Sådan ændrer du dine overbevisninger


I indlægget sådan finder du dine overbevisninger og sådan formulerer du nye overbevisninger beskriver jeg hvorledes du får startet på arbejdet med dine overbevisninger.

Det er vigtigt, at du er grundig med dette arbejde, da det er grundlaget for hvem du bliver (gerne vil være) fremover. Arbejdet må gerne tage flere måneder.

Når du er færdig med dine sætninger laver du to kolonner på et ark. Den første kolonne skal indeholde dine sætningerne. I den anden kolonne skriver du, hvordan sætningen får dig til at føle dig. Gør det dig glad, begejstret, rolig eller lign.?

Når du er færdig skal dette indtales sætningerne på en fil, som du bagefter skal lytte til hver dag. Det er ligegyldigt, hvor lang filen bliver, men pas på med at gøre den for lang. Personlig er jeg glad for en halv time.

Jeg plejer at optage i programmet Audacity, som er et rigtig godt gratis program, som også er let at bruge.

Vælg gerne et stykke beroligende musik som baggrund. Hent den f.eks. fra en CD med meditation på, som du har købt (Talen kan fjernes i Audacity)

Inden du går i gang med optagelse, skal du skrive en færdig tekst, som skal indeholde følgende:

1. En beroligende del på ca. 5-10 min. Her beder du dig selv slappe af og trække vejret dybt.
F.eks.: “Læg eller sæt dig nu godt til rette. Slap af i hele kroppen. Træk vejret dybt og ånd langsomt ud. Træk vejret dybt en gang til og ånd langsom ud. Mærk at kroppen slapper mere af. Mærk, hvor afslappet dine øje er. Lad den afslappende følelse fra øjene brede sig til kinderne, panden, ørene, næsen og hagen. Slap af i hele kroppen. Lad den afslappende følelse fra øjene brede sig til hovedet og halsen. Træk vejret dybt. Lad den afslappende følelse brede sig fra hovedet ned i brystet og på ryggen. Lad den brede sig ud i armene og helt ud i de 10 fingre” OSV – helt ned til tæerne.

2. En del med dine sætninger (affirmationer), hvor du efter hver sætning fortæller, hvordan det får dig til at føle dig.
F.eks.: “Du har valgt følgende sætninger. “Du er rask” “du er rask”. Det giver dig en fantastisk følelse. Du er så glad”. Fortsæt herefter med resten af dine sætninger og følelserne, der hører med.

3.  En afslutning, hvor du vågner op.
F.eks.: “Du skal ny til at vågne op. Mærk langsomt, hvor du bliver mere frisk. Åbn øjene og mærk den skønne følelse i kroppen. Bliv liggende lidt og nyd det” etc.

Optag teksten.
Husk at lave gode og lange pauser mellem hver sætning. Det gøres lettest ved at du trækker vejret dybt inden du starter på næste sætning.

Lyt til din optagelse hver dag. Du skal op på mange gange for virkeligt at få ændret noget i underbevidstheden 🙂

 

 

Category: Affirmationer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*