Blog Archives

Konsekvenser af at droppe det hele


I april fik jeg en akillesscene-skade, hvilket gjorde at jeg halverede min træning.

I maj/juni var vi meget presset på tid, hvorfor jeg langsomt droppede min diæet.

I juli droppede jeg resten af min træning og diæten pga. sommerferien.

Det skulle jeg aldrig have gjort

Det havde store konsekvenser.

I løbet af ingen tid var jeg tilbage på “gamle dage”, hvor jeg ikke holdt til ret meget. Jeg var træt efter korte strækningen med gang og jeg sov efter få timers aktivitet f.eks. i Djurs Sommerland.

Mit energi-niveau var helt i bund. Jeg var træt, irritabel og orkede ingenting.

Det var en lærerstreg der ville noget.

I første omgang troede jeg, at det var diæten som gjorde den store forskel, men selvom jeg gik tilbage på min diæt fra det sidste års tid blev det kun delvist bedre.

Nu prøver jeg at komme tilbage til mit gamle træningsniveau. Men jeg véd at det skal gøres med respekt for kroppen, da akillesscene skaden endnu ikke er helet helt.

Dvs. jeg har klart og tydeligt fået bevis for, at det er min træning og diæt, som gør en forskel.
Derudover er det afgørende at undgå stress.

 

Category: El-stimulering

Av – min akillessener


På det senest har min vej mod helbredelse været præget af den fysiske træning.

Jeg er gået op i antal træningsgange og så har jeg fået el-stimulation på programmet. Alt sammen noget jeg har brugt meget energi på.

Desværre gik vores sidst nye påfund ikke så godt.

Målet var nemlig at ramme de 3% type2 muskelfibre jeg har, da det er dem som leverer styrken.

Derfor lavede vi hård træning for mine underben og fødder.

Desværre resulterede det i smerter omkring mine akillessener på begge fødder.

Konsekvenser for min træning

Da jeg har stor respekt for seneskader valgte jeg i sidste uge at droppe ridetræningen.
Det var rigtig irriterende, da skaden jo falder efter en ferie.

En samtale med min fysioterapeut gjorde mig dog klar over, at det var rigtigt valgt.
Akillessenerne skal skånes.
Faktiske skal jeg helst kun lave vandtræning eller sidde stille på hesten (og kun klemme med lårene).

Min svigermor har fortalt mig, at cykeltræning har hjulpet på hendes akillescener. Derudover viste hun mig, hvorledes jeg laver blid udstrækning.

Til svømning idag prøvede jeg at tage det helt afslappet – istedet for at fokusere på “fuldt potentiale”, hvor jeg går til grænsen, som jeg plejer at gøre.

Det viste sig, at det var et godt valg. Den afslappede krop havde meget lettere ved at lave øvelserne, end den spændte.

Håbet for min akillessener

Nu håber jeg, at det går over hurtigt.

Det vil virkeligt være et stort tilbageslag, hvis jeg hen over sommeren skal træning i en svømmehal istedet for at træne ude i vores skønne natur.

Så kryds fingre for mig

 

Category: El-stimulering

El-stimulation3


Jeg er nu på min ottende uge med El-stimulation og det går forrygende

I den fjerde uge startede vi på trappetræning,  da det virkeligt generer mig at jeg har så svært ved at gå op af almindelige trappetrin – selv med gelænder.

Det har været en stor succes, hvor jeg har oplevet, på få gange, lettere at komme op ad trappen.  Fokus på teknikken har virkeligt hjulpet mig.

Vi har også oplevet at jeg en dag fik så meget fart på at jeg kom for langt.

Det er som om at elektriciteten begynder at få kontakt med musklerne og sætte ekstra “fut” i dem. Jeg begynder også at opleve forbedringer udenfor træningen med ekstra energi og lyst til at komme fremad.

Det er nu næsten lykkes mig at komme op på 4 Træningsgange om ugen. Man kan vel kalde det for 3,5 gange.  Dette er en succes, da det engang var svært bare at komme op på 2 gange.

Tung eller let – Om el-terapi 2


På min færd mod helbredelse har jeg kastet mig over el-terapien.

Første gang var fantastisk og anden gang endnu bedre.

Anden gang var i onsdags. Her tilpassede vi terapien efter erfaringerne fra første gang, som var alt for hård.
Derfor fik jeg ikke kun el-terapi på underbenene, men også på lårene – på for og bagsiden.

Mængden af terapi var helt perfekt. Jeg var øm bagefter, men det var ikke slemt.

Det bedste ved det hele var dagen efter, hvor jeg var til ridning.
Først gang efter 2 ugers juleferie og alligevel gik det let som en leg.

Jeg lagde især mærke til det i trav, hvor jeg altid kæmper for at rejse mig i sadlen og sætte mig kontrolleret igen.
Det er tungt og hårdt arbejde, som normalt kræver meget koncentration.

Men denne gang – dagen efter el-terapien gik det let som en leg.
Jeg hævede mig let som ingenting. Det skete bare. Jeg behøvede ikke koncentrere mig om at bruge musklerne.
Jeg gjorde det bare.

Det er nu anden gang, at jeg føler denne lethed.
Dette er en lethed, som raske tager for givet – men som er helt speciel for mig.

Verden plejer at være tung for mig – og nu har jeg pludselig mærket denne fantastiske lethed, der kan være i at bruge kroppen.
Det er TOTALT vidunderligt.
Jeg elsker det.

Jeg reviderer derfor mit syn på, hvad der skal for at klare min sygdom. Det er nemlig ikke kun:

  1. Mad
  2. Mentalitet
  3. Motion

For mig er det også fokus på at få kontakt mellem mine nerver og musklerne. Derfor er der ved Centro Nucleær Myopathi også sidste punkt:

4. Muskelkontakt med nerve-endepladerne

 

 

 

 

 

El-terapi


På min færd mod helbredelse har jeg idag for første gang prøvet el-terapi.

Jeg var tvivlende på forhånd,  da jer er meget sensitiv over for elektricitet. Men det viste sig at være en stor succes.

Ifølge fysioterapeuten gik vi blidt til værks, da der jo er jul i morgen. Men det har virkeligt været hårdt for mine muskler bagefter.

Jeg er nu øm i muskler som jeg aldrig har mærket før. Det er bare så skøn en følelse at mærke dem. Det er som om at mine nerver har fundet dem. Som om at jeg har fået kontakt.

Jeg må indrømme, at det også svider lidt i en muskel over foden, som ikke fik elektroder på, men som jeg trænende.

Mest interessant var det, at jeg lige efter sessionen gik “raskere” til i min gang. Jeg oplevede endda at let kunne sætte af på vej op på et køkkenbord. En følelse som er helt ny for mig. Det var let. Ikke tungt, som det plejer.

Disse fordele ser jeg som, at den kontakt som nerverne har fået til musklerne under sessionen var fastholdt. Dog blev jeg ret hurtigt ramt af kraftig muskelømhed, så jeg har ikke forsat med at teste det.

Til min sygdom er jeg overbevist om El-terapi er vejen frem. Vi testede meget lidt og alligevel var effekten stor. Jeg glæder mig meget til at arbejde mere seriøst med det 🙂

Se mere under kategorien “Fysisk helbredelse – træning – Elstimulation” eller se det efterfølgende blogindlæg om el-stimulering