Et mirakel?


På min færd mod helbredelse lavede jeg i sidste uge en overtræning, så mit højre knæ gjorde ondt. Det ignorede jeg og gik både tur og red med det.

Prisen var dyr og jeg humpede mig igennem, hvilket resulterede i et ømt venstreknæ. I går fredag var det i bedring, men jeg havde både problemer med at sidde pga. Ømme sædeknogler og stå pga.  Knæer.

Dagen i dag gik turen  så i svømmehal med min datter og hendes veninde. Det har været arrangeret længe, så jeg nænnede ikke at aflyse det.

Jeg tænkte at det var helt fint, da vand er den mildeste træningsform og måske kunne det også fjerne smertende ryg.

Resultatet var uovertruffen.
– Første gang jeg svømmede baner i foråret 15, klarede jeg 4 baner. Bagefter sad jeg på kanten og rystede af overbelastning og udmattelse.
– De to næste gange jeg svømmende hen over sommeren, klarede jeg 8 baner hver gang.
– Denne fjerde gang, som er altså den omtalte tur, tog jeg 28 baner – med to pauser undervejs.

Mest forunderligt er det, at jeg ikke mærker forskel i min krop. Knæet er stadigvæk ømt, men ryggen har det fint. Og jeg føler mig ovenpå.

Det er helt forunderligt og vidunderligt

Sikken et hop i præsentation.
Det er et mirakel.

Det er jo sådan jeg længe har ønsket at få det

Og nu er det her
Jubiiiiiiiiiiiiiii

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*