Blog Archives

Hvordan får du varme i kroppen?


Jeg har længe arbejdet med at få mere varme i min krop.

Det er er sket ud fra Barbara Wrens teorier om at få sat gang i væskernes flow i kroppen via maden samt ud fra en tanke om at sætte gang i blodomløbet via træning. Disse metoder har virket.

Jeg tænker alligevel en del over det med “at fryse”, da jeg kender mange med det problem.

Dette blogindlæg er foranlediget af, at jeg har en datter, som er en ren radiator. Hun er fantastisk til at holde varmen – men også til at lytte til kroppen. Om vinteren går hun i shorts og klipklappere, men om sommeren klæder hun sig i mere tøj.

Dette forekom mig modsat end den tankegang, som jeg normalt følger. Dvs. når jeg fryser tager jeg mere tøj på og når jeg har det varmt tager jeg tøj af. Dette er modsat af min datter – eller er det.

Måske griber jeg det helt forkert an, når jeg forsøger at hjælpe min krop?

Barbara Wrens forklaring af varme i kroppen

Det fik mig til at tænke på Barbara Wrens forklaring af, at kroppen ved kulde sender blodet ud til “yderkanterne”. Dvs. til fingre og tæer for at holde varmen der. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er nok af energi i kroppen.

Kroppen reagerer omvendt, hvis det er meget varmt. I dette tilfælde trækker kroppen blodet ind til kropskernen for at fingre og tæer kan køle sig selv ned.

I ekstrem tilfælde, hvor kroppen er tvunget til at vælge om den vil beskytte kropskernen eller hænder, armen, fødder og ben, vil kroppen vælge at beskytte de vitale organer. Dvs. hvis kroppen ikke har nok energi til at holde varmen i hele kroppen f.eks. om vinteren, vil den vælge at beskytte kropskernen, hvor de vigtig organer, så som hjerte, lunge og lever befinder sig. Derfor kommer vi til at fryse fingre og tæer først.

Sådan støtter min datter kroppen til varme og kulde

Sammenhængen til min datter findes i, at min datter ubevidst følger Barbaras forklaringer i sit tøjvalg.

Dvs. om vinteren, når det er koldt, ønsker hun at kroppen varmer hele kroppen op – også fingre og tæer. Ved at vælge klipklappere og shorts gør hun benene kolde og kroppen sender blod derned for at varme det om.

Det omvendte gælder om sommeren, hvor hun klæder sig i varmere tøj. Ved at holde arme og ben varme med lange ærmer, langbukser og sokker, siger hun til kroppen, at hun har det varmt og har brug for at blive kølet ned.

Heldigvis har min datter masser af energi og hendes metode virker. Men hvad med mig, som arbejder på at få afgiftet kroppen så jeg kan få min fulde energi tilbage?

Første test af hvordan man kan få varme i kroppen

Jeg startede med at teste ovenstående teori i forhold til de varme bade. Jeg elsker varme bade, så det var hårdt at skrue ned for varmen. Det skete langsomt og over flere gange. Men hver gang havde jeg en fantastisk følelse, når jeg kom ud af badet. Jeg frøs nemlig ikke mere, når jeg slukkede for vandet. Istedet havde jeg en dejlig varm følelse i hele kroppen. Og denne følelse gjorde det værd at tage et lidt for koldt bad.

Det jeg gjorde i dette tilfælde var, at jeg ved at vælge det lidt koldere badevand fortalte kroppen, at de selv skulle varme hele kroppen op – og den gjorde det. Tidligere har jeg ved at tage meget varme bade fortalt kroppen, at den skulle køle kroppen ned, da det var alt for varmt. Og når kroppen kølede sig selv ned, skruede jeg op for varmen – fordi jeg frøs.

Flere test af hvordan man kan få varme i kroppen

Efter denne test fik jeg blod på tanden. Jeg prøvede at smide mine varme sweatere, så ofte som muligt. Det havde samme effekt, som med badevandet. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg smed mine varme futter. Samme effekt. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg blev dog mest imponeret, da jeg en nat vågnede fordi jeg hundefrøs. Jeg valgte derfor at smide det varme tæppe, som jeg havde over dynen væk fra sengen. Derefter fik jeg varmen tilbage i kroppen

Så alt i alt en række gode test, der alle viste, at jeg skal tænke som Barbara Wren har forklaret – og så få jeg varmen tilbage i kroppen

Flere erfaringer med varme i kroppen

Dette er dog ikke mine eneste erfaringer.

Jeg har siden efteråret hævet min antallet af træningsgange og her i foråret 16 har jeg forsøgt at træne oftere og oftere. I sammen periode har jeg også fået det bedre i forhold varme i kroppen som en generel ting, men jeg var ikke helt sikker på om det var derfor.

Efter at jeg i en uge havde presset mine forsøg med træning et stykke for langt ud og min krop sagde fra holdt jeg en friweekend.

Tre dage med malerpensler og hygge med familien. Ingen træning – kun en lille smule gang. Det var herligt.

Allerede på andendagen gik jeg i seng med iskolde fødder og underben. På tredje dagen havde jeg samme problem.

Men det gik først op for mig på fjerdedagen, at det var træningen som havde gjort forskellen. For på fjerdedagen gik jeg i gang med træningen igen ud fra princippet “fuldt potentiale”.

Og denne aften havde jeg de varme ben tilbage igen. Så træningen gør altså en forskel – og bevægelse hver dag vil være med til at holde blodcirkulationen i gang. Dermed er der større chance for at få varme i kroppen

Konklusion om varme i kroppen

Pointen er således, at jeg fryser fordi jeg har “pakket” mig selv for varmt ind.
Da min krop er blevet for varm “udefra” har den forsøgt at køle mig ned “indefra”.
Derfor er jeg kommet til at fryse indvendigt.

Løsning har for mig været at fjerne den påvirkning af varme udefra, som jeg hidtil har forsøgt at løse mit problem med. Og det er lykkes mig. Ved at fjerne, tøj, tæpper, varme rum og bade har jeg fået det bedre rent varmemæssigt inde i kroppen.

Jeg har således opdaget, at man ved at arbejde “modsat” med sin egen påvirkning af kroppen gennem tøj eller lign. kan støtte kroppen i at holde sig varm.

Jeg har også fundet ud af, at træning er vigtigt for at holde kroppen varm, da det støtter blodomløbet.

Slutteligt mener jeg, at maden er den sidste afgørende faktor for at holde kroppen varm. Det skyldes, at god mad ikke er så svær for kroppen at fordøje, hvorfor der er mere energi til at holde kroppen varm.

Ovenstående er naturligvis en sandhed med modificationer, da nogle mennesker ikke har nok energi til at holde kroppen varm i sig selv. Men det er vel et forsøg værd?


På min vej mod helbredelse skifter min interesse mellem de tre vigtigst ting

  • Mad
  • Motion
  • Mentalt

På de sidste har fokus været på motion, hvilket også har givet en dyb indsigt i min sygdom samt musklernes funktion sammen med nerverne

Her vil jeg tage fat på 2 ting, som jeg har puslet med – og som jeg måske har fundet løsningen på.

Ilt og Type1 samt Type2 muskel    fibre

Den første overvejelse drejer sig om, hvad mine Type1 muskelfibre har brug for, så de kan virke bedre.

Min nye fysioterapeut, som tager sig af El-terapien fortalt, at forskellen på Type1 fibre og Type2 fibre er, at Type2 fibre ikke behøver ilt for at fungere. Type2 kan bruge glukosen direkte – uden ilt.

Men da jeg kun har 3% forstørrede Type2 fibre er jeg fuld af Type1 fibre som alle skal have ilt for at kunne fungere optimalt.
Det er blandt andet derfor, at jeg kan have svært ved at sætte fart på hurtigt bevægelser, da iltomsætningen først skal i gang.

Målet for mig er derfor at få så god en iltomsætning som muligt. Ilten skal komme lettere rundt i kroppen. Det gør jeg bl.a. med konditionstræning, så som svømning.

Hvordan startes energiproduktionen i cellen

Den anden overvejelse drejers sig om, hvordan jeg får gang i min energiproduktion i selve muskelcellen.

For et stykke tid siden fik jeg gennem studium af min muskelbiopsi indsigt i, at jeg både har mitokondriske enzymer samt glukose inde i cellen. Begge vigtige dele for at lave energi.

Det ser dog ikke ud til at de alle bliver ikke brugt til energiproduktionen (ATP), da de ophobes i cellen.
Derfor har jeg været på jagt efter, hvorledes jeg får gang i denne energi omsætning.

Idag faldt jeg over løsningen på begge problemer  ved et tilfælde

Q10 og ilten

Det skete, da jeg så denne video på Youtube, som fortalte, at jeg kan støtte mine nervers kontakt med musklerne ved at spise antioxidanter.
Jeg læste derfor om Q10s funktion.

Q10 er en antioxidant, som jeg ofte er blevet anbefalet uden at jeg har taget det seriøst til mig. Flere målinger viser også, at jeg i mit daglige indtag mangler antioxidanter.

Det viste sig, at

Q10 er en del af elektrontransportkæden og deltager i cellens aerobe respiration, idet det genererer energi i form af ATP.
95 % af menneskets energi bliver omsat på denne måde.

Det betyder, at Q10 er en del af cellens iltomsætning og samtidigt laver den energi i form af ATP.

Konklusion om ilten

Ved at tage Q10 kan jeg både løse problemet med at få mere ilt ind i cellen samt få sat gang i min energiproduktion (ATP).

Det er bestemt noget, som skal afprøves.

Jeg er af den holdning, at man ikke løser noget med en pille alene. Derfor forsætter jeg naturligvis også med alt det andet jeg gør.
Det nye er bare, at Q10 eller antioxidanter kan løse hele to af mine problemer.

  1. Den kan sætte gang i min energiproduktion i cellen
  2. Den kan få mere ilt ind i mine muskler.

Begge noget, som jeg virkeligt har brug for

 

 

Fysisk aktivitet åbner gener


På min vej mod helbredelse er jeg faldt over bogen “Medicin som motion”. Bogen indeholder ikke det jeg forventede, men der var alligevel en del spændende ting, som er værd at skrive om her på bloggen

Først lidt baggrund for dette indlæg

Udgangspunktet for, at jeg mener, at jeg kan helbrede mig selv er, at forskningen har vist, at man kan åbne og lukke for sine gener alt efter behov. Jeg arbejder derfor på, at lukke for det gen som jeg fik fra min mor, der gør mig syg og istedet åbne for det gen jeg fik fra min far, som vil gøre mig rask

Da jeg ikke har 10-20 år til at vente på, at forskningen beviser, hvordan mennesker kan åbne og lukke for sine gener har jeg siden 2011 arbejdet med al den viden jeg har kunnet finde om emnet. Jeg har afprøvet meget og det er gået meget fremad. Dvs. det virker.

Genernes udtryksform

Det interessante i bogen er, at den fortæller om den nyeste forskning på området.

Det beskrives hvorledes de metylgrupper, som styrer om generne er åbne eller lukkede, kan have forskellige niveauer af åbning.

Dvs. generne kan tie stille, hviske, tale eller råbe.

I forhold til min færd mod helbredelse vil jeg påstå, at jeg er gået fra “hviske” til at “tale” i den proces jeg har været igennem. Men jeg mangler stadigvæk at nå frem til at det gen, som vil gøre mig rask “råber”.

Hvordan metylgrupperne flyttes

I bogen fortælles det, hvordan metylgrupperne flyttes væk fra nogle gener og istedet gør andre gener mere aktive. I overført betydning begynder disse gener at “tale” eller “råbe”, hvor de tidligere måske bare “hviskede”

Denne proces iværksættes efter bare 20 min. på et løbebånd.

Ved aktiv konditionstræning påvirkes flere tusind gener – og dermed også hvorledes disse gener bruges.

Det er både konditionstræning og styrketræning som påvirker på denne måde.
Du skal bare finde den træningsform, som passer dig godt – og så blive ved tilstrækkeligt længe.

Så hvis én træningsform ikke passer dig, så vælge en anden.
Den vigtige konklusion i bogen er, at alle former for træning giver en effekt på din helbred.

Hvilken træning skal der til?

Ifølge bogen fungerer generne bedst i en livsstil, hvor vi er aktive i lav til middelhøj grad. Dvs., når vi går eller småløber det meste af dagen.

Forskningen viser, at det er nok med 20-30 minutters fysisk aktivitet for at aktivere hundredvis af gener.

Det er vigtigere, at man rører sig hver dag og undgår at være stillesiddende i alt for lange perioder, end at man nu og da giver alt, hvad man har i sig eller deltager i et langdistanceløb. (citat fra Motion som medicin, s. 80)

Det er dog ikke nok at gå den lille rask tur hver dag, hvis du derefter sidder stille på arbejdet foran computeren eller i sofaen foran fjernsynet. Vores dagligdag bør være gennemsyret aktivitet. Stå ved computeren og gå rundt i dine pauser. Sørg for, at der er så meget aktivitet som muligt.

Hvorfor gå en rask tur

Der er mange andre fordele ved at træne jævnligt.

Hvis du går en rask tur på 15-30 minutter om dagen forlænger du dit liv med gennemsnitligt 3-5 år. En tommelfingerregel er, at for hver time du bruger på træning får du mindst det dobbelte igen – ofte op til fem timer.

En time med hård træning giver mellem 5-11 timers ekstra liv.

Med en “rask tur” menes der lidt hurtigere end du normalt vil gå. Her bør du kommer op på 50-60% af din normale puls. Dvs. du skal blive lettere forpustet, men du skal kunne føre en normal samtale.

Hvis du ikke har tid til gå en rask tur på 30 min. kan du dele dem op i mindre dele. Forskningen viser dog, at du ikke skal gå under 10 min. pr. tur.

Forskningen viser, at så lidt som 7 min. om dagen gør, at man forlænger sit liv med 3 år og der er nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme eller dø tidligt.

Den raske gåtur er simpelthen din sygdomsbeskyttelse.

Tung eller let – Om el-terapi 2


På min færd mod helbredelse har jeg kastet mig over el-terapien.

Første gang var fantastisk og anden gang endnu bedre.

Anden gang var i onsdags. Her tilpassede vi terapien efter erfaringerne fra første gang, som var alt for hård.
Derfor fik jeg ikke kun el-terapi på underbenene, men også på lårene – på for og bagsiden.

Mængden af terapi var helt perfekt. Jeg var øm bagefter, men det var ikke slemt.

Det bedste ved det hele var dagen efter, hvor jeg var til ridning.
Først gang efter 2 ugers juleferie og alligevel gik det let som en leg.

Jeg lagde især mærke til det i trav, hvor jeg altid kæmper for at rejse mig i sadlen og sætte mig kontrolleret igen.
Det er tungt og hårdt arbejde, som normalt kræver meget koncentration.

Men denne gang – dagen efter el-terapien gik det let som en leg.
Jeg hævede mig let som ingenting. Det skete bare. Jeg behøvede ikke koncentrere mig om at bruge musklerne.
Jeg gjorde det bare.

Det er nu anden gang, at jeg føler denne lethed.
Dette er en lethed, som raske tager for givet – men som er helt speciel for mig.

Verden plejer at være tung for mig – og nu har jeg pludselig mærket denne fantastiske lethed, der kan være i at bruge kroppen.
Det er TOTALT vidunderligt.
Jeg elsker det.

Jeg reviderer derfor mit syn på, hvad der skal for at klare min sygdom. Det er nemlig ikke kun:

  1. Mad
  2. Mentalitet
  3. Motion

For mig er det også fokus på at få kontakt mellem mine nerver og musklerne. Derfor er der ved Centro Nucleær Myopathi også sidste punkt:

4. Muskelkontakt med nerve-endepladerne

 

 

 

 

 

Sådan vil jeg få flere muskler


På min vej mod helbredelse koncentrerer jeg mig i øjeblikket om at styrke mine muskler. I sidste uge talte jeg med en ekspert, hvilket inspirerede mig til at læse i en grundbog om træning af de forskellige muskeltyper.

Heri fandt jeg ud af, at det er mulig at få større muskelmasse ved at skabe flere type2 fibre igennem styrketræning. Hård styrketræning stimulerer nemlig musklerne til at danne ekstra myofribriller, således at musklen bliver større og stærkere (Se bogen: Kroppen i fokus af Kirsten Hede og P. Paludan-Müller, s.97). Det fortalte jeg med glæde eksperten idag.

Han havde også været på jagt efter løsninger. Desværre findes der ingen videnskabelige artikler om træning af min sygdom (CNM), men han havde alligevel fået en del ud af læsningen.

Han var sikker på at styrketræning kunne løse problemet med de små nerveender. Han var dog i tvivl om, hvordan muskelcellen vil reagere på det, da der intet forskning er omkring det.

Han finder det interessant, at der ikke myofribiller omkring den centrale kerne. Spørgsmålet er om det vil forsvinde, når jeg træner hårdt.

Han var også sikker på, at styrketræning vil styrke mine type1 fibre og hans bedst bud på forbedring af muskelstyrken var at forbedre type1 fibrenes styrke. I hans øjne er det svært at lave nye type2 fibre.

Han mener, at man bedst styrker type1 fibrene ved mange gentagelser af en øvelse, hvorimod styrketræning er træning til musklen er træt. Ved styrketræning er det typisk type2 fibre, at man giver styrke, men dem har jeg kun 3% af. Så hans bud var fokus på at forbedre type1 fibrene.

Derudover gjorde han opmærksom på, at det er vigtigt at starte langsomt op med styrketræningen. Den første måned skal man kun gå ca. 2/3 af hvad man max. kan yde. Så undgår man skader.

Han fortalte også at årsagen til at mit dårlige knæ blev bedre ved svømning var, at det blev bevæget uden at den havde kroppens vægt på.

Slutteligt havde han en spændende oplysning om, at musklerne havde brug for affaldsstofferne. Det skyldes, at kroppen vil bygge flere muskler for at kunne slippe af med affaldsstofferne.

Vi lavede en plan sammen, som jeg vil gå igennem med min fysioterapeut.

Opsumering

    1. Jeg mener, at jeg kan skabe flere type2 muskelfibre og dermed forbedre min fordeling mellem type1 (97%) og type2 (3%) fibre. Dette vil jeg gøre med styrketræning.
    2. Jeg mener, at jeg kan genskabe de myofribriller, som mangler omkring mine centrale kerne.
    3. Eksperten er helt overbevist om, at vi kan forbedre mine nerveendepladers størrelse og signalstyrke til musklerne ved at lave styrketræning.  Det betyder, at det er mine Type1 fibre som jeg skal træning. Dvs. jeg skal træne mine udholdenshedsfibre til at få mere styrke.
    4. Eksperten på træning mener, at jeg bør forbedre min Type1 fibres styrke gennem mange gentagelser af øvelserne.

Min teori

Jeg vælger at forstå det således, at jeg vil bruge styrketræning til at bygge raske myofribriller ud fra mit fars raske gen. Dette sker ud fra en antagelse om, at jeg efter mange års arbejde med underbevidstheden allerede nu bruger min fars raske gen til at bygge muskler med, hvilket bla. ses af den store fremgang.

Samtidigt vil den forberede kontakt mellem mine nerveendeplader og musklerne, (som skal trænes op i dette forløb med muskeltræning) gøer at færre og færre kerne sidder i vejen i centrum af mine muskelceller. Dermed kommer musklerne til at virke bedre. Hvilket vel allerede ses nu.

Når jeg bygger disse nye myofribriller (=større og stærkere muskler) ved hjælp af styrketræning vil de udfylde de tomme område omkring de centrale kerne og der, hvor kernene tidligere lå i vejen.

Dvs. min tanke er, at styrketræning og gentagelsestræning er vejen frem for at få mere gang i styrken

Marathon-muskler – uden styrke


Min vej mod helbredelse fokuserer jeg i øjeblikket på træning, da det går så godt på det område.

Jeg kontaktede derfor en ekspert på både muskler, nervebaner og træning i en pause på mit arbejde.

De 10 minutter var givet godt ud.

Marathonløberens muskler

Eksperten fortalte, at enhver marathonløber ville drømme om at have mine muskler.

Jeg har nemlig 97% fibertype1, hvilket er udholdenhedsmusklerne. Det er den slags muskler som marathonløberne drømmer om at have.

Eksperten fortalte også, at jeg ikke skulle regne med, at jeg kunne ændre mine type1 fibre til type2.
Der er beviser for at kroppen kan springe mellem type2a og type2b – men ikke for at type1 fibrene kan ændres til type2.

Nu er jeg i forvejen ude på at gøre noget, som ikke er bevist før  – ved at arbejde med at slukke for min mors syge gen og åbne for min fars raske.

Så denne besked tog jeg ikke så tungt.
At det ikke er set før, betyder jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Styrke

Jeg endte også med at blive meget glad for mine 97% type1 fibre.

Eksperten fortalt mig nemlig, at type1 fibre sagtens kan trænes op til at have styrke.

Det var afgørende nyt for mig.

Jeg har nemlig altid troet, at type2 fibre indeholdt styrken, mens type1 fibrene gjorde mig udholdende.
Da jeg kun har 3% type2 fibre troede jeg, at det var årsagen til at jeg ikke har nogen styrke.

Men det passer så ikke – heldigvis.
Fra denne dag er jeg overbevist om, at jeg faktisk kan træne styrke ind i mine type1 fibre.

Hvad skal gøres

Årsagen til min manglende styrke må så findes et andet sted end i fibertyperne.

Centrale kerner

Eksperten og jeg kunne let blive enige om, at det skyldes de centrale kerner, som blokerer nogle af fibrene, så de ikke fungerer korrekt.

Det er her, at mit store mentale arbejde med at ændre hvilket gen jeg bruger kommer ind. Hvis jeg bruger mit fars raske gen vil muskelfibrene også komme til at se rigtige ud.

Helbred dig selv - Biopsi

Billedforklaring: Dette er min muskelbiopsi. De store fibre er type2 fibre, mens de små er type1. De centrale kerner i muskelfibrene bør ikke være der. De bør alle ligge i kanten af cellen.

Umiddelbart er jeg dog også overbevist om, at det skyldes det jeg spiser. Jeg har tidligere skrevet om B. Wren og M. Gersons arbejde med at få kroppens væsker til at flyde korrekt – samt hvorledes dette helbreder et utal af mennesker.

B. Wren beskriver også hvorledes en meget forgiftet og belastet krop til sidst vil lave “fosterceller” for at få nok energi i kroppen. Fosterceller har netop centrale kerne, som jeg har.

Derfor kan en anden forklaring være, at min krop har været så belastet, at disse celler bare er en sidste konsekvens af det. Derfor kan en løsning også være at fortsætte den gode vej med maden.

Atp

Eksperten og jeg kunne også blive enige om, at jeg har alt til en god energiproduktion i cellen. Der er nemlig overflod af mitochrondrieenzymer samt glukose inde i mine celler.

Dette er to vigtige bestanddele for at kunne producere energi, som jeg faktisk har til rådighed, men som ikke bliver brugt.

Da det er ATP, som sætter gang i energien, er det ATP som jeg skal fokusere på.
Hvorledes få jeg min krop til at bruge al den dejlige energi, som faktisk er der?

Sammenfatning

Det har været fantastisk at tale med eksperten.

Jeg har har fået en forståelse af, at jeg har en fantastisk muskelsammensætning, som gør, at jeg ville være god til at løbe marathon.

Det er gode billeder at have, når jeg visualiserer. Derudover er det også et godt mål at sætte sig, når jeg bliver rask.

Derudover har jeg fået en fantastisk følelse i forhold til min krop. Jeg føler mig stolt. Jeg har nogle fantastiske muskelfibre, som ville kunne noget specielt. Det er en god følelse af sin egen krop, som er meget vigtig at have i processen med helbredelse.

De eneste problemer jeg nu skal have løst for at kunne løbe marathon er, at jeg skal have energiproduktionen igang samt jeg skal have renset mine muskelfibre for de centrale kerner.

Det er da gode nyheder – ikk´?

Viljestyret muskulatur


På min færd mod helbredelse kigger jeg i øjeblikket mod træning og derfor også mod de specifikke problemer i mine muskler. Det er spændende og interessant læsning.

Det bedst er dog det sidst nye jeg er stødt på.

Patienthåndbogen, som jeg jævnligt bruger til at slå medicinske ord om med fortæller nemlig om det tværstribede muskler (som er mit problem), at det er dem, som er viljestyret. De glatte muskler er ikke viljestyret.

Det betyder, at jeg er på rette vej.

Jeg arbejder med min underbevidsthed for at få stærke muskler. Netop når jeg har problemer i den tværstribede muskulatur er det den rigtige vej.

Jubiii 🙂

Varmen kommer når du bevæger dig


På min vej mod helbredelse kæmper jeg med at få varme ind i kroppen. Mine fingre fryser stadigvæk let og jeg er meget følsom i forhold til vejret.

Jeg har altid lært at klæde mig, så jeg har det varmt når jeg går ud af døren og så koger jeg senere.
Det var derfor en åbenbaring, da min mand lærte mig, at når man klæder sig på til at løbe, så fryser man de første 10 minutter og derefter bliver det fint.

Det er jeg begyndt at tænke i, både når jeg går og når jeg går ned i det kolde vand for at svømme. Han har helt ret.
Varmen kommer, når man bevæger sig.

Det bedste ved det hele er, at det fortsætter efter træningen. Han forklarede mig, at når man træner, så øger man forbrændingen i kroppen med 20%.
Dette vil fortsætte det næste døgn.
Dvs. det er lettere at holde varmen et døgn efter du har trænet 🙂

Nye metoder


På min færd mod helbredelse har jeg i de sidste par uger undersøgt nogle nye behandlinger.

Den ene er Chiren som afbalancerer medianbanerne, mens den anden er lymfe draenage massage.

Begge var gode, men det er svært at se hvad der gjorde hvad, da behandlingerne faldt inden for de samme 5 dage.

Her  bagefter føler jeg mig lettere, så mindst en af delene har haft effekt. Så jeg vil fortsætte med at afteste de to.


Overskriften er en meget klar udtalelse fra Barbara Wrens nye bog “our return to the ligth” (s.125).

Hun fortæller hvorledes man kan teste med en almindelig ph-pind i morgenspyttet. Man skal helst have en Ph-værdi på mellem 7-7,5 om morgenen, da det er om morgenen man er “genopfrisket” og klar til en ny dag.

Lavere værdier end 7 viser en krop med syre. Trods overskriften advarer Barbara om at gå alt for højt på den basiske side. Prøv at ramme det ideele ph-punkt på ca. 7.5

Barbara Wren går meget op i, at det er hele kroppen, der skal finde en balance. Hun mener således at følgende skal være på plads:
– hydrering
– ph – værdi
– temperatur
– lys og ilt

Først derefter bliver kroppen i stand til at helbrede sig selv ved hjælp af feber.

Korridoren


Barbara Wren beskriver hvorledes, det at blive syg, er det samme som at gå ned af en lang korridor, som bliver smallerer og smallere. Efterhånden som man får sygdomme, der bliver undertrykt med medicin, istedet for at kroppen selv får lov til at helbrede sygdommen, så vil de sygdomme man møder i korridoren blive værre og værre. På et tidspunkt er kroppen så overbelastet af alle disse sygdomme, som gemmer sig uhelbredte, at den ikke har mere energi til at helbrede sig selv. Vi opfatter det som om, at vi har det bedre, da forkølelser og influensaer udebliver, men det er i stedet et tegn på at kroppen er stoppet med at helbrede sig selv.

Når det lykkes at vende processen vil man nogle gange støde på de samme sygdomme igen, men i omvendt rækkefølge. Det svarer til at vende om og gå tilbage ud af korridoren. Derfor er det vigtigt at notere, hvilke sygdomme man har haft i sit liv kronologisk, for så vil man kunne se, når det begynder at vende og kroppen har fundet overskud til helbredelse.

Man får det til at vende ved at give kroppen ekstra energi til at bearbejde sygdommene. Den ekstra  energi findes ved at fjerne andre belastninger, som kroppen bruger energi på at bearbejde. Det er f.eks. Madvarer
så som mælkeprodukter, kød, alkohol og koffein. Derefter vil man supplere med f.eks hørfrøolie, vitaminer og andre hjælpemetoder til afgiftning.

I starten vil skiftet foregå langsomt, og man skal være meget forsigtig, men efterhånden vil bøtten blive vendt og kroppen får energi til at helbrede sig selv. Dette mærkes i første omgang ved at varmen kommer tilbage i kroppen og forkølelser mv. Begynder at dukke op igen. Dette er gode tegn!

Personligt tror jeg, at det lige har vendt for mig. Jeg har på det sidste oplevet mere varme i kroppen, næsen har løbet i nogle uger og nu ser det ud til, at jeg er blevet forkølet. I sommers oplevede jeg, at  den sygdom jeg havde undertrykt sidst – eksem på foden – også var den første min krop helbredte, da den fik energi til det. Nu er jeg på et niveau, hvor kroppen har energi til at helbrede mig med forkølelese. Det er gode tegn, da det er er sygdommene som virkeligt renser ud og helbreder.

Det indre og ydre miljø


Det er afgørende at arbejde med både det indre og ydre miljø i en helbredelsesproces. Jeg har under menuen “Krop-Sind” beskrevet hvilke metoder vi har til det.

For nyligt gik det dog op for mig, at mine beskrivelser  alene er fokuserer på dig selv. Men jeg har overset en vigtig ting – nemlig naturen og energierne.

– Det dur ikke, hvis du din krop har det fantastisk, mens du samtidigt bliver fyldt med giftstoffer fra forurening.

– Det dur ikke at din krop har det fantastisk, hvis klimaforandringerne ødelægger dine muligheder for at varme dit hus op eller få mad og vand.

– Det dur ikke, at din krop har det fantastisk, hvis der er krig omkring dig og luften er fyldt med hadefulde følelser

Alt sammen vil påvirke dit miljø.

Min pointe er således, at du også skal kigge ud over dig selv og tage dig af den verden du lever i, hvis du ønsker at helbrede dig selv, ved at forbedre dit indre og ydre miljø


Vintersæssonen til ridning er startet og i går var jeg kæk nok til ikke at tage handsker på. Dette resulterede i isnende kolde fingre, som jeg ikke kunne bruge til noget som helst.

Jeg talte med en af de andre om det og hun sagde at selvfølgelig kan man ikke bruge fingrene, når de fryser. Sådan har alle det.

Da var det, at det gik op for mig, at jeg altid har kaldt mig selv for en “frysefims”, og at dette er en uhensigtsmæssig overbevisning. Jeg altid fryser altid og går gladeligt går med vintertrøjer hele året. Men når jeg fryser kan jeg heller ikke bruge mine muskler.

Dermed er det at fryse også en del af, at jeg har svært ved at bruge mine muskler. Måske kan jeg hjælpe mine muskler lidt, hvis jeg holder op med at fryse.

Jeg har for et par år siden fjernet en overbevisning om, at jeg altid efter træning bliver “så træt” og har brug for at sove mindst en time. Jeg troede også dengang, at jeg altid ville have ondt flere dage efter træning. Men med hypnose lykkes det mig at fjerne denne overbevisning, således at jeg kunne komme hjem fra træning og – uden at sove – gå direkte videre med dagens dont. Det mest fantastiske var, at jeg kom hjem med energi og slet ikke følte mig mentalt træt som tidligere. Jeg kan stadigvæk mærke det i musklerne, men det at komme hjem fra træning og så ikke have ødelagt resten af dagen var en kæmpesucces.

Dengang ændrede jeg en overbevisning, som jeg var helt overbevist om lå i kroppens fysik og derfor var uundgåelig – men det viste sig, at det bare var rent mentalt. Jeg fik en meget bedre hverdag ud af, at arbejde med det.

Det må jeg også kunne gøre med overbevisningen om, at jeg er en frysefims. Hvis jeg kan blive overbevist om, at jeg har let ved at holde varmen – også om vinteren – så vil jeg også få lettere ved at bruge mine muskler. Og det vil i sig selv være en succes. Derfor er det noget jeg vil tage fat på.

Hvor hurtigt fornyer kroppen sig?


I min jagt for at helbrede mig selv har jeg læst mange selvhelbredelsesbøger
Virkeligt mange.

Flere fortæller historien om, hvorledes vores celler skiftes ud hele tiden. F.eks. dør en hudcelle efter tre dage og erstattes af en ny.
Det betyder, at selvom vi opfatter os selv som værende den samme person, så er vi faktisk en helt anden end den vi var for syv år siden.

De fleste bøger bringer de samle eksempler om udskiftningstider, men ingen har skrevet noget om, hvor hurtigt muskler skiftes ud.
Dette er jeg naturligvis meget interesseret i, da jeg ønsker at bruge min fars raske gen til at lave muskler med istedet for det syge gen jeg arvede fra min mor.
Men hvor hurtigt kan jeg regne med at en sådan ændring sker?
Og sker det med det samme eller løbende.

Der er findes flere eksempler med mennesker som helbredes i øjeblikket. Og muligheden underbygges af skizofrene personer, som med den ene personlighed har sukkersyge, som vitterligt kræver insulin, mens den anden personlighed ikke sukkersyge. Den skizofrene person kan skifte mellem disse to personer på et øjeblik og kroppens behov følger med med det samme. Deepak Chopra og Bruce Lipton beskrivertil to forskellige tilfælde, men angiver, at der er flere. Så det er faktisk muligt at være syg det ene øjeblik, men rask det næste.

Men hvad så med mig og mine muskler?
Jeg skal have skiftet nogle celler ud, som er bygget forkert med celler som er bygget korrekt. Hvor hurtigt kan jeg forvente, at det går?
Jeg havde opgivet at finde svaret på det spørgsmål, efter jeg skrev til nogle af eksperterne uden at få svar. Og jeg kunne ikke selv støve det op i bøger eller på nettet.

Og så kom den lige ved et tilfælde.
I aluns blad “Det bedste år i dit liv” på side 20 står der:

  • Mere end 98% af vores krops 100 milliarder celler, inklusive cellerne i vores muskler, organer, tænder og knogler udskiftes hvert år!
  • I løbet af den sidste måned er al din hud og cellemembraner blevet fornyet
  • I løbet af de sidste 3 måneder har du fået hel ny blodforsyning
  • I løbet af de sidste 6 måneder er alle dine proteinceller i dine muskler skiftet ud

Jette Harthirmer har angivet tallene for udskiftning af din mave og DNA

Mit ønske om at finde kildene til disse henvisninger til kroppens fornyelse blev ikke indfriet – men mit ønske om at finde ud af hvor lang tid det tager mine muskler at blive fornyet blev indfriet.
Ikke præcist i forhold til “muskler”, men i forhold til proteiner. Muskelcellen består nemlig af proteiner og det er Dynaminproteinet som jeg bygger forkert. Dermed har Alun givet mig svaret på det jeg ønskede.

Der går 6 måneder til alle mine fejlkonstruerede dynaminproteiner (lavet efter min mors gen) er skiftet ud med korrekte dynaminproteiner (lavet efter min fars raske gen). Dvs. jeg kan forvente en langsom fremgang med musklerne hen over et halvt år. Sandsynligvis er det det jeg allerede oplever nu. Mine muskler bliver langtsomt bedre og bedre.

Som jeg tidligere har beskrevet, så er jeg gået i gang med at arbejde med afgiftning og overbevisninger nu. Afgiftningen er vigtig for at kroppen kan få energi til at forbedre cellerne og “overbevisningerne” er afgørende – for hvis jeg ikke i mit underbevidste sind er overbevist om at det er muligt – så er det fuldstændigt ligegyldigt hvor logisk min bevidste sind finder det. Det er det underbevidste der bestemmer. (Alt sammen fra Bruce Liptons teori)

På tirsdag skal jeg for første gang til en Psych-K terapeut, som er ekspert i arbejdet med overbevisninger. Jeg vil skrive mere på bloggen om, hvordan det går 🙂

 

Glæde som smertestiller


Efter en fantastisk weekend med masser af spændende oplevelser og foredrag, har jeg ændret denne blog til at omhandle helbredelse. Og her kommer endnu et tip:

I den forløbne uge har jeg været ekstra hård ved min krop træningsmæssigt. Det kom derfor som en overraskelse for mig, at jeg slet ikke havde lagt mærke til de sædvanlige smerter. Først da min fysioteraput begyndte at trykke gik det op for mig, hvor ondt min krop havde det.

Det undrerede mig, men min fysioterapeut forklarede, at det var meget naturligt. Når man var så glad som jeg har været den forløbne uge, så er det typisk at man ikke mærker smerterne. Glade mennesker lægger nemlig ikke mærke til smerterne i samme grad som andre 🙂

Jubii – endnu en succeshistorie


Idag ved aftensmaden talte vi om, at jeg er lidt tynd i det. Min datter Nanna på 9 år mente, at jeg burde mindst veje 5 kg mere og jeg kan kun være enig med hende. Men jeg sagde, at hvis jeg skulle tage på, så skulle det være muskler. Ikke fedt. Og hvis det lykkes så ville meget gerne tage 15 kg på
– bare det var muskler 😉

Så sagde den skønne pige, at jeg bare skulle træne sådan!

Og så smed hun sig på gulvet og lavede “planken”. Dvs. øvelsen, hvor du hvilket på albuer og tæer, mens du holder kroppen stiv. Min mand og jeg kiggede på hende og smilede.

Jeg tænkte, at jeg kommer jo ingen vegne, hvis ikke jeg prøver. Jeg har aldrig kunnet lave planken. Mine fødder kan knap og nap løfte sig til 90 grades vinkel, så jeg var ret tvivlende. Så tanken var egentlig bare at lægge mig på albuerne og så grine sammen med hende af, at jeg lavede en falsk planke.

Men så kom miraklet. Hjemmeskoene hjalp mine fødder, så de stod fast og jeg kunne lave planken. Min mand begyndte at tælle. Og så blev det sjovt. Hvor længe holdt kroppen?

Ved 40 begyndte jeg at gispe og ved 70 kom varmen i kroppen.
Jeg aner ikke, hvornår mine ben begyndte at ryste, men ved 90 hvinede jeg fordi mine lår smertede.

Og så sagde min mand, som træner “planken” hver uge, at det ikke måtte gøre ondt i lænden.

Jeg stoppede ved 65 – Et minut og 5 sek! – da min lænd gav lyd fra sig.

Derefter hoppede og dansede jeg hele aftenen. For jeg lavede Planken.
Og jeg gjorde det endda godt!

Jubiiiiiiiiiiiiiii

Så Nanna og jeg blev naturligvis nødt til at fortsætte med en halv times Wii.