

Det vil jeg slet ikke have tid til til hverdag. Så det kunne være sejt, hvis jeg kunne gå flere kilometer i sammenhæng over kortere tid. Det vil jeg øve mig på.

Men en sejr i denne omgang. Det er fantastisk langt for mig at klare 9 km på en dag – også selvom det er i fladt område og over lang tid.

Så jeg er meget stolt af min krop og den process jeg er i. Det virker langt over forventning.

Taknemmelighedsmarch juni 2015


Det går rigtig godt på min vej mod helbredelse. Derfor har jeg besluttet mig for, hver måned at udfordre mig selv. Den første gang var en lang, lang gåtur, som slog alle rekorder. Derfor kom udfordringen til at hedde “Taknemmelighedsmarch”.

Desværre blev det ikke helt en march her midt i juni. Det blev snarere til en lang dag, hvor jeg pressede kroppen. Først gik jeg 4 km i meget roligt tempo, men mange lange og stående pauser imellem. Faktisk var turen som tilskuer til Århus halvmarathon, som min mand deltog i 🙂

Derefter var jeg ca. 1,5 time i trampolin med min datter afbrudt af en is og vand-driknings-pauser.
Normalt sidder jeg ned og kaster med bløde bolde, som hun enten skal gribe eller undvige. Indmellem hopper jeg lidt, mens hun puster ud.
Denne gang gang fandt vi på noget nyt, idet det næsten er umuligt for mig at styre min balance, når andre bevæger sig i trampolinen. Vi fandt ud af, at jeg kan stå op og holde ved et af nettets stænger. Dermed fik jeg en fantastisk balancetræning i over en time.

Dette kan ikke kaldes en march i normal marchforstand. Men det var i hvert fald en march i træningpres og mine muskler havde det skønt bagefter.

En skøn taknemmelighedsdag 🙂

 

Find de gode ting :)


På min egen vej mod helbredelse har jeg endnu en lille dejlig historie.

Jeg er nemlig i Stockholm i Sverige for at deltage i en konference via mit arbejde. Jeg tog en dag for tidligt af sted for at se det berømte Vasa-skib.

image

Det blev til en fantastisk dag, hvor jeg var den tredje sidste, der forlod museet. Det var så stort at se skibet, men det er ikke denne blogs fokus.

Mit fokus her er, at jeg hen over dagen gik omkring 5,5 km uden at lægge mærke til det. Mange af disse skridt var på trapper, da Vasa-skibet i højden dækker 7 etager. Først midt på dagen begyndte jeg, at tage elevatoren.

Dette kunne i sig selv være succes-historien for dette indlæg, men det er det ikke – for det har I hørt før.

Succes-historien er at jeg på trapperne arbejdede intenst med at sætte min højre for korrekt og hæve korrekt. Det blev bedre og bedre i løbet af dagen. Det føltes bare så godt.

Dette er et lille fremskridt med foden, og det er gode tegn til trods for at jeg har lang vej endnu, i arbejdet med den.

Pointen er at jeg har en fantastisk krop og en fantastisk fod, der stødt arbejder frem mod helbredelse. Og pointen er at jeg hjælper min  krop ved at se, mærke og glædes over hver eneste lille fremskridt – uanset hvor stort eller lille dette fremskridt er.

For det er et fremskridt – og det er alt sammen i den rigtige retning.
Og det glæder mig 🙂


Det går bare så godt med min egen helbredelse, at jeg besluttede mig for at lave en taknemmeligheds-march for mig selv – bare fordi det går så godt. Målet var langt at overstige min eget formåen.

Denne gang blev målet sat til at gå 5 km. Noget jeg aldrig nogen side har gjort før. Der var ingen krav om hvor lang tid det måtte tage eller om jeg måtte holde pauser undervejs.

Det blev til en skøn tur til den nye skov ved Stilling

2015-05-19 11.15.57

Fuglene sang så smukt. Prøv at lytte på denne lille film 🙂

Der var en smule regn undervejs, men den helt store haglbyge kom mens jeg plukkede tulipaner for at fejre min store sejr.

2015-05-19 13.49.03

Den første sejr var, at jeg ikke kun gik 5 km. Det blev til 5,75 km!

Den første sejr var, at jeg øgede min skridtlængde med 10%. Nu går jeg 666 m. for hver 1000 skridt, hvor jeg tidligere gik 600 m.

Sikken en jubel. Det er langt, langt over, hvad jeg nogensinde har gjort før.
Musklerne, knæerne, benene og hofterne var også meget ømme bagefter, hvorfor jeg nød et en time i et varmt badekar. Det hjalp, men kroppen kan stadigvæk mærkes.

Alligevel er det en sejr, som jeg vil gentage. Nu skal min fysiske træning intensiveres, så jeg om en måned kan gå tæt på 8 km.

Det ville være så sejt! Kryds fingre for mig 🙂

Varme bade


Jeg fik for 7 år siden et badekar i fødselsdagsgave. Det er nu installeret og jeg begyndte i lørdags at bruge det som hjælp til at rense affaldsstoffer ud af kroppen på min vej mod helbredelse.

Det har simpelthen været fantastisk. Hele familien bruger det til ømme muskler. Jeg putter Epson salt i for at trække affaldsstoffer ud gennem huden, mens resten af familien bruger en almindelig sæbe.

Jeg har de sidste 5 dage lavet ekstrem meget med min krop, hvilket har resulteret i ømme muskler, men det varme bad hver aften har reddet det hele. Godt nok har jeg været øm næste morgen, men slet, slet ikke så slemt som tidligere.

De varme bade gør godt nok underværker.

Hvorfor fik jeg ikke det badekar installeret noget før??

Løg og vægt der virker


Min vej mod at helbrede mig selv er hele tiden i bevægelse.

Det er også meningen, da helbredelse kan være ligesom at skille et løg ad. For hvert lag man får fat i dukker der et nyt lag op, som man skal have fat. På et tidspunkt når man ind til kernen og når den er bearbejdet er der intet tilbage. Man er færdig med at helbrede sig selv. Man er rask 🙂

Et af de ting jeg lagde mærke til idag var at jeg tog et par bukser på stående uden at tænke over det. De sidste to år har jeg hver gang jeg har taget bukser på stående fokuseret på at sætte ben og knæ rigtig samt at have hånden klar til at gribe ud, hvis det gik galt. Denne gang gjorde jeg det bare – uden at tænke over det.

Jeg er åbenbart ved at være færdig med det lag i min underbevidsthed, der tror at jeg ikke kan det. Istedet har jeg nu krydset halvvejen og er begyndt at tage det som en selvfølge at det kan jeg – og bare gøre det.

Dette er en kæmpesejr for det beviser, at denne vej mod helbredelse, som jeg har valgt, er den rigtige. Det virker. Jubiii. ..

Jeg ved godt, at jeg ikke er der helt endnu, da der skal en masse af den slags gode oplevelser til før min underbevidsthed er helt overbevist om at det passer at det kan jeg sagtens.

Men pointen er, at jeg nu har nået middelvejen og det kommer til at gå meget lettere herfra end det har gjort til nu.

NLP grene beskrive denne process illustrativt med en gammeldags apotekervægt. Vi har indprogrammeret vores underbevidsthed med en masse negative overbevisninger som ligger på den ene side. For at få vægten til at tippe til den positive side skal der lige så mange positive oplevelser til plus ėn.  Men der skal mange flere positive oplevelser til for at få vægten til at gå helt i bund.

F.eks. hvis du 500 gange har fået at vide at du ikke kan holde balancen, skal du 500 gange have at vide at det kan du godt – bare for at opnå ligevægt. Men der skal måske 1000 gange positive oplevelser til for, at det virkeligt slår igennem og bliver en fast overbevisning. Ellers vil du ca. Hver anden gang opleve noget negativt og hver anden gang opleve noget positivt

Raw food og selvhelbredelse


Jeg har i min færd mod helbredelse fundet stor glæde i raw food. Det giver mig energi samtidig med, at det afgifter, hvilket jeg oplever i halsen. Mest interessant er det, at jeg oplever en betydeligt bedre evne til regenerering.

Det er faktisk en forunderlig situation. Jeg har hele tiden en halv-feber følelse fordi jeg afgifter og samtidigt klarer jeg det fantastisk i forhold til træningen. Træt og energisk på samme tid. Det er underligt 🙂

Førhen var jeg øm og træt i flere dage efter træning, men det er helt væk. Istedet skriger min krop på mere træning for at få den velkendte træthedsfølelse. Det er helt fantastisk at opleve, at jeg kan træne og samtidigt nyde resten af dagen.

Så sent som i dag har jeg gået næste 4 km – en distance som bare for et par måneder siden var helt umulig for mig. Og her skete det bare ved et tilfælde.

Det er den følelse jeg så gerne vil have. Nemlig den af det er en selvfølge at det kan jeg. Førhen var det helt uoverskueligt bare at skulle gå en kort distance og jeg bekymrede mig om, hvor træt jeg ville blive og om jeg ville have energi til at nå hjem osv.

Idag var der bare noget jeg gjorde. Skønt 🙂


Et af tegnene på fremgang på min vej mod helbredelse er at jeg er begyndt at støde in i væggene, når jeg går rundt om sengen i mørket.

Jeg kan godt lide mørket om natten, da jeg så ikke bliver så vågen pga. Lyset.

Derfor ved jeg præcis hvor mange skridt jeg skal tage på hvert led rundt om sengen i mørket.

Det kører på rygraden og det er som at gå i søvne.

Derfor blev jeg også helt overrasket første gang jeg bragede direkte ind i væggen .

Næste gang var præcis det samme og tredje gang måtte jeg erkende at jeg var begyndt at tage længere skridt.

En skøn erkendedelse, som jeg stadigvæk fejrer.

Alt sammen fordi jeg fik følelsen af at sætte af på trapper. Fordi jeg har fastholdt denne følelse at at “skubbe jorden” væk når jeg gik.

Fordi jeg elsker følelsen af “afsæt”. Af at mærke mig selv. Fordi jeg har jagtet følelsen og gjort fanget den, hver gang de var en mulighed.

Og nu har jeg resultatet helt konkret i form af at jeg tager længere skridt.
Vidunderligt 🙂

Fokus på følelsen


Jeg har på denne blog om min færd mod helbredelse tidligere skrevet om hvordan jeg har haft små oplevelser – små lysglimt – hvor jeg kunne mærke min krop på en ny måde.

Dette skete igen i mandags, hvor jeg pludselig lagde mærke til, hvordan det føles at bøje benet bagud. Underligt at jeg aldrig havde lagt mærke til det før…

Men nu kunne jeg mærke musklerne bevæge sig. Det var en fantastisk følelse.

Igen var følelsen central. En skøn følelse af at kunne mærke sig selv.

Flere forskere skriver, at det der adskiller dem, der bliver helbredt og dem der ikke gør er en ændring i deres holdning. Hypnotisører siger, at det afgørende for succes er, at man kan forestille sig og føle den ændring man ønsker.

Jeg håber, at det er det, der er ved at ske her.

Jeg har skiftet holdning til at intet er givet på forhånd. Jeg kan ændre min situation.

Konsekvensen af dette arbejde er, at nu er jeg begyndt at mærke min krop. Det er fantastisk at opdage sin krop for første gang. Jeg elsker disse følelser 🙂

Holdning gør en forskel


Jeg oplever på min færd mod helbredelse flere og flere fremskridt. Dette er skønt fordi jeg så får mere mod på at fortsætte. F.eks. oplever jeg oftere og oftere at jeg kan mærke at jeg sætter af op ad vores små trappetrin. En følelse jeg slet ikke kendte for bare en måned siden.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om en tur til Moesgaards spritnye museum ved Århus.

Det er en arkitektonisk flot bygning med en lang og stejl kælkebakke på taget. Da vi ankom løb min mand og datter straks afsted til taget og spurgte i farten om jeg ventede nede og tog billeder.

image

Men jeg havde også lyst til at komme op på toppen af taget og gik efter. Det var en fantastisk flot tur med en flot udsigt 🙂

image

Bagefter talte jeg med min mand om turen. Han var meget positivt overrasket over, at jeg klarede den hårde tur – og bagefter gik 4 timer på museum. Det var for ham uventet.

Han fortalte, at han inde på museet flere gange havde stoppet sig selv i at sige, at nu skulle vi passe på antallet af trapper for, at min krop kunne holde til det. Vi har jo flere gange set at mine knæer er knækket sammen under mig,  når jeg har presset musklerne for meget. Men han valgte at sige ingenting, med det mål at signalere, at der ikke var et problem.

Og det er jo lige det jeg har brug for. At den jeg elsker, tror på mit projekt og at han er klar til at ændre holdning til hvad jeg kan efterhånden som det går fremad.

Det der bliver svært for ham at se er, hvornår han kan forvente, at se den gamle Lone og hvornår musklerne kan noget nyt. Men det vigtigste er at han er klar til det.

Personligt var jeg ekstrem glad for min følelse af at have lyst til at gå med op på taget og at jeg så gjorde det. I gamle dage ville jeg have været praktisk og tænkt at jeg ikke måtte bruge min energi på det, hvis jeg også skulle nyde museumet. Det var skønt denne gang bare at gøre det uden at tænke på konsekvenserne – og så havde det slet ikke en konsekvens!

Det var en god oplevelse og det lærte mig, hvor vigtig holdningen er både hos sig selv og andre, når man vil helbrede sig selv.

Interessant er det at jeg lige efter at have skrevet dette indlæg læste i Bruce Liptons bog Spontaneus Evolution at dem der helbredes mirakuløst oplever det efter et afgørende skift i holdning