Status feb 2018


Sådan føles det at komme i bund.

Jeg har haft en meget stresset periode på arbejde de sidste 3 mdr.

Derfor har jeg droppet 3 gange træningen om ugen og havde kun 1 tilbage.

Samtidigt droppede jeg en stor  del af mine vitaminpiller, da maven ikke kunne holde til arginin i pulverform.

Alt sammen noget, som har gjort mig meget træt – og noget som har kostet mit helbred.

Min trappegang er kraftigt forværret og jeg har nu meget svært ved at slæbe mig op af trapperne. Jeg har en betydeligt dårligere balance, hvor jeg let falder bagud på hælene. Og så går jeg meget langsommere.

Kroppen har reageret kraftigt på stressen med fx. stærke smerter i musklerne. Derudover mærker jeg spændinger indvendigt i hænder og fødder, som giver smerter, når jeg bruger dem.

Min osteropat fik strukket en nerve ud, hvilket resulterede i at en række spændinger i underbenet løsnede sig og jeg begyndte at gå mere korrekt på min højre fod. Desværre resulterede det i en overbelastning af hælen.

Jeg har på intet tidspunkt været så dårlig fysisk, som nu..

Men heldigvis er det kun 2,5 mdr. det har stået på
Og heldigvis ved jeg, hvordan jeg skal komme tilbage igen på sporet.

Jeg er i gang med at genintroducere alle mine vitaminer og træningen. Det kommer til at tage tid, da det skal ske langsomt for at kroppen kan følge med. Derudover er jeg igen begyndt at meditere.

Jeg har tilføjet jern, hørfrøolie samt havtorn/omega7 til de normale piller (multi, magnesium, B-vitamin samt de 3 som har været med i dec/jan – Krom, selen og D-vitamin) og jeg har taget argining samt kreatinin tilbage på planen. Det er rigtig mange piller, men det virker for mig.

Derudover overvejer jeg en helbredelsesrejse til efteråret.

 

Category: Udenfor kategori

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*