Marathon-muskler – uden styrke


Min vej mod helbredelse fokuserer jeg i øjeblikket på træning, da det går så godt på det område.

Jeg kontaktede derfor en ekspert på både muskler, nervebaner og træning i en pause på mit arbejde.

De 10 minutter var givet godt ud.

Marathonløberens muskler

Eksperten fortalte, at enhver marathonløber ville drømme om at have mine muskler.

Jeg har nemlig 97% fibertype1, hvilket er udholdenhedsmusklerne. Det er den slags muskler som marathonløberne drømmer om at have.

Eksperten fortalte også, at jeg ikke skulle regne med, at jeg kunne ændre mine type1 fibre til type2.
Der er beviser for at kroppen kan springe mellem type2a og type2b – men ikke for at type1 fibrene kan ændres til type2.

Nu er jeg i forvejen ude på at gøre noget, som ikke er bevist før  – ved at arbejde med at slukke for min mors syge gen og åbne for min fars raske.

Så denne besked tog jeg ikke så tungt.
At det ikke er set før, betyder jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Styrke

Jeg endte også med at blive meget glad for mine 97% type1 fibre.

Eksperten fortalt mig nemlig, at type1 fibre sagtens kan trænes op til at have styrke.

Det var afgørende nyt for mig.

Jeg har nemlig altid troet, at type2 fibre indeholdt styrken, mens type1 fibrene gjorde mig udholdende.
Da jeg kun har 3% type2 fibre troede jeg, at det var årsagen til at jeg ikke har nogen styrke.

Men det passer så ikke – heldigvis.
Fra denne dag er jeg overbevist om, at jeg faktisk kan træne styrke ind i mine type1 fibre.

Hvad skal gøres

Årsagen til min manglende styrke må så findes et andet sted end i fibertyperne.

Centrale kerner

Eksperten og jeg kunne let blive enige om, at det skyldes de centrale kerner, som blokerer nogle af fibrene, så de ikke fungerer korrekt.

Det er her, at mit store mentale arbejde med at ændre hvilket gen jeg bruger kommer ind. Hvis jeg bruger mit fars raske gen vil muskelfibrene også komme til at se rigtige ud.

Helbred dig selv - Biopsi

Billedforklaring: Dette er min muskelbiopsi. De store fibre er type2 fibre, mens de små er type1. De centrale kerner i muskelfibrene bør ikke være der. De bør alle ligge i kanten af cellen.

Umiddelbart er jeg dog også overbevist om, at det skyldes det jeg spiser. Jeg har tidligere skrevet om B. Wren og M. Gersons arbejde med at få kroppens væsker til at flyde korrekt – samt hvorledes dette helbreder et utal af mennesker.

B. Wren beskriver også hvorledes en meget forgiftet og belastet krop til sidst vil lave “fosterceller” for at få nok energi i kroppen. Fosterceller har netop centrale kerne, som jeg har.

Derfor kan en anden forklaring være, at min krop har været så belastet, at disse celler bare er en sidste konsekvens af det. Derfor kan en løsning også være at fortsætte den gode vej med maden.

Atp

Eksperten og jeg kunne også blive enige om, at jeg har alt til en god energiproduktion i cellen. Der er nemlig overflod af mitochrondrieenzymer samt glukose inde i mine celler.

Dette er to vigtige bestanddele for at kunne producere energi, som jeg faktisk har til rådighed, men som ikke bliver brugt.

Da det er ATP, som sætter gang i energien, er det ATP som jeg skal fokusere på.
Hvorledes få jeg min krop til at bruge al den dejlige energi, som faktisk er der?

Sammenfatning

Det har været fantastisk at tale med eksperten.

Jeg har har fået en forståelse af, at jeg har en fantastisk muskelsammensætning, som gør, at jeg ville være god til at løbe marathon.

Det er gode billeder at have, når jeg visualiserer. Derudover er det også et godt mål at sætte sig, når jeg bliver rask.

Derudover har jeg fået en fantastisk følelse i forhold til min krop. Jeg føler mig stolt. Jeg har nogle fantastiske muskelfibre, som ville kunne noget specielt. Det er en god følelse af sin egen krop, som er meget vigtig at have i processen med helbredelse.

De eneste problemer jeg nu skal have løst for at kunne løbe marathon er, at jeg skal have energiproduktionen igang samt jeg skal have renset mine muskelfibre for de centrale kerner.

Det er da gode nyheder – ikk´?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*