Raske mavemuskler?


I 2010 deltog jeg i en stor undersøgelse om Kogenit Myopathi ved at deltage i nogle fysiske test.

Disse tests blev gentaget den 22. juni 2017 i forbindelse med et nyt forskningsprojekt.

Jeg var meget spændt på resultatet, da den første test er lavet inden jeg gik i gang med at helbrede mig selv.
Testen blev lavet dengang jeg sov efter den mindske fysiske udfoldelse og havde ondt i flere dage efter.
Dengang da det at vaske tøj var lig med en træningsgang og jeg knap kunne gå 400 meter.

Lige siden har jeg fået det bedre og bedre på alle de områder jeg arbejder med.
Men jeg var spændt på om det kunne ses i deres test.

Ville det f.eks. kunne ses i deres test, at jeg nu kan stå op og tage en sok på istedet for at sidde ned? At jeg kan gå længere? At jeg ikke bliver så træt længere (trods at det stadigvæk er et fokusområde), at jeg selv føler at jeg bedre kan være med? Ville det kunne ses at jeg føler, at jeg har mere energi osv.?

Testresultaterne

Testen viste status quo på mange områder, men også fremgang på nogle få områder.

Det lyder ikke af meget, men for mig er det meget stort.
I hele mit liv har jeg kun hørt ordene status quo eller “tilbagegang” – ikke “fremgang”.
– Og jeg er blevet testet siden jeg var 8 år gammel.

Der var tegn på, at dette ville ske, da min fysioterapeut de sidste par år også har skrevet i mine papirer, at der er fremgang.
Men hun tester jo ikke direkte på musklerne.

Men nu er musklerne blevet testet.

Hende der testede mig sagde, at resultaterne var bedre som så.
Eftersom min mor, som havde samme genfejl, sad i en kørestol, da hun var et år ældre end mig, ville man med god grund kunne forvente samme nedadgående udvikling for mig.
Dermed ville en “Status quo” udvikling i sig selv have været et super resultat.
Men da jeg på nogle punkter endda viser fremgang er det helt fantastisk.

Hun var faktisk også meget interesseret i den energi som jeg udstrålede i forhold til sidste test og spurgte ind til, hvordan jeg var nået dertil.

Det mentale resultat

Jeg er meget bevidst om, hvad man gør når man påvirker hjernen. Jeg har derfor valgt at fokuserer på alle de bedste resultater i undersøgelse.

Jeg bruger disse resultater til at vise mig selv, at den store indsats jeg gør næsten hver eneste time på dagen – faktisk gør en forskel.
Jeg bruger dem også til at vise mig selv, at det kan lade sig gøre – at det jeg gør virker.

Konkrete resultater

De resultater jeg fokuserer er:

  • Jeg opdagede, at jeg kunne gå på tæer. Ikke som de raske. Men jeg kunne hæve mig op på tæer og holde mig deroppe. Foden faldt ikke sammen under kroppens vægt, som jeg har været vant til siden jeg var barn. Det var stort. meget stort.
  • Jeg fandt også ud af, at jeg kan hoppe på et ben. Det var også stort, da jeg slet ikke har kunnet hoppe før. Og så kunne jeg nu gøre det på et ben. Det var fantastisk. Det var ikke højt. Jeg lettede faktisk kun lige over gulvet. Men jeg “kunne”. Det var helt fantastisk.
  • Mit løb var ikke så ringe som forventet

Raske mavemuskler

Der blev også udført direkte muskeltests og det var her, at den store besked kom.

Hun testede mine mavemuskler til at være raske!
Ingen af de andre muskler kunne teste til at være raske.

Men mine mavemuskler mente hun var lige så stærke som en rask person i min størrelse og alder.

JUBIIIIIIIIIII

Det er første konkrete bevis på, at jeg er på rettet vej.

Jeg havde troet, at alle musklerne ville blive raske på én gang.

Men det giver logik, at det bliver et muskelområde af gangen, som gøres rask.

Det er jo min teori, at jeg skal skaffe energioverskud, således at kroppen kan helbrede sig selv.
Hvis kroppen har begrænset energi til at helbrede med, vil den altid beskytte de indre organer først.

Det er det samme som, når vi fryser, hvor kroppen trækker blodet ind til kropskernen for at beskytte den og istedet lader fingre og tæer fryse. Det er nemlig ikke nært så slemt at miste en tå som at hjertet holder op med at slå.

Derfor giver det logik, at kroppen har valgt at lave raske mavemuskler først, da de beskytter kropskernen.

Jeg er spændt på, hvad der bliver det næste muskelområde.

Lige nu fejrer jeg i hvert fald at jeg har raske mavemuskler

JUBIIIIIIIIIII!

Fremadrettet

Testen tog næsten 3 timer og var meget grundig.

Bagefter blev jeg faktisk nødt til at holde en lille træningspause, da mine akillesscener var helt ødelagte bagefter pga. belastningen.

En af de gode ting jeg fik med derfra, var mit næste fysiske indsatsområde.

Hun fortalte mig nemlig, at jeg ville afhjælpe fejlstillingerne i min krop, hvis jeg kunne få mine fodled til at bøje mere end 90 grader.
Dvs. en stor indsats i forhold til mine fødder kunne hjælpe kroppen længere oppe.

Så det vil jeg arbejde med.

Category: Udenfor kategori

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*