Mælkeprodukter som smertegiver?


Ja – for mig, men ikke nødvendigvis for dig!

Vitamindoktoren fortalte mig i torsdags at mælkeprodukter er som gift for mig. Og den forløbne weekend blev et bevis på det.

Vi var på gourmetophold med mine svigerforældre og jeg droppede min basiske mad i et døgn for at nyde opholdet med dem.

Jeg spiste hvidt brød, ost og kød i lange baner. Allerede dagen efter kom de velkendte muskelsmerter tilbage og idag til svømning var kraften igen væk fra mine muskler.

Det var virkeligt underligt at mærke denne “afkæftende/svage” følelse igen, da det nu er gået så godt i et stykke tid og jeg har følt at jeg havde kontakt med mine muskler.

Oplevelsen overbeviste mig om, at maden har en kæmpeindflydelse på hvordan du har det i din krop. Og i min krop er der maden faktisk direkte afgørende for hvad min muskler kan yde…..

Tankevækkende!

Det betyder, at den mad jeg typisk har fået som barn har været med til at svække mig.

Her taler jeg om hvid brød, masser af mælk og saftevand. Boller om eftermiddagen og kage om aftenen med flødeskum. Og så selvfølgelig morgenmadsprodukter som guldkorn etc. Derudover fik vi gode sunde aftensmåltider fra mormors kogebog men lavet på de billigst råvarer, der kunne skaffes. Og det var ikke økologisk

Så meget af min barndoms mad har svækket mig istedet for at støtte mig. Her tænker jeg især på mælkeprodukterne og sukkeret.

Men gud hvor det smagte skønt. Jeg elskede at komme hjem til nybagte boller med varm chokolade. Uhmmmmmmmm

Category: Maden

TAG , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*