Gen-læsning

Kommentarer lukket til Gen-læsning

Gen-læsning
– En introduktion

Gen-læsning går ud på at forstå det, som en gen-fejl fortæller.

En korrekt forståelse vil også lede til en forståelse af, hvad du skal gøre for at hjælpe din krop til at få det bedre og i bedste fald imod helbredelse.

Et eksempel på gen-læsning

I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i mit eget gen for at begrunde teorien. Derfor lige en kort introduktion til min gen-fejl.

Genfejlen hedder officielt DYN2 -R465W. Den indeholder følgende fejl: Arg465trp

Det betyder på dansk, at min krop bygger aminosyren “Tryptophan” ind i muskelcellen istedet for “Arginin”, når den laver proteintet Dynamin2.

Derfor opstår der fejl, når jeg anvender musklen.

Læsning af genet – teorien

Når jeg læser gener opdager jeg, at jeg ikke bruger Arginin, som er en aminosyre som bruges til at aktivere musklerne.

Istedet har jeg nok af Tryptophan, som er et “beroligende” aminosyre.

Problemet må derfor findes i Arginin, som der er mangel på eller Tryptophan som der er for meget af.

Måske fordi kroppen ikke kan producere det selv eller måske fordi jeg ikke får nok udefra via maden.

Men hvorfor mener jeg så, at det gør en forskel at vide det?

Gen-læsning – generne kan ændres

Det gør jeg fordi den sidst nye forskning har vist at kroppen “kan åben” og “lukke” for de gener, som den har brug for (Se note 1 nedenfor).

Dvs. Det er muligt at lukke for et “uhensigtsmæssigt” gen og istedet åbne for det “hensigtsmæssige” gen. problemet er bare, hvordan.

Jeg er overbevidst om at gen-læsning kan vise vejen.

Da kroppen har et utal af forskellige gener til rådighed fra tidligere generationer skal vi have kroppen til at vælge det gen, som er bedst i den aktuelle situation – og det er ikke det syge gen.

Jeg mener, at gen-læsning kan fortælle os hvordan vi kan påvirke kroppen til at vælge et andet gen end det syge gen.

Det sker dog ikke nødvendigvis i første omgang, idet kroppen skal påvirkes mange gange til at ændre valget af genet (Se Bruce Liptons bøger og et senere afsnit, hvor det forklares)

Dvs. jeg anvender gen-læsning ud fra en forventning om, at hvis jeg véd, hvad der er galt kan jeg også påvirke en kroppen til at anvende en af de utallige raske gener jeg har fra mine forfædre, istedet for det syge gen.

Derfor vil jeg nu går videre med overvejelser af, hvorfor min genfejl kan være opstået.

Nedenfor vil jeg først analysere mulighederne for, at der er et problem med Arginin og bagefter om kunne være et problem med Tryptophan

Arginin

Gen-læsning – Fortolkning af teorien

I de forrige afsnit når jeg frem til nogle forslag som jeg her vil uddybet.

  1. 1. Forslaget om, at genfejlen skyldes at kroppen ikke kan produkserer Arginin selv anser jeg for at være usandsynlig.Det skyldes Arginin indgår i mange processer, som alle leverer Arginin tilbage, når Arginin anvendes af kroppen. Det vil betyde, at 8-10 forskellige processer i kroppen laver Arginin.Det forekommer mig usandsynligt at alle disse processer skulle fejle på én gang.
  2. Forslag om, at jeg ikke får nok Arginin via maden anser jeg også for at være usandsynligt, da jeg spiser umådeligt sundt og der er rigeligt af maden.Men det er meget sandsynligt, at problemet er opstået hos mine forfædre, hvor hungersnød ikke er en ualmindelig del af historien.Dvs. nogle af mine forfædre har haft problemer med at skaffe mad nok.Det er sandsynligt, at der har været mangel på madvarer med et højt indhold af arginin så som fisk, nødder, broccoli mv.Da min gen-fejl mindst har været i familien i tre generationer er det meget sandsynligt at genet er blevet aktiveret på et tidspunkt med “hungersnød”

    Dette støttes også af B. Wren som altid starter med familiehistorien for at forstå udviklingen af sygdommen. Denne tilgangsvinkel støttes også af bogen “motion som medicin”

Gen-læsning – Arginin

Jeg vælger i dette tilfælde at studere Arginin. Det viser sig, at Arginin er ansvarlig for mange af de ting, som jeg har problemer med.

Her er en oversigt over de metabolske “pathways” taget fra Daniel Hammers video (link på billedet)

Proteinsyntesen – uden den vil vi dø

  1. Proteinsyntesten – uden den vil vi dø
  2. Citruline – Den sørger for
    -reparation af celler og tansport mellem celler
    -styrker hjertet
    -styrker væksthormoner via l-prolaktin som er meget vigtige i mennesker væksthormoner.  Vi antager at dette er en del af at blive ældre
    -fjerner affaldsstoffet  amonia, som er giftigt for kroppen. Det er et dagligt affaldsprodukt, som kroppen skal af med. Ellers bliver vi forgiftet og kan dø af det
    -støtter udviklingen af NO – nitrooxid – dvs. Nitrogen og oxygen
  3. Creatinin – Bruges til at bygge muskler med og til at lave energi.90% af kreatininen findes i musklerne og bruges til at lave muskelstyrke med. Samt til nervesystemet
  4. Ornithine/Urea – Bruges til afgiftning af kroppen og til at skabe ilt. Det foregår i leveren og nyerne. Vigtigst af alt så frigør den væksthomoner
  5. Agmatine – Et biprodukt af Arginin processerne, som bruges til at skabe NO, men også til at beskyttet NO processen, som er afgørende for at kroppen fungerer (f.eks. ved iltning af blodet, så vi kan holde varmen) Stimulerer frigivelse af hormoner samt har en beskyttede effekt på neoaktivtet, hvilket giver forbedret nervetransmission og hjernesundhed
  6. Prolin- Metabolisk “Pathway” – Ansvarlig for sårheling, Hud/hår/negle igennem produktion af collagen, vedligeholder blodtrykket

Når jeg læser denne oversigt over, hvad Arginin gør for kroppen har jeg også en oversigt over mange af de ting, som jeg slås med i dagligdagen.

Dvs. det er egentlig ikke kun muskelproblemer jeg slås med, selvom det er mit officielle medicinske problem.
Jeg har også problemer med sårheling, “hø”-hår, væksthomoner, da jeg er meget lille samt iltning af blodet.

Alle 6 punkter nævner områder, som jeg kender som problemområder.

Dvs. umiddelbart holder min teori om Argininmangel – ikke kun i musklerne. Men i hele kroppen

Tryptophan

Gen-læsning – Fortolkning af teorien

En anden mulighed teori kunne være, at der på et tidspunkt har været for meget Tryptophan i kroppen.

Kroppen har derfor haft overflod af Tryptophan, men måske lidt for lidt Arginin.

Jeg undersøgte derfor, hvad kroppen bruger Tryptophan til, da jeg selv opfatter den som en aminosyre, der får kroppen til at slappe af og forbedre søvnen.

Det viste sig, at kroppens lykke-hormon “Serotin” bygges af Tryptophan.

Det kræver dog, at Tryptophan slipper igennem “hjernebarrieren”. Dette er ret svært, da ikke alt kommer med på transporten og der er “slogskampe” om pladserne. I dette slagsmål er det ofte Tryptophan, der taber og derfor ikke kommer med op til hjernen, hvor den skal give lykke.

Dvs. tanken om, at der har været overflod i kroppen af Tryptophan faktisk ikke er usandsynligt.

Ovennævnte artikel beskriver også, at noget af det, som faktisk bliver transporteret til hjernen har opgaver andre steder. Det er således muligt at “rydde” transportvejen igennem hjernebarrieren, således at Tryptophan kommer med.

Det gøres ved at spise kulhydrater gennem f.eks. frugt, grønt, kartofler, pasta og ris. Hvis man gør det vil der være plads til at Tryptophan bliver transporteret til hjernen og laver lykkehormone Serotin istedet for, at der bare er for meget i kroppen.

Dermed konkluderer jeg, at jeg skal til at bruge Tryptopahn i hjernen istedet for i musklerne. Det kan jeg gøre ved at forbedre transportvejen til hjernen ved at spise kulhydrater. Det kan jeg også gøre med at sørge for, at der er nok Arginin i kroppen til at blive sat ind i cellerne istedet for.

Gen-læsning – Teorien om Tryptophan og mine erfaringer

Ovenstående afsnit viser altså hvor vigtig maden er. Jeg har i en lang periode fulgt en meget klar kur udarbejdet af Barbara Wren , som gjorde, at jeg fik det bedre og min træning gik fremad.

I det sidste års tid har jeg ikke været hel så god til at følge kuren 100 procent, hvilket har kunnet mærke. Det har dog ikke været muligt, hvis vi i familien har skullet have hverdagen til at fungere.

Ovenstående teori forklarer dog, hvorfor hendes kur virkede så godt. Hun mener, at man skal undgå forarbejdet mad samt kun spise frisk frugt og grønt, hvilket bl.a er vurderet ud fra “The China Study” samt “Gersons  heldbredelse af f.eks. kræft og tuberkulose igennem de sidst 80 år“.

Wrens kur viser sig at virke bl.a. fordi den sørgede for, at jeg fik Tryptophan til hjernen. istedet for til musklerne.

Det jeg manglede at være bevidst om var, at jeg skulle sørge for at have nok Arginin, så kroppen vil begynde at bruge det raske gen til at bygge muskler med istedet for det syge. Når nu Tryptopahnen blev brugt et andet sted.

Det gør jeg så nu.

I uge 6 startede jeg med at tage ½ gram Arginin om dagen, men da det gik op for mig, hvor vigtig den er gik jeg i uge 19 gik i gang med langsomt at hæve mit indtag af Arginin.

Fra uge 6-19 tog jeg 0,5 gram, mens jeg nu er oppe på 2 gram pr. dag gang.

Ifølge anbefalingerne tager de fleste 2-5 gram om dagen, men der er ingen øvre grænse.

Gen-læsning – Maden og Tryptophan og mine erfaringer

Ligesom jeg længe har været bevidst om hvilke madvarer, der indeholder Arginin undersøgte jeg hvilke der indenholder mest Tryptophan.

Det var spændende læsning.

Især fordi at kasein var øverst på listen, men også kød og frø var blandt de fødevarer som har mest Tryptophan. Det lyder næsten som en beskrivelse af min mad fra da jeg var lille eftersom der er kasein i alle mælkeprodukter – og dem fik jeg masser af.

Der var også grøntsager og frugt i min mad, men så forholdsmæssigt meget i forhold til mælk.

Jeg mener at alle i min aldersgruppe har fået den type mad, da det svarer til Arlas madpyramide og det var det som staten anbefalede at man spiste.

I dette tilfælde er det dog interessant, da jeg har fået masser af mad med Tryptophan, men mindre med Arginin.

Desværre var skalddyr så som rejer og krabbekød samt kylling også højt på Tryptopahn indholdet. Det er nogle af de kødprodukter jeg er begyndt at spise i den periode, hvor jeg ikke har holdt min kur så klart. Så de skal ud af maden igen sammen med æg, som jeg holder meget af.

Jeg vil dog huske på, at kroppen har brug for Tryptophan for at lave serotin og dermed holde mig glad og veltilfreds.

Jeg ønsker derfor ikke at fjerne Tryptophan fra kroppen. Jeg ønsker bare at den bliver brugt i hjernen istedet for i musklerne.

Gen-læsning – konklusion Tryptophan og Arginin

Der er meget der tyder på, at mine madvaner igennem hele livet har lagt op til, at jeg har rigeligt af Tryptophan og for lidt Arginin.

Min familiehistorie understøtter disse madvaner.

Når jeg læser min gen-fejl er det sandsynligt, at jeg eller en af mine forfædre har haft for meget Tryptophan pga. madvanerne samt at jeg eller en af mine forfædre sandsynligvis har haft for lidt Arginin pga. hungersnød eller forkerte madvaner

Jeg antager, at min krop har valgt at sætte Tryptophan ind i muskelcellerne istedet for Arginin.

Denne situation kan vendes idet kroppen hele tiden åbner og lukker for forskellige gener.

Ifølge Bruce Lipton er det dog svært af få kroppen til at bruge et nyt gen, da det beskytter kroppen mod for mange hurtige forandringer.

Det kan dog lade sig gøre ved lang tids påvirkning. Han illustrerer det således:

Billedet stammer fra bogen: Intelligente Celler, s. 69

 

Billedet viser den normale vej fra signalet til DNA igangsættes og til proteinet endeligt laves. Dette markeres med “fede” pile.

Det er dog muligt at gå den modsatte vej, hvilket ses til højre. Dette er markeret med “Tynde” pile, som illustrere at det er sværere.

Det kan lade sig gøre at gå fra kroppens ønsker til at ændre DNA´et.

Og det er bevist, at det allerede sker i kroppen.

Via min gen-læsning véd jeg, at jeg ønsker at bruge Arginin når jeg bygger proteiner til musklerne.

Derfor hæver jeg mit niveau af Arginin samt begrænser mit indtag af Tryptophan (ingen mælk og kun fisk) samt styrker transporten af Tryptophan til hjernen, så der ikke opstår overflod ved at spise masser af frugt og grønt.

Genlæsning – 2 metoder

Der er for mig 3 måder at anvende genlæsningen på:

  1. Til Symptom-behandling
  2. Til Årsags – behandling
  3. Til en både symptom og årsagsbehandling

Ved symptombehandlingen tager jeg de forskellige aminosyrer, som min krop sandsynligvis mangler fordi jeg ikke bruger arginin. Det er i mit tilfælde:

  1. Citrulin
  2. Kreatinin
  3. Urea
  4. Agmatine
  5. Proline

Dermed vil jeg ved hjælp af aminosyrerne have behandlet min krop

Ved årsagsbehandling anvendes tankegangen om, at det kan lykkes mig at få kroppen til anvende en af de raske gener, når den bygger mine muskler istedet for det syge.

I denne behandling skulle jeg arbejde med at mindske mad med Trypthophan så som mælkeprodukter og kød, mens jeg skal fremme mad med et højt niveau af arginin, så som æg, nødder og fisk.

Hvis denne behandlingsform lykkes kan jeg raskmeldes mens jeg med symptom-behandlingen fortsat vil være syg.
Så enkelt er det nok ikke i virkeligheden, da begge metoder vil fremme mit generelle velbefindende 🙂

Jeg har jo oplevet, at mine muskler virkeligt er  boostet, når jeg tager kreatinin på træningsdage.

Eftersom dette er en behandling af et af symptomerne af min genfejl er det sandsynligt, at min krop vil have lige så stor glæde af, at tage nogle af de andre aminosyrer, som rammes af den begrænsede mængde Arginin.

Som altid vil jeg anbefale, at man kun indfører et nyt tilskud af gangen og så mærker efter hvordan kroppen har det med tilskuddet. Først når dette er på plads vil jeg fortsætte med et andet tilskud.

Konklusion – gen-læsning

Ovenfor har jeg argumenteret for, hvordan man kan bruge genlæsning til at finde ud af, hvad der er i vejen med kroppen og hvordan problemet evt. kan afhjælpes.

Ovenfor slog jeg ned på Arginin og fandt en masse, som var realistisk at bruge i praksis. Jeg har undersøgte  også  Tryptophan, hvilket bare understøttede teorien.

Det er min holdning at gen-læsning er vejen frem til at afhælpe sygdomme og i bedste fald heldbrede dem.

Jeg håber at eksemplet ovenfor var til hjælp.

 

  1. Se baggrunden for at dette kan lade sig gøre i Hjernens skjulte kontakter af Rasmus Kragh Jakobsen i Illustreret Videnskab nr.9 2013, s. 50-55. Du kan finde mere på Hearthmath Institutes hjemmeside, eller følge forskerne Glen Rein, Rollin McCraty. Moshe Szyf, Michael Meaney, Patrick McGowan, Gustavo Turecki, Eric Nestler, Feng C. Zhou, som alle på en eller anden har bidraget med undersøgelserne bag ovennævnte. Bruce Lipton har også beskrevet dette

Husk: Jeg er ikke læge.

Jeg læser  de artikler jeg finder relevante for at forstå min og andres sygdomme. Indholdet på denne blog er derfor alene min forståelse og holdning. Det betyder ikke, at en læge vil forstå det samme eller konkludere det samme ud fra artiklerne.

Det er derfor på eget ansvar, hvis du bruger indholdet på denne blog.