Blog Archives

Rørsukker eller raffineret sukker


På min færd mod helbredelse har jeg undret mig over, at raffineret sukker tilsættes til fordel for rørsukker i opskrifterne. Ideen skulle være, at rørsukker er mindre bearbejdet end raffineret sukker. Men hvad er egentlig forskellen på de to typer sukker?

Da jeg er så heldig at have en svigerfar, som har brugt en del af sit arbejdsliv med at lave maskiner til Daniscos sukkerproduktion i Assens bad jeg ham om et lille foredrag. Det viste sig, at han også havde været med til at lave rørsukkerfabrikker i Vietnam, så han var godt inde i sagerne.

Helbred dig selv, raffineret sukker eller rørsukker, om sukkerproduktion

Her er bogen, som jeg fik med hjem om sukkerproduktion. Billederne på denne side er taget herfra

Fortællingen om sukker

Raffineret sukker er lavet på sukkerroer, mens rørsukker er lavet på sukkerrør.
De gennemgår præcis den samme proces i produktionen – undtage i de sidste led.
(Altså  bortset fra, at det ved rørsukker er sukkerrør, som hugges i stykker i starten, mens det ved raffineret sukker er sukkerrorer, som hugges i stykker i starten).

Begge gennemgår en meget grundig proces med mange forskellige behandlinger.
I princippet kan det inddeles i ca. 12 processer fordelt over ankomst, rengøring, hakning, kogning ved 72 grader, tilsætning af kalk for at fjerne de stoffer, som ikke er sukker, fem gange saftrensning (kogning ved 85 grader) for at fjerne kalken som nu indeholder “ikke-sukker”-stofferne.produktion af sukkerkrystaller (med flormelis) samt adskillelse af sukker og sirup samt pakning. Restprodukterne sælges som foder til landbruget.

For at illustrere, at det ikke er så simpelt, som netop beskrevet er her et par billede af hele den første proces med ankomst og rengøring. Billederne stammer fra s. 54 i bogen

Helbred dig selv, Sukkerroers ankomst

Helbred dig selv, Sukkerroernes første vask

Helbred dig selv, Sukkerroers første vask

Hvad var så forskellen?

Hele forskellen ligger i den sidste proces, hvor sukkerkrystallerne skilles fra den tiloversblevne sirup.

Ved rørsukkerproduktionen får sukkerkrystallerne lov til at blive i siruppen, hvorfor de får den mørkere farve.
Ved raffineret sukker skilles siruppen fra sukkerkrystallerne, som er hvide.

Sukker er som udgangspunkt hvidt.
Der er intet gjort for at blege sukkeret.

F.eks. skyldes den brune farve i Brun Farin, at der tilsættes ølkulør i en, faktisk ret svær, proces, som laves med det eneste formål at give den gode smag.

Konklusion

Sukkerprocesen er lang og man er nødt til at forarbejde sukkerroerne for at få sukkeret ud. I den lange proces er det kun det allersidste led, som som rørsukker ikke gennemgår.
Det betyder, at rørsukker også er et meget bearbejdet produkt – ligesom alle andre former for sukker.

Sukker skal vælges ud fra den smagen.
Dvs. alle typer af sukker kan bruges i opskrifterne.
Det er smagen, som gør forskellen.

Hvis man ønsker at bruge så u-forarbejdet mad, som muligt, så skal du finde andre sødemidler end rørsukker.
Dadler er f.eks. et rigtig godt valg.