Blog Archives


På min vej mod helbredelse skifter min interesse mellem de tre vigtigst ting

  • Mad
  • Motion
  • Mentalt

På de sidste har fokus været på motion, hvilket også har givet en dyb indsigt i min sygdom samt musklernes funktion sammen med nerverne

Her vil jeg tage fat på 2 ting, som jeg har puslet med – og som jeg måske har fundet løsningen på.

Ilt og Type1 samt Type2 muskel    fibre

Den første overvejelse drejer sig om, hvad mine Type1 muskelfibre har brug for, så de kan virke bedre.

Min nye fysioterapeut, som tager sig af El-terapien fortalt, at forskellen på Type1 fibre og Type2 fibre er, at Type2 fibre ikke behøver ilt for at fungere. Type2 kan bruge glukosen direkte – uden ilt.

Men da jeg kun har 3% forstørrede Type2 fibre er jeg fuld af Type1 fibre som alle skal have ilt for at kunne fungere optimalt.
Det er blandt andet derfor, at jeg kan have svært ved at sætte fart på hurtigt bevægelser, da iltomsætningen først skal i gang.

Målet for mig er derfor at få så god en iltomsætning som muligt. Ilten skal komme lettere rundt i kroppen. Det gør jeg bl.a. med konditionstræning, så som svømning.

Hvordan startes energiproduktionen i cellen

Den anden overvejelse drejers sig om, hvordan jeg får gang i min energiproduktion i selve muskelcellen.

For et stykke tid siden fik jeg gennem studium af min muskelbiopsi indsigt i, at jeg både har mitokondriske enzymer samt glukose inde i cellen. Begge vigtige dele for at lave energi.

Det ser dog ikke ud til at de alle bliver ikke brugt til energiproduktionen (ATP), da de ophobes i cellen.
Derfor har jeg været på jagt efter, hvorledes jeg får gang i denne energi omsætning.

Idag faldt jeg over løsningen på begge problemer  ved et tilfælde

Q10 og ilten

Det skete, da jeg så denne video på Youtube, som fortalte, at jeg kan støtte mine nervers kontakt med musklerne ved at spise antioxidanter.
Jeg læste derfor om Q10s funktion.

Q10 er en antioxidant, som jeg ofte er blevet anbefalet uden at jeg har taget det seriøst til mig. Flere målinger viser også, at jeg i mit daglige indtag mangler antioxidanter.

Det viste sig, at

Q10 er en del af elektrontransportkæden og deltager i cellens aerobe respiration, idet det genererer energi i form af ATP.
95 % af menneskets energi bliver omsat på denne måde.

Det betyder, at Q10 er en del af cellens iltomsætning og samtidigt laver den energi i form af ATP.

Konklusion om ilten

Ved at tage Q10 kan jeg både løse problemet med at få mere ilt ind i cellen samt få sat gang i min energiproduktion (ATP).

Det er bestemt noget, som skal afprøves.

Jeg er af den holdning, at man ikke løser noget med en pille alene. Derfor forsætter jeg naturligvis også med alt det andet jeg gør.
Det nye er bare, at Q10 eller antioxidanter kan løse hele to af mine problemer.

  1. Den kan sætte gang i min energiproduktion i cellen
  2. Den kan få mere ilt ind i mine muskler.

Begge noget, som jeg virkeligt har brug for