Blog Archives

Hvad er meningen med livet?


Det er et spørgsmål, som mange pusler med. Især undertegnede, da jeg jo også har en arvelig genetisk sygdom.

Min forståelse af spørgsmålet “Hvad er meningen med livet” kom til mig på let og enkel vis efter mange års grublen.

Da denne blog oprindeligt startede med den slags overvejelser, må det være fint at få mit svar med her
– også på trods af, at de sidste mange års blogindlæg har handlet om min vej mod helbredelse og vil fortsætte med det.

Det der slog mig var, at meningen med livet er meget enkelt.
Det er nemlig os selv.

Forklaring ud fra historiefortælling og historiebrug

Det er så let at sige, men det gik op for mig, at der vi har betydning som mennesker. Det er lige nu, mens vil vi lever.
Det er ikke efter, når vi er døde.
For der er det andre, som fortæller vores historie end os selv.
Og den ville være som vi selv ville have fortalt den.
Det kan den i sagens natur ikke være, da det er andre mennesker med andre livsvilkår end som som kommer til at fortælle den

Du kan se hvad jeg mener, hvis du tænker på en som du kendte dybt, holdt af, men som desværre er død.
Du har sandsynligvis valgt at huske alle de gode ting.
Ikke det ting, som ikke var så rart.

Vi har ikke valgt at huske det, som den døde ønskede at vi skulle huske.
Vi har heller ikke valgt at fortælle den historie om den døde, som døde ønskede.

Hvis du går et skridt længere tilbage om husker på en bedsteforældre eller oldeforældre, som du knap husker – men som du har hørt historier om – så vil du opdage at disse historier har en tendens efter hvem, der fortæller om dem. Du får ikke alt med.

Dette bliver endnu tydeligere, hvis du ser på en “stor person”, som omtales af andre. F.eks. Thomas Edison eller Einstein. Den historie der fortælles om dem, er den historie som vi har brug for i nutiden – men ikke den virkelige historie.

Det betyder, at selvom du kommer til at gøre noget stort i denne verden, så vil eftertiden aldrig komme til at fortælle den “rigtige” historie. Det samme gælder, hvis du vælger at skabe noget stort for dine familie og venner istedet for. Den “rigtige historie om dig vil ikke blive fortalt. For det kan eftertiden ikke, fordi du ikke er der mere.

Jeg håber, at det er tydeligt nu.

Hvad er så meningen med livet?

Det som er vigtigt i dit liv er, at du er tilfreds med dig selv.
At du nyder det du gør og du kan stå ved dig selv.

Det betyder ikke noget, hvad andre tænker eller vil tænke om dig.
For den historie vil blive fortalt af andre og det kan du ikke påvirke.

Men du kan påvirke, hvad du selv gør mens du lever.
– Og det er meningen med livet!.

Gå ud og gør det som vil gøre dig gladest.
Og nyd så livet i fulde drag

Det er det som er meningen med livet!

 

Category: Indsigter


Jeg har tidligere skrevet om, at ændringer af tanker tager lang tid.

Det er lige som en vægt.

Hvis man mange gange har sagt, at “jeg er syg”, så tynger det vægten ned til den ene side.
Der er mindst lige så mange gange til med “Jeg er rask” for, at der bare er ligevægt på vægten.
Og endnu flere for, at “Jeg er rask” er den tungeste.

Denne video viser dette i praksis.

Han havde sat et styr på en cykel, der fungerer omvendt af et normalt styr.
Dvs. for at dreje cyklen til højre skulle man dreje til venstre.Det var umuligt at gøre. Han afprøvede det med mange forskellige mennesker i praksis

Testen

Det tog ham 8 måneder med 20 minutters træning hver dag at lære at cykel med et styr, som drejede den forkerte vej.
Derefter kunne han ikke køre på cykel på normal vis mere.

Han testede hvor længe det tog at komme tilbage til at køre på en normal cykel.
Det tog ham 20 minutter.

Han forklarer, at det mest forunderlige er, at skiftet mellem hvilken måde han kan køre på sker på et splitsekund.

Det ene øjeblik kan han det ene og det næste øjeblik det andet.

Konklusion

Denne test er meget vigtig for os, der ønsker at helbrede os selv.

Vi skal have skabt nye hjernebaner for at det vil virke. Det er vores tanker, som udgør forskellen.

Ovenstående test viser, at det er ekstremt svært, når noget er indlært i barndommen og totalt indgroet.

Testen viser også, at man hurtigt mister den nye evne.

Det samme gælder, når vi gerne vil ændre vores tanker om vores sygdom.

Det tager lang tid.

Men når helbredelsen kommer, så sker det på et splitsekund

Hvordan får du varme i kroppen?


Jeg har længe arbejdet med at få mere varme i min krop.

Det er er sket ud fra Barbara Wrens teorier om at få sat gang i væskernes flow i kroppen via maden samt ud fra en tanke om at sætte gang i blodomløbet via træning. Disse metoder har virket.

Jeg tænker alligevel en del over det med “at fryse”, da jeg kender mange med det problem.

Dette blogindlæg er foranlediget af, at jeg har en datter, som er en ren radiator. Hun er fantastisk til at holde varmen – men også til at lytte til kroppen. Om vinteren går hun i shorts og klipklappere, men om sommeren klæder hun sig i mere tøj.

Dette forekom mig modsat end den tankegang, som jeg normalt følger. Dvs. når jeg fryser tager jeg mere tøj på og når jeg har det varmt tager jeg tøj af. Dette er modsat af min datter – eller er det.

Måske griber jeg det helt forkert an, når jeg forsøger at hjælpe min krop?

Barbara Wrens forklaring af varme i kroppen

Det fik mig til at tænke på Barbara Wrens forklaring af, at kroppen ved kulde sender blodet ud til “yderkanterne”. Dvs. til fingre og tæer for at holde varmen der. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er nok af energi i kroppen.

Kroppen reagerer omvendt, hvis det er meget varmt. I dette tilfælde trækker kroppen blodet ind til kropskernen for at fingre og tæer kan køle sig selv ned.

I ekstrem tilfælde, hvor kroppen er tvunget til at vælge om den vil beskytte kropskernen eller hænder, armen, fødder og ben, vil kroppen vælge at beskytte de vitale organer. Dvs. hvis kroppen ikke har nok energi til at holde varmen i hele kroppen f.eks. om vinteren, vil den vælge at beskytte kropskernen, hvor de vigtig organer, så som hjerte, lunge og lever befinder sig. Derfor kommer vi til at fryse fingre og tæer først.

Sådan støtter min datter kroppen til varme og kulde

Sammenhængen til min datter findes i, at min datter ubevidst følger Barbaras forklaringer i sit tøjvalg.

Dvs. om vinteren, når det er koldt, ønsker hun at kroppen varmer hele kroppen op – også fingre og tæer. Ved at vælge klipklappere og shorts gør hun benene kolde og kroppen sender blod derned for at varme det om.

Det omvendte gælder om sommeren, hvor hun klæder sig i varmere tøj. Ved at holde arme og ben varme med lange ærmer, langbukser og sokker, siger hun til kroppen, at hun har det varmt og har brug for at blive kølet ned.

Heldigvis har min datter masser af energi og hendes metode virker. Men hvad med mig, som arbejder på at få afgiftet kroppen så jeg kan få min fulde energi tilbage?

Første test af hvordan man kan få varme i kroppen

Jeg startede med at teste ovenstående teori i forhold til de varme bade. Jeg elsker varme bade, så det var hårdt at skrue ned for varmen. Det skete langsomt og over flere gange. Men hver gang havde jeg en fantastisk følelse, når jeg kom ud af badet. Jeg frøs nemlig ikke mere, når jeg slukkede for vandet. Istedet havde jeg en dejlig varm følelse i hele kroppen. Og denne følelse gjorde det værd at tage et lidt for koldt bad.

Det jeg gjorde i dette tilfælde var, at jeg ved at vælge det lidt koldere badevand fortalte kroppen, at de selv skulle varme hele kroppen op – og den gjorde det. Tidligere har jeg ved at tage meget varme bade fortalt kroppen, at den skulle køle kroppen ned, da det var alt for varmt. Og når kroppen kølede sig selv ned, skruede jeg op for varmen – fordi jeg frøs.

Flere test af hvordan man kan få varme i kroppen

Efter denne test fik jeg blod på tanden. Jeg prøvede at smide mine varme sweatere, så ofte som muligt. Det havde samme effekt, som med badevandet. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg smed mine varme futter. Samme effekt. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg blev dog mest imponeret, da jeg en nat vågnede fordi jeg hundefrøs. Jeg valgte derfor at smide det varme tæppe, som jeg havde over dynen væk fra sengen. Derefter fik jeg varmen tilbage i kroppen

Så alt i alt en række gode test, der alle viste, at jeg skal tænke som Barbara Wren har forklaret – og så få jeg varmen tilbage i kroppen

Flere erfaringer med varme i kroppen

Dette er dog ikke mine eneste erfaringer.

Jeg har siden efteråret hævet min antallet af træningsgange og her i foråret 16 har jeg forsøgt at træne oftere og oftere. I sammen periode har jeg også fået det bedre i forhold varme i kroppen som en generel ting, men jeg var ikke helt sikker på om det var derfor.

Efter at jeg i en uge havde presset mine forsøg med træning et stykke for langt ud og min krop sagde fra holdt jeg en friweekend.

Tre dage med malerpensler og hygge med familien. Ingen træning – kun en lille smule gang. Det var herligt.

Allerede på andendagen gik jeg i seng med iskolde fødder og underben. På tredje dagen havde jeg samme problem.

Men det gik først op for mig på fjerdedagen, at det var træningen som havde gjort forskellen. For på fjerdedagen gik jeg i gang med træningen igen ud fra princippet “fuldt potentiale”.

Og denne aften havde jeg de varme ben tilbage igen. Så træningen gør altså en forskel – og bevægelse hver dag vil være med til at holde blodcirkulationen i gang. Dermed er der større chance for at få varme i kroppen

Konklusion om varme i kroppen

Pointen er således, at jeg fryser fordi jeg har “pakket” mig selv for varmt ind.
Da min krop er blevet for varm “udefra” har den forsøgt at køle mig ned “indefra”.
Derfor er jeg kommet til at fryse indvendigt.

Løsning har for mig været at fjerne den påvirkning af varme udefra, som jeg hidtil har forsøgt at løse mit problem med. Og det er lykkes mig. Ved at fjerne, tøj, tæpper, varme rum og bade har jeg fået det bedre rent varmemæssigt inde i kroppen.

Jeg har således opdaget, at man ved at arbejde “modsat” med sin egen påvirkning af kroppen gennem tøj eller lign. kan støtte kroppen i at holde sig varm.

Jeg har også fundet ud af, at træning er vigtigt for at holde kroppen varm, da det støtter blodomløbet.

Slutteligt mener jeg, at maden er den sidste afgørende faktor for at holde kroppen varm. Det skyldes, at god mad ikke er så svær for kroppen at fordøje, hvorfor der er mere energi til at holde kroppen varm.

Ovenstående er naturligvis en sandhed med modificationer, da nogle mennesker ikke har nok energi til at holde kroppen varm i sig selv. Men det er vel et forsøg værd?


På min færd mod helbredelse er jeg på det seneste blevet inspireret af forskellige Youtube videoer.

Blandt de kloge ord, som virkeligt hang fast var:

Der er forskel på at ønske og forvente

Hvis du ønsker noget er det uvist, hvornår det vil ske – og om det sker.

Hvis du forventer, at det helt sikkert vil ske – så sker det.

Så et godt råd er at forvente, at du får succes med dit projekt.

 

Drømmenes kraft


Jeg er på min vej mod helbredelse begyndt at drømme nogle skønne drømme.

I disse mærker jeg, hvordan jeg f.eks. hæver mig op på tæer og ned igen. Samtidigt tænker jeg, at det er da let nok.

Da jeg afprøvede det dagen efter var jeg i stand til at hæve mig noget højere end jeg var vant til.

Dette skete især fordi jeg kendte følelse  af at hæve sig op på tæer fra drømmen.

Min fysioterapeut fortalte, at det var en kendt teknik. Det hjernen ser kan du få til at ske.

Endnu et argument for at arbejde mere med visualisering.

Derudover ser jeg disse hændelser i drømme, som positive tegn på at min underbevidsthed er begyndt at arbejde med mig. Den skaber de rigtige billeder, som støtter min fysiske udvikling

Tanker om genetisk arvelighed


Min vej mod helbredelse giver mange tanker om sygdom.

For nyligt blev et familiemedlem, som jeg holder meget af, ramt af type1 diabetes.
Hans kommentar var, at det var en genetisk ting, som var arveligt og så skulle han bare lære at leve med det.

Det har han sikkert ret i, men alligevel…..
Jeg tror ikke på genetisk determinisme.

Vi bærer alle på gener til ca. 4.000 forskellige sygdomme.

“Man” ved ikke præcist, hvorfor nogle sygdomsgener går i udbud hos nogle og ikke hos andre. Det er dog bevist at stress ofte aktivere et sygt gen.

Men er det så virkeligt en sygdom? Er det ikke kroppens måde at fortælle os, at det vi gør er forkert? At vi skal stoppe med at behandle os selv og kroppen på den måde vi gør?
Hvis det ikke er en sygdom er det måske istedet en besked til os om at stoppe med det vi gør?

En stor del af min proces har været at omfortolke min sygdomshistorie.

Den er gået fra en fortælling om, hvordan det ligger i generne til en fortælling om uheldige sammentræf, misforståelser og fortolkninger samt levestil, der har har fået mit spæde jeg til at aktivere lige netop dette gen – ud af de 4.000 mulige.

Det er også gået fra en fortælling om, at “det er der ikke noget at gøre ved” til en fortælling om, at der er masser af muligheder for at gøre noget ved det.

Det hele drejer sig om, at jeg forstå det og tror på, at jeg kan ændre på det.

Stærk eller rask?


Jeg har i min færd mod helbredelse her på det sidste arbejdet en del med mine mentale overbevisninger.

F.eks. har jeg overvejet, hvad det betyder at have svage muskler og hvad der er det modsatte og ønskelige.
Jeg nåede frem til, at “Styrke” er det modsatte af “svag”. Dvs. jeg ønsker at være stærk.

Mine meditationer har altid kørt på, at jeg ønsker at være rask, som det modsatte til at være syg.
Det er dog langt mere klart i forhold til bevidstheden at ønske at være “stærk” – istedet for at være “rask”, som er lidt mere udefinerlig

Jeg har derfor været i gang med at lave en del nye meditationer.

Samtidigt har jeg overvejet tidspunktet for min helbredelse. Hvis jeg ikke tror på, at det kan ske idag – så sker det ikke idag.
Dvs. det er hele tiden et sted ude i fremtiden, at jeg bliver helbredt – og det er jeg faktisk ret træt af.

Jeg har derfor arbejdet med min overbevisning om, at min helbredelse sagtens kan ske her og nu – i dette øjeblik.

Jeg leder stadigvæk efter det sidste som skal til. Indtil videre går det godt fremad, men jeg vil gerne være rask nu.

Så jeg håber, at disse nye overbevisninger er løsningen 🙂

Langsom eller hurtig?


På en dejlig eftermiddagsgåtur ned igennem Stilling gamle skov til Stilling sø, blev jeg langs søen overhalet af et par kvindelige motionister, som gik og hyggesnakkede.

Helbred dig selvs søudsigt

Jeg sakkede bagud og besluttede mig derfor, for at nu ville jeg gå lige så hurtig som dem.
Jeg satte farten op og pulsen kom op.

Men pludselig gik det op for mig, at jeg gik glip af al det skønne omkring mig.
Skoven, søen, eftermiddagssolen samt den skønne duft af vand.

Hvorfor ønskede jeg egentlig at gå så hurtig?

Det gik op for mig, at verden ikke er sort/hvid.

Det er ikke altid godt at kunne gå hurtigt.
Nogle gange er det også ønskeligt at gå langsomt
For det er der, at man er tilstede i nuet

Måske er min sygdoms gave til mig, at jeg kan nyde nuet.
At jeg har en undskyldning for at være til stede her og nu.

Denne del må jeg ikke miste, når jeg bliver rask.

Den raske Lone skal både være stærk og kunne få hurtigt
– men hun skal også kunne være svag og gå langsomt 🙂

Glæde helbreder


På min vej mod helbredelse er jeg stødt på et konkret eksempel på at glæde helbreder.

I går fik jeg nemlig for anden gang på to uger en maveinfluensa.

Jeg var noget ærgerlig over at skulle ligge på langs i et par dage igen, men gik ind for at lukke for computeren (=stoppe arbejdet) for at gå på hovedet i seng.

Mens jeg havde været tvunget til at være på toilettet var der komme en meget spændende mail. Jeg var nemlig blevet udpeget til en drømmeopgave. Jeg kunne ikke lade være med at læse det hele.

Det var bare så sejt og jeg var så glad. Glædesfølelsen rullede igennem mig. Jeg blev nødt til at bekræfte mailen og fortælle om det.

Hurtigt var der gået en time og jeg mærkede undervejs, hvordan maveinfluensaen var på tilbagetog. Jeg blev derfor ved med at fokusere på Glædesfølelsen og tvang mig selv til at fortsætte uden at gå i seng. Det gik forbavsende fint, mens jeg nød den gode nyhed.

Da jeg stod op næste morgen var der intet spor af maveinfluensaen.

Måske er det et tilfælde – måske ikke.

Men første gang tog det mig meget længere tid at komme over maveinfluensaen end den eftermiddag, som jeg klarede det på anden gang.

Og jeg tillægger lykkefølelsen en vigtig del af det 🙂

Stol på dig selv


En vidunderlig kvinde fortalte mig i onsdags, at hun ved at lytte til sin krop var nået frem til det samme om at helbrede sig selv, som jeg havde læst mig til om træning og ernæring i Barbara Wrens bøger.

Ved at lytte til sin krop fjerner hun daglige smerter og opretholder et normalt liv på lige vilkår med os andre.

Det kunne jeg også have gjort, men jeg gjorde det ikke. Jeg lyttede ikke til mig selv – men fandt heldigvis andre dygtige mennesker som jeg har fulgt med held.

Ikke desto mindre er denne lærdom vigtig. Min krop skal nok fortælle mig, hvad jeg har brug for. Jeg skal bare lytte.

Barbara Wren gør også opmærksom på at vi skal leve i overensstemmelse med naturen.

Der er langt mere god energi i mad plukke direkte fra haven end “død” mad som har været en uge undervejs til dit køleskab.  Du kender det fra din barndom, hvor jordbær eller ærter plukket direkte fra planten smagte allerbedst.

Barbara Wren taler om meget mere end om maden, når hun taler om naturlig ernæring. Det drejer sig også om at sanse og nyde naturen. At glædes.

Navajo indianerne mener at energien blæses rundt med vinden. At energien fra jorden, planter, vandet osv. Er til os og det er op til os at tage imod gaven.

Jeg er i gang med at læse et par bøger, der arbejder med hvorledes vi er forbundet energimæssigt. En af dem mener, at vi som samfund er låst fast i retlinet holdninger, men at verden er meget mere sanselig end det  – og det mangler vi at anerkende.

Så pointen med dette indlæg er at vi skal blive bedre til at lytte til os selv. Vi skal også til at bruge alle sanserne i forhold til verden omkring os. Vi skal nyde, glædes,  mærke, lytte, se, høre, føle, smage osv. Og tage imod den positive energi.

For når vi mærker det hele bliver vi også bedre til at følge flowet i vores helbredelse og stole på, at vores krop kender den rigtige vej


Dette er virkeligt kloge ord af RieFreja, som jeg havde en skøn session ved idag. Efter sessionen følte jeg mig først træt og bagefter lettet. Sidstnævnte skyldtes, at vi fik fjernet mange blokeringer.

Nogle af disse tog udgangspunkt i en snak om jeg kan komme til at tro på, at jeg kan være rask i morgen. Denne del har været svært for mig, da jeg – i bedste HC. Andersens-stil, tror på at det hele skal være slemt før det kan blive godt.

Derfor tvivlede jeg stadigvæk på, at musklerne på mirakuløs vis kunne gå fra én tilstand til en anden. Det var her, at Rie kom med de kloge ord ovenfor.

Hun fortalte at Musklerne er der. Det er min overbevisning, der gør, at jeg ikke bruger dem. Musklerne kan sagtens. Det er vigtigt at huske. Det er mine svømmerekorder også et bevis på. Det er hvad hjernen tror, at den kan gøre, som musklerne faktisk gennemfører. Det hele ligger i hjernen.

Hun fortalte også at mange andre små og spinkle mennesker som mig med samme muskelmasse er mega-stærke. Her blev jeg mindet om den lille spinkle pige, som jeg så bære to rygsække op på 4 sal i Paris, da jeg var ung. Det var imponerende. Det kan jeg også gøre, men tror jeg på det?

Rie Freja fortalte også, at det er vigtigt at have billeder på. Som f.eks. den drøm jeg havde i nat, hvor jeg at jeg for første gang rejste mig op alene ved højre bens hjælp. Noget jeg aldrig har kunnet, men i drømmen følte jeg det. Jeg følte, hvordan det var – og det ser jeg som tegn på at min underbevidsthed arbejder med mig mod at være rask.

RieFreja sagde at disse visualiseringer er ekstremt vigtige, eftersomkroppen gør faktisk det hele, selvom det kun er en visualisering. Jeg har arbejdet med visualiseringer før, men jeg har vist aldrig helt forstået betydningen af det. For det er vigtigt – og min underbevidsthed er heldigvis i gang med det.

Vi fandt også ud af, at min far er en stor blokering for mig. For hvis jeg er rask vil han ikke elske mig mere, da han har brug for at drage omsorg for den syge Lone. Dette er igen en underbevidst overbevisning, da min far direkte har fortalt mig, at det vil glæde ham meget, hvis det lykkes mig at blive rask.

Denne overbevisning kan stoppe min helbredelsesprocesse, hvorfor RieFreja arbejdede med Psych-K, således at jeg nu også underbevidst véd at min far vil glædes over mig når jeg bliver rask. Derudover er jeg nu underbevist overbevist om, at han vil at elske mig alligevel.

En sådan udligning mellem den bevidste erkendelse og den underbevidste overbevisning er afgørende for at jeg kan nå mit mål. Det dur ikke at jeg kun véd tingene bevidst, hvis underbevidstheden tror noget andet. For i sidste ende er det underbevidstheden, som bestemmer hvordan vi bliver (Læs mere om dette på mine sider om Bruce Liptons teorier)

En session med RieFreja er aldrig kedelig, så jeg fik også fjernet en del andre blokeringer. Det er tydeligt at når vi kommer i dybden med nogle dukker der andre op. Fremgangen er dog meget klar og jeg er lykkelig over at jeg har valgt at bruge de rigtige behandlere til at hjælpe mig i min færd mod helbredelse.

Det er bare så skønt at det går fremad 🙂

Superkids og så mig


På min vej mod helbredelse er jeg begyndt at studerede, hvad de raske gør.

F.eks. har jeg altid lært at min krop ikke må gøre ondt og derfor skal jeg altid slappe af.

Det er nu gået op for mig, at aktive sportsudøvere altid har ondt i kroppen. Det er en del af at blive trænet op.
Når de så bagefter slapper af, kommer der nye muskler.

Det er altså ikke forbudt at have smerter – det er kun forbudt at overtræne
– og jeg får større og større grænse jo mere jeg træner.

Men hvad har dette så at gøre med Superkids?

Svaret er enkelt, idet jeg også har en masse at lære af dem.

Vi var til deres fantastiske forestilling i Århus i august 15.
Her talte vi med en af de ældre Superkids omkring vores datter, som ønsker at lave en flik-flak.
Hun kan den første del af vejen, men kommer ikke den sidste.

Svaret var, at det ikke kan gøres med styrke alene. Pointen er, at få masser af fart på.

Et godt råd til min datter.
Men også et godt råd til mig!

For jeg bilder mig ind, at jeg skal kunne gå på trapper uden fart på. At jeg skal kunne hæve mig op helt af mig selv.
Men nu, hvor jeg er ved at lære at gå på trapper, er der jo en fordel i at få masser af fart på.

En anden ting jeg fik ud af Superkids forestillen var at studerede børnene på scenen.
De kunne nemlig ikke stå stille, når de ventede.

Tit stod de og hoppede på stedet.
Sådan drømmer jeg også om at kunne hoppe.
Let og elegant på fødderne på stedet.Gid det var mig.

Det vigtige i denne historie, er billedet jeg har i hovedet.
Det er nemlig vigtigt, at jeg kan forestille mig hvordan jeg gerne vil være.

Og når jeg nu drømmer om at kunne hoppe på et almindeligt gulv (som Superkidsene), så skaber billedet af dem, og følelsen af deres energi noget i mig, der får mig selv til at se mig selv og føle mig selv som disse lette, fjedrende og elegant hoppende Superkids.
– og det billede og den følelse har min underbevidsthed brug for, når den skal gøre det samme for mig 🙂

Følelsen af at være stærk


Selvfølgelig skal vi da går en tur. Dette er blevet en ny sætning i mit ordforråd. Det er kommet i løbet af min færd mod helbredelse og jeg elsker det.

For det giver mig en følelse af at være rask.

Alle de bekymrende følelser af om de andre nu får for langt, for hurtigt, om jeg kan klare terrænet og om jeg bliver træt bagefter er væk.
Jeg tænker mere, at det ville da være dejligt. Og det er det hver gang.

Det samme er (for første gang) sket med en ukendt trappe.

Hver gang jeg nærmer mig en ukendt trappe er jeg fyldt med bekymring om den nu er for høj, om jeg klarer at komme op, hvad er alternativerne, hvis jeg ikke kan komme op osv.

Men for et par dage siden gik det op for mig, at jeg bare skulle “overse” trappen og lade som om, at det “ik´ var noget problem”. Sætte fuld fart på kroppen og så bare overse problemet.

Det gjorde ingen forskel om jeg bekymrede mig. Trappen var lige så svær at forcere.
Men følelsen var total fantastisk. Jeg følte mig ovenpå. Jeg følte mig rask.
Og denne følelse er afgørende for at man faktisk bliver rask

Følelsen bag min sygdom


På min færd mod helbredelse arbejder jeg ikke kun med det fysiske, men også med følelserne.
Mira Kelleys kapitel om helbredelse inspirerede mig til at genopfriske mine overvejelser over følelsernes betydning i min sygdom.

Ifølge Mira vil din krop fortæller dig noget, når du bliver syg. Det kan være fordi, at du ikke lytter til kroppens signaler, og den derfor bliver nødt til at gøre dig syg for at få opmærksomhed. Men det kan også være fordi, at der ligger en følelse bag, som du skal have tilgivet.

Beskeden i min sygdom

Mira Kelley lægger op til, at der i din sygdom er en besked til dig. Jeg ledte derfor efter en besked i min sygdom til mig selv – og dette gav bonus.

Tidligere har jeg arbejdet med, hvad det betyder at være syg, hvorfor jeg denne gang tog fat i min konkrete sygdom. Dvs. mine svage muskler. Hvilken følelse lå der mon bag dem?

Mira har defineret det at være stærk som at stå ved sig selv og ikke lade sig dominere af andre.

Derfor fulgte jeg denne definition, da jeg vurderede, hvilke følelser, der var forbundet med det at have svage muskler. Det blev til følgende:

“at være svag betyder, ikke at stå ved sig selv og lade sig dominere af andre”

Dette er ikke noget nyt i mit mentale arbejde.
Det nye for mig var, at jeg fik koblet følelsen sammen med mine svage muskler.

Mira skriver, at din krop afspejler din mentale tilstand. Dvs. mine svage muskler afspejler et svagt sind i min barndom, hvor jeg udviklede sygdommen. Dvs. det var der, at jeg begyndte at bruge det syge gen fra min mor – istedets for min fars, som havde gjort mig stærk.

Hvis jeg følger Louise Hays tanke om, at der er en følelse bag min sygdom jeg skal have tilgivet, så har jeg her fat i den lille Lone (op til 7 år), som har været flov over at have fulgt dominerende voksne (forældre og Læger) som alle sagde, at hun var syg uden at vide noget om det. Jeg skal tilgive mig selv for at have gjort som de sagde – dvs. at jeg har gjort mig selv syg fordi de ville have det. Jeg skal tilgive mig selv for barnets svaghed.

Dette er en meget let opgave, da et barn i den alder gør, som forældrene ønsker. Det er en del af det at være barn.

Det interessante er, at det er mig, som voksen, der skal tilgive mig selv for at være svag. Jeg skal favne den skygge det er at være svag.
Jeg skal acceptere at være svag.

Der er ingen som stiller krav om at jeg skal være stærk – ud over mig selv.
Men det er ikke et enten eller – det er både og.

Det er det som jeg skal tilgive  mig selv for. At jeg er sort/hvid – dvs. svag/stærk.
Pointen er, at jeg skal favne begge.
For ingen kan være enten det ene eller det andet.

Alle er både stærke og svage på én gang.
Og det skal jeg også lære at være.
Jeg skal slippe kontrollen på at være enten eller.
– og jeg skal tilgive mig selv for at være svag.

Det er helt i orden.

 

 

Den skjulte blomst


Jeg skriver sjældent om den spirituelle side af min færd mod helbredelse. Dette er egentlig forunderligt eftersom  min spirituelle udvikling også er en vigtig del i min helbredelse.

Her tænker jeg f.eks på at troen på at det kan lade sig gøre er afgørende – og denne tro er det kun muligt at opnå, hvis man også er klar til at give slippe (på gamle ting) og lade nye ukendte ting komme til. Denne overgivelse kan være svær, men bestemt en mental befrielse som har gjort meget godt for mig.

I dette blogindlæg vil jeg lægge op til overvejelser.

Som bekendt anvender jeg meget drømmetydning, da drømmene er vores adgang til det underbevidste og dermed også vores vejleder i hvad vi skal arbejde med for at blive raske.

Lige da vi var flyttet ind i vores hus for anden gang i 2008 drømte jeg om en smuk gul blomst med noget rødt på bladene.  Jeg tydede dengang drømmen som at jeg skulle plante denne blomst i haven og gik i gang med at lede efter den. Jeg fandt den dog aldrig.

Sidste år flyttede min mand nogle gule blomster, som var i haven da vi købte huset. I år er de muteret – netop til blomsten fra min drøm.

Dvs. Den var i vores have hele tiden. Den var bare skjult.
Jeg havde ikke behøvet at lede efter den.
Jeg havde den allerede.

Jeg ser dette som en metafor på at vi har allerede det som vi søger.

Vi skal ikke søge udenfor os selv, men inde hos os selv.
– og måske dukker det først op, når vi er helt afslappet og har opgivet at lede.

image

Hvad vil din sygdom lære dig?


Som altid på min færd mod helbredelse har jeg gang i en bog om emnet.
Jeg har kastet mig over Mira Kelleys “Dine mange liv” for et par dage siden
– og det har vist sig at være en god beslutning.

Det er som om, at på forunderlig vis arbejder bogen videre med den fantastisk oplevelse jeg havde med RieFrejas Psych-K session i weekenden.
Dvs. mit mentale arbejde rykker virkeligt.

I bogen overvejer Mira Kelly i første kapitel, hvad det vil sige at være stærk.
Et spørgsmål som jeg faktisk aldrig har tænkt over.
Underligt nok i forhold til, at mit mål er at være stærk.

Hendes eget svar blev befriende for mig.
Hun skriver på s. 30

det at være stærk betyder at være tro mod sig selv og ikke mod andres dominans.

Dermed sætter Mira ord på, hvad det er jeg skal lære af min sygdom.
Min sygdom vil lære mig at “være tro mod mig selv”.
Når jeg er helt tro mod mig selv behøver jeg ikke sygdommen mere.
Jeg har lært det jeg skal og jeg er stærk.

Jeg har ikke været stærk muskelmæssigt, men i takt med at jeg bliver bedre til at “være tro mod mig selv”, jo mere udholdende bliver jeg rent muskelmæssigt.
Det hænger sammen.

For mig er det fantastisk, at det lige netop er den følelse som Mira Kelly knytter sammen med at være stærk.

Når jeg ikke er stærk, er jeg svag
– Ikke kun muskelmæssigt, men også som menneske.

Dermed er vi tilbage til den pointe, som så mange andre også siger:

Alle vores fysiske lidelser starter på et følelsesmæssigt plan
Citat: Mira Kelly: Dine mange liv, s.29

Derfor skal vi huske at helbrede følelserne.

Jeg har måske helbredt den følelsesmæssige del, ved at erkende, at for at blive rask skal jeg være tro mod mig selv.
Måske skal jeg bruge mere tid på at favne den følelse – måske ikke.
Det vil tiden vise.

Det vigtigste er, at jeg nu har fundet pointen – og at den føles rigtig.


Jeg har i min færd mod helbredelse skrevet en del om mine fysiske fremskridt, men det kunne ikke lade sig gøre uden de mentale arbejde, som jeg udfører ved siden af.
I dette indlæg vil jeg beskrive et eksempel, hvor jeg bruger flere af de redskaber som jeg anbefaler på denne blog:

I lørdags var jeg til min tredje Psyck-K session. Det viste sig at blive banebrydende.

Vi arbejdede både med min frygt for trapper og med underbevidste uoverensstemmelser i forhold til min helbredelsen.

Første nat efter arbejdet drømte jeg en hel del om de ting som vi fandt undervejs.
Det betyder, at min underbevidsthed arbejdede videre med det, hvilket jeg ser som et meget godt tegn på at processen virker.

Natten efter fik jeg en meget klar drøm, hvor der blev banket flere gange fra loftet. Ubevidst havde jeg hørt at nogle puslede før og jeg vidste godt, at der var nogle deroppe, men det skræmte mig i drømmen, hvor jeg prøvede at finde ud af, hvem det var.

“et loft” er i drømmetydningen et symbol på underbevidstheden.
Eftersom der er noget som banker på, som skræmmer mig, tyder det på, at det er nogle af de ting, som jeg har gemt væk bag lås og lås i min barndom i underbevidstheden, som jeg ikke har lyst til at føle.

Den bedste løsning var derfor at meditere på “det, der var på loftet”. Det blev til en lang meditation, hvor jeg gik op på loftet og mødte alt det jeg var bange for. Det endte med jeg fik forandret det mørke og indelukkede loft med “væsener”, der puslede i mørket til et åben, højloftet og meget lyst og lækkert loft. Den skræmte følelse forandrede sig til styrke og glæde.

Jeg besøgte alle krogene og væsenerne i min meditation og de fik alle masser af kram og kærlighed. De fik at vide, at jeg elsker alle sider af mig selv – hver og én.

Blandt de mest tydelige, som jeg talte med var tre som repræsenterede følgende:

1. min sygdom/helbred
2. min energikrop
3. min undertrykte vrede

Dvs. min underbevidsthed har nu de sidste to dage været igennem store forandringer. Forandringer i mine overbevisninger, som er nødvendige for, at jeg kan få min krop til at bruge min fars raske gen istedet for min mors syge. Og jeg ser disse forandringer direkte forårsaget af mit Psych-K besøg hos Rie Freja.

Eksemplet viser, hvorledes jeg både bruger en ekstern konsulent (Psych-K), drømmetydning og meditation til at hjælpe min underbevidsthed på vej. I meditationen brugte jeg aktivt alt det jeg har lært og læst om skyggearbejdet. I den kommende uge vil jeg lave et meditationsbånd med de nye sætninger, som understøtter den nye underbevidsthed – som er så afgørende.

Med ovennævnte mener jeg at have taget et stor skridt på det bevidsthedsmæssige område.

Så nu er det bare om at give processen lov til at tage den tid det tager

– mens jeg træner videre 🙂

 

Trappe – øv


Jeg skriver på denne blog om min vej mod selvhelbredelse.

Det går godt med at gå, men bestemt ikke med trapper. Trinene er stadigvæk uoverstigeligt store og ekstremt svære at komme op af.

Det har undret mig meget, da jeg har arbejdet meget med det.

I går gik det op for mig, at problemet måske er min overbevisning om at det bliver ved med at gå dårligt med trapperne.

Så længe jeg har den overbevisning bliver kroppen jo nødt til at blive ved med at være syg – for at kunne leve op til min overbevisning.

Derfor bliver mit fokus nødt til at være på at arbejde med denne overbevisning.

Jeg vil lave ny indtalt lydfil med nye trappeoverbevisninger, som jeg skal lytte til de næste par måneder. Det tager også tid at lave det.

Det er i hvert fald vejen frem – i min optik.