Ny metode til at helbrede sig selv


Jeg har på det seneste koncentreret mig meget om den fysiske side af min helbredelse sammen med kosten og vitaminerne.

Hele den mentale del gled langsomt ud i takt med, at jeg fik mere og mere arbejde. Dette skete til trods for, at jeg véd hvor vigtigt den mentale side er under en helbredelse.

Heldigvis blev jeg tvunget tilbage til meditationerne i forbindelse med en usædvanlig hård arbejdsperiode.

I den forbindelse nåede jeg frem til en ny konklusion, som jeg ikke har set før – selvom den kan udledes af al det materiale jeg har læst.

Teorien bag den nye metode

Bruce Lipton bygger sin bog på hans undersøgelser af cellers udvikling i petriskåle. Hans konklusion er, at det er “mediet” i skålen, som er afgørende for cellens udvikling. Hvis mediet er af dårlig kvalitet krymper cellen sig sammen og fungerer ikke, mens cellen vil blomstre i det rette næringsrige medie.

Jeg har længe arbejdet ud fra den teori ved at fodre min krop med det rigtige mad i god kvalitet – og det virker helt klart.

Det var dog da jeg for igen, igen stødte på doktor Masuro Emotos smukke billeder af vandkrystaller, der var blevet påvirket af forskellige tanker, at det gik op mig at det er igennem vandet i vores krop vi kan påvirke vores celler til at blomstre istedet for at krympe sammen.

Menneskers indeholder nemlig 80% vand. Vandet er mediet i vores petriskål. Hvis vandet i kroppen er dårligt har cellerne sværere ved at vokse end hvis vandet har det godt.

Jeg læste engang om en kvinde, der havde helbredt sig selv ved hver dag at tage et timelangt bad i badkar, hvor hun vedblev med at sige “Jeg elsker dig”.

Kvinden jeg fortalte om har uden at være bevidst om det brugt M. Emotos metoder. Hun har derfor forbedret indholdet i sin petriskål og derfor helbredt sig selv.

Det er et af de mange metoder som jeg ikke har afprøvet, men nu er det på tide. For umiddelbart lyder det som vejen frem. Hvis vores krop har det godt vil vores celler også have det godt og reparere de ting, som skal repareres.

Den nye metode

Hvordan gør man det så?

Emoto påvirkede vand i forskellige petriskåle ved enten at sige enten pæne ord eller tanker til dem mange, mange gange. Nogle af skålene klistrede han et markat med ordet eller tanken på. Alle med samme effekt. Derefter puttede han skålene i fryseren og når de blev taget ud tog han et billede af iskrystallerne indenfor de første 30 sekunder

Skåle der havde modtaget positive tanker og ord fik nogle utroligt smukke iskrystaller, mens skåle, som havde modtaget negative ord og tanker blev utroligt grimme

Dermed handler det om, at sige pæne ting til sig selv og det man spiser – mange gange. Dermed forbedrer man vandet i kroppen og dermed cellernes mulighed for at blomstre.

Som jeg ser det er det samme princip, som når jeg arbejder med underbevistheden.

Forskellen er her, at doktor M. Emoto har fundet ud af at de bedste ord er kærlighed og taknemmelighed.

Så start med “Jeg elsker dig” eller “Jeg er taknemmelig”

 

Category: Udenfor kategori

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*