Min overtræningstest – svømning


På min færd mod helbredelse har det gået fremad på det sidste. Min krop har klaret træningen rigtig godt. Efter jeg kom hjem fra træning har jeg haft det skønt modsat tidligere, hvor jeg har været meget træt og har haft ondt i flere dage.

Jeg er ligesom Steffen Rasmussen Raw Food gået på low fat Raw Food. Han skriver:

Jeg har aldrig tidligere restitueret så hurtigt, som jeg har gjort i løbet af disse 30 dage. Det har betydet, at jeg har kunnet træne mere og hårdere, end jeg nogensinde har gjort før, og det er højst sandsynligt skyld i, at jeg har oplevet den store fremgang både på banen og i de fysiske test

Dette citat fik mig til at tænke at min ovennævnte fremgang kunne skyldes at jeg er blevet bedre til at restituere. Derfor skal jeg måske lytte til min krop, når den skreg på mere træning.

Jeg lavede derfor en test lørdag, hvor jeg i svømmehallen udfordrede min krop ved at svømme 100 m om formiddagen og 100 meter om eftermiddagen. Dette var en stor udfordring, da jeg aldrig har gjort det før og det kostede mig også en lur på en time på en solvogn imellem de to svømmeture.

Efter anden svømmetur rystede mine muskler af udmattelse og det var klart en alt for hård overtræning, hvilket nok skyldtes at jeg dagen før gik over 4 km (også langt over min normale formåen) og jeg gik hårdt til den til ridning dagen før igen.

Vi kørte trætte hjem og jeg havde det som i gamle dage. Jeg sov i en time og min krop gjorde ondt. Men efter lidt ekstra frugt, snackpeber og en salat til aftensmad var jeg på banen igen. Det var meget underligt. Det der gjorde mest ondt var min balle, efter et fald på det glatte gulv. Mine muskler var bare jævnt ømme. Men da jeg vågnede dagen efter var musklerne stive og ømme. Det var bestemt ikke dagen til de store udfoldelser.

Så nu er min teori, at jeg inden jeg gik i gang med alt dette med selvhelbredelse lavede jeg en overtræning, hver gang jeg trænede.
Men nu – efter – er jeg begyndt at give min krop gode vilkår for er det ikke meningen, at jeg skal overtræne, da jeg presser min krop for meget.

Jeg skal istedet nyde, at jeg nu kan træne på en god måde, og at jeg har det skønt efter træningen.

Men konklusionen er, at jeg godt kan begynde at træne lidt mere eller give lidt mere af mig selv i træningen. Det er bare så skønt!

NB:

For senere reference tog jeg tid på min baner om eftermiddagen. Dvs. da kroppen var træt inden jeg gik i gang. Jeg svømmede en bane bryst, en ryg, en crawl og en rygcrawl.

Bryst og ryg svømning lå på ca. 55 sek for en banen på 25 m.
Crawl og rygcrawl lå på ca. 45 sek. for en banen på 25 m.

Dette håber jeg at få op med tiden

 

Category: Træning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*