Blog Archives

El-stimulation3


Jeg er nu på min ottende uge med El-stimulation og det går forrygende

I den fjerde uge startede vi på trappetræning,  da det virkeligt generer mig at jeg har så svært ved at gå op af almindelige trappetrin – selv med gelænder.

Det har været en stor succes, hvor jeg har oplevet, på få gange, lettere at komme op ad trappen.  Fokus på teknikken har virkeligt hjulpet mig.

Vi har også oplevet at jeg en dag fik så meget fart på at jeg kom for langt.

Det er som om at elektriciteten begynder at få kontakt med musklerne og sætte ekstra “fut” i dem. Jeg begynder også at opleve forbedringer udenfor træningen med ekstra energi og lyst til at komme fremad.

Det er nu næsten lykkes mig at komme op på 4 Træningsgange om ugen. Man kan vel kalde det for 3,5 gange.  Dette er en succes, da det engang var svært bare at komme op på 2 gange.


På min færd mod helbredelse er jeg på det seneste blevet inspireret af forskellige Youtube videoer.

Blandt de kloge ord, som virkeligt hang fast var:

Der er forskel på at ønske og forvente

Hvis du ønsker noget er det uvist, hvornår det vil ske – og om det sker.

Hvis du forventer, at det helt sikkert vil ske – så sker det.

Så et godt råd er at forvente, at du får succes med dit projekt.

 

Rørsukker eller raffineret sukker


På min færd mod helbredelse har jeg undret mig over, at raffineret sukker tilsættes til fordel for rørsukker i opskrifterne. Ideen skulle være, at rørsukker er mindre bearbejdet end raffineret sukker. Men hvad er egentlig forskellen på de to typer sukker?

Da jeg er så heldig at have en svigerfar, som har brugt en del af sit arbejdsliv med at lave maskiner til Daniscos sukkerproduktion i Assens bad jeg ham om et lille foredrag. Det viste sig, at han også havde været med til at lave rørsukkerfabrikker i Vietnam, så han var godt inde i sagerne.

Helbred dig selv, raffineret sukker eller rørsukker, om sukkerproduktion

Her er bogen, som jeg fik med hjem om sukkerproduktion. Billederne på denne side er taget herfra

Fortællingen om sukker

Raffineret sukker er lavet på sukkerroer, mens rørsukker er lavet på sukkerrør.
De gennemgår præcis den samme proces i produktionen – undtage i de sidste led.
(Altså  bortset fra, at det ved rørsukker er sukkerrør, som hugges i stykker i starten, mens det ved raffineret sukker er sukkerrorer, som hugges i stykker i starten).

Begge gennemgår en meget grundig proces med mange forskellige behandlinger.
I princippet kan det inddeles i ca. 12 processer fordelt over ankomst, rengøring, hakning, kogning ved 72 grader, tilsætning af kalk for at fjerne de stoffer, som ikke er sukker, fem gange saftrensning (kogning ved 85 grader) for at fjerne kalken som nu indeholder “ikke-sukker”-stofferne.produktion af sukkerkrystaller (med flormelis) samt adskillelse af sukker og sirup samt pakning. Restprodukterne sælges som foder til landbruget.

For at illustrere, at det ikke er så simpelt, som netop beskrevet er her et par billede af hele den første proces med ankomst og rengøring. Billederne stammer fra s. 54 i bogen

Helbred dig selv, Sukkerroers ankomst

Helbred dig selv, Sukkerroernes første vask

Helbred dig selv, Sukkerroers første vask

Hvad var så forskellen?

Hele forskellen ligger i den sidste proces, hvor sukkerkrystallerne skilles fra den tiloversblevne sirup.

Ved rørsukkerproduktionen får sukkerkrystallerne lov til at blive i siruppen, hvorfor de får den mørkere farve.
Ved raffineret sukker skilles siruppen fra sukkerkrystallerne, som er hvide.

Sukker er som udgangspunkt hvidt.
Der er intet gjort for at blege sukkeret.

F.eks. skyldes den brune farve i Brun Farin, at der tilsættes ølkulør i en, faktisk ret svær, proces, som laves med det eneste formål at give den gode smag.

Konklusion

Sukkerprocesen er lang og man er nødt til at forarbejde sukkerroerne for at få sukkeret ud. I den lange proces er det kun det allersidste led, som som rørsukker ikke gennemgår.
Det betyder, at rørsukker også er et meget bearbejdet produkt – ligesom alle andre former for sukker.

Sukker skal vælges ud fra den smagen.
Dvs. alle typer af sukker kan bruges i opskrifterne.
Det er smagen, som gør forskellen.

Hvis man ønsker at bruge så u-forarbejdet mad, som muligt, så skal du finde andre sødemidler end rørsukker.
Dadler er f.eks. et rigtig godt valg.

Fysisk aktivitet åbner gener


På min vej mod helbredelse er jeg faldt over bogen “Medicin som motion”. Bogen indeholder ikke det jeg forventede, men der var alligevel en del spændende ting, som er værd at skrive om her på bloggen

Først lidt baggrund for dette indlæg

Udgangspunktet for, at jeg mener, at jeg kan helbrede mig selv er, at forskningen har vist, at man kan åbne og lukke for sine gener alt efter behov. Jeg arbejder derfor på, at lukke for det gen som jeg fik fra min mor, der gør mig syg og istedet åbne for det gen jeg fik fra min far, som vil gøre mig rask

Da jeg ikke har 10-20 år til at vente på, at forskningen beviser, hvordan mennesker kan åbne og lukke for sine gener har jeg siden 2011 arbejdet med al den viden jeg har kunnet finde om emnet. Jeg har afprøvet meget og det er gået meget fremad. Dvs. det virker.

Genernes udtryksform

Det interessante i bogen er, at den fortæller om den nyeste forskning på området.

Det beskrives hvorledes de metylgrupper, som styrer om generne er åbne eller lukkede, kan have forskellige niveauer af åbning.

Dvs. generne kan tie stille, hviske, tale eller råbe.

I forhold til min færd mod helbredelse vil jeg påstå, at jeg er gået fra “hviske” til at “tale” i den proces jeg har været igennem. Men jeg mangler stadigvæk at nå frem til at det gen, som vil gøre mig rask “råber”.

Hvordan metylgrupperne flyttes

I bogen fortælles det, hvordan metylgrupperne flyttes væk fra nogle gener og istedet gør andre gener mere aktive. I overført betydning begynder disse gener at “tale” eller “råbe”, hvor de tidligere måske bare “hviskede”

Denne proces iværksættes efter bare 20 min. på et løbebånd.

Ved aktiv konditionstræning påvirkes flere tusind gener – og dermed også hvorledes disse gener bruges.

Det er både konditionstræning og styrketræning som påvirker på denne måde.
Du skal bare finde den træningsform, som passer dig godt – og så blive ved tilstrækkeligt længe.

Så hvis én træningsform ikke passer dig, så vælge en anden.
Den vigtige konklusion i bogen er, at alle former for træning giver en effekt på din helbred.

Hvilken træning skal der til?

Ifølge bogen fungerer generne bedst i en livsstil, hvor vi er aktive i lav til middelhøj grad. Dvs., når vi går eller småløber det meste af dagen.

Forskningen viser, at det er nok med 20-30 minutters fysisk aktivitet for at aktivere hundredvis af gener.

Det er vigtigere, at man rører sig hver dag og undgår at være stillesiddende i alt for lange perioder, end at man nu og da giver alt, hvad man har i sig eller deltager i et langdistanceløb. (citat fra Motion som medicin, s. 80)

Det er dog ikke nok at gå den lille rask tur hver dag, hvis du derefter sidder stille på arbejdet foran computeren eller i sofaen foran fjernsynet. Vores dagligdag bør være gennemsyret aktivitet. Stå ved computeren og gå rundt i dine pauser. Sørg for, at der er så meget aktivitet som muligt.

Hvorfor gå en rask tur

Der er mange andre fordele ved at træne jævnligt.

Hvis du går en rask tur på 15-30 minutter om dagen forlænger du dit liv med gennemsnitligt 3-5 år. En tommelfingerregel er, at for hver time du bruger på træning får du mindst det dobbelte igen – ofte op til fem timer.

En time med hård træning giver mellem 5-11 timers ekstra liv.

Med en “rask tur” menes der lidt hurtigere end du normalt vil gå. Her bør du kommer op på 50-60% af din normale puls. Dvs. du skal blive lettere forpustet, men du skal kunne føre en normal samtale.

Hvis du ikke har tid til gå en rask tur på 30 min. kan du dele dem op i mindre dele. Forskningen viser dog, at du ikke skal gå under 10 min. pr. tur.

Forskningen viser, at så lidt som 7 min. om dagen gør, at man forlænger sit liv med 3 år og der er nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme eller dø tidligt.

Den raske gåtur er simpelthen din sygdomsbeskyttelse.

Tung eller let – Om el-terapi 2


På min færd mod helbredelse har jeg kastet mig over el-terapien.

Første gang var fantastisk og anden gang endnu bedre.

Anden gang var i onsdags. Her tilpassede vi terapien efter erfaringerne fra første gang, som var alt for hård.
Derfor fik jeg ikke kun el-terapi på underbenene, men også på lårene – på for og bagsiden.

Mængden af terapi var helt perfekt. Jeg var øm bagefter, men det var ikke slemt.

Det bedste ved det hele var dagen efter, hvor jeg var til ridning.
Først gang efter 2 ugers juleferie og alligevel gik det let som en leg.

Jeg lagde især mærke til det i trav, hvor jeg altid kæmper for at rejse mig i sadlen og sætte mig kontrolleret igen.
Det er tungt og hårdt arbejde, som normalt kræver meget koncentration.

Men denne gang – dagen efter el-terapien gik det let som en leg.
Jeg hævede mig let som ingenting. Det skete bare. Jeg behøvede ikke koncentrere mig om at bruge musklerne.
Jeg gjorde det bare.

Det er nu anden gang, at jeg føler denne lethed.
Dette er en lethed, som raske tager for givet – men som er helt speciel for mig.

Verden plejer at være tung for mig – og nu har jeg pludselig mærket denne fantastiske lethed, der kan være i at bruge kroppen.
Det er TOTALT vidunderligt.
Jeg elsker det.

Jeg reviderer derfor mit syn på, hvad der skal for at klare min sygdom. Det er nemlig ikke kun:

  1. Mad
  2. Mentalitet
  3. Motion

For mig er det også fokus på at få kontakt mellem mine nerver og musklerne. Derfor er der ved Centro Nucleær Myopathi også sidste punkt:

4. Muskelkontakt med nerve-endepladerne

 

 

 

 

 

Arven fra din familie


På min vej mod helbredelse har jeg arbejdet en del med familiehistorien, for at lære, hvordan min sygdom er opstået.

Bogen “Medicin som motion” fortæller nu, at det forskningsmæssigt er bevist at familiehistorien har en stor betydning for, hvem du bliver.

Følelser arves

F.eks. arves følelser, som vrede og smerte ned igennem generationer. Det er derfor, at nogle har lettere ved at føle smerte end andre. Det er ren erfaring fra tidligere generationer, som lever i kroppen.

F.eks. viser dyreforsøg med mus, der udsættes for en vis lugt inden de får stød, at deres børn reagerer med frygt på den samme lugt.

Dermed kan en person, der har oplevet angst eller traumatiske hændelser videre give denne øget følsomhed videre til sine børn og børnebørn.

Nogle gener får stor betydning

Generne har stor påvirkning.

Så stor, at forskerne nu kan bevise at den måde en piges mormor levede på er afgørende for hendes egen sundhed.
De andre forfædre påvirker slet pigenikke på samme afgørende vis.

Det modsatte gælder drengene.
Her er det farfaderens levemåde, som afgør, hvordan hans sundhed bliver.

I mit tilfælde holder teorien rigtig godt.
Min mormor var syg ligesom jeg, mens min lillebror er sund og rask ligesom vores farfar.
Faktisk følger vi også dem lidt på den mentale side.

Mor er vigtige end far

Forskningen har dog vist, at din mor er vigtigere for din kondition end din far.

Mitokondrierne, som er vores energifabrik i cellerne, arver man nemlig kun fra sin mor.
Mitokondrierne indeholder ikke så meget DNA, men de gener der er i mitokondrierne har vist sig at være vigtige for din konditon og den effekt du får af træning.

Dette er en meget interessant oplysning – især for mig.

For både min raske bror og jeg har således de samme mitokondrier.

Min bror at en fysisk meget stærk mand, som har været fantastisk til ishockey, windsurfing, cykling osv.
Han har arvet min fars raske gen og min farfars meget sunde levevis, hvorimod jeg har arvet min mor og mormor.

Det interessante for mig er, at min mitokondrier – mine energifabrikker – funger lige så godt som min brors, da vi jo begge har arvet dem fra min mor.

Dermed må mit problem ligge et andet sted. Måske netop i iltoptaget, som mitokondrierne er afhængige af?

Specifikke tilfælde

Forskningen er faktisk så langt, at helt specifikke sammenhænge er fundet.
F.eks. vides det nu, at børn med bedsteforældre, som røg mens de var 10-11 år typisk vil lide af overvægt.

Det vides også den spontane ganghastighed op ad trapper bestemmes af generne.

 

Min erfaring med jod


På min vej mod helbredelse bad Barbara Wren mig i oktober om at begynde at tage jod for at få gang i væskerflowet i min krop og for at støtte skjoldbruskkirtlens funktion. Jod er nemlig god til udrensning.

En måned senere sætte hun min dosis op til det dobbelte, hvilket ganske rigtigt resulterede i en varmere krop og en højere puls. (Det målte jeg undervejs). Tilfreds med resultatet gik Barbara videre til næste niveau på min vej mod helbredelse.

Men jeg stoppede op.

Noget var galt.

Historikken

I slutningen af oktober blev fik jeg nemlig to gange nogle forfærdelige mavekramper med opkast. Barbara og jeg tilsidesatte dette og kaldte det for en almindelig influensa.

Men det skete igen i december, og samtidig fik jeg for første gang i hele mit liv en “allergisk reaktion”. Min hud kløede og klødede og blive fyldt med pænt støre hævelser.

Samtidigt begyndte min mave at gøre ondt og jeg fik oftere hovedpine og var træt. Barbara mente, at det var fordi, at influensaen ikke var helt overstået.

Barbara var således klar til at gå til næste niveau, men jeg stoppede.

Jeg stoppede fordi jeg mener, at min krop skal køre perfekt inden jeg går i gang med noget nyt.
Jeg er enig i, at væskerne skal flyde perfekt rundt i kroppen, men jeg kunne ikke fortsætte med mavesmerter og hovedpinen. Nogle gange oplevede jeg også stik i hjertet og besvær med at trække vejret.

Min mand fortalte, at hans læge havde sagt, at det var meget normalt. Det var en tilfældighed, som ikke var noget alvorligt.

MEN

Hvad gjorde jeg?

Ifølge min opfattelse af krop og sundhed, så er alt ovenstående tegn på, at der er noget galt.

Jeg valgte derfor først at arbejde med at få maven i orden igen.

Umiddelbart droppede jeg juicerne, som jeg havde mistænkt. Det var dog ikke dem, som var problemet.

Så kiggede jeg på indholdet i Meda-Stim, som jeg tager sammen med jod, da de har meget af det samme, som mine vitaminpiller. Kunne der være et overdosisproblem her?

Hvad var problemet?

Det var et tilfælde, som ledte mig ind i et nærstudium af jod.
Jeg var nemlig næsten løbet tør for jod og skulle vente en uge til en ny forsyning ankom efter jul.Jeg satte derfor min dosis ned for at have lidt til hver dag.

Og så fik jeg det bedre….

Det var tankevækkende.

Hvad jeg lærte om jod

Jeg har for lang tid siden købt en bog om jod, som desværre ikke var den “rigtige”.
I den stod der noget om, at det var vigtigt at kunne “pulse” sit jod-indtag.

Jeg sætte mig derfor til rette foran pejsen med katten ved fødderne og gik i gang med at skimme bogen for at finde ud af, hvad “Pulse” går ud på.

Det blev en spændende aften, hvor jeg lærte at jod er fantastisk til afgiftning. Nogle gange har kroppen dog brug for at have fri til at fjerne al den gift, som er frigivet i kroppen. Derfor pulser man sit jod-indtag ved at holde fri 48 timer om ugen. Så kan kroppen bedre holde til den store udrensning.

Det er forskelligt, hvor meget en person kan holde til. Derfor skal man selv tilpasse sin dosering efter, hvad kroppen fortæller dig.

Afgiftning med jod

Ved afgiftning med jod kan der opstå detoxificering-symptomer.

Disse kan være muskelsmerter, hovedpine, eksem, kløen, “hjerne-tåge”, negative tanker, mavesmerter, vejrtrækningsproblemer osv.

Symptonerne kommer, når de primære udrensningsveje (lever og nyrer) bliver overbelastede og ikke kan få al den frigivet gift ud af kroppen.

Ved en overbelastning tager de sekundære udrensningsveje (hud, lunger, hjerte, tarm, muskler, mave osv.) over og udskiller via dem.

Disse sekundære udrensningsveje er dog ikke beregnet til at afgift og på sigt vil systemet bryde sammen. Det er her, at vi oplever at den frigivet gift sætter sig andre steder i kroppen. F.eks. i hjernen eller i cellerne, hvor de f.eks. bliver til kræft.

Derfor er det ideelt, hvis kroppen ikke går over på de sekundære afgiftningskanaler.

Salt til udrensningen

Ifølge både bogen og forumet er det meget vigtigt at hjælpe kroppen med at fjerne alle de frigivne affaldsstoffer.

Barbara Wren og Max Gerson mener, at det gøres bedst med kaffe-enemas, men bogen og forumet mener, at man bedste støtter ved at drikke lunkent saltvand og skylde kroppen igennem med det.

Sidstnævnte er en kendt metode til udrensning.

For og imod salt

Det med salt fik mig dog til at tænke.

Jeg er på saltfri diæt fordi, at salt blokerer mine celler og fastholder calcium i cellerne. Dermed blokeres alle min krops funktioner og jeg bliver stiv i det samt får smerter.

Derfor er det ikke godt med salt i kroppen.

Men brugen af salt til udrensningen kan forklare min tidligere salttrang.

Mens jeg havde kroppen fyld af kviksølv fra mine tandfyldninger har min krop haft et stort behov for udrensning. Det har den klaret ved hjælp af mit store saltforbrug.

Så dette er pest eller kolera. Enten spiser jeg salt og får renset ud, men samtidig blokerer jeg mine celler. Eller jeg lader være med at spise salt og bruger andre metoder, så som enemas.

Konklusion på min situation

Alle de problemer jeg har oplevet i efteråret 2015, som er beskrevet ovenfor kan skyldes, at jeg får for høj en dosis jod.

Jeg vil nu give kroppen en uges tid fri for alle vitaminer.

Derefter starter jeg igen på en fjerdedel af den dosis jeg har taget indtil idag.
I perioden derefter vil jeg være meget opmærksom på, om jeg får symptomer igen.

Derudover vil jeg fokuserer på at få maven i ro igen.

Det gør jeg med Marietidsel og Elmebark.

Derudover har jeg tidligere på året besøgt en tibetansk læge, som gav mig urter netop til at forbedre min fordøjelse.
De skulle tages over 1 måned.

Det er nu, at jeg prøver dem.

Jeg håber, at jeg snart er på plads igen og har fået ro på min krop igen.

Derefter vil jeg naturligvis afprøve Barbaras nye forslag 🙂

Jeg vil slutte med at ønske alle læsere af LoneGuldbrandt.DK

Et Lykkebringende Nytår

 

NB: bogen jeg har læst hedder “The Iodine Crisis, What You Don´t Know About Iodine Can Wreck Your Life” af Lynne Farrow. Den bog jeg skulle have haft fat i er “The Iodine Crisis” af David Brownstein.

Forummet http://www.curezone.org har hjulpet mig meget i min forståelse af, at jeg tager for meget jod og jeg derfor har overbelastnings-symptonerne.

 

 

 

El-terapi


På min færd mod helbredelse har jeg idag for første gang prøvet el-terapi.

Jeg var tvivlende på forhånd,  da jer er meget sensitiv over for elektricitet. Men det viste sig at være en stor succes.

Ifølge fysioterapeuten gik vi blidt til værks, da der jo er jul i morgen. Men det har virkeligt været hårdt for mine muskler bagefter.

Jeg er nu øm i muskler som jeg aldrig har mærket før. Det er bare så skøn en følelse at mærke dem. Det er som om at mine nerver har fundet dem. Som om at jeg har fået kontakt.

Jeg må indrømme, at det også svider lidt i en muskel over foden, som ikke fik elektroder på, men som jeg trænende.

Mest interessant var det, at jeg lige efter sessionen gik “raskere” til i min gang. Jeg oplevede endda at let kunne sætte af på vej op på et køkkenbord. En følelse som er helt ny for mig. Det var let. Ikke tungt, som det plejer.

Disse fordele ser jeg som, at den kontakt som nerverne har fået til musklerne under sessionen var fastholdt. Dog blev jeg ret hurtigt ramt af kraftig muskelømhed, så jeg har ikke forsat med at teste det.

Til min sygdom er jeg overbevist om El-terapi er vejen frem. Vi testede meget lidt og alligevel var effekten stor. Jeg glæder mig meget til at arbejde mere seriøst med det 🙂

Se mere under kategorien “Fysisk helbredelse – træning – Elstimulation” eller se det efterfølgende blogindlæg om el-stimulering

Ilt i kroppen


Jeg har lige snakket med Barbara Wren igen.

De sidste par måneder har jeg været ramt af forkølelse og influensa, hvilket er noget helt nyt. Det kan ses som gode tegn på, at min krop er begyndt at helbrede sig selv.

Barbara havde dog fokus på, at jeg ikke får ilt nok rundt i kroppen, da jeg stadigvæk fryser.

Hun ville prøve nogle nye piller, men denne gang er jeg uenig. Jeg tror, at jeg mangler antioxidanter til afgiftningen og så bliver jeg ved med at tænke på pulstræning, da jeg altid har det skønt efter den slags træning.

Derfor begyndte jeg at læse om pulstræning, som via ordet kredsløbstræning blev til konditionstræning.

Det er en træningsform, som har fokus på at få ilten rundt i kroppen, hvorfor jeg pludselig var tilbage til Barbara definition af, at jeg mangler at få ilt rundt i kroppen. Nu følte jeg, at jeg var på den rigtige vej.

Da jeg fandt denne artikel, hvor der under afsnittet “Iltens rolle”, står

I mitochondrierne har ilten den helt centrale rolle, at den muliggør en energigivende
forbrænding af kulhydrat og fedt (og i langt mindre grad også protein)
Hvis jeg kan få fjernet denne glukose ved at tilføre mere ilt kan jeg slå to fluer med et smæk. Jeg kan få mine celler til at virke ordentligt og jeg kan få mere varme i kroppen.
I bogen “Motion som medicin” står der på s. 61/62
Hvis man lader en gruppe raske personer træne 2-4 gange om ugen, vil de efter et par måneder have øget deres iltoptagelsesevne med ca. 10-20%
 Så nu er jeg på rette vej 🙂
Det er da noget af en julegave

Category: Energi

TAG , ,

Drømmenes kraft


Jeg er på min vej mod helbredelse begyndt at drømme nogle skønne drømme.

I disse mærker jeg, hvordan jeg f.eks. hæver mig op på tæer og ned igen. Samtidigt tænker jeg, at det er da let nok.

Da jeg afprøvede det dagen efter var jeg i stand til at hæve mig noget højere end jeg var vant til.

Dette skete især fordi jeg kendte følelse  af at hæve sig op på tæer fra drømmen.

Min fysioterapeut fortalte, at det var en kendt teknik. Det hjernen ser kan du få til at ske.

Endnu et argument for at arbejde mere med visualisering.

Derudover ser jeg disse hændelser i drømme, som positive tegn på at min underbevidsthed er begyndt at arbejde med mig. Den skaber de rigtige billeder, som støtter min fysiske udvikling

Tanker om genetisk arvelighed


Min vej mod helbredelse giver mange tanker om sygdom.

For nyligt blev et familiemedlem, som jeg holder meget af, ramt af type1 diabetes.
Hans kommentar var, at det var en genetisk ting, som var arveligt og så skulle han bare lære at leve med det.

Det har han sikkert ret i, men alligevel…..
Jeg tror ikke på genetisk determinisme.

Vi bærer alle på gener til ca. 4.000 forskellige sygdomme.

“Man” ved ikke præcist, hvorfor nogle sygdomsgener går i udbud hos nogle og ikke hos andre. Det er dog bevist at stress ofte aktivere et sygt gen.

Men er det så virkeligt en sygdom? Er det ikke kroppens måde at fortælle os, at det vi gør er forkert? At vi skal stoppe med at behandle os selv og kroppen på den måde vi gør?
Hvis det ikke er en sygdom er det måske istedet en besked til os om at stoppe med det vi gør?

En stor del af min proces har været at omfortolke min sygdomshistorie.

Den er gået fra en fortælling om, hvordan det ligger i generne til en fortælling om uheldige sammentræf, misforståelser og fortolkninger samt levestil, der har har fået mit spæde jeg til at aktivere lige netop dette gen – ud af de 4.000 mulige.

Det er også gået fra en fortælling om, at “det er der ikke noget at gøre ved” til en fortælling om, at der er masser af muligheder for at gøre noget ved det.

Det hele drejer sig om, at jeg forstå det og tror på, at jeg kan ændre på det.

Stærk eller rask?


Jeg har i min færd mod helbredelse her på det sidste arbejdet en del med mine mentale overbevisninger.

F.eks. har jeg overvejet, hvad det betyder at have svage muskler og hvad der er det modsatte og ønskelige.
Jeg nåede frem til, at “Styrke” er det modsatte af “svag”. Dvs. jeg ønsker at være stærk.

Mine meditationer har altid kørt på, at jeg ønsker at være rask, som det modsatte til at være syg.
Det er dog langt mere klart i forhold til bevidstheden at ønske at være “stærk” – istedet for at være “rask”, som er lidt mere udefinerlig

Jeg har derfor været i gang med at lave en del nye meditationer.

Samtidigt har jeg overvejet tidspunktet for min helbredelse. Hvis jeg ikke tror på, at det kan ske idag – så sker det ikke idag.
Dvs. det er hele tiden et sted ude i fremtiden, at jeg bliver helbredt – og det er jeg faktisk ret træt af.

Jeg har derfor arbejdet med min overbevisning om, at min helbredelse sagtens kan ske her og nu – i dette øjeblik.

Jeg leder stadigvæk efter det sidste som skal til. Indtil videre går det godt fremad, men jeg vil gerne være rask nu.

Så jeg håber, at disse nye overbevisninger er løsningen 🙂

Sådan vil jeg få flere muskler


På min vej mod helbredelse koncentrerer jeg mig i øjeblikket om at styrke mine muskler. I sidste uge talte jeg med en ekspert, hvilket inspirerede mig til at læse i en grundbog om træning af de forskellige muskeltyper.

Heri fandt jeg ud af, at det er mulig at få større muskelmasse ved at skabe flere type2 fibre igennem styrketræning. Hård styrketræning stimulerer nemlig musklerne til at danne ekstra myofribriller, således at musklen bliver større og stærkere (Se bogen: Kroppen i fokus af Kirsten Hede og P. Paludan-Müller, s.97). Det fortalte jeg med glæde eksperten idag.

Han havde også været på jagt efter løsninger. Desværre findes der ingen videnskabelige artikler om træning af min sygdom (CNM), men han havde alligevel fået en del ud af læsningen.

Han var sikker på at styrketræning kunne løse problemet med de små nerveender. Han var dog i tvivl om, hvordan muskelcellen vil reagere på det, da der intet forskning er omkring det.

Han finder det interessant, at der ikke myofribiller omkring den centrale kerne. Spørgsmålet er om det vil forsvinde, når jeg træner hårdt.

Han var også sikker på, at styrketræning vil styrke mine type1 fibre og hans bedst bud på forbedring af muskelstyrken var at forbedre type1 fibrenes styrke. I hans øjne er det svært at lave nye type2 fibre.

Han mener, at man bedst styrker type1 fibrene ved mange gentagelser af en øvelse, hvorimod styrketræning er træning til musklen er træt. Ved styrketræning er det typisk type2 fibre, at man giver styrke, men dem har jeg kun 3% af. Så hans bud var fokus på at forbedre type1 fibrene.

Derudover gjorde han opmærksom på, at det er vigtigt at starte langsomt op med styrketræningen. Den første måned skal man kun gå ca. 2/3 af hvad man max. kan yde. Så undgår man skader.

Han fortalte også at årsagen til at mit dårlige knæ blev bedre ved svømning var, at det blev bevæget uden at den havde kroppens vægt på.

Slutteligt havde han en spændende oplysning om, at musklerne havde brug for affaldsstofferne. Det skyldes, at kroppen vil bygge flere muskler for at kunne slippe af med affaldsstofferne.

Vi lavede en plan sammen, som jeg vil gå igennem med min fysioterapeut.

Opsumering

    1. Jeg mener, at jeg kan skabe flere type2 muskelfibre og dermed forbedre min fordeling mellem type1 (97%) og type2 (3%) fibre. Dette vil jeg gøre med styrketræning.
    2. Jeg mener, at jeg kan genskabe de myofribriller, som mangler omkring mine centrale kerne.
    3. Eksperten er helt overbevist om, at vi kan forbedre mine nerveendepladers størrelse og signalstyrke til musklerne ved at lave styrketræning.  Det betyder, at det er mine Type1 fibre som jeg skal træning. Dvs. jeg skal træne mine udholdenshedsfibre til at få mere styrke.
    4. Eksperten på træning mener, at jeg bør forbedre min Type1 fibres styrke gennem mange gentagelser af øvelserne.

Min teori

Jeg vælger at forstå det således, at jeg vil bruge styrketræning til at bygge raske myofribriller ud fra mit fars raske gen. Dette sker ud fra en antagelse om, at jeg efter mange års arbejde med underbevidstheden allerede nu bruger min fars raske gen til at bygge muskler med, hvilket bla. ses af den store fremgang.

Samtidigt vil den forberede kontakt mellem mine nerveendeplader og musklerne, (som skal trænes op i dette forløb med muskeltræning) gøer at færre og færre kerne sidder i vejen i centrum af mine muskelceller. Dermed kommer musklerne til at virke bedre. Hvilket vel allerede ses nu.

Når jeg bygger disse nye myofribriller (=større og stærkere muskler) ved hjælp af styrketræning vil de udfylde de tomme område omkring de centrale kerne og der, hvor kernene tidligere lå i vejen.

Dvs. min tanke er, at styrketræning og gentagelsestræning er vejen frem for at få mere gang i styrken

Marathon-muskler – uden styrke


Min vej mod helbredelse fokuserer jeg i øjeblikket på træning, da det går så godt på det område.

Jeg kontaktede derfor en ekspert på både muskler, nervebaner og træning i en pause på mit arbejde.

De 10 minutter var givet godt ud.

Marathonløberens muskler

Eksperten fortalte, at enhver marathonløber ville drømme om at have mine muskler.

Jeg har nemlig 97% fibertype1, hvilket er udholdenhedsmusklerne. Det er den slags muskler som marathonløberne drømmer om at have.

Eksperten fortalte også, at jeg ikke skulle regne med, at jeg kunne ændre mine type1 fibre til type2.
Der er beviser for at kroppen kan springe mellem type2a og type2b – men ikke for at type1 fibrene kan ændres til type2.

Nu er jeg i forvejen ude på at gøre noget, som ikke er bevist før  – ved at arbejde med at slukke for min mors syge gen og åbne for min fars raske.

Så denne besked tog jeg ikke så tungt.
At det ikke er set før, betyder jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Styrke

Jeg endte også med at blive meget glad for mine 97% type1 fibre.

Eksperten fortalt mig nemlig, at type1 fibre sagtens kan trænes op til at have styrke.

Det var afgørende nyt for mig.

Jeg har nemlig altid troet, at type2 fibre indeholdt styrken, mens type1 fibrene gjorde mig udholdende.
Da jeg kun har 3% type2 fibre troede jeg, at det var årsagen til at jeg ikke har nogen styrke.

Men det passer så ikke – heldigvis.
Fra denne dag er jeg overbevist om, at jeg faktisk kan træne styrke ind i mine type1 fibre.

Hvad skal gøres

Årsagen til min manglende styrke må så findes et andet sted end i fibertyperne.

Centrale kerner

Eksperten og jeg kunne let blive enige om, at det skyldes de centrale kerner, som blokerer nogle af fibrene, så de ikke fungerer korrekt.

Det er her, at mit store mentale arbejde med at ændre hvilket gen jeg bruger kommer ind. Hvis jeg bruger mit fars raske gen vil muskelfibrene også komme til at se rigtige ud.

Helbred dig selv - Biopsi

Billedforklaring: Dette er min muskelbiopsi. De store fibre er type2 fibre, mens de små er type1. De centrale kerner i muskelfibrene bør ikke være der. De bør alle ligge i kanten af cellen.

Umiddelbart er jeg dog også overbevist om, at det skyldes det jeg spiser. Jeg har tidligere skrevet om B. Wren og M. Gersons arbejde med at få kroppens væsker til at flyde korrekt – samt hvorledes dette helbreder et utal af mennesker.

B. Wren beskriver også hvorledes en meget forgiftet og belastet krop til sidst vil lave “fosterceller” for at få nok energi i kroppen. Fosterceller har netop centrale kerne, som jeg har.

Derfor kan en anden forklaring være, at min krop har været så belastet, at disse celler bare er en sidste konsekvens af det. Derfor kan en løsning også være at fortsætte den gode vej med maden.

Atp

Eksperten og jeg kunne også blive enige om, at jeg har alt til en god energiproduktion i cellen. Der er nemlig overflod af mitochrondrieenzymer samt glukose inde i mine celler.

Dette er to vigtige bestanddele for at kunne producere energi, som jeg faktisk har til rådighed, men som ikke bliver brugt.

Da det er ATP, som sætter gang i energien, er det ATP som jeg skal fokusere på.
Hvorledes få jeg min krop til at bruge al den dejlige energi, som faktisk er der?

Sammenfatning

Det har været fantastisk at tale med eksperten.

Jeg har har fået en forståelse af, at jeg har en fantastisk muskelsammensætning, som gør, at jeg ville være god til at løbe marathon.

Det er gode billeder at have, når jeg visualiserer. Derudover er det også et godt mål at sætte sig, når jeg bliver rask.

Derudover har jeg fået en fantastisk følelse i forhold til min krop. Jeg føler mig stolt. Jeg har nogle fantastiske muskelfibre, som ville kunne noget specielt. Det er en god følelse af sin egen krop, som er meget vigtig at have i processen med helbredelse.

De eneste problemer jeg nu skal have løst for at kunne løbe marathon er, at jeg skal have energiproduktionen igang samt jeg skal have renset mine muskelfibre for de centrale kerner.

Det er da gode nyheder – ikk´?

Langsom eller hurtig?


På en dejlig eftermiddagsgåtur ned igennem Stilling gamle skov til Stilling sø, blev jeg langs søen overhalet af et par kvindelige motionister, som gik og hyggesnakkede.

Helbred dig selvs søudsigt

Jeg sakkede bagud og besluttede mig derfor, for at nu ville jeg gå lige så hurtig som dem.
Jeg satte farten op og pulsen kom op.

Men pludselig gik det op for mig, at jeg gik glip af al det skønne omkring mig.
Skoven, søen, eftermiddagssolen samt den skønne duft af vand.

Hvorfor ønskede jeg egentlig at gå så hurtig?

Det gik op for mig, at verden ikke er sort/hvid.

Det er ikke altid godt at kunne gå hurtigt.
Nogle gange er det også ønskeligt at gå langsomt
For det er der, at man er tilstede i nuet

Måske er min sygdoms gave til mig, at jeg kan nyde nuet.
At jeg har en undskyldning for at være til stede her og nu.

Denne del må jeg ikke miste, når jeg bliver rask.

Den raske Lone skal både være stærk og kunne få hurtigt
– men hun skal også kunne være svag og gå langsomt 🙂

Glæde helbreder


På min vej mod helbredelse er jeg stødt på et konkret eksempel på at glæde helbreder.

I går fik jeg nemlig for anden gang på to uger en maveinfluensa.

Jeg var noget ærgerlig over at skulle ligge på langs i et par dage igen, men gik ind for at lukke for computeren (=stoppe arbejdet) for at gå på hovedet i seng.

Mens jeg havde været tvunget til at være på toilettet var der komme en meget spændende mail. Jeg var nemlig blevet udpeget til en drømmeopgave. Jeg kunne ikke lade være med at læse det hele.

Det var bare så sejt og jeg var så glad. Glædesfølelsen rullede igennem mig. Jeg blev nødt til at bekræfte mailen og fortælle om det.

Hurtigt var der gået en time og jeg mærkede undervejs, hvordan maveinfluensaen var på tilbagetog. Jeg blev derfor ved med at fokusere på Glædesfølelsen og tvang mig selv til at fortsætte uden at gå i seng. Det gik forbavsende fint, mens jeg nød den gode nyhed.

Da jeg stod op næste morgen var der intet spor af maveinfluensaen.

Måske er det et tilfælde – måske ikke.

Men første gang tog det mig meget længere tid at komme over maveinfluensaen end den eftermiddag, som jeg klarede det på anden gang.

Og jeg tillægger lykkefølelsen en vigtig del af det 🙂

Viljestyret muskulatur


På min færd mod helbredelse kigger jeg i øjeblikket mod træning og derfor også mod de specifikke problemer i mine muskler. Det er spændende og interessant læsning.

Det bedst er dog det sidst nye jeg er stødt på.

Patienthåndbogen, som jeg jævnligt bruger til at slå medicinske ord om med fortæller nemlig om det tværstribede muskler (som er mit problem), at det er dem, som er viljestyret. De glatte muskler er ikke viljestyret.

Det betyder, at jeg er på rette vej.

Jeg arbejder med min underbevidsthed for at få stærke muskler. Netop når jeg har problemer i den tværstribede muskulatur er det den rigtige vej.

Jubiii 🙂

Om madens store betydning


På min færd mod helbredelse har jeg den sidste måneds tid studeret “The Gerson Therapy“, hvilket har resulteret i en del nye sider her på dette websted.

Jeg er meget imponeret over, at Gerson kan helbrede kræft og en masse andre sygdomme alene ved hjælp af maden samt en grundig indsigt i kroppens processer.

Blandt andet fokuserer han på, at kroppens organer skal være i stand til at afgifte samt på at få kroppens væsker til at flyde på normal vis.

Alt sammen noget, som ikke virker hos en rask person.

Da jeg bagefter gik i dybden med Dr. Campells “The China Study” fandt jeg ud af, at han var nået frem til samme resultat. Hvis du vil fastholde livslang sundhed skal du spise vegetarisk.

Dr. Campells 37 år lange studier af mange tusinde mennesker viser, at de som spiser animalske produkter har langt større risiko for at få sygdomme på et tidspunkt i livet, end dem som spiser vegetarisk.