Sådan vil jeg få flere muskler


På min vej mod helbredelse koncentrerer jeg mig i øjeblikket om at styrke mine muskler. I sidste uge talte jeg med en ekspert, hvilket inspirerede mig til at læse i en grundbog om træning af de forskellige muskeltyper.

Heri fandt jeg ud af, at det er mulig at få større muskelmasse ved at skabe flere type2 fibre igennem styrketræning. Hård styrketræning stimulerer nemlig musklerne til at danne ekstra myofribriller, således at musklen bliver større og stærkere (Se bogen: Kroppen i fokus af Kirsten Hede og P. Paludan-Müller, s.97). Det fortalte jeg med glæde eksperten idag.

Han havde også været på jagt efter løsninger. Desværre findes der ingen videnskabelige artikler om træning af min sygdom (CNM), men han havde alligevel fået en del ud af læsningen.

Han var sikker på at styrketræning kunne løse problemet med de små nerveender. Han var dog i tvivl om, hvordan muskelcellen vil reagere på det, da der intet forskning er omkring det.

Han finder det interessant, at der ikke myofribiller omkring den centrale kerne. Spørgsmålet er om det vil forsvinde, når jeg træner hårdt.

Han var også sikker på, at styrketræning vil styrke mine type1 fibre og hans bedst bud på forbedring af muskelstyrken var at forbedre type1 fibrenes styrke. I hans øjne er det svært at lave nye type2 fibre.

Han mener, at man bedst styrker type1 fibrene ved mange gentagelser af en øvelse, hvorimod styrketræning er træning til musklen er træt. Ved styrketræning er det typisk type2 fibre, at man giver styrke, men dem har jeg kun 3% af. Så hans bud var fokus på at forbedre type1 fibrene.

Derudover gjorde han opmærksom på, at det er vigtigt at starte langsomt op med styrketræningen. Den første måned skal man kun gå ca. 2/3 af hvad man max. kan yde. Så undgår man skader.

Han fortalte også at årsagen til at mit dårlige knæ blev bedre ved svømning var, at det blev bevæget uden at den havde kroppens vægt på.

Slutteligt havde han en spændende oplysning om, at musklerne havde brug for affaldsstofferne. Det skyldes, at kroppen vil bygge flere muskler for at kunne slippe af med affaldsstofferne.

Vi lavede en plan sammen, som jeg vil gå igennem med min fysioterapeut.

Opsumering

    1. Jeg mener, at jeg kan skabe flere type2 muskelfibre og dermed forbedre min fordeling mellem type1 (97%) og type2 (3%) fibre. Dette vil jeg gøre med styrketræning.
    2. Jeg mener, at jeg kan genskabe de myofribriller, som mangler omkring mine centrale kerne.
    3. Eksperten er helt overbevist om, at vi kan forbedre mine nerveendepladers størrelse og signalstyrke til musklerne ved at lave styrketræning.  Det betyder, at det er mine Type1 fibre som jeg skal træning. Dvs. jeg skal træne mine udholdenshedsfibre til at få mere styrke.
    4. Eksperten på træning mener, at jeg bør forbedre min Type1 fibres styrke gennem mange gentagelser af øvelserne.

Min teori

Jeg vælger at forstå det således, at jeg vil bruge styrketræning til at bygge raske myofribriller ud fra mit fars raske gen. Dette sker ud fra en antagelse om, at jeg efter mange års arbejde med underbevidstheden allerede nu bruger min fars raske gen til at bygge muskler med, hvilket bla. ses af den store fremgang.

Samtidigt vil den forberede kontakt mellem mine nerveendeplader og musklerne, (som skal trænes op i dette forløb med muskeltræning) gøer at færre og færre kerne sidder i vejen i centrum af mine muskelceller. Dermed kommer musklerne til at virke bedre. Hvilket vel allerede ses nu.

Når jeg bygger disse nye myofribriller (=større og stærkere muskler) ved hjælp af styrketræning vil de udfylde de tomme område omkring de centrale kerne og der, hvor kernene tidligere lå i vejen.

Dvs. min tanke er, at styrketræning og gentagelsestræning er vejen frem for at få mere gang i styrken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*