En løbetur….


Sidste sommer besluttede jeg mig for, at det ikke var nok at tænke, at jeg gerne vil være rask. Jeg skulle også vise min krop, at det var noget jeg ønskede.

Så jeg besluttede mig for at lære at løbe. Noget jeg på det tidspunkt slet ikke kunne. Jeg har svært ved at hoppe fra jorden og bare det at sætte af er en kamp for mig. Jeg er altid den langsomme, når jeg går med andre.
Så det var oplagt at styrke benmusklerne.

Jeg lånte noget af min mands gamle løbetøj, et udtjent løbeur, som jeg kunne bruge til angivelse af intevaller og så lavede vi et meget simpelt program. Først opvarmning med en lille gåtur og bagefter små intevallers løb på 15 sekunder med 1 minuts pause imellem. Det var hårdt. Jeg kunne ikke få min krop til at løfte sig, men efterhånden gik det lettere og lettere. Intevallerne blev sat op til 15 sek og senere 20 sekunder. Efter at have været ude 8 gangen investerede jeg i gode løbesko og bukser, men desværre…
Efter ca. 12 gange kom skaden i lysken og numsen, med sener, der var overbelastede. Jeg holdt en lang pause uden at det forsvandt og har siden 1. nov 2013 kun løbet ind imellem. Disse få ture er gået rimelig godt i forhold til, hvor lang tid jeg har været væk fra det.

I dag besluttede vi os så for at lave en familietur. Min mand og datter skulle træne til en 10 km. næste sommer og jeg ville bare gerne i gang igen. Vi startede med at varme op sammen og derefter løb vi hver for sig. Dvs. de løbe frem og tilbage i forhold til min og trænede 3,6 km på den måde. Det var vildt hyggeligt.

Fysisk set er nok den dårligste tur jeg har haft siden jeg tog min første tur for nu snart 1,5 år siden. Mine muskler var tunge og svære at få til at gøre noget. Det var mentalt frustrende, at det har gået så godt tidligere – og så kørte det bare ikke i går. Det var som om at jeg slog i en dyne. Jeg lavede mine fem intevaller på nu 25 sekunder og da jeg gik i gang med den sjette knækkede mit knæ sammen under mig – og jeg blev sendt til tælling på asfalten, og jeg måtte gå hjem med blødende knæer og håndflader.

Jeg vant til, at mine knæer og muskler nogle gange giver op på denne måde. Det sker som regel når jeg belaster dem for meget. Desværre går det så også det mere galt for så falder jeg det hårdere, da muskler jo er så trætte, at de ikke “griber for sig”.

Det er min holdning, at jeg under min helbredelse og optræning nogle gange bliver nødt til at teste mine grænser for at se hvor langt jeg kan gå. Ellers kommer jeg jo ikke nogle vegne. Og det kan give knubs. Ligesom et barn der er ved at lære at løbe, så skal jeg også lære at løbe – og nogle gange kommer jeg til at falde, ligesom barnet gør. Sådan er det bare. Så jeg er klar igen næste gang, der viser sig en mulighed 🙂

Jeg ser denne tur som meget lærerrig og også en succes. Jeg kunne nemlig mærke en tunghed i min krop, som jeg kender fra gamle dage. Og denne tunghed er kommet efter et par uger, hvor jeg har spist langt ud over hvad min kostplan tillader. Derudover er jeg begyndt at spise kød og gedeost efter vitamindoktorens anbefaling. Men dette tror jeg er en fejl. Det er hårdt at omsætte kød for kroppen og jeg tror, at ved at min krop fungerer bedre på frugt og grønt alene. Så nu røg kødet altså ud igen sammen med gedeoste – trods den smager fantastis 🙂

 

Category: Løb

TAG , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*