Blog Archives

Frygt ikke


Frygt kan ødelægge alt. Mange frygter forskellige ting – som f.eks. At miste sit job, dem man holder af, andres vrede eller måske bare at være uperfekt.

Men denne frygt bremser dig. Frygten gør, at du lukker dig inde i dig selv i angst, istedet for at være åben overfor det livet giver dig.

Frygten lukker dig inde i et lille rum, som intet andet får adgang til. Kun du kan åbne døren ud til det fri og kun du kan vælge at tage imod alt det gode du tilbydes.

Det er dit valg om du vil frygte eller om du vil nyde livet i tillid til, at det der sker, er godt. I tillid til at livet vil bringe dig gode oplevelser og det du ønsker dig. Måske ikke på den måde du ønsker dig, men at du får det du ønsker dig.

Vi er forskellige


Vi er alle vokset op med hver vores sociale arv og vores måde at tænke, reagere og opføre os på.
Nogle gange vil forskellige mennesker kollidere.
Det er ikke noget nogle af parterne ønsker. Det er bare fordi vi er forskellige.
Og det er tilfældigt, om vi kolliderer eller ej – Og det er tilfældigt om vi kommer godt ud af det eller ej.

Ved at forstå, at vi er mange forskellige unikke personligheder og, at vi ikke kan undgå at støde sammen af og til, bliver det også lettere at forstå:

– at man ikke altid kan få ret
– at man ikke altid har ret, da en anden kan se det på en helt anden måde
– at ingen er perfekte, da det i sagens natur ikke kan lade sig gøre at være det i andres øjne
– at der ikke er krav om, at vi er perfekt
– at sandheden er forskellig fra person til person.
– at vi er perfekte som vi er, og at andre ikke vil kunne dele denne holdning pga. vores forskellighed.

Livets tilfældighed


Livet er uretfærdigt. Det er helt forkert at forvente, at det er retfærdigt.
Ting ske nemlig tilfældigt. Det sker hverken fordi man fortjener det eller fordi man ikke fortjener det.
Ting sker bare tilfældigt. Hvis man kan vænne sig til den tanke er livets op- og nedture slet ikke så slemme.
Der er ingen der er ude efter dig. Og der er ingen årsag, hvis du føler dig ekstra ramt.
Det er bare noget der sker.

Du kan hjælpe til, at der sker dig gode ting ved at ønske dig gode ting. Ved at tænke gode tanker!
Men lad være med at føle dig ramt, hvis det ikke lykkes.
Livet er ikke retfærdigt.
Det er en tilfældig strøm af hændelser, som vi kan lære at få mest muligt ud af.
Især hvis det lykkes os at slappe af og flyde med strømmen blive det letter også at nyde dele af strømhvivlerne – at nyde livets tilfældighed 🙂


Kroppen kan være i to tilstande. En beskyttelsestilstand eller en væksttilstand. Når man er i beskyttelsestilstanden kan man ikke vækste og i væksttilstanden kan man ikke beskytte sig. Det er enten eller.

Dette er meget interessant,  da de fleste ønsker at udvikle sig og vækste. Og det er i væksttilstanden, at man har det rart og udvikler sig på en sund måde.  Men det er umuligt med, hvis man f.eks. har stress, er bange eller føler sig truet etc. For så er man i beskyttelsestilstanden. Og man kan kun være i én af tilstandende ad gangen. Det er meget klogt at beskytte sig selv, men det er ikke så smart at være i beskyttelsestilstanden for længe, da kroppen så ikke kan vækste. Og dermed svækkes kroppen.

Derfor er det godt at arbejde med at mindske stress og trusler i hverdagen samt at fokuserer på at skabe et godt, roligt og kærligt miljø. Et godt miljø og godt humør er vejen til en sund krop.

PS: Dette indlæg er skrevet efter en genlæsning af Bruce Liptons “Intelligente Celler”, som er fyldt med kloge indsigter i kroppens funktioner og udvikling.

Om at erkende


Jeg har på det seneste interesseret mig for nogle dybe begreber, så som, at man skal forstå, at tilgivelse hænger sammen med at give slip på retfærdighedsfølelsen. Et andet eksempel er arbejdet med hvorledes behovet for kontrol af sig selv eller andre er ødelæggende for et afslappende liv.

Det lyder let og enkelt, men det er gået op for mig, at det ikke er så let. Hvis man bare undertrykker retfærdighedsfølelsen eller behovet for kontrol vil de lægge sig som en skygger i underbevidstheden og vokse sig større og større med tiden. Og på et tidspunkt vil de begynde at “poppe” op og skabe ubehagelige situationer.

Det er gået op for mig, at målet ikke er at lægge begreber som “retfærdighedsfølelse” eller “kontrol” på hylden, men istedet at erkende, at man besidder disse egenskaber. Især er det vigtigt at føle, hvad de gør ved kroppen og vores tanker. Først derefter kan man tage valget om man vil vælge retfærdigheden eller tilgivelsen eller forsøget på kontrol kontra afslapning.

Men bare at skubbe dem i baggrunden som uønskede egenskaber – det vil være en stor fejl. Disse følelser er en lige så vigtig del af dig, som f.eks. at føle glæde. Der findes ikke gode og dårlige følelser, men der findes gode og ubehagelige.

Begge er en del af os og det skal vi mærke og især erkende. Først derefter er vi i stand til at tage fornuftige valg.


For et par uger siden fik jeg følgende spørgsmål: Hvad har du lært af dit liv?
Forunderligt nok viste dette spørgsmål at være en let metode til at finde sit livsformål.

Da jeg tænkte over spørgsmålet, var det faktisk et ret svært spørgsmål at besvare helt klart. Jeg kunne kun komme på én klar ting, mens resten var fornuftige overvejelser. Men det var ikke lette og enkelte svar.

Jeg delte min forundring over dette med min mand. Og han åbnede herefter op for en hel ny verden for mig. For han fik mig til at indse, hvor grundlæggende spørgsmålet var for at finde mit livsformål:

Han sagde
“Selvf’ølgelig er det svært”.
“For hvis du ved, hvad du har lært af dit liv, så kan du deducere dig frem til dit livsformål”

“For når du véd, hvad du har lært, kender du også problemet. Og selve problemet er det du skal lære i dit liv”
“Dermed har du fundet dit livsformål”

Enkelt og let.
Sådan finder du dit livsformål

 

Det uforudsigelige liv


Jeg har fascineret af kaosteoriernes komplekser. Nok mest pga. uforudsigeligheden.

På en eller anden måde er det mangen til det liv mange af os lever. Vi vil så gerne have kontrollen og vide, hvad der sker i fremtiden. Men ofte sker der noget helt andet end forventet.

Hvis bare vi kunne vænne os til uforudsigeligeheden og nyde livet som det viser sig for os. Så må vi være nået langt 🙂

Negative eller positive tanker?


Så vidt vides er det frontalpandelappen som adskiller menneskene fra andre dyr. I denne pandelap ligger vores evne til f.eks. at reflektere samt at kunne vurdere fortid og fremtid.

Særligt interessant er det, at der findes to separate områder for henholdsvis negativ og positiv tænkning. Også kaldet afdeling 1 (negative tanker) og afdeling 2 (positive tanker).

Hvis man befinder sig i afdeling 1 (negative tanker) lukker afdeling 2 (positive tanker) – og omvendt. Dvs. man er enten eller. Det synes jeg er ret sejt. Man kan ikke både være positiv og negativ på samme tid.
Det svarer meget godt til reglen om, at man kun kan have en tanke ad gangen.

Endnu mere interessant er det, at man kan træne de to afdelinger op. Hvis man har mange negative tanker vil man automatisk lave endnu flere. Tilsvarende med de positive tanker.

Er det ikke en glad tanke?
Jo flere glade tanker vi har jo gladere bliver vi?

Og jo mere får vi lukket afdeling 1 for negative tanker ned.

Den tanke kan jeg godt lide 🙂

Den svære tilgivelse – hvordan?

4

Tilgivelse skal ikke forståes med fornuften. For det er ikke fornuftigt at tilgive.
Det skal føles dybt i hjertet.

Men det er så uendeligt svært, hvis ens stolthed er blevet krænket eller man er blevet ydmyget.
Løsningen findes i erkendelsen af, at ting sker tilfældigt. Der er ikke nødvendigvis en årsag.

Vi lever alle i vores egen verden med vores egne traumer og holdninger. Disse vil kollidere på et tidspunkt. Der er ingen der er onde, men nogle gange går det ud over nogle.

Det bliver lettere at tilgive, hvis man fjerne fokus fra sin egen retfærdiggørelse og istedet kigger på de mennesker man står overfor. Det fritager os ikke fra at tage ansvar for os selv og andre.

Men det letter tilgivelsen.
Og tilgivelsen vil give dig en meget bedre og især lettere hverdag uden den tunge vægt på dine skuldre fra det, der er sket. Tilgivelsen vil gøre dig meget godt.

2

Mange lever i angst hele livet. Det kan være angst for at miste anseelse, andres kærlighed, førlighed eller lign.

Men netop denne angst gør, at vi ikke leve. Vi tør ikke vise hvem vi er, knytte os til andre eller gøre nye ting eller lign.

Det er da et paradoks, at vores angst for at miste noget gør, at vi aldrig tør modtage dette “noget”

– altså af angst for at miste det 😉

 

Om at lytte


Gider du ikke deltage i sociale sammenhænge. Er det ligegyldigt?

Så er det nok fordi, at du ikke viser ægte interesse for dem du er sammen med. Du lytter og deltager. Men dagen efter er det glemt igen. For det var ligegyldigt for dig. Det var jo bare tilfældige mennesker.

Men prøv at tænke over den……

Ved at tænke sådan, indskrænker du din horisont til din egen verden og lukker dig inde. Du går glip af alt det andre kan give dig og lære dig.

Og du får en tro på, at din verden er den rigtige. Du skaber din egen omdrejningsakse, men opdager ikke, at andre ikke er med.

Grib livet og mød det – også gennem andre – og ikke kun gennem dig selv.
Dermed bliver du meget rigere end du er nu 🙂

Værdi i sig selv


Hvem vil ikke gerne have ros?

Kan du sige, at du ikke ønsker ros fra andre?
Nej – vel?

Det er et alment anerkendt fænomen. Så kendt at vores chefer nu skal på kursus i det!
For hvis de roser og anerkender os er vi en bedre arbejdskraft.

Hvis jeg var chef er det ikke så ringe endda
– hvis jeg altså kan finde noget at rose dem for 😉

Og Vi – altså os arbejdere – VI Ææææææælker ros
Vi er nærmest afhængige af ros
Ros- ros-ros
Giv os mere,
meget mere!

Hvorfor kan vi ikke få nok af andres ros?
SVAR: Fordi vi ikke tror på rosen!

Du har rost mig én gang – men jeg tror ikke på dig
– Jeg vil há mér ros
Du har rost mig to gange – men jeg tror ikke på det
– Giv mig mere ros
Du har rost mig tre gange – men jeg fatter det stadigvæk ikke
– Giv mig mere – jeg kan ikke leve uden ros!

Det er en uendelig samtale……
Vi bliver aldrig tilfredse
Er DET ikke lidt tomt?

Er det ikke meget nemmere at rose sig selv?

Ja – nu griner du..
Vi har jo den danske Jantelov. Og her må vi ikke rose os selv.
Bestemt ikke!

Men hvis vi hver dag fortaltE os selv, hvad vi respekterer os selv for,

SÅ VILLE VI MÅSKE TRO PÅ DET, NÅR ANDRE FORTALTE OS DET?

 

Baggrund for dette indlæg:

Er det noget værd at få ros os anerkendelse fra andre, hvis man ikke selv ser det?

Rigtig mange stræber efter andres ros og anerkendelse. Men når de så får denne ros og anerkendelse tror de ikke, at det er ægte. Her i december gik det op for mig, at vi ikke kan modtage ros og anerkendelse, hvis ikke vi også selv tror på det.

Det må derfor være en dyd hver dag at tænke over, hvad vi har gjort i dag, som vi respekterer os selv for. Som giver os selv ægte ros og anerkendelse for.