Blog Archives

Fysisk aktivitet åbner gener


På min vej mod helbredelse er jeg faldt over bogen “Medicin som motion”. Bogen indeholder ikke det jeg forventede, men der var alligevel en del spændende ting, som er værd at skrive om her på bloggen

Først lidt baggrund for dette indlæg

Udgangspunktet for, at jeg mener, at jeg kan helbrede mig selv er, at forskningen har vist, at man kan åbne og lukke for sine gener alt efter behov. Jeg arbejder derfor på, at lukke for det gen som jeg fik fra min mor, der gør mig syg og istedet åbne for det gen jeg fik fra min far, som vil gøre mig rask

Da jeg ikke har 10-20 år til at vente på, at forskningen beviser, hvordan mennesker kan åbne og lukke for sine gener har jeg siden 2011 arbejdet med al den viden jeg har kunnet finde om emnet. Jeg har afprøvet meget og det er gået meget fremad. Dvs. det virker.

Genernes udtryksform

Det interessante i bogen er, at den fortæller om den nyeste forskning på området.

Det beskrives hvorledes de metylgrupper, som styrer om generne er åbne eller lukkede, kan have forskellige niveauer af åbning.

Dvs. generne kan tie stille, hviske, tale eller råbe.

I forhold til min færd mod helbredelse vil jeg påstå, at jeg er gået fra “hviske” til at “tale” i den proces jeg har været igennem. Men jeg mangler stadigvæk at nå frem til at det gen, som vil gøre mig rask “råber”.

Hvordan metylgrupperne flyttes

I bogen fortælles det, hvordan metylgrupperne flyttes væk fra nogle gener og istedet gør andre gener mere aktive. I overført betydning begynder disse gener at “tale” eller “råbe”, hvor de tidligere måske bare “hviskede”

Denne proces iværksættes efter bare 20 min. på et løbebånd.

Ved aktiv konditionstræning påvirkes flere tusind gener – og dermed også hvorledes disse gener bruges.

Det er både konditionstræning og styrketræning som påvirker på denne måde.
Du skal bare finde den træningsform, som passer dig godt – og så blive ved tilstrækkeligt længe.

Så hvis én træningsform ikke passer dig, så vælge en anden.
Den vigtige konklusion i bogen er, at alle former for træning giver en effekt på din helbred.

Hvilken træning skal der til?

Ifølge bogen fungerer generne bedst i en livsstil, hvor vi er aktive i lav til middelhøj grad. Dvs., når vi går eller småløber det meste af dagen.

Forskningen viser, at det er nok med 20-30 minutters fysisk aktivitet for at aktivere hundredvis af gener.

Det er vigtigere, at man rører sig hver dag og undgår at være stillesiddende i alt for lange perioder, end at man nu og da giver alt, hvad man har i sig eller deltager i et langdistanceløb. (citat fra Motion som medicin, s. 80)

Det er dog ikke nok at gå den lille rask tur hver dag, hvis du derefter sidder stille på arbejdet foran computeren eller i sofaen foran fjernsynet. Vores dagligdag bør være gennemsyret aktivitet. Stå ved computeren og gå rundt i dine pauser. Sørg for, at der er så meget aktivitet som muligt.

Hvorfor gå en rask tur

Der er mange andre fordele ved at træne jævnligt.

Hvis du går en rask tur på 15-30 minutter om dagen forlænger du dit liv med gennemsnitligt 3-5 år. En tommelfingerregel er, at for hver time du bruger på træning får du mindst det dobbelte igen – ofte op til fem timer.

En time med hård træning giver mellem 5-11 timers ekstra liv.

Med en “rask tur” menes der lidt hurtigere end du normalt vil gå. Her bør du kommer op på 50-60% af din normale puls. Dvs. du skal blive lettere forpustet, men du skal kunne føre en normal samtale.

Hvis du ikke har tid til gå en rask tur på 30 min. kan du dele dem op i mindre dele. Forskningen viser dog, at du ikke skal gå under 10 min. pr. tur.

Forskningen viser, at så lidt som 7 min. om dagen gør, at man forlænger sit liv med 3 år og der er nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme eller dø tidligt.

Den raske gåtur er simpelthen din sygdomsbeskyttelse.

Arven fra din familie


På min vej mod helbredelse har jeg arbejdet en del med familiehistorien, for at lære, hvordan min sygdom er opstået.

Bogen “Medicin som motion” fortæller nu, at det forskningsmæssigt er bevist at familiehistorien har en stor betydning for, hvem du bliver.

Følelser arves

F.eks. arves følelser, som vrede og smerte ned igennem generationer. Det er derfor, at nogle har lettere ved at føle smerte end andre. Det er ren erfaring fra tidligere generationer, som lever i kroppen.

F.eks. viser dyreforsøg med mus, der udsættes for en vis lugt inden de får stød, at deres børn reagerer med frygt på den samme lugt.

Dermed kan en person, der har oplevet angst eller traumatiske hændelser videre give denne øget følsomhed videre til sine børn og børnebørn.

Nogle gener får stor betydning

Generne har stor påvirkning.

Så stor, at forskerne nu kan bevise at den måde en piges mormor levede på er afgørende for hendes egen sundhed.
De andre forfædre påvirker slet pigenikke på samme afgørende vis.

Det modsatte gælder drengene.
Her er det farfaderens levemåde, som afgør, hvordan hans sundhed bliver.

I mit tilfælde holder teorien rigtig godt.
Min mormor var syg ligesom jeg, mens min lillebror er sund og rask ligesom vores farfar.
Faktisk følger vi også dem lidt på den mentale side.

Mor er vigtige end far

Forskningen har dog vist, at din mor er vigtigere for din kondition end din far.

Mitokondrierne, som er vores energifabrik i cellerne, arver man nemlig kun fra sin mor.
Mitokondrierne indeholder ikke så meget DNA, men de gener der er i mitokondrierne har vist sig at være vigtige for din konditon og den effekt du får af træning.

Dette er en meget interessant oplysning – især for mig.

For både min raske bror og jeg har således de samme mitokondrier.

Min bror at en fysisk meget stærk mand, som har været fantastisk til ishockey, windsurfing, cykling osv.
Han har arvet min fars raske gen og min farfars meget sunde levevis, hvorimod jeg har arvet min mor og mormor.

Det interessante for mig er, at min mitokondrier – mine energifabrikker – funger lige så godt som min brors, da vi jo begge har arvet dem fra min mor.

Dermed må mit problem ligge et andet sted. Måske netop i iltoptaget, som mitokondrierne er afhængige af?

Specifikke tilfælde

Forskningen er faktisk så langt, at helt specifikke sammenhænge er fundet.
F.eks. vides det nu, at børn med bedsteforældre, som røg mens de var 10-11 år typisk vil lide af overvægt.

Det vides også den spontane ganghastighed op ad trapper bestemmes af generne.

 

Tanker om genetisk arvelighed


Min vej mod helbredelse giver mange tanker om sygdom.

For nyligt blev et familiemedlem, som jeg holder meget af, ramt af type1 diabetes.
Hans kommentar var, at det var en genetisk ting, som var arveligt og så skulle han bare lære at leve med det.

Det har han sikkert ret i, men alligevel…..
Jeg tror ikke på genetisk determinisme.

Vi bærer alle på gener til ca. 4.000 forskellige sygdomme.

“Man” ved ikke præcist, hvorfor nogle sygdomsgener går i udbud hos nogle og ikke hos andre. Det er dog bevist at stress ofte aktivere et sygt gen.

Men er det så virkeligt en sygdom? Er det ikke kroppens måde at fortælle os, at det vi gør er forkert? At vi skal stoppe med at behandle os selv og kroppen på den måde vi gør?
Hvis det ikke er en sygdom er det måske istedet en besked til os om at stoppe med det vi gør?

En stor del af min proces har været at omfortolke min sygdomshistorie.

Den er gået fra en fortælling om, hvordan det ligger i generne til en fortælling om uheldige sammentræf, misforståelser og fortolkninger samt levestil, der har har fået mit spæde jeg til at aktivere lige netop dette gen – ud af de 4.000 mulige.

Det er også gået fra en fortælling om, at “det er der ikke noget at gøre ved” til en fortælling om, at der er masser af muligheder for at gøre noget ved det.

Det hele drejer sig om, at jeg forstå det og tror på, at jeg kan ændre på det.

Kan mad ændre din arvemasse


I min færd mod helbredelse er det ingen hemmelighed, at jeg forsøger at slukke for mit syge gen og tænde for det raske, som jeg fik af min far. Forskningen har bevist, at det kan lade sig gøre for dyr, men jeg har ikke tid til at vente på, at et forsker sig frem til hvordan vi gør på mennesker. Derfor arbejder jeg med mange forskellige ting.

Nu har en kær ven lige sendt min denne artikel “Mad ændrer dine arvemasse“, som bestemt er interessant læsning, idet den beskriver hvordan f.eks. Broccoli og gurkemeje kan hjælpe med aktivering af gener. Artiklen linker til mange andre artikler om det samme og jeg har nu fået blod på tanden for at læse videre om det. Der må findes mere 🙂

Category: Maden

TAG , ,