Blog Archives

Hvor hurtigt fornyer kroppen sig?


I min jagt for at helbrede mig selv har jeg læst mange selvhelbredelsesbøger
Virkeligt mange.

Flere fortæller historien om, hvorledes vores celler skiftes ud hele tiden. F.eks. dør en hudcelle efter tre dage og erstattes af en ny.
Det betyder, at selvom vi opfatter os selv som værende den samme person, så er vi faktisk en helt anden end den vi var for syv år siden.

De fleste bøger bringer de samle eksempler om udskiftningstider, men ingen har skrevet noget om, hvor hurtigt muskler skiftes ud.
Dette er jeg naturligvis meget interesseret i, da jeg ønsker at bruge min fars raske gen til at lave muskler med istedet for det syge gen jeg arvede fra min mor.
Men hvor hurtigt kan jeg regne med at en sådan ændring sker?
Og sker det med det samme eller løbende.

Der er findes flere eksempler med mennesker som helbredes i øjeblikket. Og muligheden underbygges af skizofrene personer, som med den ene personlighed har sukkersyge, som vitterligt kræver insulin, mens den anden personlighed ikke sukkersyge. Den skizofrene person kan skifte mellem disse to personer på et øjeblik og kroppens behov følger med med det samme. Deepak Chopra og Bruce Lipton beskrivertil to forskellige tilfælde, men angiver, at der er flere. Så det er faktisk muligt at være syg det ene øjeblik, men rask det næste.

Men hvad så med mig og mine muskler?
Jeg skal have skiftet nogle celler ud, som er bygget forkert med celler som er bygget korrekt. Hvor hurtigt kan jeg forvente, at det går?
Jeg havde opgivet at finde svaret på det spørgsmål, efter jeg skrev til nogle af eksperterne uden at få svar. Og jeg kunne ikke selv støve det op i bøger eller på nettet.

Og så kom den lige ved et tilfælde.
I aluns blad “Det bedste år i dit liv” på side 20 står der:

  • Mere end 98% af vores krops 100 milliarder celler, inklusive cellerne i vores muskler, organer, tænder og knogler udskiftes hvert år!
  • I løbet af den sidste måned er al din hud og cellemembraner blevet fornyet
  • I løbet af de sidste 3 måneder har du fået hel ny blodforsyning
  • I løbet af de sidste 6 måneder er alle dine proteinceller i dine muskler skiftet ud

Jette Harthirmer har angivet tallene for udskiftning af din mave og DNA

Mit ønske om at finde kildene til disse henvisninger til kroppens fornyelse blev ikke indfriet – men mit ønske om at finde ud af hvor lang tid det tager mine muskler at blive fornyet blev indfriet.
Ikke præcist i forhold til “muskler”, men i forhold til proteiner. Muskelcellen består nemlig af proteiner og det er Dynaminproteinet som jeg bygger forkert. Dermed har Alun givet mig svaret på det jeg ønskede.

Der går 6 måneder til alle mine fejlkonstruerede dynaminproteiner (lavet efter min mors gen) er skiftet ud med korrekte dynaminproteiner (lavet efter min fars raske gen). Dvs. jeg kan forvente en langsom fremgang med musklerne hen over et halvt år. Sandsynligvis er det det jeg allerede oplever nu. Mine muskler bliver langtsomt bedre og bedre.

Som jeg tidligere har beskrevet, så er jeg gået i gang med at arbejde med afgiftning og overbevisninger nu. Afgiftningen er vigtig for at kroppen kan få energi til at forbedre cellerne og “overbevisningerne” er afgørende – for hvis jeg ikke i mit underbevidste sind er overbevist om at det er muligt – så er det fuldstændigt ligegyldigt hvor logisk min bevidste sind finder det. Det er det underbevidste der bestemmer. (Alt sammen fra Bruce Liptons teori)

På tirsdag skal jeg for første gang til en Psych-K terapeut, som er ekspert i arbejdet med overbevisninger. Jeg vil skrive mere på bloggen om, hvordan det går 🙂