Blog Archives

Stol på dig selv


En vidunderlig kvinde fortalte mig i onsdags, at hun ved at lytte til sin krop var nået frem til det samme om at helbrede sig selv, som jeg havde læst mig til om træning og ernæring i Barbara Wrens bøger.

Ved at lytte til sin krop fjerner hun daglige smerter og opretholder et normalt liv på lige vilkår med os andre.

Det kunne jeg også have gjort, men jeg gjorde det ikke. Jeg lyttede ikke til mig selv – men fandt heldigvis andre dygtige mennesker som jeg har fulgt med held.

Ikke desto mindre er denne lærdom vigtig. Min krop skal nok fortælle mig, hvad jeg har brug for. Jeg skal bare lytte.

Barbara Wren gør også opmærksom på at vi skal leve i overensstemmelse med naturen.

Der er langt mere god energi i mad plukke direkte fra haven end “død” mad som har været en uge undervejs til dit køleskab.  Du kender det fra din barndom, hvor jordbær eller ærter plukket direkte fra planten smagte allerbedst.

Barbara Wren taler om meget mere end om maden, når hun taler om naturlig ernæring. Det drejer sig også om at sanse og nyde naturen. At glædes.

Navajo indianerne mener at energien blæses rundt med vinden. At energien fra jorden, planter, vandet osv. Er til os og det er op til os at tage imod gaven.

Jeg er i gang med at læse et par bøger, der arbejder med hvorledes vi er forbundet energimæssigt. En af dem mener, at vi som samfund er låst fast i retlinet holdninger, men at verden er meget mere sanselig end det  – og det mangler vi at anerkende.

Så pointen med dette indlæg er at vi skal blive bedre til at lytte til os selv. Vi skal også til at bruge alle sanserne i forhold til verden omkring os. Vi skal nyde, glædes,  mærke, lytte, se, høre, føle, smage osv. Og tage imod den positive energi.

For når vi mærker det hele bliver vi også bedre til at følge flowet i vores helbredelse og stole på, at vores krop kender den rigtige vej

Taknemmelighedsmarch november 15


På min færd mod helbredelse har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv hver måned. I sidste måned var det med svømning og de to måneder før var det at gå langt.

Denne måned blev det så en lang gåtur. Jeg besluttede mig for at gå over den første tur på 9,7 km. Derfor valgte jeg den samme rute – bare noget længere.

Det blev til en skøn tur i storm og hård regn hele vejen, men jeg var så stolt, da jeg kom hjem. Når jeg nu kunne klare dette, så kunne jeg klare alt. Ingen pauser. Det hele blev gået ud i et køre. Jeg følte mig bare så sej.

Overraskelsen var derfor stor, da både S-health og Endomondo viste ca. 8,5 km. Dvs. under den tur jeg burde have stukket med flere kilometer. Det var overraskende.

Jeg tjekkede derfor med Iforms ruteplanner. Den første tur har højst været på 7 km. Der er gået noget galt med GPS´en i telefonen.

7 km. var også i juli 15 langt for mig. Så selv dengang var det virkeligt godt gået.

Forskellen er bare det mentale billede. Jeg troede, at jeg var kommet over de 10 km som jeg satsede på til august, men det viste sig, at jeg endnu ikke er i nærheden af.

Lige nu vil jeg glæde mig over, at det er lykkes mig at gå 1,5 længere end jeg nogensiden før har gjort. Og så målet stadigvæk være de 10 km.

Problemet med så lang en tur er, at det virkeligt tager mange timer. Jeg tror dog, at ligesom jeg har trænet min 5,5 km tur oftere på det sidste, så vil jeg prøve at finde tid til denne lange tur nogle flere gange. Prisen for mig er jo et langt ophold i badekar bagefter for at få musklerne til at slappe af. Så sammen med frokost er så lang en tur faktisk et dagsprojekt.

Her er lidt billeder fra turen:

Helbred dig selv, storm i skoven

Storm i skoven

Helbred dig selv, Regn over Pilbrodalen

Regn og vind over Pilbrodalen

Helbred dig selv, Stilling sø i oprør

 

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

Helbred dig selv, Æbletræ med pilbrodalen i baggrunden

 

Helbred dig selv, Pilbrodalen i regn og storm

Pilbrodalen i regn og storm

Mine mål for, hvornår er jeg rask


På min færd mod helbredelse talte jeg i går med RieFreja. Hun sagde, at det var rigtig godt at have mål for og billeder på, hvornår jeg er rask.

Følgende er derfor mine egne milepæle vedr. områder jeg ikke kan nu:

Jeg ser mig selv som rask, når jeg gentagne gange og med lethed kan følgende:

  1. Rejse mig selv fra hugsiddende stilling
  2. Rejse mig selv fra gulvet på kun ét ben
  3. Gå på normale trapper uden gelænder
  4. Bære tunge ting op ad normale trapper uden gelænder
  5. Gå i samme tempo som “raske” mennesker
  6. Løbe som en “rask” – min. 5 km, men jeg vil være stolt bare véd én km
  7. Svømme 64 baner på 45 min. og 86 baner på 1 time

Kryds fingre for mig 🙂


Dette er virkeligt kloge ord af RieFreja, som jeg havde en skøn session ved idag. Efter sessionen følte jeg mig først træt og bagefter lettet. Sidstnævnte skyldtes, at vi fik fjernet mange blokeringer.

Nogle af disse tog udgangspunkt i en snak om jeg kan komme til at tro på, at jeg kan være rask i morgen. Denne del har været svært for mig, da jeg – i bedste HC. Andersens-stil, tror på at det hele skal være slemt før det kan blive godt.

Derfor tvivlede jeg stadigvæk på, at musklerne på mirakuløs vis kunne gå fra én tilstand til en anden. Det var her, at Rie kom med de kloge ord ovenfor.

Hun fortalte at Musklerne er der. Det er min overbevisning, der gør, at jeg ikke bruger dem. Musklerne kan sagtens. Det er vigtigt at huske. Det er mine svømmerekorder også et bevis på. Det er hvad hjernen tror, at den kan gøre, som musklerne faktisk gennemfører. Det hele ligger i hjernen.

Hun fortalte også at mange andre små og spinkle mennesker som mig med samme muskelmasse er mega-stærke. Her blev jeg mindet om den lille spinkle pige, som jeg så bære to rygsække op på 4 sal i Paris, da jeg var ung. Det var imponerende. Det kan jeg også gøre, men tror jeg på det?

Rie Freja fortalte også, at det er vigtigt at have billeder på. Som f.eks. den drøm jeg havde i nat, hvor jeg at jeg for første gang rejste mig op alene ved højre bens hjælp. Noget jeg aldrig har kunnet, men i drømmen følte jeg det. Jeg følte, hvordan det var – og det ser jeg som tegn på at min underbevidsthed arbejder med mig mod at være rask.

RieFreja sagde at disse visualiseringer er ekstremt vigtige, eftersomkroppen gør faktisk det hele, selvom det kun er en visualisering. Jeg har arbejdet med visualiseringer før, men jeg har vist aldrig helt forstået betydningen af det. For det er vigtigt – og min underbevidsthed er heldigvis i gang med det.

Vi fandt også ud af, at min far er en stor blokering for mig. For hvis jeg er rask vil han ikke elske mig mere, da han har brug for at drage omsorg for den syge Lone. Dette er igen en underbevidst overbevisning, da min far direkte har fortalt mig, at det vil glæde ham meget, hvis det lykkes mig at blive rask.

Denne overbevisning kan stoppe min helbredelsesprocesse, hvorfor RieFreja arbejdede med Psych-K, således at jeg nu også underbevidst véd at min far vil glædes over mig når jeg bliver rask. Derudover er jeg nu underbevist overbevist om, at han vil at elske mig alligevel.

En sådan udligning mellem den bevidste erkendelse og den underbevidste overbevisning er afgørende for at jeg kan nå mit mål. Det dur ikke at jeg kun véd tingene bevidst, hvis underbevidstheden tror noget andet. For i sidste ende er det underbevidstheden, som bestemmer hvordan vi bliver (Læs mere om dette på mine sider om Bruce Liptons teorier)

En session med RieFreja er aldrig kedelig, så jeg fik også fjernet en del andre blokeringer. Det er tydeligt at når vi kommer i dybden med nogle dukker der andre op. Fremgangen er dog meget klar og jeg er lykkelig over at jeg har valgt at bruge de rigtige behandlere til at hjælpe mig i min færd mod helbredelse.

Det er bare så skønt at det går fremad 🙂

Superkids og så mig


På min vej mod helbredelse er jeg begyndt at studerede, hvad de raske gør.

F.eks. har jeg altid lært at min krop ikke må gøre ondt og derfor skal jeg altid slappe af.

Det er nu gået op for mig, at aktive sportsudøvere altid har ondt i kroppen. Det er en del af at blive trænet op.
Når de så bagefter slapper af, kommer der nye muskler.

Det er altså ikke forbudt at have smerter – det er kun forbudt at overtræne
– og jeg får større og større grænse jo mere jeg træner.

Men hvad har dette så at gøre med Superkids?

Svaret er enkelt, idet jeg også har en masse at lære af dem.

Vi var til deres fantastiske forestilling i Århus i august 15.
Her talte vi med en af de ældre Superkids omkring vores datter, som ønsker at lave en flik-flak.
Hun kan den første del af vejen, men kommer ikke den sidste.

Svaret var, at det ikke kan gøres med styrke alene. Pointen er, at få masser af fart på.

Et godt råd til min datter.
Men også et godt råd til mig!

For jeg bilder mig ind, at jeg skal kunne gå på trapper uden fart på. At jeg skal kunne hæve mig op helt af mig selv.
Men nu, hvor jeg er ved at lære at gå på trapper, er der jo en fordel i at få masser af fart på.

En anden ting jeg fik ud af Superkids forestillen var at studerede børnene på scenen.
De kunne nemlig ikke stå stille, når de ventede.

Tit stod de og hoppede på stedet.
Sådan drømmer jeg også om at kunne hoppe.
Let og elegant på fødderne på stedet.Gid det var mig.

Det vigtige i denne historie, er billedet jeg har i hovedet.
Det er nemlig vigtigt, at jeg kan forestille mig hvordan jeg gerne vil være.

Og når jeg nu drømmer om at kunne hoppe på et almindeligt gulv (som Superkidsene), så skaber billedet af dem, og følelsen af deres energi noget i mig, der får mig selv til at se mig selv og føle mig selv som disse lette, fjedrende og elegant hoppende Superkids.
– og det billede og den følelse har min underbevidsthed brug for, når den skal gøre det samme for mig 🙂

Hvorfor går det hurtigt fremad?


Jeg har arbejdet med at helbrede mig selv for en muskelsygdom siden 2011, men især det sidste halve år er det gået megahurtigt fremad.

Jeg har lavet en lille oversigt over, hvad det er jeg har gjort på det seneste, som måske har været med til at gøre det bedre:

  1. Inden for den sidste uge gik det op for mig, at jeg sagtens kan blive 30% eller mere stærkere på én gang – uden træning. Det skyldes, at jeg har alt, hvad der er brug for i mine muskler. De skal bare omrokeres. Det kan man sagtens gøre med det samme.
    Pointen er, at jeg ikke behøver at træne for at blive 30% (eller mere) bedre.
    Det kan ske sådan “lige nu” – uden træning. Måske er det årsagen til de store spring i præsentationer?
  2. Jeg er meget taknemmelig og takker hver aften for alt det gode
  3. Jeg er lykkelig præcis som det er jeg. Jeg har det vidunderligt.
    Skønt hjem, arbejde, mand, barn, familie, træning osv. Alt er fantastisk. Jeg er lykkelig.
  4. Jeg fandt for et par uger siden ud af, hvem jeg er. Jeg har i denne periode fundet ud af at min sygdom er der for, at jeg skal lære at blive mig selv. Det har bare været svært at finde ud af, hvad det var. Det jeg fant var at ”mig selv” er min ”Indre styrke”. Den styrke som som jeg f.eks. viser, når jeg arbejder på at blive rask. Jeg er meget stærk indvendigt – og det er det, som udgør mig. Det er mig ”selv”
  5. Jeg véd at det kan lade sig gøre at blive rask. Forskningsartikler har fortalt, at man kan bruge et andet gen. Jeg er overbevist om, at jeg ikke har kunnet lave alle disse flotte præsentationer, hvis ikke jeg allerede er gået i gang med at bruge min fars raske gen istedet for min mors syge.
    F.eks. ved første svømmetur for ca. 4 mdr. siden sad jeg og rystede af overbelastning og udmattelse efter 4 baner. I slutningen af august sprang jeg direkte til at tage 28 baner – uden konsekvenser hverken på stedet eller dagen efter. Dette er i min verden et mirakel.
  6. Jeg har en aftale med min krop om, at jeg lytter til den og dens råd. Dette gennemfører jeg også i praksis.
    F.eks. har jeg fået at vide, at nu skal jeg slappe af og nyde det. Så det har jeg gjort
  7. Jeg er blevet mere spirituel. Jeg lytter til tegn og undere – og mit højere selv. Jeg véd, at mine spirituelle oplevelser er lige så virkelige, som den materielle verden.
  8. Jeg har ændret min diæt. For nylig fik jeg en Hairscan, der viste, at jeg manglede Selen. Det har jeg taget i næste 14 dage sammen med zink nu. Det kan være årsagen til fremgangen.
  9. Jeg er kommet i kontakt med naturens rytmer. Dette har været en ny og vigtig del i denne periode. Jeg har forstået, at måne trækker i os mennesker, da vi er 70-80% vand – ligesom månen trækker i tidevandet. Dette påvirker os mennesker og det kan bruges positivt i hverdagen. Tilsvarende med andre planeter. Dette er jeg ved at lære om.
  10. Jeg er begyndt at spise mindfuld efter principperne i bogen “Alkalinekuren”
  11. Jeg har ændret holdning til at være syg/rask. Det store skift skete i overbevisningen om, at jeg kunne helbrede mig selv. Jeg gik fra , at det var pinligt at sige højt at jeg er sikker på, at jeg kan blive rask i 2011 til nu i 2015 at være stolt af min færd mod helbredelse.

Som det ses er det stadigvæk meget mentalt, at jeg har arbejdet. Det er kommet til udtryk fysisk, hvilket jeg har skrevet en del om på bloggen. Men bagved denne fysiske udfoldelse er der et kæmpe mentalt arbejde, som jeg altid vil udføre sideløbende.

Oversigten viser ikke alt, hvad jeg har lavet hen over årene fra 2011, da det også vil omfatte:

  • Hypnose
  • Et dybt arbejde med underbevidste overbevisninger
  • Træning, træning og træning (Trampolin, varmtvandstræning, ridning, gang, svømning)
  • Meditaiton
  • Drømmetydning
  • Læsning af et utal af forskellige bøger om helbredelse
  • Deltagelse i workshops og konferencer
  • Kontakt til et utal af rådgivere og behandlingere
  • Fjernelse af amalgram i tænderne
  • evt. (alt det jeg ikke husker lige nu)

 

Følelsen af at være stærk


Selvfølgelig skal vi da går en tur. Dette er blevet en ny sætning i mit ordforråd. Det er kommet i løbet af min færd mod helbredelse og jeg elsker det.

For det giver mig en følelse af at være rask.

Alle de bekymrende følelser af om de andre nu får for langt, for hurtigt, om jeg kan klare terrænet og om jeg bliver træt bagefter er væk.
Jeg tænker mere, at det ville da være dejligt. Og det er det hver gang.

Det samme er (for første gang) sket med en ukendt trappe.

Hver gang jeg nærmer mig en ukendt trappe er jeg fyldt med bekymring om den nu er for høj, om jeg klarer at komme op, hvad er alternativerne, hvis jeg ikke kan komme op osv.

Men for et par dage siden gik det op for mig, at jeg bare skulle “overse” trappen og lade som om, at det “ik´ var noget problem”. Sætte fuld fart på kroppen og så bare overse problemet.

Det gjorde ingen forskel om jeg bekymrede mig. Trappen var lige så svær at forcere.
Men følelsen var total fantastisk. Jeg følte mig ovenpå. Jeg følte mig rask.
Og denne følelse er afgørende for at man faktisk bliver rask

Følelsen bag min sygdom


På min færd mod helbredelse arbejder jeg ikke kun med det fysiske, men også med følelserne.
Mira Kelleys kapitel om helbredelse inspirerede mig til at genopfriske mine overvejelser over følelsernes betydning i min sygdom.

Ifølge Mira vil din krop fortæller dig noget, når du bliver syg. Det kan være fordi, at du ikke lytter til kroppens signaler, og den derfor bliver nødt til at gøre dig syg for at få opmærksomhed. Men det kan også være fordi, at der ligger en følelse bag, som du skal have tilgivet.

Beskeden i min sygdom

Mira Kelley lægger op til, at der i din sygdom er en besked til dig. Jeg ledte derfor efter en besked i min sygdom til mig selv – og dette gav bonus.

Tidligere har jeg arbejdet med, hvad det betyder at være syg, hvorfor jeg denne gang tog fat i min konkrete sygdom. Dvs. mine svage muskler. Hvilken følelse lå der mon bag dem?

Mira har defineret det at være stærk som at stå ved sig selv og ikke lade sig dominere af andre.

Derfor fulgte jeg denne definition, da jeg vurderede, hvilke følelser, der var forbundet med det at have svage muskler. Det blev til følgende:

“at være svag betyder, ikke at stå ved sig selv og lade sig dominere af andre”

Dette er ikke noget nyt i mit mentale arbejde.
Det nye for mig var, at jeg fik koblet følelsen sammen med mine svage muskler.

Mira skriver, at din krop afspejler din mentale tilstand. Dvs. mine svage muskler afspejler et svagt sind i min barndom, hvor jeg udviklede sygdommen. Dvs. det var der, at jeg begyndte at bruge det syge gen fra min mor – istedets for min fars, som havde gjort mig stærk.

Hvis jeg følger Louise Hays tanke om, at der er en følelse bag min sygdom jeg skal have tilgivet, så har jeg her fat i den lille Lone (op til 7 år), som har været flov over at have fulgt dominerende voksne (forældre og Læger) som alle sagde, at hun var syg uden at vide noget om det. Jeg skal tilgive mig selv for at have gjort som de sagde – dvs. at jeg har gjort mig selv syg fordi de ville have det. Jeg skal tilgive mig selv for barnets svaghed.

Dette er en meget let opgave, da et barn i den alder gør, som forældrene ønsker. Det er en del af det at være barn.

Det interessante er, at det er mig, som voksen, der skal tilgive mig selv for at være svag. Jeg skal favne den skygge det er at være svag.
Jeg skal acceptere at være svag.

Der er ingen som stiller krav om at jeg skal være stærk – ud over mig selv.
Men det er ikke et enten eller – det er både og.

Det er det som jeg skal tilgive  mig selv for. At jeg er sort/hvid – dvs. svag/stærk.
Pointen er, at jeg skal favne begge.
For ingen kan være enten det ene eller det andet.

Alle er både stærke og svage på én gang.
Og det skal jeg også lære at være.
Jeg skal slippe kontrollen på at være enten eller.
– og jeg skal tilgive mig selv for at være svag.

Det er helt i orden.

 

 

Vitaminopdatering


På min færd mod helbredelse har jeg ledt efter et sted til vitamintest. Det er svært at finde.

Hos lægen får man bare besked om, at alt ser fint ud og hos vitamindoktoren koster det mange penge, da det er incl. konsultation.
Jeg afprøvede derfor en hårscanning ved Hairscan.

Det skulle være lidt mere upræcist, men stadigvæk godt.

Interessant var det at mine niveauer af Kviksølv var indenfor grænseområdet, hvilket sandsynligvis skyldes at jeg næsten er færdig med udskiftning af mine amalgam plomper.

Interessant var det også, at jeg stadigvæk manglede selen.

Det fik jeg allerede konstateret, da jeg var ved vitamindoktoren sidste efterår. Jeg overhørte det dog, at jeg blev træt af alle de piller jeg skulle tage.
Samtidig satte Barbara Wren mig på en meget grøntsagsbaseret diæt, hvilket jeg troede ville klare problemet. Det gjorde det så altså ikke.

Jeg har derfor de sidste 14 dage taget både zink, selen og krom, hvilket klart har hjulpet mig.

  • Humøret er i top, hvilket sandsynligvis skyldes zink niveauet.
  • Min begyndende sukkertrang er væk hvilket skyldes kromtabletterne.
  • Kroppen yder fantastisk meget, hvilket måske skyldes selen – og alt det andet jeg gør.

Selen skulle virke mod problemer med skjoldbruskkirtlen og det er netop et af mine problemer. Jeg har svært ved at komme op på de 3 glas grønne juicer, som jeg bør om dagen, da jeg får ondt i halsen. Ondt i halsen er tegn på, at skjoldbruskkirtlen er overbelastet.

Faktum er, at jeg nu igen spiser en masse vitaminpiller, men at det virker godt.

 

Hvad mangler i min fysiske udvikling?


Nu skriver jeg en del om, alt det gode, der sker i min færd mod helbredelse.
Et lille indlæg om hvad jeg mangler synes jeg derfor vil være på sin plads:

Jeg mangler:

  1. Kraft i musklerne – sammen med den nye udholdenhed
    1. Jeg vil kunne sætte mig på hug og rejse mig op igen uden at sætte af med hænderne
    2. Jeg vil kunne stå på hænder (Så jeg kan glædes over det)
    3. Jeg vil kunne lave en flikflax (Jeg kan nyde det)
    4. Jeg vil have stærke fingre og arme, så jeg kan løfte tungere ting, mens jeg går
    5. Jeg vil have stærke knæer (Så jeg ikke får skader i dem, når jeg træner)
    6. Jeg vil styrke min ryg og mavemuskler (Så jeg kan holde til at træne uden smerter)
    7. Jeg vil have stærke baller (Så det ikke gør ondt at sidde)
    8. Jeg vil have en stærk nakke (Så det ikke gør ondt at sidde ved computeren)
    9. Jeg vil kunne sprede og strække mine tæer – og fødder
    10. Jeg vil kunne stå på tæer og hæle (Så jeg kommer til at gå pænere)
    11. Jeg vil let kunne bøje mig ned og samle noget op på jorden
    12. Jeg vil kunne gå på normale trapper (Uden at bruge gelænderen og gerne med ting i hænderne)
  2. Balance

Varmen kommer når du bevæger dig


På min vej mod helbredelse kæmper jeg med at få varme ind i kroppen. Mine fingre fryser stadigvæk let og jeg er meget følsom i forhold til vejret.

Jeg har altid lært at klæde mig, så jeg har det varmt når jeg går ud af døren og så koger jeg senere.
Det var derfor en åbenbaring, da min mand lærte mig, at når man klæder sig på til at løbe, så fryser man de første 10 minutter og derefter bliver det fint.

Det er jeg begyndt at tænke i, både når jeg går og når jeg går ned i det kolde vand for at svømme. Han har helt ret.
Varmen kommer, når man bevæger sig.

Det bedste ved det hele er, at det fortsætter efter træningen. Han forklarede mig, at når man træner, så øger man forbrændingen i kroppen med 20%.
Dette vil fortsætte det næste døgn.
Dvs. det er lettere at holde varmen et døgn efter du har trænet 🙂

Et mirakel?


På min færd mod helbredelse lavede jeg i sidste uge en overtræning, så mit højre knæ gjorde ondt. Det ignorede jeg og gik både tur og red med det.

Prisen var dyr og jeg humpede mig igennem, hvilket resulterede i et ømt venstreknæ. I går fredag var det i bedring, men jeg havde både problemer med at sidde pga. Ømme sædeknogler og stå pga.  Knæer.

Dagen i dag gik turen  så i svømmehal med min datter og hendes veninde. Det har været arrangeret længe, så jeg nænnede ikke at aflyse det.

Jeg tænkte at det var helt fint, da vand er den mildeste træningsform og måske kunne det også fjerne smertende ryg.

Resultatet var uovertruffen.
– Første gang jeg svømmede baner i foråret 15, klarede jeg 4 baner. Bagefter sad jeg på kanten og rystede af overbelastning og udmattelse.
– De to næste gange jeg svømmende hen over sommeren, klarede jeg 8 baner hver gang.
– Denne fjerde gang, som er altså den omtalte tur, tog jeg 28 baner – med to pauser undervejs.

Mest forunderligt er det, at jeg ikke mærker forskel i min krop. Knæet er stadigvæk ømt, men ryggen har det fint. Og jeg føler mig ovenpå.

Det er helt forunderligt og vidunderligt

Sikken et hop i præsentation.
Det er et mirakel.

Det er jo sådan jeg længe har ønsket at få det

Og nu er det her
Jubiiiiiiiiiiiiiii

Den skjulte blomst


Jeg skriver sjældent om den spirituelle side af min færd mod helbredelse. Dette er egentlig forunderligt eftersom  min spirituelle udvikling også er en vigtig del i min helbredelse.

Her tænker jeg f.eks på at troen på at det kan lade sig gøre er afgørende – og denne tro er det kun muligt at opnå, hvis man også er klar til at give slippe (på gamle ting) og lade nye ukendte ting komme til. Denne overgivelse kan være svær, men bestemt en mental befrielse som har gjort meget godt for mig.

I dette blogindlæg vil jeg lægge op til overvejelser.

Som bekendt anvender jeg meget drømmetydning, da drømmene er vores adgang til det underbevidste og dermed også vores vejleder i hvad vi skal arbejde med for at blive raske.

Lige da vi var flyttet ind i vores hus for anden gang i 2008 drømte jeg om en smuk gul blomst med noget rødt på bladene.  Jeg tydede dengang drømmen som at jeg skulle plante denne blomst i haven og gik i gang med at lede efter den. Jeg fandt den dog aldrig.

Sidste år flyttede min mand nogle gule blomster, som var i haven da vi købte huset. I år er de muteret – netop til blomsten fra min drøm.

Dvs. Den var i vores have hele tiden. Den var bare skjult.
Jeg havde ikke behøvet at lede efter den.
Jeg havde den allerede.

Jeg ser dette som en metafor på at vi har allerede det som vi søger.

Vi skal ikke søge udenfor os selv, men inde hos os selv.
– og måske dukker det først op, når vi er helt afslappet og har opgivet at lede.

image

Mange gåture


Jeg har i sidste uge af sommerferien fået gået flere ture. Her er billeder fra to af Danmarks højeste punkter.

Purhøj

image

Og fra Ørnekol,  som faktisk ligger i gåafstand fra mit hjem med den nye distance jeg kan gå. Derfor blev jeg også nødt til at prøve at gå derop – Istedet for kun at høre andre gøre det.

image

Stilling ny skov er blevet til et yndet område for en gåtur. Her er fra sidst nye tur idag på 5,5 km, som for første gang blev gået uden pause eller optankning i form af drikkevarer eller marcipanbrød.

At turen var uden pauser var hårdt, men godt. For første gang i lang tid oplevede jeg at et stort behov for at sove bagefter

image

Fysisk helbredelse der virker


På min vej mod helbredelse har jeg fortalt om min succes med at gå langt og dermed sat fokus på min udholdenhed.

Hvad jeg lige har opdaget er, at det også har givet bonus i forhold til min krops fysiske fremtoning.

Min højre fod er nemlig let hulfodet. Jeg har altid som barn fået at vide, at det er fordi, at mine muskler ikke var stærke nok til at stramme senen ud.
Det betyder, at pladen ovenpå foden ligger skævt.

Jeg opdagede for nylig er at denne plade er ved at falde på plads, hvor den bør ligge. Nu ligner mine fødder næsten hinanden.

Til sammenligning har jeg fundet dette billede fra sommeren 2013, hvor vi var ude for at få fjernet hård hud af doctor-fisk.
Det er “vridet” i forfoden på højre fod i skal studere i forhold til dette nye billede fra idag.
Dvs. det er ikke hulningen, men “pladen” som ligger ovenpå, som er kommet ind på plads. Nu ligger den tætter med foden – mere lige.

Helbred dig selv - fod

Helbred dig selv – fod – 2013

Helbred dig selv - fod

Helbred dig selv – fod -2015

Jeg håber, at I også kan se bedringen.

Ovenfor ses foden i afslappet tilstand. Forbedringen er langt mere tydeligt, når jeg står på fødderne – især for os som kender mig.
Der har jeg bare desværre ikke noget billede at sammenligne med. Sådan ser det ud idag, hvilket er meget, meget bedre end for bare to uger siden.

Helbred dig selv - fod

Helbred dig selv – fødder – 2015

Det fantastiske ved disse billede er, at det beviser, at det jeg gør virker.
Jeg ved det godt, i forhold til mange andre ting, som min krop helbreder selv.

Men her er der faktisk en fysisk skavank, som vi krop er i gået i gang med at helbrede – helt af sig selv.
Jeg har givet min krop energioverskuet og overbevisningen – og så får den det til at ske helt af sig selv.

Jeg har ikke arbejdet med overbevisningen om at min fods fysiske form, skulle ændres.
Jeg håbede, at det ville ske, men vidste ikke om jeg skulle tro på det, da jeg altid har troet, at når den nu er vokset skævt ud – så var det afgjort.
Men det er ikke afgjort!

For at jeg kan være rask og gøre alle de ting jeg drømmer om – skal min fod fungere godt.
Ellers får jeg en masse andre skader, når jeg går i gang.
Derfor er min krop åbenbart startet med at helbrede min fod.
Det er helt fantastisk.

Min krop kender selv den bedste vej mod helbredelse.
Jeg skal ikke fortælle den vejen.
Men jeg skal fortælle den, at jeg vil være sund og rask.
– Og jeg skal stole på, at det kan den sagtens finde ud af det selv.
– Samtidig med, at jeg giver den al den energi og overskud jeg kan give den til arbejdet

Så skal kroppen nok selv skabe den bedste vej til selvhelbredelse 🙂

Hvad vil din sygdom lære dig?


Som altid på min færd mod helbredelse har jeg gang i en bog om emnet.
Jeg har kastet mig over Mira Kelleys “Dine mange liv” for et par dage siden
– og det har vist sig at være en god beslutning.

Det er som om, at på forunderlig vis arbejder bogen videre med den fantastisk oplevelse jeg havde med RieFrejas Psych-K session i weekenden.
Dvs. mit mentale arbejde rykker virkeligt.

I bogen overvejer Mira Kelly i første kapitel, hvad det vil sige at være stærk.
Et spørgsmål som jeg faktisk aldrig har tænkt over.
Underligt nok i forhold til, at mit mål er at være stærk.

Hendes eget svar blev befriende for mig.
Hun skriver på s. 30

det at være stærk betyder at være tro mod sig selv og ikke mod andres dominans.

Dermed sætter Mira ord på, hvad det er jeg skal lære af min sygdom.
Min sygdom vil lære mig at “være tro mod mig selv”.
Når jeg er helt tro mod mig selv behøver jeg ikke sygdommen mere.
Jeg har lært det jeg skal og jeg er stærk.

Jeg har ikke været stærk muskelmæssigt, men i takt med at jeg bliver bedre til at “være tro mod mig selv”, jo mere udholdende bliver jeg rent muskelmæssigt.
Det hænger sammen.

For mig er det fantastisk, at det lige netop er den følelse som Mira Kelly knytter sammen med at være stærk.

Når jeg ikke er stærk, er jeg svag
– Ikke kun muskelmæssigt, men også som menneske.

Dermed er vi tilbage til den pointe, som så mange andre også siger:

Alle vores fysiske lidelser starter på et følelsesmæssigt plan
Citat: Mira Kelly: Dine mange liv, s.29

Derfor skal vi huske at helbrede følelserne.

Jeg har måske helbredt den følelsesmæssige del, ved at erkende, at for at blive rask skal jeg være tro mod mig selv.
Måske skal jeg bruge mere tid på at favne den følelse – måske ikke.
Det vil tiden vise.

Det vigtigste er, at jeg nu har fundet pointen – og at den føles rigtig.


Jeg har i min færd mod helbredelse skrevet en del om mine fysiske fremskridt, men det kunne ikke lade sig gøre uden de mentale arbejde, som jeg udfører ved siden af.
I dette indlæg vil jeg beskrive et eksempel, hvor jeg bruger flere af de redskaber som jeg anbefaler på denne blog:

I lørdags var jeg til min tredje Psyck-K session. Det viste sig at blive banebrydende.

Vi arbejdede både med min frygt for trapper og med underbevidste uoverensstemmelser i forhold til min helbredelsen.

Første nat efter arbejdet drømte jeg en hel del om de ting som vi fandt undervejs.
Det betyder, at min underbevidsthed arbejdede videre med det, hvilket jeg ser som et meget godt tegn på at processen virker.

Natten efter fik jeg en meget klar drøm, hvor der blev banket flere gange fra loftet. Ubevidst havde jeg hørt at nogle puslede før og jeg vidste godt, at der var nogle deroppe, men det skræmte mig i drømmen, hvor jeg prøvede at finde ud af, hvem det var.

“et loft” er i drømmetydningen et symbol på underbevidstheden.
Eftersom der er noget som banker på, som skræmmer mig, tyder det på, at det er nogle af de ting, som jeg har gemt væk bag lås og lås i min barndom i underbevidstheden, som jeg ikke har lyst til at føle.

Den bedste løsning var derfor at meditere på “det, der var på loftet”. Det blev til en lang meditation, hvor jeg gik op på loftet og mødte alt det jeg var bange for. Det endte med jeg fik forandret det mørke og indelukkede loft med “væsener”, der puslede i mørket til et åben, højloftet og meget lyst og lækkert loft. Den skræmte følelse forandrede sig til styrke og glæde.

Jeg besøgte alle krogene og væsenerne i min meditation og de fik alle masser af kram og kærlighed. De fik at vide, at jeg elsker alle sider af mig selv – hver og én.

Blandt de mest tydelige, som jeg talte med var tre som repræsenterede følgende:

1. min sygdom/helbred
2. min energikrop
3. min undertrykte vrede

Dvs. min underbevidsthed har nu de sidste to dage været igennem store forandringer. Forandringer i mine overbevisninger, som er nødvendige for, at jeg kan få min krop til at bruge min fars raske gen istedet for min mors syge. Og jeg ser disse forandringer direkte forårsaget af mit Psych-K besøg hos Rie Freja.

Eksemplet viser, hvorledes jeg både bruger en ekstern konsulent (Psych-K), drømmetydning og meditation til at hjælpe min underbevidsthed på vej. I meditationen brugte jeg aktivt alt det jeg har lært og læst om skyggearbejdet. I den kommende uge vil jeg lave et meditationsbånd med de nye sætninger, som understøtter den nye underbevidsthed – som er så afgørende.

Med ovennævnte mener jeg at have taget et stor skridt på det bevidsthedsmæssige område.

Så nu er det bare om at give processen lov til at tage den tid det tager

– mens jeg træner videre 🙂

 

Trappe – øv


Jeg skriver på denne blog om min vej mod selvhelbredelse.

Det går godt med at gå, men bestemt ikke med trapper. Trinene er stadigvæk uoverstigeligt store og ekstremt svære at komme op af.

Det har undret mig meget, da jeg har arbejdet meget med det.

I går gik det op for mig, at problemet måske er min overbevisning om at det bliver ved med at gå dårligt med trapperne.

Så længe jeg har den overbevisning bliver kroppen jo nødt til at blive ved med at være syg – for at kunne leve op til min overbevisning.

Derfor bliver mit fokus nødt til at være på at arbejde med denne overbevisning.

Jeg vil lave ny indtalt lydfil med nye trappeoverbevisninger, som jeg skal lytte til de næste par måneder. Det tager også tid at lave det.

Det er i hvert fald vejen frem – i min optik.