En erfaring med fløde og “en halv” kur


På min færd mod helbredelse lærer jeg hele tiden noget nyt. I mandags til træningen var jeg udsat for noget meget specielt.

I starten gik det fint, men under det sidste kvarters kraftanstrengelse var jeg pludselig tilbage til “gamle dage”. Jeg kæmpede og kæmpede mentalt, men det var som om, at jeg ikke kunne få gang i musklerne. Det var vildt hårdt.

På vej hjem gik det op for mig, at vi dagen før havde været på besøg hos nogle gode venner. Der havde vi fået rababerkage med masser af sukker og flødeskum. Bagefter havde vi fået laks på grøntsager bagt i fløde. Ialt havde 4 voksne og 3 børn spist en liter fløde.

Da mælkeprodukter “klister” cellerne sammen og gør det svært at få kontakt med cellerne i musklerne, hvad jeg her et helt konkret eksempel på, hvordan det mærkes. Fløden havde gjort det sværere at for mig at bruge musklerne.

Så den med at tage i slapper i forhold til madplanen har helt konkrete konsekvenser allerede dagen efter – og måske længere tid frem.

Det sidste skriver jeg, fordi jeg om torsdagen var til ridning. Her oplevede jeg for første gang i lang tid, at jeg blev umådelig træt allerede efter at vi havde været i trav.
Min ridning er gået formidabel godt de sidste mange måneder, så det kom helt bag på mig.
Jeg lagde mig faktisk på en bænk i solen, inden jeg gik ud i stalden og var social med de andre bagefter.

Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst har været nødvendigt. Så måske er det, som stadigvæk sidder i kroppen?

De kunne også være, at det skyldtes jeg siden i søndags, hvor jeg fik nok af fløde, har slækket lidt på min kur.
Ikke meget, men alligevel nok. Det typisk været til aftensmaden, hvor vi på det sidste har været bagud med planlægningen. Derfor har jeg til måltidet fået rigtig meget af den mad som jeg skal, men jeg har også fået noget jeg ikke måtte. F.eks. lidt kød eller sovs med salt i.

Seks dagen på den måde – med en næsten perfekt kur, men en alligevel lidt sløset kur kan også have medvirket til, at jeg netop i denne uge kan mærke på min krop, at den er ved at falde tilbage i de gamle rytmer. Så der er kun en vej, og det er:

Op på hesten igen Lone og være hold den slagne vej.

For den vej er vejen frem. Det har det sidste halve år bevist. Det har aldrig nogensinde før gået så godt.
Og det ønsker jeg skal fortsætte 🙂

 

Category: Maden

TAG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*