Et besøg hos en Psych-K behandler


Som jeg efterhånden har skrevet nogle gange arbejder jeg på at blive rask. Jeg har læst mange bøger om emnet, og jeg arbejder med forskellige ting i perioder. I øjeblikket arbejder jeg med afgiftning af kroppen samt med mine overbevisninger.

Det er nemlig således at vores bevidste sind godt kan se logik med rigtig meget, men vi kommer aldrig til at skabe forandringer, hvis vi ikke har vores underbevidste sind med os. Det er derfor, at der er så mange som læser selvhjælpsbøger uden at komme videre. De bliver nemlig fanget af det underbevidste sind, som reagerer med automatiske handlinger, der især er blevet indprogrammeret i alderen 0-7 år. Dette er typisk ting som at gå og tale (hvilket er meget praktisk), men det er også reaktioner på forskellige ting. Og nogle gange stemmer dette ikke helt overens med det vores bevidste sind ønsker, hvorfor det ikke sker i praksis, selvom vi kan se logikken med det.

Derfor ser jeg det som meget vigtigt at få ændret de underbevidste overbevisninger, som ikke stemmer overens med mine ønsker om at være rask.
Så jeg mødte idag op hos en Psych-K behandler med det mål at få testet om mine underbevidste overbevisninger stemte overens med mine bevidste overbevisninger om at jeg sagtens kan helbrede mig selv.

Dette blev en oplevelse, som jeg endnu ikke helt har taget konsekvensen af  – for sessionen tog en helt anden retning end jeg havde regnet med.
Jeg vidste på forhånd, at Psych-K behandler bruger muskeltest til at få svar fra underbevidstheden og at der skulle testes på mine armes reaktioner.
Jeg vidste også på forhånd, at jeg kunne risikerer at min krop ikke ønskede at svare på mit spørgsmål og at der måske var andre behov i stedet for, som der skulle arbejdes med.

Men det kom bag på mig, at det slet ikke blev testet på mig.

Behandleren prøvede at teste på mine arme to gange, hvorefter “jeg” blev opgivet.
Hun begyndte derefter at teste de forskellige spørgsmål på sig selv med selv-fingertesten.

Nu ved jeg godt, at godt humør påvirker personen ved siden af og tilsvarende dårligt humør påvirker personen ved siden af. Så jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at hun kunne mærke min energi.
Men jeg har meget svært ved at forstå, at hun med sine fingre kunne kunne vide, hvad min underbevidsthed svarede på spørgsmålene. Det ved jeg jo ikke engang selv 😉
For mig virkede det helt forkert.
– Det var hendes underbevidsthed, der svarer  – ikke min!

Nu vil jeg rigtig gerne arbejde med min underbevidsthed og jeg har faktisk hørt meget ros om Psych-K metoden, men dette var slet ikke som jeg forestillede mig det. Så jeg havde brug for at vide om det var en generel metode eller om det bare var denne enkelte behandler, der gjorde det sådan.
Bagefter læste jeg på nettet om metoden, og jeg kunne ingen steder se, at hun skulle svare på mine vegne.

Denne form er ikke noget for mig, men jeg vil meget gerne prøve en psych-K behandler, der faktisk tester på mig.
For det er der måske muligheder i………

NB: Jeg prøvede en anden Psych-K behandler og det blev en succes.

Læs mere på blogindlægget Besøg af en Psych-behandler – Wauw

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*