Hvorfor er det endnu ikke lykkes mig?


Bruce Lipton bad mig gå til en Psych-K ekspert for at finde ud af hvilke overbevisning det er, der stopper mig i min jagt på helbredelse. Han er helt overbevist om, at jeg kan helbrede mig selv, men hvorfor lykkes det ikke?

Som I kan læse af et andet indlæg lykkes mit første besøg ikke, men her idag prøvede jeg selv at gå ind i mig selv i meditation for at finde ud af det. Det lykkes i forhold til et område.

Det viser sig, at jeg tror på, at det er muligt at helbrede sig selv – men jeg tror ikke på, at JEG kan gøre det.

Det skyldes sandsynligvis noget jeg har lært fra 0-7 år. Det er her alt alle overbevisninger og automatiserede tanker optages fuldstændig ukritisk af de lille barn gennem observering af omgivelser.

Jeg har altid fået at vide, at det jeg gør ikke er godt nok. Dette er et traume som mange børn får, idet de opfatter forsøg fra forældrenes side på at lære dem noget – som kritik. Jeg har opfattet rigtig meget kritik og har altid følt mig forkert på den.

Dvs. at jeg har haft en overbevisning om at jeg ikke finde ud af noget som helst. Alt hvad jeg gør burde have været gjort anderledes. Alle andre kan sagtens finde ud af det – men jeg kan ikke. Der er intet mere forkert end denne opfattelse, men den har altså været en stor del af mit liv. Derfor har jeg har arbejdet meget med i netop den opfattelse i den periode jeg arbejdede med min mentale helbredelse – inden jeg begyndte at skrive en masse her på bloggen. Jeg troede faktisk, at jeg havde fået bearbejdet denne opfattelse og ændret den –  men den ligger åbenbart stadigvæk gemt i underbevistheden, som en automatiseret tanke, der ødelægger min helbredelse for mig selv.

De siger vist sig selv, at jeg gerne vil omskrive denne tanker og det kan jeg gøre på mange forskellige måder. Den metode jeg bruger, når jeg selv finder uhensigtsmæssige overbevisninger er “omformulering og gentagelser”. Omformuleringerne laves meget klare og enkle, hvorefter jeg indtaler dem ud i et køre. Bagefter afspiller lige jeg det lige når jeg skal til at sove. Det er netop der jeg har størst mulighed for at erstatte de gamle overbevisninger med nye, hvorfor det skal gøres på denne måde. Der skal være ca. 10-15 nye sætninger på et sådant bånd.

En anden mulighed er hypnose, som jeg muligvis vil bruge senere, når jeg har fundet de uhensigtsmæssige overbevisninger som stopper mig nu.

En ny og mere hensigtsmæssig affirmation i forhold til ovenstående kunne være noget i retning af “Jeg kan sagtens helbrede mig selv”.

Se mere på min side om overbevisninger om, hvorfor arbejdet med overbevisninger er så afgørende.

Men historien slutter ikke her, for jeg havde lavet en meditation, der mindede om denne tidligere. Og her nåede jeg frem til jeg faktisk ikke tror, at jeg kan bruge mine muskler. Mine forældre har fortalt, at de lige siden jeg begyndte at rejse mig fra gulvet har kunnet se, at jeg var syg. Da jeg fik en lille nevø gik det op for mig, hvordan det var de omtalte et barn de troede var syg. Min nevø er overhovedet ikke syg, da min lillebror ikke har genet og han derfor ikke kan have videregivet det.

Men det, der er interessant er her, at det gik op for mig, hvordan jeg var blevet talt til som lille. For deres overbevisning var stærk – rigtig stærk. Der var sikkert noget galt. Han gik jo på tæer – derfor var han sikkert syg. Jeg fortalte dem, at det var meget normalt, men de sagde at det gjorde jeg også, så han var helt sikkert syg. Hvis han faldt, den måde han gik på, rejste sig osv. blev alt sammen kommenteret ud fra en angst om at han helt sikkert var syg.

Jeg bad dem om at tie stille med det, da det genetisk ikke var en mulighed. Ud fra alt det jeg kender til fra Bruce Lipton, så bliver den måde vi opfører os på fuldstændigt overtaget af barnet – og hvis barnets underbevisthed tror på det, der bliver sagt til det, så skaber underbevistheden den virkelighed.

Igen er det interessante ikke min nevø, da han er rask, men mig. For jeg har ukritisk overtaget mine forældres holdninger og gjort dem til mine underbevidste automatiserede tanker. Dermed har kroppen skabt det jeg ønskede mig – eller rettere det min forældre ønskede sig (De ønskede sig det ikke, men deres angst for at jeg skulle være syg, fik dem til at fokuserer på det og dermed blev det skabt)

Dvs. det jeg kæmper med er min barndom opfattelse af, at jeg ikke det min krop gjorde ikke var godt nok. At når jeg brugte min krop til at gå med eller rejse mig med, så var den syg. Den var ikke rask.  Dvs. jeg har fået en opfattelse af mig selv som værende syg, selvom den måde jeg har rejst mig på eller gået på måske har været helt normalt for at være et barn. Men jeg har overtaget mine forældre syn på mig helt ukritisk – som det helt naturligt ligger i barnets gener. Og da det er underbevidstheden, som bestemmer hvad de forskellige celler bliver til, så er det også min underbevidsthed som valgte at bruge min mors syge gen til at lave muskler med – istedet for at bruge min fars raske gen.

Så den opfattelse jeg skal have ændret er “jeg er syg” til “jeg er rask”, men da jeg har ændret den allerede i sommeren 2012 må der være en anden bagvedliggende formulering, som skal ændres.

Her fandt jeg i den føromtalte meditation frem til at det er en forståelse af at “mine muskler dur ikke” eller “mine muskler kan ikke”, der er problemet.

En ny affirmation kunne være: “Mine muskler kan” eller “Mine muskler er perfekte” eller “Mine muskler er meget stærke og raske”. Det er svær. Jeg tror at løsningen skal være “Mine muskler er raske” eller “Min krop er sund og rask”

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*