Blog Archives

Varmen kommer når du bevæger dig


På min vej mod helbredelse kæmper jeg med at få varme ind i kroppen. Mine fingre fryser stadigvæk let og jeg er meget følsom i forhold til vejret.

Jeg har altid lært at klæde mig, så jeg har det varmt når jeg går ud af døren og så koger jeg senere.
Det var derfor en åbenbaring, da min mand lærte mig, at når man klæder sig på til at løbe, så fryser man de første 10 minutter og derefter bliver det fint.

Det er jeg begyndt at tænke i, både når jeg går og når jeg går ned i det kolde vand for at svømme. Han har helt ret.
Varmen kommer, når man bevæger sig.

Det bedste ved det hele er, at det fortsætter efter træningen. Han forklarede mig, at når man træner, så øger man forbrændingen i kroppen med 20%.
Dette vil fortsætte det næste døgn.
Dvs. det er lettere at holde varmen et døgn efter du har trænet 🙂

Hvorfor skrive om helbredelse?


I søndags løb jeg med familien. Desværre blev min knæer så trætte, at de knækkede sammen under mig og jeg kyssede asfalten. Det kostede at jeg ikke måtte svømme mandag fordi jeg havde åbne sår på venstre hånd og knæerne.

Stoppede jeg så der?
NEJ
– jeg var da ude at løbe igen tirsdag 🙂

Pointen er nemlig, at jeg øsnker at kunneløbe med min datterog mand. I det hele taget ønsker jeg at kunne løbe. Og hvis jeg ikke ivser in krop, at jeg mener det ved at gennemføre det i praksis. Hvordan skal den så tro på, at jeg virkeligt mener det

Derudover synes jeg, at det er rigtig rart at være ude i vinden og bevæge sig. Endnu et godt argument for at komme afsted – istedet for at blive hjemme ved computeren.

En del af processen med at skrive om, at jeg ønsker at helbrede mig selv fra en genetisk sygdom var, at hvis jeg ikke tør stå ved mig selv overfor andre, hvordan kan “jeg selv” så tro på, at det virkeligt er det jeg vil.

Jeg begyndte at skrive om min egen vej til helbredelse på denne blog for at vise mig selv, at jeg tør stå ved mig selv og mine overbevisninger. For at komme ud af buske og ikke gemme mig mere. For at vise ig selv, at jeg er stolt af at være mig og jeg er stolt af at turde tro og sætte min egen helbredelse som mit mål.

Tror jeg virkeligt på det, hvis det er noget jeg holder hemmeligt? Nej – vel!
Jeg tror virkeligt på, at det kan lade sig gøre. Og jeg har tænkt mig at gå hele vejen. Så hvorfor ikke stå ved det og råbe det højt, fordi det gør mig så glad, at der er håb. Det gør mig så glad at tro på at det også kan ske for mig og ikke kun for andre.

Idag gav Bruce Lipton mig endnu en grund til at skrive om min egen helbredelse. Han er ligesom jeg overbevist om at jeg kan helbrede mig selv og han gjorde opmærksom på hvor vigtigt det er at få noteret mit arbejde med underbevidstheden ned – for når jeg er helbredt, skal jeg til at bruge mine undervisererfaringer til lære andre, hvad det var jeg gjorde.

I hans øjne er arbejdet med underbevidstheden afgørende for, at man kan blive helbredt. Man kan læse nok så mange bøger om helbredelse, men hvis man ikke har underbevidstheden med vil det aldrig virke.

Det gik op for mig, hvor meget han har ret. Det er vigtigt at sprede viden om underbevidsthedens betydning  for helbredelse. Og allerede nu spreder jeg den viden på min blog, fordi Bruce Lipton er så grundig og velargumenteret i sine teorier. Jeg håber derfor, at du vil tage godt imod det 😉

En løbetur….


Sidste sommer besluttede jeg mig for, at det ikke var nok at tænke, at jeg gerne vil være rask. Jeg skulle også vise min krop, at det var noget jeg ønskede.

Så jeg besluttede mig for at lære at løbe. Noget jeg på det tidspunkt slet ikke kunne. Jeg har svært ved at hoppe fra jorden og bare det at sætte af er en kamp for mig. Jeg er altid den langsomme, når jeg går med andre.
Så det var oplagt at styrke benmusklerne.

Jeg lånte noget af min mands gamle løbetøj, et udtjent løbeur, som jeg kunne bruge til angivelse af intevaller og så lavede vi et meget simpelt program. Først opvarmning med en lille gåtur og bagefter små intevallers løb på 15 sekunder med 1 minuts pause imellem. Det var hårdt. Jeg kunne ikke få min krop til at løfte sig, men efterhånden gik det lettere og lettere. Intevallerne blev sat op til 15 sek og senere 20 sekunder. Efter at have været ude 8 gangen investerede jeg i gode løbesko og bukser, men desværre…
Efter ca. 12 gange kom skaden i lysken og numsen, med sener, der var overbelastede. Jeg holdt en lang pause uden at det forsvandt og har siden 1. nov 2013 kun løbet ind imellem. Disse få ture er gået rimelig godt i forhold til, hvor lang tid jeg har været væk fra det.

I dag besluttede vi os så for at lave en familietur. Min mand og datter skulle træne til en 10 km. næste sommer og jeg ville bare gerne i gang igen. Vi startede med at varme op sammen og derefter løb vi hver for sig. Dvs. de løbe frem og tilbage i forhold til min og trænede 3,6 km på den måde. Det var vildt hyggeligt.

Fysisk set er nok den dårligste tur jeg har haft siden jeg tog min første tur for nu snart 1,5 år siden. Mine muskler var tunge og svære at få til at gøre noget. Det var mentalt frustrende, at det har gået så godt tidligere – og så kørte det bare ikke i går. Det var som om at jeg slog i en dyne. Jeg lavede mine fem intevaller på nu 25 sekunder og da jeg gik i gang med den sjette knækkede mit knæ sammen under mig – og jeg blev sendt til tælling på asfalten, og jeg måtte gå hjem med blødende knæer og håndflader.

Jeg vant til, at mine knæer og muskler nogle gange giver op på denne måde. Det sker som regel når jeg belaster dem for meget. Desværre går det så også det mere galt for så falder jeg det hårdere, da muskler jo er så trætte, at de ikke “griber for sig”.

Det er min holdning, at jeg under min helbredelse og optræning nogle gange bliver nødt til at teste mine grænser for at se hvor langt jeg kan gå. Ellers kommer jeg jo ikke nogle vegne. Og det kan give knubs. Ligesom et barn der er ved at lære at løbe, så skal jeg også lære at løbe – og nogle gange kommer jeg til at falde, ligesom barnet gør. Sådan er det bare. Så jeg er klar igen næste gang, der viser sig en mulighed 🙂

Jeg ser denne tur som meget lærerrig og også en succes. Jeg kunne nemlig mærke en tunghed i min krop, som jeg kender fra gamle dage. Og denne tunghed er kommet efter et par uger, hvor jeg har spist langt ud over hvad min kostplan tillader. Derudover er jeg begyndt at spise kød og gedeost efter vitamindoktorens anbefaling. Men dette tror jeg er en fejl. Det er hårdt at omsætte kød for kroppen og jeg tror, at ved at min krop fungerer bedre på frugt og grønt alene. Så nu røg kødet altså ud igen sammen med gedeoste – trods den smager fantastis 🙂

 

Category: Løb

TAG , ,