Blog Archives

Glæde helbreder


På min vej mod helbredelse er jeg stødt på et konkret eksempel på at glæde helbreder.

I går fik jeg nemlig for anden gang på to uger en maveinfluensa.

Jeg var noget ærgerlig over at skulle ligge på langs i et par dage igen, men gik ind for at lukke for computeren (=stoppe arbejdet) for at gå på hovedet i seng.

Mens jeg havde været tvunget til at være på toilettet var der komme en meget spændende mail. Jeg var nemlig blevet udpeget til en drømmeopgave. Jeg kunne ikke lade være med at læse det hele.

Det var bare så sejt og jeg var så glad. Glædesfølelsen rullede igennem mig. Jeg blev nødt til at bekræfte mailen og fortælle om det.

Hurtigt var der gået en time og jeg mærkede undervejs, hvordan maveinfluensaen var på tilbagetog. Jeg blev derfor ved med at fokusere på Glædesfølelsen og tvang mig selv til at fortsætte uden at gå i seng. Det gik forbavsende fint, mens jeg nød den gode nyhed.

Da jeg stod op næste morgen var der intet spor af maveinfluensaen.

Måske er det et tilfælde – måske ikke.

Men første gang tog det mig meget længere tid at komme over maveinfluensaen end den eftermiddag, som jeg klarede det på anden gang.

Og jeg tillægger lykkefølelsen en vigtig del af det 🙂

Stol på dig selv


En vidunderlig kvinde fortalte mig i onsdags, at hun ved at lytte til sin krop var nået frem til det samme om at helbrede sig selv, som jeg havde læst mig til om træning og ernæring i Barbara Wrens bøger.

Ved at lytte til sin krop fjerner hun daglige smerter og opretholder et normalt liv på lige vilkår med os andre.

Det kunne jeg også have gjort, men jeg gjorde det ikke. Jeg lyttede ikke til mig selv – men fandt heldigvis andre dygtige mennesker som jeg har fulgt med held.

Ikke desto mindre er denne lærdom vigtig. Min krop skal nok fortælle mig, hvad jeg har brug for. Jeg skal bare lytte.

Barbara Wren gør også opmærksom på at vi skal leve i overensstemmelse med naturen.

Der er langt mere god energi i mad plukke direkte fra haven end “død” mad som har været en uge undervejs til dit køleskab.  Du kender det fra din barndom, hvor jordbær eller ærter plukket direkte fra planten smagte allerbedst.

Barbara Wren taler om meget mere end om maden, når hun taler om naturlig ernæring. Det drejer sig også om at sanse og nyde naturen. At glædes.

Navajo indianerne mener at energien blæses rundt med vinden. At energien fra jorden, planter, vandet osv. Er til os og det er op til os at tage imod gaven.

Jeg er i gang med at læse et par bøger, der arbejder med hvorledes vi er forbundet energimæssigt. En af dem mener, at vi som samfund er låst fast i retlinet holdninger, men at verden er meget mere sanselig end det  – og det mangler vi at anerkende.

Så pointen med dette indlæg er at vi skal blive bedre til at lytte til os selv. Vi skal også til at bruge alle sanserne i forhold til verden omkring os. Vi skal nyde, glædes,  mærke, lytte, se, høre, føle, smage osv. Og tage imod den positive energi.

For når vi mærker det hele bliver vi også bedre til at følge flowet i vores helbredelse og stole på, at vores krop kender den rigtige vej

Følelsen af at være stærk


Selvfølgelig skal vi da går en tur. Dette er blevet en ny sætning i mit ordforråd. Det er kommet i løbet af min færd mod helbredelse og jeg elsker det.

For det giver mig en følelse af at være rask.

Alle de bekymrende følelser af om de andre nu får for langt, for hurtigt, om jeg kan klare terrænet og om jeg bliver træt bagefter er væk.
Jeg tænker mere, at det ville da være dejligt. Og det er det hver gang.

Det samme er (for første gang) sket med en ukendt trappe.

Hver gang jeg nærmer mig en ukendt trappe er jeg fyldt med bekymring om den nu er for høj, om jeg klarer at komme op, hvad er alternativerne, hvis jeg ikke kan komme op osv.

Men for et par dage siden gik det op for mig, at jeg bare skulle “overse” trappen og lade som om, at det “ik´ var noget problem”. Sætte fuld fart på kroppen og så bare overse problemet.

Det gjorde ingen forskel om jeg bekymrede mig. Trappen var lige så svær at forcere.
Men følelsen var total fantastisk. Jeg følte mig ovenpå. Jeg følte mig rask.
Og denne følelse er afgørende for at man faktisk bliver rask

Følelsen bag min sygdom


På min færd mod helbredelse arbejder jeg ikke kun med det fysiske, men også med følelserne.
Mira Kelleys kapitel om helbredelse inspirerede mig til at genopfriske mine overvejelser over følelsernes betydning i min sygdom.

Ifølge Mira vil din krop fortæller dig noget, når du bliver syg. Det kan være fordi, at du ikke lytter til kroppens signaler, og den derfor bliver nødt til at gøre dig syg for at få opmærksomhed. Men det kan også være fordi, at der ligger en følelse bag, som du skal have tilgivet.

Beskeden i min sygdom

Mira Kelley lægger op til, at der i din sygdom er en besked til dig. Jeg ledte derfor efter en besked i min sygdom til mig selv – og dette gav bonus.

Tidligere har jeg arbejdet med, hvad det betyder at være syg, hvorfor jeg denne gang tog fat i min konkrete sygdom. Dvs. mine svage muskler. Hvilken følelse lå der mon bag dem?

Mira har defineret det at være stærk som at stå ved sig selv og ikke lade sig dominere af andre.

Derfor fulgte jeg denne definition, da jeg vurderede, hvilke følelser, der var forbundet med det at have svage muskler. Det blev til følgende:

“at være svag betyder, ikke at stå ved sig selv og lade sig dominere af andre”

Dette er ikke noget nyt i mit mentale arbejde.
Det nye for mig var, at jeg fik koblet følelsen sammen med mine svage muskler.

Mira skriver, at din krop afspejler din mentale tilstand. Dvs. mine svage muskler afspejler et svagt sind i min barndom, hvor jeg udviklede sygdommen. Dvs. det var der, at jeg begyndte at bruge det syge gen fra min mor – istedets for min fars, som havde gjort mig stærk.

Hvis jeg følger Louise Hays tanke om, at der er en følelse bag min sygdom jeg skal have tilgivet, så har jeg her fat i den lille Lone (op til 7 år), som har været flov over at have fulgt dominerende voksne (forældre og Læger) som alle sagde, at hun var syg uden at vide noget om det. Jeg skal tilgive mig selv for at have gjort som de sagde – dvs. at jeg har gjort mig selv syg fordi de ville have det. Jeg skal tilgive mig selv for barnets svaghed.

Dette er en meget let opgave, da et barn i den alder gør, som forældrene ønsker. Det er en del af det at være barn.

Det interessante er, at det er mig, som voksen, der skal tilgive mig selv for at være svag. Jeg skal favne den skygge det er at være svag.
Jeg skal acceptere at være svag.

Der er ingen som stiller krav om at jeg skal være stærk – ud over mig selv.
Men det er ikke et enten eller – det er både og.

Det er det som jeg skal tilgive  mig selv for. At jeg er sort/hvid – dvs. svag/stærk.
Pointen er, at jeg skal favne begge.
For ingen kan være enten det ene eller det andet.

Alle er både stærke og svage på én gang.
Og det skal jeg også lære at være.
Jeg skal slippe kontrollen på at være enten eller.
– og jeg skal tilgive mig selv for at være svag.

Det er helt i orden.

 

 

Jeg er bare så heldig


Efter en fantastisk gang svømmetræning var jeg bare i tophumør.
Det gik op for mig, hvor fantastisk heldig jeg er.

Jeg har en vidunderlig mand, en fantastisk datter, en skøn familie, søde venner og bekendte, trofaste husdyr, et dejligt hus, et spændende arbejde, solen skinne og livet er dejligt.
Og så går det bare fremad med at træne mig selv op.

Jeg føler mig bare så heldig.

Det er en følelse som alle fortjener at have. Den er bare så vidunderlig.
Jeg håber for dig, at du også kan finde en masse, som du er glad for 🙂


På min vej mod helbredelse havde jeg en fantastisk mental oplevelse, som er værd at tage med her. Jeg opdagede nemlig til træning, at jeg pludselig ændrede holdning, mens jeg lå i det varme vand og cyklede med benene.

Normalt er det en langsom affære, da jeg har svært ved at få kontakt til musklerne. Men den her gang var det noget helt andet. Jeg tænkte

Når jeg nu alligevel er her, så kan jeg lige så godt udnytte tiden mest muligt

Og så piskede jeg bare derudaf i en hel ukendt fart. Det var hel fantastisk følelse for mine ben kunne følge med. Hele min krop fulgte med. Ingen stopklods, ingen træthed, ingen tunghed. Det var en hel ny følelse. Der var fuld fart på.

Det var en god tanke, så den testede jeg bagefter på min brystsvømning. Det havde præcis samme resultat. Hurtigere tage gave en bedre fart og en bedre svømmetur. Det var bare den tanke jeg skulle have. Jeg skal nå at gøre mest muligt, når jeg er der.

Det viste sig også at virke på gang fremad. Det er meget lettere at gå hurtigt fremad, når jeg tænker den tanke.

Det er bare fantastisk.
Den tanke vil jeg bruge meget oftere i min træning 🙂

Følelser gør en forskel


Jeg er i min færd mod helbredelse gået i gang med at spise rawfood, som klart forøger min energi. Jeg er blevet glad for Vibeke Amdisens kogebøger og hun skrev også en del om helbredelse. Således skriver hun på side 13 i bogen “Raw fast food” følgende  om et ophold på Hippocratew Health Institute i Florida:

Raw food-kosten var en vital og integreret del af programmet, men det var mindst ligeså meget de mentale og følelsesmæssige forandringer og ændringer,  folk undergik og foretog, som virkeligt transformerede dem

Dette fik mig til at tænke på mit sidste indlæg om holdninger. For det er jo ikke kun holdninger det drejer sig om. Det er også følelsen.

Noget jeg kender på nærmeste hold. Jeg er nemlig begyndt at mærke et afsæt i mine fødder og ben – en vidunderlig følelse som jeg ikke har kendt før.  Og jeg jagter denne følelse, som et lille barn der stormer fremad, mens det holder fast i sin mors fommelfingre.

Jeg er som dette barn og jeg elsker følelsen af at kunne sætte af. Så jeg øver, og øver mig. Bare fordi følelsen er så skøn.

Og gennem denne følelse får jeg den træning mine muskler har brug for 🙂