Blog Archives

Taknemmelighedsmarch november 15


På min færd mod helbredelse har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv hver måned. I sidste måned var det med svømning og de to måneder før var det at gå langt.

Denne måned blev det så en lang gåtur. Jeg besluttede mig for at gå over den første tur på 9,7 km. Derfor valgte jeg den samme rute – bare noget længere.

Det blev til en skøn tur i storm og hård regn hele vejen, men jeg var så stolt, da jeg kom hjem. Når jeg nu kunne klare dette, så kunne jeg klare alt. Ingen pauser. Det hele blev gået ud i et køre. Jeg følte mig bare så sej.

Overraskelsen var derfor stor, da både S-health og Endomondo viste ca. 8,5 km. Dvs. under den tur jeg burde have stukket med flere kilometer. Det var overraskende.

Jeg tjekkede derfor med Iforms ruteplanner. Den første tur har højst været på 7 km. Der er gået noget galt med GPS´en i telefonen.

7 km. var også i juli 15 langt for mig. Så selv dengang var det virkeligt godt gået.

Forskellen er bare det mentale billede. Jeg troede, at jeg var kommet over de 10 km som jeg satsede på til august, men det viste sig, at jeg endnu ikke er i nærheden af.

Lige nu vil jeg glæde mig over, at det er lykkes mig at gå 1,5 længere end jeg nogensiden før har gjort. Og så målet stadigvæk være de 10 km.

Problemet med så lang en tur er, at det virkeligt tager mange timer. Jeg tror dog, at ligesom jeg har trænet min 5,5 km tur oftere på det sidste, så vil jeg prøve at finde tid til denne lange tur nogle flere gange. Prisen for mig er jo et langt ophold i badekar bagefter for at få musklerne til at slappe af. Så sammen med frokost er så lang en tur faktisk et dagsprojekt.

Her er lidt billeder fra turen:

Helbred dig selv, storm i skoven

Storm i skoven

Helbred dig selv, Regn over Pilbrodalen

Regn og vind over Pilbrodalen

Helbred dig selv, Stilling sø i oprør

 

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

 

Helbred dig selv, Pilbrodalen i regn og storm

Pilbrodalen i regn og storm


På min vej mod helbredelse har jeg besluttet mig for hver måned at udfordre mig selv. Denne måned valgte jeg at sætte et mål om at gå 9 km i sammenhæng – dog med pauser undervejs.

Dette var et meget realistisk mål, da jeg i sidste uge også gik 9 km på sandstrand, men med 5 km og morgenen og 4 km om aftenen.

Helbred dig selv - skov

Helbred dig selv – skov

Jeg gik derfor af sted med højt humør, men terrænet var meget anderledes end sidste uges strand. Jeg bor tæt på Søhøjlandets Bjerge og her hos os har vi mange bakker.

Helbred dig selv - skovsti

Helbred dig selv – skovsti

Selv langs søen gik det op og ned.

Turen gennem den fredede Pilbrodal var fantastisk

Helbred dig selv - Pilbrodalens sider

Helbred dig selv – Pilbrodalens sider

og undervejs nød jeg fuglenes smukke sang.  Her er et billede af vinmarken med resterne af en sø fra istiden.

Helbred dig selv - Pilbrodalens vinmark

Helbred dig selv – Pilbrodalens vinmark

Helbred dig selv - Pilbrodalens vinmark

Helbred dig selv – Pilbrodalens vinmark

Jeg måtte dog erkende, at turen var hård og valgte at nedsætte udfordringen til 7 km. Efter at have sagt “hej” til disse heste

Helbred dig selv - Pilbrodalens heste

Helbred dig selv – Pilbrodalens heste

Jeg skød genvej op af Pilbrodalens side for at lave en kortere rute.

Helbred dig selv - Trapper op fra Pilbrodalen

Helbred dig selv – Trapper op fra Pilbrodalen

Det viste sig at blive en hård stigning, med både trapper og stejle stigninger, men også med en bænk midtvejs, som bestemt blev brugt.

Helbred dig selv - Bænk i Pilbrodalen

Helbred dig selv – Bænk i Pilbrodalen

Udsigten var bare så smuk.

Helbred dig selv - Udsigt i Pilbrodalen

Helbred dig selv – Udsigt i Pilbrodalen

Da jeg kom hjem viste det sig, at jeg havde gået 9,7 kilometer på 3 timer med 6 pauser undervejs. Næsten de 10 km, som jeg i maj drømte om at gå til august

Sikken en sejr 🙂

Helbred dig selv - Udsigt i Pilbrodalen

Helbred dig selv – Udsigt i Pilbrodalen

Jeg fejrede det med et varmt epson-bad til de ømme muskler og så var jeg klar til at lave aftensmad.

Fantastisk, hvad kroppen ikke kan, hvis man tror på det 🙂