Blog Archives

Fysisk aktivitet åbner gener


På min vej mod helbredelse er jeg faldt over bogen “Medicin som motion”. Bogen indeholder ikke det jeg forventede, men der var alligevel en del spændende ting, som er værd at skrive om her på bloggen

Først lidt baggrund for dette indlæg

Udgangspunktet for, at jeg mener, at jeg kan helbrede mig selv er, at forskningen har vist, at man kan åbne og lukke for sine gener alt efter behov. Jeg arbejder derfor på, at lukke for det gen som jeg fik fra min mor, der gør mig syg og istedet åbne for det gen jeg fik fra min far, som vil gøre mig rask

Da jeg ikke har 10-20 år til at vente på, at forskningen beviser, hvordan mennesker kan åbne og lukke for sine gener har jeg siden 2011 arbejdet med al den viden jeg har kunnet finde om emnet. Jeg har afprøvet meget og det er gået meget fremad. Dvs. det virker.

Genernes udtryksform

Det interessante i bogen er, at den fortæller om den nyeste forskning på området.

Det beskrives hvorledes de metylgrupper, som styrer om generne er åbne eller lukkede, kan have forskellige niveauer af åbning.

Dvs. generne kan tie stille, hviske, tale eller råbe.

I forhold til min færd mod helbredelse vil jeg påstå, at jeg er gået fra “hviske” til at “tale” i den proces jeg har været igennem. Men jeg mangler stadigvæk at nå frem til at det gen, som vil gøre mig rask “råber”.

Hvordan metylgrupperne flyttes

I bogen fortælles det, hvordan metylgrupperne flyttes væk fra nogle gener og istedet gør andre gener mere aktive. I overført betydning begynder disse gener at “tale” eller “råbe”, hvor de tidligere måske bare “hviskede”

Denne proces iværksættes efter bare 20 min. på et løbebånd.

Ved aktiv konditionstræning påvirkes flere tusind gener – og dermed også hvorledes disse gener bruges.

Det er både konditionstræning og styrketræning som påvirker på denne måde.
Du skal bare finde den træningsform, som passer dig godt – og så blive ved tilstrækkeligt længe.

Så hvis én træningsform ikke passer dig, så vælge en anden.
Den vigtige konklusion i bogen er, at alle former for træning giver en effekt på din helbred.

Hvilken træning skal der til?

Ifølge bogen fungerer generne bedst i en livsstil, hvor vi er aktive i lav til middelhøj grad. Dvs., når vi går eller småløber det meste af dagen.

Forskningen viser, at det er nok med 20-30 minutters fysisk aktivitet for at aktivere hundredvis af gener.

Det er vigtigere, at man rører sig hver dag og undgår at være stillesiddende i alt for lange perioder, end at man nu og da giver alt, hvad man har i sig eller deltager i et langdistanceløb. (citat fra Motion som medicin, s. 80)

Det er dog ikke nok at gå den lille rask tur hver dag, hvis du derefter sidder stille på arbejdet foran computeren eller i sofaen foran fjernsynet. Vores dagligdag bør være gennemsyret aktivitet. Stå ved computeren og gå rundt i dine pauser. Sørg for, at der er så meget aktivitet som muligt.

Hvorfor gå en rask tur

Der er mange andre fordele ved at træne jævnligt.

Hvis du går en rask tur på 15-30 minutter om dagen forlænger du dit liv med gennemsnitligt 3-5 år. En tommelfingerregel er, at for hver time du bruger på træning får du mindst det dobbelte igen – ofte op til fem timer.

En time med hård træning giver mellem 5-11 timers ekstra liv.

Med en “rask tur” menes der lidt hurtigere end du normalt vil gå. Her bør du kommer op på 50-60% af din normale puls. Dvs. du skal blive lettere forpustet, men du skal kunne føre en normal samtale.

Hvis du ikke har tid til gå en rask tur på 30 min. kan du dele dem op i mindre dele. Forskningen viser dog, at du ikke skal gå under 10 min. pr. tur.

Forskningen viser, at så lidt som 7 min. om dagen gør, at man forlænger sit liv med 3 år og der er nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme eller dø tidligt.

Den raske gåtur er simpelthen din sygdomsbeskyttelse.