Om at støde ind i væggene – på den gode måde


Et af tegnene på fremgang på min vej mod helbredelse er at jeg er begyndt at støde in i væggene, når jeg går rundt om sengen i mørket.

Jeg kan godt lide mørket om natten, da jeg så ikke bliver så vågen pga. Lyset.

Derfor ved jeg præcis hvor mange skridt jeg skal tage på hvert led rundt om sengen i mørket.

Det kører på rygraden og det er som at gå i søvne.

Derfor blev jeg også helt overrasket første gang jeg bragede direkte ind i væggen .

Næste gang var præcis det samme og tredje gang måtte jeg erkende at jeg var begyndt at tage længere skridt.

En skøn erkendedelse, som jeg stadigvæk fejrer.

Alt sammen fordi jeg fik følelsen af at sætte af på trapper. Fordi jeg har fastholdt denne følelse at at “skubbe jorden” væk når jeg gik.

Fordi jeg elsker følelsen af “afsæt”. Af at mærke mig selv. Fordi jeg har jagtet følelsen og gjort fanget den, hver gang de var en mulighed.

Og nu har jeg resultatet helt konkret i form af at jeg tager længere skridt.
Vidunderligt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*