Kviksølv / Amalgamfyldninger

11

Mit nyligt arbejde med afgiftning har ført mig til interesse for al den kviksølv jeg har i mine tænder. Jeg har rigtig mange plomber, som er sat i mine tænder fra min tidlige skoletid og nu står jeg på grænsen til at få dem fjernet.

Kviksølvs historik

Det viser sig, at man indtil 1980´erne har troet, at kviksølvet i plomber var bundet i plomben, men nu ved man, at plomben vedholdende bliver ved med at afgive kviksølvdampe. Dette bevises i denne video, hvor der både pudses, kradses og lægges en tand i vand. Tanden er 25 år gammel og man kan stadigvæk stor store mængder kviksølvdampe. Pointen med denne video er at der fremlægges forskningsresultater for indholdet.

Kviksølv anses for at være skyldig i mange sygdomme, heriblandt de neurologiske så som ALS og Scelerose. Kviksølv påvirker nemlig skjoldbruskirtelen samt hypofysen.

Måling af kviksølv

Ca. 80% af dampene optages via næse. Af dette kan måles at ca. halvdelen kommer ud med urinen. Resten sætter sig fast som giftdepoter i hjernen og organerne, hvor de hæmmer nervernes mulighed for at kommunikerere med kroppen eller musklernes mulighed for at arbejde. Nyerne og lungerne kan også blive hårdt påvirket.

Det siges, at der er en halvveringstid på ca. 60-90 på kviksølv i urinen og blodet, mens det er meget længere for kviksølv i organerne (sidstnævnte kan jeg ikke finde tal på). Jeg har endnu heller ikke fundet noget om afdampningen aftager hen over årene, men jeg har set billeder med en 50 år gammel plomb som stadigvæk afgiver dampe.

Der findes også et eksempel på en arbejder, som ved et uheld blev udsat for kviksølv. Han blev behandlet for det og man kunne ikke finde mere kviksølv i hans blod og urin. I de følgende 16 år indtil hans død kom der flere og flere sygdomme til (som blev tillagt andre faktorer), og han kom aldrig tilbage på arbejdet. Da han ved sin død blev obduceret fandt man store mængder kviksølv i hans hjerne, centralnervesystem, muskler, organer og knogler.

Dette beviser, at der er forskel på at måle kviksølv i hår, urin og blod samt i organerne. Det beviser også, at når kviksølv først er aflejret i organerne, som er det meget svært at slippe af med.

Hvilke plastfyldninger er gode

Da jeg gik i gang med at planlægge udskiftning af mine amalgramfyldninger undrede det mig, at der flere steder på nedenstående links stod, at der både var et gode og dårlige plastmateriale, men ingen nævnte det specifik. Det var først da jeg begyndte at undersøge navnene på de plastfyldninger, som tandlægerne oplyste som “deres plast”, at jeg kom lidt dybere ind i det.

Jeg vil her nævne, hvad jeg kom frem til, og jeg vil bestemt anbefale, at du ringer til din tandlæge og spørger, hvad de bruger. Det skyldtes, at jeg søgte til tandlæger, som forklarede grundigt om deres gode metoder, men det viste sig, at det ikke var det bedste plast de brugte. I den sidste ende valgte jeg min egen tandlæge, da hun havde den plast jeg havde ledt efter hos de 3 andre tandlæger forinden – og sjovt nok brugte hun alle de rigtige metoder. Hun havde bare ikke skrevet om det på nettet.

Anbefalede plastfyldninger:

Mats Hanson skriver at Z100, Beautifyl, Prodray, Delton frigiver Bisfenol A (BPA), som bl.a. er hormonforstyrende. Samtidigt anbefaler han Filtek Silarone.
Richard van Noort et al støtter Filtek som god, men beskriver at de tre afgav mest af det hormonforstyrende BPA var 1. Clearfil, 2. Esthet X samt 3. Admira
Nicolas Olea tilføjer Charisma til listen over materialer, der afgiver BPA

Metoder til udskiftningen

Flere tandlæger er gode til at beskrive deres måde at udskifte amalgram på. Når du tjekker, hvad din tandlæge gør, så sikr dig, at der ikke kommer noget i din mund eller hals f.eks. med et kofferdam (et klæde, der lægges over). Du skal også sikre dig, at du ikke får kviksølvdampe ind via næsen f.eks. ved at få frisk ilt. Der skal også være god udsugning i lokalet, da kviksølv også kan optages via huden. Nogle anbefaler, at tage kultabletter eller citron i forbindelse med proceduren, da den tager eventuelle rester af kviksølvet med ud af kroppen. Barbara Wren mente dog, at Magnesium Citrate gør det samme.

Hjælp kroppen i forbindelse med udskiftning

Der er nogle gode råd om vitaminer, som man tag 3 uger før udskiftning og 3 uger efter. Disse vitaminer hjælper kroppen med at rense ud. Det er

  • C-vitamin (syreneutral): 500 milligram 3 gange om dagen – fordelt over dagen
  • Selen: 200 mikrogram (2 tabletter á 100 mikrogram) en gang om dagen
  • E-vitamin: 200 miligram (Skal være BIO-E vitamin) en gang om dagen

Husk at lave en langsom optrapning og nedtapning.

Gode links

Denne artikel af Bruce Kyle er blandt de bedste forskningsmæssigt dokumenterede jeg er stødt på. Artikle stammer fra bogen “Sund Skepsis”.
En god samlende side er www.tungmetal.dk, som har mange links videre ud omkring amalgramfyldninger.
Et godt sted at starte læsningen om sølvplomberne er på radiodoktoreren Carsten Vagn-Hansens hjemmeside.
Der findes en forening mod skadeligt dentalmateriale, som har mange gode artikler. Der er også fine artikler på Iom.dk

En analyse kan laves hos Hair-scan, men jeg vil anbefale, at du tage en professionel behandler ind over, da analysen kan være usikker og kan være negativ trods masser af kviksølv i organerne og centralnervesystemet.

Nogle tandlæger og læger har specialiseret sig i afgiftning og udskiftning af amalgramfyldningerne. Prøv at kontakte DSOM for at få deres liste eller se denne diskussionstråd fra “overgangsalderen.net”

Mine tænder

Jeg har valgt at få skiftet til Filtek i hele munden – undtage øverst til venstre, hvor der kommer Diamond Crown i.

Tilføjelse april 2018: Jeg har skiftet tandlæge til en som bor tætter på. Hun bruger ikke Filtek, men istedet primært Herculite samt sekundært EverX og Ceram. Jeg kan kun finde denne ene artikel om Herculite, som skriver at forgiftningsniveauet er langt under grænserne for dette mærke (sammen med Filtek), men artiklen er meget specialiseret og jeg har muligvis misforstået noget.

 

11 responses

  1. BoB siger:

    Hvilke plastfyldninger er gode. De bedste

  2. Kære BoB. Jeg bruger Filtex, da jeg tror at de er bedst. Jeg har kun forholdt mig til de underesøgelser, som jeg beskriver. Men jeg har endnu ikke erfaring med om det holder. De bedste hilsner, Lone

  3. Claus Nørgaard Gravesen siger:

    Tak for en rigtig go’ artikel.

    “Jeg har valgt at få skiftet til Filtek i hele munden – undtagen øverst til venstre, hvor der kommer Diamond Crown i.”

    Hvorfor Diamond Crown det enkelte sted? Og hvad hedder tandlægen, der er så lydhør overfor plast-valg, hvis man må spørge? 🙂

    På forhånd tak for svar.

  4. Tusind tak Claus.

    Jeg kan ikke huske, hvorfor der blev valgt Diamond Crown. Jeg mener, at det var fordi jeg skiftede tandlæge undervejs (fordi den første gik på pension) og den nye tandlæge først fik skaffet Filtek til mit andet besøg.

    Den nye tandlæge er “Tobaksgården” i Horsens.

    De bedste hilsner
    Lone

  5. Claus Nørgaard Gravesen siger:

    Jeg takker mange gange for svar, Lone.

    – og jo, det passer rigtig godt, for “Klinik For Tandsundhed” i Horsens brugte godt nok Diamond Crown indtil sidste år engang. Umiddelbart gik de væk fra det, fordi de syntes, det var for skrøbeligt, så måske skal du have tjekket op på din fyldning med tiden.

    Desværre bruger de i dag kun Clearfil, hvilket jeg selv lidt for uvidende fik udskiftet fire amalgamfyldninger til i efteråret hos netop Tobaksgården, også hvorfor jeg ved lidt om deres materialevalg.

    Vh.

  6. Kære Claus

    Tusind tak for opfølgningen. Det er rigtig godt at vide.
    Især da Clearfil får dårlige anmeldelser fordi det afgiver PBA1.

    Umiddelbart ser det ud til, at jeg skal på jagt efter en ny tandlæge.
    Har du fundet én i området?

    De bedste hilsner
    Lone

  7. Claus Nørgaard Gravesen siger:

    Jeg leder desværre også stadig, men skal nok sige til så snart, der dukker én op.

    Jette Schlütter i Århus bruger også Diamond Crown ved jeg, men jeg kender ikke den videre begrundelse for, hvorfor Tobaksgården mener, det er for skrøbeligt (jeg fravalgte Jette Schlütter pga. mailkorrespondancen, hvor de ikke svarede venligt).

    Susanne Rames i Århus fjerner også amalgamfyldninger på sikker vis, men har lukket for tilgang (og der kender jeg heller ikke plast-valget).

    Så lige nu er mulighederne i området desværre knap så gode.

    Vh.

  8. Kære Claus

    Tusind tak 🙂

    Jeg skriver også igen, hvis jeg finder en god tandlæge 🙂

    De bedste hilsner
    Lone

  9. Claus Nørgaard Gravesen siger:

    Takker Lone. Fortsat go’ dag 🙂

    Vh Claus

  10. Kære Claus

    Så fik jeg taget fat på det med tandlægen. jeg skifter nu til Elisabet Helle i Hasselager/Kolt. Jeg har samtidigt tilføjet følgende på bloggen ovenfor:

    “Jeg har skiftet tandlæge til en som bor tætter på. Hun bruger ikke Filtek, men istedet primært Herculite samt sekundært EverX og Ceram. Jeg kan kun finde denne ene artikel om Herculite, som skriver at forgiftningsniveauet er langt under grænserne for dette mærke (sammen med Filtek), men artiklen er meget specialiseret og jeg har muligvis misforstået noget”

    Jeg håber, at det er et godt valg 🙂

  11. Claus Nørgaard Gravesen siger:

    Mange tak for den hurtige opfølgning, Lone 🙂

    Ved du, om de også fjerner amalgamfyldninger på sikker vis?

    Det er nok også værd at bemærke denne kommentar i Mats Hansons dokument trods alt:
    “Ifølge førende forskere i Danmark, som Ulla Pallesen og Jan Thomsen, handler det ved plastfyldninger om, at plasthærdningslampen passer lige præcis til det plastmateriale, der er valgt.
    Hvis ikke plasten bliver hærdet ordentligt, er der basis for, at der kan undslippe f.eks. bis-A, som optages gennem tænderne, mundslimhinde og via spyt og mad til mave-tarm kanal og dermed videre i kredsløbet.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*