Blog Archives

Nye tanker om helbredelse


Indledning

Jeg har siden efteråret 2016 arbejdet med 3 forskellige nye tilgangsvinkler til helbredelse.
Jeg vil her lave en lille oversigt.

1. Helbredelse med kalium?

Jeg læste i efteråret 2016 mange artikler om den sidste nye forskning indenform min sygdom (CNM).

Det gav en masse spændende informationer, som jeg skal arbejde med. En af dem, som jeg tog fat på var kalium.

Dengang startede jeg med at tage Kalium ud fra en artikel, der beskrev en sygdom, som var meget beslægtet med min var blevet helbredt af det.

Desværre stoppede jeg efter 2 måneder, pga. smerter i hjerte og nyrer (hvilket jeg var blevet advaret imod ved overdosering af Kalium)

Så jeg fandt ikke helbredelse ad den vej.

2. Helbredelse med arginintilskud?

Min næste test var i forhold mine tanker omkring gen-fejlen. Min tanke var, at gen-fejlen måske var opstået pga. mangel på aminosyren Arginin i kroppen hos en af mine forfædre. Det er ikke usandsynligt at nogle af dem i perioder har været underernæret, hvorfor de ikke har fået en korrekt mad. Det tyder også den lave vækst på.

Min tanke var derfor, at hvis jeg begyndte at tage arginin, så kunne jeg signalere til kroppen at de godt kan begynde at lave muskler ud fra den korrekte gen-opskrift (som jeg har arvet fra min far). Da jeg købte arginin stødte jeg på en kraftig anbefaling af Alfa-lipon, hvilke røg med i min test, da passede rigtig godt på min situation.

Nu har jeg tage det siden uge 6 og er vældig tilfreds. Jeg har besluttet, at jeg vil tage det i mindst 6 måneder, da det er den tid, som det tager kroppen at udskifte alle muskelcellerne.

Efter de første par måneder kører det rigtig godt. Jeg har i samme periode haft ekstra arbejdsopgaver og jeg har udvidet min træning. Det ser ud til at gå rigtig godt, hvilket jeg bl.a. tillægger mit nuværende vitamintilskud.

3. Helbredelse ved at styrke mitokondrierne

En veninde, som er læge, henviste mig til en video, der fortæller om, hvordan man får gang i cellernes energifabrikker (Mitokondrierne).

Da jeg har masser af glukose i cellerne, som ikke bliver brugt af mitokondrierne var den meget interessant. For jeg ønsker jo lige netop at få gang i mine mitokondrier.

Jeg fandt ved at se videoen ud af, at jeg er på rette vej. Mange af de vitamintilskud jeg tager er de samme som forskeren i videoen anbefaler.

Men jeg mangler noget i forhold til fedtsyrer og aminosyrer.

Mine kosttilskud

Mine faste tilskud:
– Vitaminkompleks (Maximum)
– Magnesium Citrat (2 om morgenen og igen om aftenen)
– Fiske olie (Blue Eyes Royale – 2 pr. dag)

Mine mindre faste tilskud:
– B-vitamin komplex
– D-vitamin
– Arginin
– Alfa Lipon

Videoen anbefaler fiskeolie og D-vitaminer for resten af livet. Derudover er B-vitaminkomplekset på deres liste. Der mangler dog nogle, hvoraf jeg har valgt disse:

Mine nye tilskud
–  BCCA (3 strengede aminosyrer. Gør musklerne stærkere)
– HMB (Styrke væksten af muskler)
– Kreatinin (iflg. Forskningen kan min sygdom, CNM, afhjælpes af et kraftigt tilskud), så de skal prøves)
– L-Glutamin

Som altid vil jeg indføre de nye tilskud langsomt og måske en eller to ad gangen. Det er godt at få en fornemmelse af, hvad min krop har det godt med og hvad den ikke har det godt med.

Vejen fremad mod helbredelse

Som I kan se har jeg droppet den ene test, mens jeg bygger videre på den anden. Jeg tror dog på, at arbejdet med mitokondrierne (energifabrikkerne) kan være en god vej fremad mod min helbredelse.

Category: Udenfor kategori


Bogen The China Study af T. C. Campel beskriver følgerne af en kæmpeundersøgelse af 880 mio indbyggere i Kina, der viste, at der var store udsving i antallet af dødelige sygdomme alt efter hvilket område de boede i.

Det førte til “The China Study”, som undersøger, hvad der udgør forskellen for 6400 mennesker fra 280 regioner. Undersøgelsen har fokus på kræft, men kommer også med resultater fra mange andre sygdomme. Et af den er 2 afsnit om Muliple Scelerose og andre autoimune sygdomme.

Ved disse sygdomme beskrives, hvordan det er typiske i de nordlige områder, mens sygdommene ikke ses så meget mod syd. Der refereres til flere forskningsartikler, som beskriver følgende:

  1. D-vitamin og sollys er afgørende. Tilskud af D-vitamin kan direkte stoppe sygdommenes udvikling.
  2. Mættet fed er et stort problem. Det skal fjernes fra kosten og der vil være stor effekt.
  3. Sidste vigtige resultat er det animalske protein – især fra mælken. Ligesom i forhold til kræft, så er det afgørende, at man kan “tænde” og “slukke” for kræft ved at tilføje eller fjerne animalsk protein.

    Bogens klare anbefaling er at gå over til plante-baseret kost. Du kan sagtens få al den protein du har brug for via plantebaseret kost.

Category: Udenfor kategori

The China study


Så fik jeg denne bog i julegave

Det er forskningen fremlagt her, som er grundlaget for en del af det jeg gør for at blive rask. Jeg glæder mig meget til at læse det i dybden 🙂

Derudover har jeg stor glæde af min kraniosakrale osteropat, min tibetanske læge samt Psyk-K behandler. 

Det tager tid at finde sin egen gruppe af behandlere, men når det lykkes, så kører det bare. 

Kan I alle have en vidunderlig jul og et lykkebringende nytår

Category: Udenfor kategori


Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det gør ondt, når jeg sidder ned.

Det føle som om, at jeg sidder direkte på knoglen.

Jeg løser problemet med udspænding, træning og skiftende arbejdsstillinger.
Men jeg er aldrig kommet ind til kerne i problemet.

En Osteopat fortalte mig nemlig, at det er pudendus nerven, som er overaktiv.

Den er sikkert aktiveret en gang for længe siden, hvor jeg slog halebenet, men den bliver véd med at give lyd fra sig. Den har ikke opdaget, at den kunne slappe af.

Søgninger på google viste mig nogle meget fine billeder af, hvor den løber og det passer perfekt med min situation.

Det hjalp meget at finde ud af, hvad der er galt.

Nu kan jeg også sige til mig selv, at det er fint at den gør opmærksom på, at jeg sidder ned  – men det må gerne mærkes sådan. Det er ikke en smerte mere.

Category: Udenfor kategori

Konsekvenser af at droppe det hele


I april fik jeg en akillesscene-skade, hvilket gjorde at jeg halverede min træning.

I maj/juni var vi meget presset på tid, hvorfor jeg langsomt droppede min diæet.

I juli droppede jeg resten af min træning og diæten pga. sommerferien.

Det skulle jeg aldrig have gjort

Det havde store konsekvenser.

I løbet af ingen tid var jeg tilbage på “gamle dage”, hvor jeg ikke holdt til ret meget. Jeg var træt efter korte strækningen med gang og jeg sov efter få timers aktivitet f.eks. i Djurs Sommerland.

Mit energi-niveau var helt i bund. Jeg var træt, irritabel og orkede ingenting.

Det var en lærerstreg der ville noget.

I første omgang troede jeg, at det var diæten som gjorde den store forskel, men selvom jeg gik tilbage på min diæt fra det sidste års tid blev det kun delvist bedre.

Nu prøver jeg at komme tilbage til mit gamle træningsniveau. Men jeg véd at det skal gøres med respekt for kroppen, da akillesscene skaden endnu ikke er helet helt.

Dvs. jeg har klart og tydeligt fået bevis for, at det er min træning og diæt, som gør en forskel.
Derudover er det afgørende at undgå stress.

 

Category: Udenfor kategori


Jeg har tidligere skrevet om, at ændringer af tanker tager lang tid.

Det er lige som en vægt.

Hvis man mange gange har sagt, at “jeg er syg”, så tynger det vægten ned til den ene side.
Der er mindst lige så mange gange til med “Jeg er rask” for, at der bare er ligevægt på vægten.
Og endnu flere for, at “Jeg er rask” er den tungeste.

Denne video viser dette i praksis.

Han havde sat et styr på en cykel, der fungerer omvendt af et normalt styr.
Dvs. for at dreje cyklen til højre skulle man dreje til venstre.Det var umuligt at gøre. Han afprøvede det med mange forskellige mennesker i praksis

Testen

Det tog ham 8 måneder med 20 minutters træning hver dag at lære at cykel med et styr, som drejede den forkerte vej.
Derefter kunne han ikke køre på cykel på normal vis mere.

Han testede hvor længe det tog at komme tilbage til at køre på en normal cykel.
Det tog ham 20 minutter.

Han forklarer, at det mest forunderlige er, at skiftet mellem hvilken måde han kan køre på sker på et splitsekund.

Det ene øjeblik kan han det ene og det næste øjeblik det andet.

Konklusion

Denne test er meget vigtig for os, der ønsker at helbrede os selv.

Vi skal have skabt nye hjernebaner for at det vil virke. Det er vores tanker, som udgør forskellen.

Ovenstående test viser, at det er ekstremt svært, når noget er indlært i barndommen og totalt indgroet.

Testen viser også, at man hurtigt mister den nye evne.

Det samme gælder, når vi gerne vil ændre vores tanker om vores sygdom.

Det tager lang tid.

Men når helbredelsen kommer, så sker det på et splitsekund

Category: Udenfor kategori

Av – min akillessener


På det senest har min vej mod helbredelse været præget af den fysiske træning.

Jeg er gået op i antal træningsgange og så har jeg fået el-stimulation på programmet. Alt sammen noget jeg har brugt meget energi på.

Desværre gik vores sidst nye påfund ikke så godt.

Målet var nemlig at ramme de 3% type2 muskelfibre jeg har, da det er dem som leverer styrken.

Derfor lavede vi hård træning for mine underben og fødder.

Desværre resulterede det i smerter omkring mine akillessener på begge fødder.

Konsekvenser for min træning

Da jeg har stor respekt for seneskader valgte jeg i sidste uge at droppe ridetræningen.
Det var rigtig irriterende, da skaden jo falder efter en ferie.

En samtale med min fysioterapeut gjorde mig dog klar over, at det var rigtigt valgt.
Akillessenerne skal skånes.
Faktiske skal jeg helst kun lave vandtræning eller sidde stille på hesten (og kun klemme med lårene).

Min svigermor har fortalt mig, at cykeltræning har hjulpet på hendes akillescener. Derudover viste hun mig, hvorledes jeg laver blid udstrækning.

Til svømning idag prøvede jeg at tage det helt afslappet – istedet for at fokusere på “fuldt potentiale”, hvor jeg går til grænsen, som jeg plejer at gøre.

Det viste sig, at det var et godt valg. Den afslappede krop havde meget lettere ved at lave øvelserne, end den spændte.

Håbet for min akillessener

Nu håber jeg, at det går over hurtigt.

Det vil virkeligt være et stort tilbageslag, hvis jeg hen over sommeren skal træning i en svømmehal istedet for at træne ude i vores skønne natur.

Så kryds fingre for mig

 

Category: Udenfor kategori

Hvordan får du varme i kroppen?


Jeg har længe arbejdet med at få mere varme i min krop.

Det er er sket ud fra Barbara Wrens teorier om at få sat gang i væskernes flow i kroppen via maden samt ud fra en tanke om at sætte gang i blodomløbet via træning. Disse metoder har virket.

Jeg tænker alligevel en del over det med “at fryse”, da jeg kender mange med det problem.

Dette blogindlæg er foranlediget af, at jeg har en datter, som er en ren radiator. Hun er fantastisk til at holde varmen – men også til at lytte til kroppen. Om vinteren går hun i shorts og klipklappere, men om sommeren klæder hun sig i mere tøj.

Dette forekom mig modsat end den tankegang, som jeg normalt følger. Dvs. når jeg fryser tager jeg mere tøj på og når jeg har det varmt tager jeg tøj af. Dette er modsat af min datter – eller er det.

Måske griber jeg det helt forkert an, når jeg forsøger at hjælpe min krop?

Barbara Wrens forklaring af varme i kroppen

Det fik mig til at tænke på Barbara Wrens forklaring af, at kroppen ved kulde sender blodet ud til “yderkanterne”. Dvs. til fingre og tæer for at holde varmen der. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er nok af energi i kroppen.

Kroppen reagerer omvendt, hvis det er meget varmt. I dette tilfælde trækker kroppen blodet ind til kropskernen for at fingre og tæer kan køle sig selv ned.

I ekstrem tilfælde, hvor kroppen er tvunget til at vælge om den vil beskytte kropskernen eller hænder, armen, fødder og ben, vil kroppen vælge at beskytte de vitale organer. Dvs. hvis kroppen ikke har nok energi til at holde varmen i hele kroppen f.eks. om vinteren, vil den vælge at beskytte kropskernen, hvor de vigtig organer, så som hjerte, lunge og lever befinder sig. Derfor kommer vi til at fryse fingre og tæer først.

Sådan støtter min datter kroppen til varme og kulde

Sammenhængen til min datter findes i, at min datter ubevidst følger Barbaras forklaringer i sit tøjvalg.

Dvs. om vinteren, når det er koldt, ønsker hun at kroppen varmer hele kroppen op – også fingre og tæer. Ved at vælge klipklappere og shorts gør hun benene kolde og kroppen sender blod derned for at varme det om.

Det omvendte gælder om sommeren, hvor hun klæder sig i varmere tøj. Ved at holde arme og ben varme med lange ærmer, langbukser og sokker, siger hun til kroppen, at hun har det varmt og har brug for at blive kølet ned.

Heldigvis har min datter masser af energi og hendes metode virker. Men hvad med mig, som arbejder på at få afgiftet kroppen så jeg kan få min fulde energi tilbage?

Første test af hvordan man kan få varme i kroppen

Jeg startede med at teste ovenstående teori i forhold til de varme bade. Jeg elsker varme bade, så det var hårdt at skrue ned for varmen. Det skete langsomt og over flere gange. Men hver gang havde jeg en fantastisk følelse, når jeg kom ud af badet. Jeg frøs nemlig ikke mere, når jeg slukkede for vandet. Istedet havde jeg en dejlig varm følelse i hele kroppen. Og denne følelse gjorde det værd at tage et lidt for koldt bad.

Det jeg gjorde i dette tilfælde var, at jeg ved at vælge det lidt koldere badevand fortalte kroppen, at de selv skulle varme hele kroppen op – og den gjorde det. Tidligere har jeg ved at tage meget varme bade fortalt kroppen, at den skulle køle kroppen ned, da det var alt for varmt. Og når kroppen kølede sig selv ned, skruede jeg op for varmen – fordi jeg frøs.

Flere test af hvordan man kan få varme i kroppen

Efter denne test fik jeg blod på tanden. Jeg prøvede at smide mine varme sweatere, så ofte som muligt. Det havde samme effekt, som med badevandet. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg smed mine varme futter. Samme effekt. Jeg holdt op med at fryse.

Jeg blev dog mest imponeret, da jeg en nat vågnede fordi jeg hundefrøs. Jeg valgte derfor at smide det varme tæppe, som jeg havde over dynen væk fra sengen. Derefter fik jeg varmen tilbage i kroppen

Så alt i alt en række gode test, der alle viste, at jeg skal tænke som Barbara Wren har forklaret – og så få jeg varmen tilbage i kroppen

Flere erfaringer med varme i kroppen

Dette er dog ikke mine eneste erfaringer.

Jeg har siden efteråret hævet min antallet af træningsgange og her i foråret 16 har jeg forsøgt at træne oftere og oftere. I sammen periode har jeg også fået det bedre i forhold varme i kroppen som en generel ting, men jeg var ikke helt sikker på om det var derfor.

Efter at jeg i en uge havde presset mine forsøg med træning et stykke for langt ud og min krop sagde fra holdt jeg en friweekend.

Tre dage med malerpensler og hygge med familien. Ingen træning – kun en lille smule gang. Det var herligt.

Allerede på andendagen gik jeg i seng med iskolde fødder og underben. På tredje dagen havde jeg samme problem.

Men det gik først op for mig på fjerdedagen, at det var træningen som havde gjort forskellen. For på fjerdedagen gik jeg i gang med træningen igen ud fra princippet “fuldt potentiale”.

Og denne aften havde jeg de varme ben tilbage igen. Så træningen gør altså en forskel – og bevægelse hver dag vil være med til at holde blodcirkulationen i gang. Dermed er der større chance for at få varme i kroppen

Konklusion om varme i kroppen

Pointen er således, at jeg fryser fordi jeg har “pakket” mig selv for varmt ind.
Da min krop er blevet for varm “udefra” har den forsøgt at køle mig ned “indefra”.
Derfor er jeg kommet til at fryse indvendigt.

Løsning har for mig været at fjerne den påvirkning af varme udefra, som jeg hidtil har forsøgt at løse mit problem med. Og det er lykkes mig. Ved at fjerne, tøj, tæpper, varme rum og bade har jeg fået det bedre rent varmemæssigt inde i kroppen.

Jeg har således opdaget, at man ved at arbejde “modsat” med sin egen påvirkning af kroppen gennem tøj eller lign. kan støtte kroppen i at holde sig varm.

Jeg har også fundet ud af, at træning er vigtigt for at holde kroppen varm, da det støtter blodomløbet.

Slutteligt mener jeg, at maden er den sidste afgørende faktor for at holde kroppen varm. Det skyldes, at god mad ikke er så svær for kroppen at fordøje, hvorfor der er mere energi til at holde kroppen varm.

Ovenstående er naturligvis en sandhed med modificationer, da nogle mennesker ikke har nok energi til at holde kroppen varm i sig selv. Men det er vel et forsøg værd?

Category: Udenfor kategori

Arven fra din familie


På min vej mod helbredelse har jeg arbejdet en del med familiehistorien, for at lære, hvordan min sygdom er opstået.

Bogen “Medicin som motion” fortæller nu, at det forskningsmæssigt er bevist at familiehistorien har en stor betydning for, hvem du bliver.

Følelser arves

F.eks. arves følelser, som vrede og smerte ned igennem generationer. Det er derfor, at nogle har lettere ved at føle smerte end andre. Det er ren erfaring fra tidligere generationer, som lever i kroppen.

F.eks. viser dyreforsøg med mus, der udsættes for en vis lugt inden de får stød, at deres børn reagerer med frygt på den samme lugt.

Dermed kan en person, der har oplevet angst eller traumatiske hændelser videre give denne øget følsomhed videre til sine børn og børnebørn.

Nogle gener får stor betydning

Generne har stor påvirkning.

Så stor, at forskerne nu kan bevise at den måde en piges mormor levede på er afgørende for hendes egen sundhed.
De andre forfædre påvirker slet pigenikke på samme afgørende vis.

Det modsatte gælder drengene.
Her er det farfaderens levemåde, som afgør, hvordan hans sundhed bliver.

I mit tilfælde holder teorien rigtig godt.
Min mormor var syg ligesom jeg, mens min lillebror er sund og rask ligesom vores farfar.
Faktisk følger vi også dem lidt på den mentale side.

Mor er vigtige end far

Forskningen har dog vist, at din mor er vigtigere for din kondition end din far.

Mitokondrierne, som er vores energifabrik i cellerne, arver man nemlig kun fra sin mor.
Mitokondrierne indeholder ikke så meget DNA, men de gener der er i mitokondrierne har vist sig at være vigtige for din konditon og den effekt du får af træning.

Dette er en meget interessant oplysning – især for mig.

For både min raske bror og jeg har således de samme mitokondrier.

Min bror at en fysisk meget stærk mand, som har været fantastisk til ishockey, windsurfing, cykling osv.
Han har arvet min fars raske gen og min farfars meget sunde levevis, hvorimod jeg har arvet min mor og mormor.

Det interessante for mig er, at min mitokondrier – mine energifabrikker – funger lige så godt som min brors, da vi jo begge har arvet dem fra min mor.

Dermed må mit problem ligge et andet sted. Måske netop i iltoptaget, som mitokondrierne er afhængige af?

Specifikke tilfælde

Forskningen er faktisk så langt, at helt specifikke sammenhænge er fundet.
F.eks. vides det nu, at børn med bedsteforældre, som røg mens de var 10-11 år typisk vil lide af overvægt.

Det vides også den spontane ganghastighed op ad trapper bestemmes af generne.

 

Taknemmelighedsmarch november 15


På min færd mod helbredelse har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv hver måned. I sidste måned var det med svømning og de to måneder før var det at gå langt.

Denne måned blev det så en lang gåtur. Jeg besluttede mig for at gå over den første tur på 9,7 km. Derfor valgte jeg den samme rute – bare noget længere.

Det blev til en skøn tur i storm og hård regn hele vejen, men jeg var så stolt, da jeg kom hjem. Når jeg nu kunne klare dette, så kunne jeg klare alt. Ingen pauser. Det hele blev gået ud i et køre. Jeg følte mig bare så sej.

Overraskelsen var derfor stor, da både S-health og Endomondo viste ca. 8,5 km. Dvs. under den tur jeg burde have stukket med flere kilometer. Det var overraskende.

Jeg tjekkede derfor med Iforms ruteplanner. Den første tur har højst været på 7 km. Der er gået noget galt med GPS´en i telefonen.

7 km. var også i juli 15 langt for mig. Så selv dengang var det virkeligt godt gået.

Forskellen er bare det mentale billede. Jeg troede, at jeg var kommet over de 10 km som jeg satsede på til august, men det viste sig, at jeg endnu ikke er i nærheden af.

Lige nu vil jeg glæde mig over, at det er lykkes mig at gå 1,5 længere end jeg nogensiden før har gjort. Og så målet stadigvæk være de 10 km.

Problemet med så lang en tur er, at det virkeligt tager mange timer. Jeg tror dog, at ligesom jeg har trænet min 5,5 km tur oftere på det sidste, så vil jeg prøve at finde tid til denne lange tur nogle flere gange. Prisen for mig er jo et langt ophold i badekar bagefter for at få musklerne til at slappe af. Så sammen med frokost er så lang en tur faktisk et dagsprojekt.

Her er lidt billeder fra turen:

Helbred dig selv, storm i skoven

Storm i skoven

Helbred dig selv, Regn over Pilbrodalen

Regn og vind over Pilbrodalen

Helbred dig selv, Stilling sø i oprør

 

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

 

Helbred dig selv, Pilbrodalen i regn og storm

Pilbrodalen i regn og storm

Derfor går det så godt 2


I min færd mod helbredelse har jeg Jeg lige fået lavet en vitamintest hos lægen. Det bragte mig tilbage til de gamle papirer og jeg fik lavet en samlet oversigt over alle mine test.

Kalium var den, som havde forandret sig mest. Den er steget kraftigt.

Det tyder på at Dr. Gerson har ret. Det vigtigste er få væskerne til at løbe rigtig. Dette flow fåes ved at fjerne salt fra maden, så ikke fylder cellen op og trækker vand til cellen. Kalium skal om natten skubbe dette natrium ud af cellen. Om dagen forløber det omvendt.

Den forhøjede værdi af Kalium i blodet viser, at mere kalium er blevet frigivet. Hvilket i mine øjne viser, at der er kommet gang i transporten ind og ud af cellen. Natrium er kun steget en smule, hvilket kun viser en lille fremgang. Men det er trods alt en fremgang.

I Hein og Reske-Nielsens artikel om vores familie fortæller de om to andre forskerteams, som i en anden sygdom, myotubular myopathi, har fundet ophobning af klor og natrium i cellerne samt for lidt kalium. De tolker det til, at der er noget galt med pumpen, som skal transportere det igennem cellevæggen.

Jeg ser på det dog på den modsatte måde. Det er ikke pumpen, der er noget galt med. Det er bevægelsen i væskerne, der får transporten ind og ud af cellen til at virke.

Dvs. Jeg skal sørge for at at få transporten i gang ved at få væskerne i flow. Dvs. blodet og lymfen.

Igen gode tegn. Barbara Wren har sagt, at forudsætningen for at få kroppen helbrede er at hydreringen fungerer.

Allerede i min barndom har jeg haft tal, der viste dehydrering. Dvs. at min krop allerede da var syg.

Tallet for 2015 er faktisk det bedste siden første måling i 1982. Dvs. det går meget bedre med min hydrering.

Dermed er der nogle tekniske tal på, som viser at teorierne bag den madplan jeg er på holder idet den får gang i væskernes flow, som er det centrale 🙂

Category: Udenfor kategori

Følelsen bag min sygdom


På min færd mod helbredelse arbejder jeg ikke kun med det fysiske, men også med følelserne.
Mira Kelleys kapitel om helbredelse inspirerede mig til at genopfriske mine overvejelser over følelsernes betydning i min sygdom.

Ifølge Mira vil din krop fortæller dig noget, når du bliver syg. Det kan være fordi, at du ikke lytter til kroppens signaler, og den derfor bliver nødt til at gøre dig syg for at få opmærksomhed. Men det kan også være fordi, at der ligger en følelse bag, som du skal have tilgivet.

Beskeden i min sygdom

Mira Kelley lægger op til, at der i din sygdom er en besked til dig. Jeg ledte derfor efter en besked i min sygdom til mig selv – og dette gav bonus.

Tidligere har jeg arbejdet med, hvad det betyder at være syg, hvorfor jeg denne gang tog fat i min konkrete sygdom. Dvs. mine svage muskler. Hvilken følelse lå der mon bag dem?

Mira har defineret det at være stærk som at stå ved sig selv og ikke lade sig dominere af andre.

Derfor fulgte jeg denne definition, da jeg vurderede, hvilke følelser, der var forbundet med det at have svage muskler. Det blev til følgende:

“at være svag betyder, ikke at stå ved sig selv og lade sig dominere af andre”

Dette er ikke noget nyt i mit mentale arbejde.
Det nye for mig var, at jeg fik koblet følelsen sammen med mine svage muskler.

Mira skriver, at din krop afspejler din mentale tilstand. Dvs. mine svage muskler afspejler et svagt sind i min barndom, hvor jeg udviklede sygdommen. Dvs. det var der, at jeg begyndte at bruge det syge gen fra min mor – istedets for min fars, som havde gjort mig stærk.

Hvis jeg følger Louise Hays tanke om, at der er en følelse bag min sygdom jeg skal have tilgivet, så har jeg her fat i den lille Lone (op til 7 år), som har været flov over at have fulgt dominerende voksne (forældre og Læger) som alle sagde, at hun var syg uden at vide noget om det. Jeg skal tilgive mig selv for at have gjort som de sagde – dvs. at jeg har gjort mig selv syg fordi de ville have det. Jeg skal tilgive mig selv for barnets svaghed.

Dette er en meget let opgave, da et barn i den alder gør, som forældrene ønsker. Det er en del af det at være barn.

Det interessante er, at det er mig, som voksen, der skal tilgive mig selv for at være svag. Jeg skal favne den skygge det er at være svag.
Jeg skal acceptere at være svag.

Der er ingen som stiller krav om at jeg skal være stærk – ud over mig selv.
Men det er ikke et enten eller – det er både og.

Det er det som jeg skal tilgive  mig selv for. At jeg er sort/hvid – dvs. svag/stærk.
Pointen er, at jeg skal favne begge.
For ingen kan være enten det ene eller det andet.

Alle er både stærke og svage på én gang.
Og det skal jeg også lære at være.
Jeg skal slippe kontrollen på at være enten eller.
– og jeg skal tilgive mig selv for at være svag.

Det er helt i orden.