Snydt af egne overbevisninger


I mit arbejde for at helbrede mig selv har jeg indset, hvor afgørende det er, at jeg får arbejdet med min automatiserede overbevisninger.

Alligevel gik det pludselig op for mig, at jeg helt havde glemt dette arbejde.
Istedet havde jeg travlt med træning, mad- og vitaminplaner, som naturligt hang sammen og påvirkede hinanden.

Jeg har før hørt at mit undrrbevidsthed vil gøre alt for at undgå ændringer. Det er fordi, at det kendte er trygt, mens det ukendte er utrygt.
Og det er det underbevidstes opgave at beskytte os mod udefrakommende fare, så som nye og ukendte overbevisninger.

Derfor tror jeg, at min underbevidsthed har spillet mig et pus og har ændret mit fokus væk fra det mest skræmmende til noget mindre skræmmende – og dermed har jeg “glemt” arbejdet med overbevisningerne.

Jeg oplevede noget tilsvarende her til aften, hvor jeg arbejdede med mine overbevisninger i tredje fase af forløbet. Jeg har haft en drøm om, at jeg skulle fjerne “Stenen i mit hjerte”, og da “stenen” symboliserer “angst, samvittighed, skyld og sorg” skrev jeg disse ord op på min seddel over overbevisninger, som jeg gerne vil omformulerer. Straks mente min underbevidsthed, at jeg skulle tjekke min mail. Dette er en overspringshandling og jeg var fuldt bevidst om det. Alligevel tjekkede jeg min mail….

Derefter gik jeg ind på bloggen for at opdatere dette indlæg med endnu et eksempel. Det var jo vigtigt at få det skrevet ned.

Og først nu, mens jeg skriver det, går det op for mig, at det er endnu en overspringshandling, som fjerner mig fra at arbejdet med “stenen i hjertet”. Min opgave idag er at skrive de positive omformuleringer, som jeg vil have istedet.

Det er tydeligt, at min krop og underbevidsthed gør stor modstand mod, at jeg skal arbejdede med de fire begreber: angst, samvittighed, skyld og sorg. Det var en utrolig stærkt følelse at tjekke mail, selvom jeg vidste, at dette var en overspringshandling. Og nu, hvor jeg skriver blogindlægget var det noget at en øjenåbner, at se, hvorledes de automatiserede tanker i underbevistheden kan fjerne én fra det område, som kan hjælpe én.

Samtidig må jeg sige, at det er et klart tegn om, hvilken retning jeg skal gå, i forhold til hvilke overbevisninger jeg skal have ændret.
Det er også et klart tegn i forhold til, at jeg i arbejdet med overbevisninger har fat i noget, der kan ændre den eksisterende situation (Det trygge = Jeg er syg) til noget bedre (Det utrygge = jeg er rask)

Det er som om, at jeg gør det underbevistheden ønsker at jeg gør, men mine øjne ser noget andet.

Dette kan illustreres med  historien om kaptajnes, som i mørket ser et lys midt på hans sejlrute. Han beder over radioen “lyset” om at flytte sig, men får besked på, at det ikke kan lade sig gøre. Han bliver derfor stædig og holder fast i sin kurs indtil han over radioen får følgende besked: “Kaptajn – vi er et fyrtårn”.

Kaptajnen ser det han forventer at se – nemlig at lyset er et skib. Men i praksis er det noget helt andet – nemlig et fyrtårn.

Denne historie er lidt det samme. Jeg forventer, at selvfølgelig er min underbevidsthed med på at helbrede mig, men i praksis er den det slet ikke (Fordi det er utrygt). Og i 95% af mine handlinger vil jeg være ubevist om, at min underbevisthed automatisk gør nogle ting, som ikke leder til min helbredelse.

Derfor er det centralt, at jeg begynder at “se”, hvad det er jeg virkeligt gør. Dvs. Jeg ser noget helt anden end virkeligheden. Især er det vigtigt, at jeg fokuserer på de områder som jeg opdager, at underbevidstheden modarbejder. F.eks. ovennævnte historie med at min underbevisthed trækker mig væk fra arbejdet med overbevisningerne. For det er her jeg skal sætte ind. Det er der der er brug for at ske en forandring, da det er her, at min underbevisthed og min bevidsthed ikke er enige. Og som tidligere beskrivet, så er det nødvendigt at mine underbevisthed og min bevisthed er enige –  for at jeg kan blive helbredt 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*