Langsom eller hurtig?


På en dejlig eftermiddagsgåtur ned igennem Stilling gamle skov til Stilling sø, blev jeg langs søen overhalet af et par kvindelige motionister, som gik og hyggesnakkede.

Helbred dig selvs søudsigt

Jeg sakkede bagud og besluttede mig derfor, for at nu ville jeg gå lige så hurtig som dem.
Jeg satte farten op og pulsen kom op.

Men pludselig gik det op for mig, at jeg gik glip af al det skønne omkring mig.
Skoven, søen, eftermiddagssolen samt den skønne duft af vand.

Hvorfor ønskede jeg egentlig at gå så hurtig?

Det gik op for mig, at verden ikke er sort/hvid.

Det er ikke altid godt at kunne gå hurtigt.
Nogle gange er det også ønskeligt at gå langsomt
For det er der, at man er tilstede i nuet

Måske er min sygdoms gave til mig, at jeg kan nyde nuet.
At jeg har en undskyldning for at være til stede her og nu.

Denne del må jeg ikke miste, når jeg bliver rask.

Den raske Lone skal både være stærk og kunne få hurtigt
– men hun skal også kunne være svag og gå langsomt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*