Genopfriskning af mine mål


I går genså vi filmen “Døden klær hende”. Til sidst i filmen ses begravelsen af en af hovedpersonerne, som beskrives til at have sagt at livet starter ved de halvtres – og der vises billeder af ham som 87 årig, hvor han ser ud til at klatre i bjerge.

Det mindede mig om min drøm om at stå på ski som 80 årig 🙂

Og nu sidder jeg i en skøjtehal, mens min datter og hendes veninde løber rundt på isen.Det er skønt se, hvor elegant alle løber på isen og jeg kan studerer, hvorledes de bruger benene. Jeg ville ønske at jeg kunne det samme. Da jeg var barn løb jeg på skøjter, men det var altid ude ved kanten. Jeg vovede mig aldrig ind midt på isen, for jeg var bange for at falde og ikke kunne rejse mig op igen. Jeg husker også, at det var hårdt for fødderne at stå på skøjterne. Hvis der var en rille i isen så gled jeg ned i den og fik ødelagt min balance. Det ville virkeligt være sejt at stå på skøjter som dem ude på isen. Det vil være et godt mål.

At få så stærke fødder, anker, knæer og især muskler, at jeg kan glide hen over isen som dem. Det ville være dejligt.

Blandt mine andre mål er at løbe en maraton. Engang mente jeg, at jeg skulle gøre det når jeg blev 50 år gammel – dvs. ca. 3,5 år.
Men erfaringen viste sig, at der er meget der skal rettes op i min krop først og derefter trænes op. Men det kan jo stadigvæk være et mål jeg kan arbejde imod uden at blive overdrevet

Et meget realistisk mål er at få fjernet mine kviksølvplomber. Det vil jeg sætte i gang, når alt det jeg arbejder med lige nu – med mad, vitaminer/mineraler og afgiftning, kører godt.

Så vil jeg jo gerne bygge videre på det jeg allerede har til at køre godt. De sidste 1,5 år har jeg arbejdet på at kunne stå op og tage sokker på. Det går nu ret godt og jeg er begyndt at øve mig i at tage sko på stående. Det ville være sejt at nå frem til at kunne stå op og tage et hvilket som helst slags fodtøj på.

Sidst men ikke mindst ønsker jeg at kunne deltage på lige vis sammen med andre i deres normale fart. Det vil virkeligt være skønt at kunne gå lige så hurtig som dem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*