Blog Archives

Stol på dig selv


En vidunderlig kvinde fortalte mig i onsdags, at hun ved at lytte til sin krop var nået frem til det samme om at helbrede sig selv, som jeg havde læst mig til om træning og ernæring i Barbara Wrens bøger.

Ved at lytte til sin krop fjerner hun daglige smerter og opretholder et normalt liv på lige vilkår med os andre.

Det kunne jeg også have gjort, men jeg gjorde det ikke. Jeg lyttede ikke til mig selv – men fandt heldigvis andre dygtige mennesker som jeg har fulgt med held.

Ikke desto mindre er denne lærdom vigtig. Min krop skal nok fortælle mig, hvad jeg har brug for. Jeg skal bare lytte.

Barbara Wren gør også opmærksom på at vi skal leve i overensstemmelse med naturen.

Der er langt mere god energi i mad plukke direkte fra haven end “død” mad som har været en uge undervejs til dit køleskab.  Du kender det fra din barndom, hvor jordbær eller ærter plukket direkte fra planten smagte allerbedst.

Barbara Wren taler om meget mere end om maden, når hun taler om naturlig ernæring. Det drejer sig også om at sanse og nyde naturen. At glædes.

Navajo indianerne mener at energien blæses rundt med vinden. At energien fra jorden, planter, vandet osv. Er til os og det er op til os at tage imod gaven.

Jeg er i gang med at læse et par bøger, der arbejder med hvorledes vi er forbundet energimæssigt. En af dem mener, at vi som samfund er låst fast i retlinet holdninger, men at verden er meget mere sanselig end det  – og det mangler vi at anerkende.

Så pointen med dette indlæg er at vi skal blive bedre til at lytte til os selv. Vi skal også til at bruge alle sanserne i forhold til verden omkring os. Vi skal nyde, glædes,  mærke, lytte, se, høre, føle, smage osv. Og tage imod den positive energi.

For når vi mærker det hele bliver vi også bedre til at følge flowet i vores helbredelse og stole på, at vores krop kender den rigtige vej

Superkids og så mig


På min vej mod helbredelse er jeg begyndt at studerede, hvad de raske gør.

F.eks. har jeg altid lært at min krop ikke må gøre ondt og derfor skal jeg altid slappe af.

Det er nu gået op for mig, at aktive sportsudøvere altid har ondt i kroppen. Det er en del af at blive trænet op.
Når de så bagefter slapper af, kommer der nye muskler.

Det er altså ikke forbudt at have smerter – det er kun forbudt at overtræne
– og jeg får større og større grænse jo mere jeg træner.

Men hvad har dette så at gøre med Superkids?

Svaret er enkelt, idet jeg også har en masse at lære af dem.

Vi var til deres fantastiske forestilling i Århus i august 15.
Her talte vi med en af de ældre Superkids omkring vores datter, som ønsker at lave en flik-flak.
Hun kan den første del af vejen, men kommer ikke den sidste.

Svaret var, at det ikke kan gøres med styrke alene. Pointen er, at få masser af fart på.

Et godt råd til min datter.
Men også et godt råd til mig!

For jeg bilder mig ind, at jeg skal kunne gå på trapper uden fart på. At jeg skal kunne hæve mig op helt af mig selv.
Men nu, hvor jeg er ved at lære at gå på trapper, er der jo en fordel i at få masser af fart på.

En anden ting jeg fik ud af Superkids forestillen var at studerede børnene på scenen.
De kunne nemlig ikke stå stille, når de ventede.

Tit stod de og hoppede på stedet.
Sådan drømmer jeg også om at kunne hoppe.
Let og elegant på fødderne på stedet.Gid det var mig.

Det vigtige i denne historie, er billedet jeg har i hovedet.
Det er nemlig vigtigt, at jeg kan forestille mig hvordan jeg gerne vil være.

Og når jeg nu drømmer om at kunne hoppe på et almindeligt gulv (som Superkidsene), så skaber billedet af dem, og følelsen af deres energi noget i mig, der får mig selv til at se mig selv og føle mig selv som disse lette, fjedrende og elegant hoppende Superkids.
– og det billede og den følelse har min underbevidsthed brug for, når den skal gøre det samme for mig 🙂