Blog Archives

Konsekvenser af at droppe det hele


I april fik jeg en akillesscene-skade, hvilket gjorde at jeg halverede min træning.

I maj/juni var vi meget presset på tid, hvorfor jeg langsomt droppede min diæet.

I juli droppede jeg resten af min træning og diæten pga. sommerferien.

Det skulle jeg aldrig have gjort

Det havde store konsekvenser.

I løbet af ingen tid var jeg tilbage på “gamle dage”, hvor jeg ikke holdt til ret meget. Jeg var træt efter korte strækningen med gang og jeg sov efter få timers aktivitet f.eks. i Djurs Sommerland.

Mit energi-niveau var helt i bund. Jeg var træt, irritabel og orkede ingenting.

Det var en lærerstreg der ville noget.

I første omgang troede jeg, at det var diæten som gjorde den store forskel, men selvom jeg gik tilbage på min diæt fra det sidste års tid blev det kun delvist bedre.

Nu prøver jeg at komme tilbage til mit gamle træningsniveau. Men jeg véd at det skal gøres med respekt for kroppen, da akillesscene skaden endnu ikke er helet helt.

Dvs. jeg har klart og tydeligt fået bevis for, at det er min træning og diæt, som gør en forskel.
Derudover er det afgørende at undgå stress.

 

Category: El-stimulering

Av – min akillessener


På det senest har min vej mod helbredelse været præget af den fysiske træning.

Jeg er gået op i antal træningsgange og så har jeg fået el-stimulation på programmet. Alt sammen noget jeg har brugt meget energi på.

Desværre gik vores sidst nye påfund ikke så godt.

Målet var nemlig at ramme de 3% type2 muskelfibre jeg har, da det er dem som leverer styrken.

Derfor lavede vi hård træning for mine underben og fødder.

Desværre resulterede det i smerter omkring mine akillessener på begge fødder.

Konsekvenser for min træning

Da jeg har stor respekt for seneskader valgte jeg i sidste uge at droppe ridetræningen.
Det var rigtig irriterende, da skaden jo falder efter en ferie.

En samtale med min fysioterapeut gjorde mig dog klar over, at det var rigtigt valgt.
Akillessenerne skal skånes.
Faktiske skal jeg helst kun lave vandtræning eller sidde stille på hesten (og kun klemme med lårene).

Min svigermor har fortalt mig, at cykeltræning har hjulpet på hendes akillescener. Derudover viste hun mig, hvorledes jeg laver blid udstrækning.

Til svømning idag prøvede jeg at tage det helt afslappet – istedet for at fokusere på “fuldt potentiale”, hvor jeg går til grænsen, som jeg plejer at gøre.

Det viste sig, at det var et godt valg. Den afslappede krop havde meget lettere ved at lave øvelserne, end den spændte.

Håbet for min akillessener

Nu håber jeg, at det går over hurtigt.

Det vil virkeligt være et stort tilbageslag, hvis jeg hen over sommeren skal træning i en svømmehal istedet for at træne ude i vores skønne natur.

Så kryds fingre for mig

 

Category: El-stimulering

El-stimulation3


Jeg er nu på min ottende uge med El-stimulation og det går forrygende

I den fjerde uge startede vi på trappetræning,  da det virkeligt generer mig at jeg har så svært ved at gå op af almindelige trappetrin – selv med gelænder.

Det har været en stor succes, hvor jeg har oplevet, på få gange, lettere at komme op ad trappen.  Fokus på teknikken har virkeligt hjulpet mig.

Vi har også oplevet at jeg en dag fik så meget fart på at jeg kom for langt.

Det er som om at elektriciteten begynder at få kontakt med musklerne og sætte ekstra “fut” i dem. Jeg begynder også at opleve forbedringer udenfor træningen med ekstra energi og lyst til at komme fremad.

Det er nu næsten lykkes mig at komme op på 4 Træningsgange om ugen. Man kan vel kalde det for 3,5 gange.  Dette er en succes, da det engang var svært bare at komme op på 2 gange.

Tung eller let – Om el-terapi 2


På min færd mod helbredelse har jeg kastet mig over el-terapien.

Første gang var fantastisk og anden gang endnu bedre.

Anden gang var i onsdags. Her tilpassede vi terapien efter erfaringerne fra første gang, som var alt for hård.
Derfor fik jeg ikke kun el-terapi på underbenene, men også på lårene – på for og bagsiden.

Mængden af terapi var helt perfekt. Jeg var øm bagefter, men det var ikke slemt.

Det bedste ved det hele var dagen efter, hvor jeg var til ridning.
Først gang efter 2 ugers juleferie og alligevel gik det let som en leg.

Jeg lagde især mærke til det i trav, hvor jeg altid kæmper for at rejse mig i sadlen og sætte mig kontrolleret igen.
Det er tungt og hårdt arbejde, som normalt kræver meget koncentration.

Men denne gang – dagen efter el-terapien gik det let som en leg.
Jeg hævede mig let som ingenting. Det skete bare. Jeg behøvede ikke koncentrere mig om at bruge musklerne.
Jeg gjorde det bare.

Det er nu anden gang, at jeg føler denne lethed.
Dette er en lethed, som raske tager for givet – men som er helt speciel for mig.

Verden plejer at være tung for mig – og nu har jeg pludselig mærket denne fantastiske lethed, der kan være i at bruge kroppen.
Det er TOTALT vidunderligt.
Jeg elsker det.

Jeg reviderer derfor mit syn på, hvad der skal for at klare min sygdom. Det er nemlig ikke kun:

  1. Mad
  2. Mentalitet
  3. Motion

For mig er det også fokus på at få kontakt mellem mine nerver og musklerne. Derfor er der ved Centro Nucleær Myopathi også sidste punkt:

4. Muskelkontakt med nerve-endepladerne

 

 

 

 

 

El-terapi


På min færd mod helbredelse har jeg idag for første gang prøvet el-terapi.

Jeg var tvivlende på forhånd,  da jer er meget sensitiv over for elektricitet. Men det viste sig at være en stor succes.

Ifølge fysioterapeuten gik vi blidt til værks, da der jo er jul i morgen. Men det har virkeligt været hårdt for mine muskler bagefter.

Jeg er nu øm i muskler som jeg aldrig har mærket før. Det er bare så skøn en følelse at mærke dem. Det er som om at mine nerver har fundet dem. Som om at jeg har fået kontakt.

Jeg må indrømme, at det også svider lidt i en muskel over foden, som ikke fik elektroder på, men som jeg trænende.

Mest interessant var det, at jeg lige efter sessionen gik “raskere” til i min gang. Jeg oplevede endda at let kunne sætte af på vej op på et køkkenbord. En følelse som er helt ny for mig. Det var let. Ikke tungt, som det plejer.

Disse fordele ser jeg som, at den kontakt som nerverne har fået til musklerne under sessionen var fastholdt. Dog blev jeg ret hurtigt ramt af kraftig muskelømhed, så jeg har ikke forsat med at teste det.

Til min sygdom er jeg overbevist om El-terapi er vejen frem. Vi testede meget lidt og alligevel var effekten stor. Jeg glæder mig meget til at arbejde mere seriøst med det 🙂

Se mere under kategorien “Fysisk helbredelse – træning – Elstimulation” eller se det efterfølgende blogindlæg om el-stimulering

Lones svømme -rekorder


På min færd mod helbredelse er jeg gået i gang med at udfordre mig selv i at svømme baner. Indtil videre er det gået rigtig godt. I dag steg antallet med 25%, hvilket jeg er meget stolt af. Styrken er der endnu ikke, men alligevel er resultatet skønt. Udvikingen har været således:

Svømme -statistik

Forår: 4 Baner – bagefter sad jeg på kanten og rystede af udmattelse. Jeg var helt smadret
Juni: 8 Baner
Juli: 8 Baner
August: 28 Baner
19 sept: 30 Baner – Jeg total frøs bagefter
26 sept: 40 Baner på 50 minutter. Jeg stoppede fordi min krop blev som en klump is indvendig. Den kunne slet ikke følge med.
3 okt 2015: 50 baner med 2 timers pause til de sidste 10. 40 baner på 43 minutter
7. Nov 2015: 48 baner på 58 min med 2 min. Pause. 40 baner på 48 min. 40 baners-tiden var noget dårligere, hvilket skyldes efterårsferie og 2 gange maveinfluensa.
14. nov. 15: ? – 40 baner?
21. nov. 15: 34 baner
4. dec. 15: 52 baner. 28 baner på 30 min, 40 baner på 45 min og 52 på 1 time.
Pause
14 jan 16: 26 baner på 30 min
28 jan 16: 40 baner på 45 min. De 20 første var på 20 minutter, hvilket er ret godt. Det skyldes måske, at jeg har lavet eltræning i en måned nu
6 feb 16: 52 baner på en time. Første måling af banetider: Brystsvømning 60-75 sek, Rygsvømning 60 sek, Bryst- og rygcrawl 45 sek). Interessant ved denne tur var, at det var let at holde varmen. Bruseren føltes varm og dampbadet var alt for varmt. Det er helt nyt for mig.

Svømme -noter

Den 26. sept. 15
Mit største problem er, at jeg fryser alt for let. Heldigvis er det blevet bedre.

Det er ikke altid, at jeg kan varme min krop op selv ved fysisk aktivitet, men det gode er, at det er blevet bedre, således at jeg nogle gange kan. Derfor kan går det også bedre med at svømme.

Nu håber jeg også at jeg kan få noget styrke i det 🙂

Den 3. okt. 15
Det gik let med at gentage de 40 baner. Jeg har fundet ud af, at jeg skal nyde turen undervejs. Det gik også lettere med at holde varmen. Bagefter var jeg dejlig øm i musklerne.

Dec 15
Jeg holdt fri fra svømning i julemåneden fordi det var for meget at presse ind om lørdagen.

Jeg fik i julegave en neoprendragt (Våddragt til hav/triathlon svømmere). Det har været guld

Jan – feb 16
I januar havde jeg min anden El-stimulationssession, hvorefter El-stimulation blev min tredje ugentlige træningsgang.

Disse to måneder er derfor blevet brugt på at indføre svømning om lørdagen som den fjerde træningsgang. Dvs. i jeg har langsomt trænet mig op på det gamle niveau for svømning i disse måneder.
Det seje er, at jeg nu træner 4 gange om ugen.

 

 

Category: Svømning

TAG ,

Varmen kommer når du bevæger dig


På min vej mod helbredelse kæmper jeg med at få varme ind i kroppen. Mine fingre fryser stadigvæk let og jeg er meget følsom i forhold til vejret.

Jeg har altid lært at klæde mig, så jeg har det varmt når jeg går ud af døren og så koger jeg senere.
Det var derfor en åbenbaring, da min mand lærte mig, at når man klæder sig på til at løbe, så fryser man de første 10 minutter og derefter bliver det fint.

Det er jeg begyndt at tænke i, både når jeg går og når jeg går ned i det kolde vand for at svømme. Han har helt ret.
Varmen kommer, når man bevæger sig.

Det bedste ved det hele er, at det fortsætter efter træningen. Han forklarede mig, at når man træner, så øger man forbrændingen i kroppen med 20%.
Dette vil fortsætte det næste døgn.
Dvs. det er lettere at holde varmen et døgn efter du har trænet 🙂


På min vej mod helbredelse havde jeg en fantastisk mental oplevelse, som er værd at tage med her. Jeg opdagede nemlig til træning, at jeg pludselig ændrede holdning, mens jeg lå i det varme vand og cyklede med benene.

Normalt er det en langsom affære, da jeg har svært ved at få kontakt til musklerne. Men den her gang var det noget helt andet. Jeg tænkte

Når jeg nu alligevel er her, så kan jeg lige så godt udnytte tiden mest muligt

Og så piskede jeg bare derudaf i en hel ukendt fart. Det var hel fantastisk følelse for mine ben kunne følge med. Hele min krop fulgte med. Ingen stopklods, ingen træthed, ingen tunghed. Det var en hel ny følelse. Der var fuld fart på.

Det var en god tanke, så den testede jeg bagefter på min brystsvømning. Det havde præcis samme resultat. Hurtigere tage gave en bedre fart og en bedre svømmetur. Det var bare den tanke jeg skulle have. Jeg skal nå at gøre mest muligt, når jeg er der.

Det viste sig også at virke på gang fremad. Det er meget lettere at gå hurtigt fremad, når jeg tænker den tanke.

Det er bare fantastisk.
Den tanke vil jeg bruge meget oftere i min træning 🙂

Fremgang til ridning


I min færd mod helbredelse går det rigtig godt.

Den friske mad gør, at fremgangen går hurtigere og hurtigere.

I torsdags var jeg f.eks. for første gang i mit liv i stand til at rejse og sætte mig i sadlen under en lang trav. Det var mega stort 🙂

Resultatet var meget ømme mavemuskler, som gjorde ondt helt til idag – mandag – hvor jeg var til svømmetræning.

Smerterne fra mavemusklere har påvirket min ryg og to gange sat gang i det sympatiske system.

Men det var det hele værd. Efter næsten 5 år til hest er jeg nu i gang med at træne til at ride en korrekt trav.

Det er da fantastisk 😉

Category: Træning


På min færd mod helbredelse har det gået fremad på det sidste. Min krop har klaret træningen rigtig godt. Efter jeg kom hjem fra træning har jeg haft det skønt modsat tidligere, hvor jeg har været meget træt og har haft ondt i flere dage.

Jeg er ligesom Steffen Rasmussen Raw Food gået på low fat Raw Food. Han skriver:

Jeg har aldrig tidligere restitueret så hurtigt, som jeg har gjort i løbet af disse 30 dage. Det har betydet, at jeg har kunnet træne mere og hårdere, end jeg nogensinde har gjort før, og det er højst sandsynligt skyld i, at jeg har oplevet den store fremgang både på banen og i de fysiske test

Dette citat fik mig til at tænke at min ovennævnte fremgang kunne skyldes at jeg er blevet bedre til at restituere. Derfor skal jeg måske lytte til min krop, når den skreg på mere træning.

Jeg lavede derfor en test lørdag, hvor jeg i svømmehallen udfordrede min krop ved at svømme 100 m om formiddagen og 100 meter om eftermiddagen. Dette var en stor udfordring, da jeg aldrig har gjort det før og det kostede mig også en lur på en time på en solvogn imellem de to svømmeture.

Efter anden svømmetur rystede mine muskler af udmattelse og det var klart en alt for hård overtræning, hvilket nok skyldtes at jeg dagen før gik over 4 km (også langt over min normale formåen) og jeg gik hårdt til den til ridning dagen før igen.

Vi kørte trætte hjem og jeg havde det som i gamle dage. Jeg sov i en time og min krop gjorde ondt. Men efter lidt ekstra frugt, snackpeber og en salat til aftensmad var jeg på banen igen. Det var meget underligt. Det der gjorde mest ondt var min balle, efter et fald på det glatte gulv. Mine muskler var bare jævnt ømme. Men da jeg vågnede dagen efter var musklerne stive og ømme. Det var bestemt ikke dagen til de store udfoldelser.

Så nu er min teori, at jeg inden jeg gik i gang med alt dette med selvhelbredelse lavede jeg en overtræning, hver gang jeg trænede.
Men nu – efter – er jeg begyndt at give min krop gode vilkår for er det ikke meningen, at jeg skal overtræne, da jeg presser min krop for meget.

Jeg skal istedet nyde, at jeg nu kan træne på en god måde, og at jeg har det skønt efter træningen.

Men konklusionen er, at jeg godt kan begynde at træne lidt mere eller give lidt mere af mig selv i træningen. Det er bare så skønt!

NB:

For senere reference tog jeg tid på min baner om eftermiddagen. Dvs. da kroppen var træt inden jeg gik i gang. Jeg svømmede en bane bryst, en ryg, en crawl og en rygcrawl.

Bryst og ryg svømning lå på ca. 55 sek for en banen på 25 m.
Crawl og rygcrawl lå på ca. 45 sek. for en banen på 25 m.

Dette håber jeg at få op med tiden

 

Category: Træning

Hvorfor skrive om helbredelse?


I søndags løb jeg med familien. Desværre blev min knæer så trætte, at de knækkede sammen under mig og jeg kyssede asfalten. Det kostede at jeg ikke måtte svømme mandag fordi jeg havde åbne sår på venstre hånd og knæerne.

Stoppede jeg så der?
NEJ
– jeg var da ude at løbe igen tirsdag 🙂

Pointen er nemlig, at jeg øsnker at kunneløbe med min datterog mand. I det hele taget ønsker jeg at kunne løbe. Og hvis jeg ikke ivser in krop, at jeg mener det ved at gennemføre det i praksis. Hvordan skal den så tro på, at jeg virkeligt mener det

Derudover synes jeg, at det er rigtig rart at være ude i vinden og bevæge sig. Endnu et godt argument for at komme afsted – istedet for at blive hjemme ved computeren.

En del af processen med at skrive om, at jeg ønsker at helbrede mig selv fra en genetisk sygdom var, at hvis jeg ikke tør stå ved mig selv overfor andre, hvordan kan “jeg selv” så tro på, at det virkeligt er det jeg vil.

Jeg begyndte at skrive om min egen vej til helbredelse på denne blog for at vise mig selv, at jeg tør stå ved mig selv og mine overbevisninger. For at komme ud af buske og ikke gemme mig mere. For at vise ig selv, at jeg er stolt af at være mig og jeg er stolt af at turde tro og sætte min egen helbredelse som mit mål.

Tror jeg virkeligt på det, hvis det er noget jeg holder hemmeligt? Nej – vel!
Jeg tror virkeligt på, at det kan lade sig gøre. Og jeg har tænkt mig at gå hele vejen. Så hvorfor ikke stå ved det og råbe det højt, fordi det gør mig så glad, at der er håb. Det gør mig så glad at tro på at det også kan ske for mig og ikke kun for andre.

Idag gav Bruce Lipton mig endnu en grund til at skrive om min egen helbredelse. Han er ligesom jeg overbevist om at jeg kan helbrede mig selv og han gjorde opmærksom på hvor vigtigt det er at få noteret mit arbejde med underbevidstheden ned – for når jeg er helbredt, skal jeg til at bruge mine undervisererfaringer til lære andre, hvad det var jeg gjorde.

I hans øjne er arbejdet med underbevidstheden afgørende for, at man kan blive helbredt. Man kan læse nok så mange bøger om helbredelse, men hvis man ikke har underbevidstheden med vil det aldrig virke.

Det gik op for mig, hvor meget han har ret. Det er vigtigt at sprede viden om underbevidsthedens betydning  for helbredelse. Og allerede nu spreder jeg den viden på min blog, fordi Bruce Lipton er så grundig og velargumenteret i sine teorier. Jeg håber derfor, at du vil tage godt imod det 😉

En løbetur….


Sidste sommer besluttede jeg mig for, at det ikke var nok at tænke, at jeg gerne vil være rask. Jeg skulle også vise min krop, at det var noget jeg ønskede.

Så jeg besluttede mig for at lære at løbe. Noget jeg på det tidspunkt slet ikke kunne. Jeg har svært ved at hoppe fra jorden og bare det at sætte af er en kamp for mig. Jeg er altid den langsomme, når jeg går med andre.
Så det var oplagt at styrke benmusklerne.

Jeg lånte noget af min mands gamle løbetøj, et udtjent løbeur, som jeg kunne bruge til angivelse af intevaller og så lavede vi et meget simpelt program. Først opvarmning med en lille gåtur og bagefter små intevallers løb på 15 sekunder med 1 minuts pause imellem. Det var hårdt. Jeg kunne ikke få min krop til at løfte sig, men efterhånden gik det lettere og lettere. Intevallerne blev sat op til 15 sek og senere 20 sekunder. Efter at have været ude 8 gangen investerede jeg i gode løbesko og bukser, men desværre…
Efter ca. 12 gange kom skaden i lysken og numsen, med sener, der var overbelastede. Jeg holdt en lang pause uden at det forsvandt og har siden 1. nov 2013 kun løbet ind imellem. Disse få ture er gået rimelig godt i forhold til, hvor lang tid jeg har været væk fra det.

I dag besluttede vi os så for at lave en familietur. Min mand og datter skulle træne til en 10 km. næste sommer og jeg ville bare gerne i gang igen. Vi startede med at varme op sammen og derefter løb vi hver for sig. Dvs. de løbe frem og tilbage i forhold til min og trænede 3,6 km på den måde. Det var vildt hyggeligt.

Fysisk set er nok den dårligste tur jeg har haft siden jeg tog min første tur for nu snart 1,5 år siden. Mine muskler var tunge og svære at få til at gøre noget. Det var mentalt frustrende, at det har gået så godt tidligere – og så kørte det bare ikke i går. Det var som om at jeg slog i en dyne. Jeg lavede mine fem intevaller på nu 25 sekunder og da jeg gik i gang med den sjette knækkede mit knæ sammen under mig – og jeg blev sendt til tælling på asfalten, og jeg måtte gå hjem med blødende knæer og håndflader.

Jeg vant til, at mine knæer og muskler nogle gange giver op på denne måde. Det sker som regel når jeg belaster dem for meget. Desværre går det så også det mere galt for så falder jeg det hårdere, da muskler jo er så trætte, at de ikke “griber for sig”.

Det er min holdning, at jeg under min helbredelse og optræning nogle gange bliver nødt til at teste mine grænser for at se hvor langt jeg kan gå. Ellers kommer jeg jo ikke nogle vegne. Og det kan give knubs. Ligesom et barn der er ved at lære at løbe, så skal jeg også lære at løbe – og nogle gange kommer jeg til at falde, ligesom barnet gør. Sådan er det bare. Så jeg er klar igen næste gang, der viser sig en mulighed 🙂

Jeg ser denne tur som meget lærerrig og også en succes. Jeg kunne nemlig mærke en tunghed i min krop, som jeg kender fra gamle dage. Og denne tunghed er kommet efter et par uger, hvor jeg har spist langt ud over hvad min kostplan tillader. Derudover er jeg begyndt at spise kød og gedeost efter vitamindoktorens anbefaling. Men dette tror jeg er en fejl. Det er hårdt at omsætte kød for kroppen og jeg tror, at ved at min krop fungerer bedre på frugt og grønt alene. Så nu røg kødet altså ud igen sammen med gedeoste – trods den smager fantastis 🙂

 

Category: Løb

TAG , ,