Blog Archives

Tung eller let – Om el-terapi 2


På min færd mod helbredelse har jeg kastet mig over el-terapien.

Første gang var fantastisk og anden gang endnu bedre.

Anden gang var i onsdags. Her tilpassede vi terapien efter erfaringerne fra første gang, som var alt for hård.
Derfor fik jeg ikke kun el-terapi på underbenene, men også på lårene – på for og bagsiden.

Mængden af terapi var helt perfekt. Jeg var øm bagefter, men det var ikke slemt.

Det bedste ved det hele var dagen efter, hvor jeg var til ridning.
Først gang efter 2 ugers juleferie og alligevel gik det let som en leg.

Jeg lagde især mærke til det i trav, hvor jeg altid kæmper for at rejse mig i sadlen og sætte mig kontrolleret igen.
Det er tungt og hårdt arbejde, som normalt kræver meget koncentration.

Men denne gang – dagen efter el-terapien gik det let som en leg.
Jeg hævede mig let som ingenting. Det skete bare. Jeg behøvede ikke koncentrere mig om at bruge musklerne.
Jeg gjorde det bare.

Det er nu anden gang, at jeg føler denne lethed.
Dette er en lethed, som raske tager for givet – men som er helt speciel for mig.

Verden plejer at være tung for mig – og nu har jeg pludselig mærket denne fantastiske lethed, der kan være i at bruge kroppen.
Det er TOTALT vidunderligt.
Jeg elsker det.

Jeg reviderer derfor mit syn på, hvad der skal for at klare min sygdom. Det er nemlig ikke kun:

  1. Mad
  2. Mentalitet
  3. Motion

For mig er det også fokus på at få kontakt mellem mine nerver og musklerne. Derfor er der ved Centro Nucleær Myopathi også sidste punkt:

4. Muskelkontakt med nerve-endepladerne