Metoder til selvudvikling


Som beskrevet på siden “Helbred dig selv“, så er forudsætningen for selvhelbredelse at man tør gå ind i selvudvikling. På denne rejse vil man komme til at arbejde med mange hændelser, følelser og overbevisninger.

Skyggearbejdet
Jeg har været meget glad for skyggearbejdet, der lærte mig, at der ikke findes dårlige følelser, som man ikke må have. Alle følelser er en del af dig og du må de er meget velkomne. Der findes ubehagelige følelser, men de er stadigvæk en del af dig. Hvis man arbejder grundigt med disse følelser man komme langt. Læs evt. Debbie Fords bog “Kast lys over skyggen” eller en af hendes andre bøger.

Uhensigtsmæssige tanker
Blandt andre metoder er der “The Work”, som er beskrevet af Byron Katie. Hun arbejder især med uhensigtsmæssige tanker ved at stille følgende spørgsmål:

  1. Er det sandt?
  2. Kan du virkeligt vide, at det er sandt?
  3. Hvordan reagerr du, når du tænker den tanke?
  4. Hvem ville du være uden den tanke?
  5. Prøv at vende tanken om – og find tre eksempler på, hvordan det omvendte er sandt

Uhensigtsmæssige overbevisninger
Det der kaldes Sedonametoden og som er udviklet af Lester Levenson i 1952 arbejder med næsten det samme, men alligevel er der forskel. Han brugte  metoden til en fuldstændig helbredelse af sig selv efter dyb sygdom. Han stiller følgende enkle trin op:

  1. Fokuser på noget du gerne vil af med. Sig velkommen til følelsen og giv den lov til at være der i så stort et omfang du kan
  2. Spørg dig selv om du ville kunne give slip på følelsen? (Fortsæt selvom svaret er “nej”)
  3. Vil du give slip på følelsen? Dvs. vil du helst have følelsen eller vil du helst være fri? (Fortsæt selvom svaret er “nej”)
  4. Hvornår vil du give slip?
  5. Gentag trin 1-4 så ofte det er nødvendigt, til du ikke lægge mærke til denne særlige følelse mere

The journey – Rejsen
Bay Brandon helbredte sig selv for en svulst i maven på størrelse med en fodbold på 6 uger ved hjælp af en selvudviklet metode, som hun kalder rejsen.

Metoden går i princippet ind på at mærke sin sygdom og følelsen bag, og følelsen bag den følelse og følelsen bag den følelse osv. til man når til et sort hul som man lader sig falde i.

Bagefter sætter man sig i tankerne ved et lejrbål, hvor man taler med de implementere personer og tilgiver dem. Læs mere i bogen “Rejsen”, som er udgivet i 2013 på dansk

Andre gode bøger til arbejdet med selvudvikling er:

Marci Shimoff har lavet en meget god bog, som kan tages bid for bid efterhånden som føler for det. Den hedder “Lykkelig uden grund. 7 trin til at blive lykkelig indefra”. Den er fyldt op med et utal af metoder, som alle samme fremmer det gode indre miljø som er nødvendigt for at kunne helbrede dig selv.

Og Caroline Myss’ bog: ophæv tyngdekraften er ikke til at komme uden om, hvis man virkeligt vil i dybden. Den er fantastisk nytænkende.

Kig evt også på Louise Hays nu ældre bog “Helbred dit liv” som har en grundig oversigt over de følelsesmæssige problemer, der kan ligge bag en sygdom.

 

Se også mine andre sider med Metoder til selvhelbredelseGode bøger samt måske mine side om selvhelbredelse og min egen plan og teori 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*