Blog Archives

Jubii – endnu en succeshistorie


Idag ved aftensmaden talte vi om, at jeg er lidt tynd i det. Min datter Nanna på 9 år mente, at jeg burde mindst veje 5 kg mere og jeg kan kun være enig med hende. Men jeg sagde, at hvis jeg skulle tage på, så skulle det være muskler. Ikke fedt. Og hvis det lykkes så ville meget gerne tage 15 kg på
– bare det var muskler 😉

Så sagde den skønne pige, at jeg bare skulle træne sådan!

Og så smed hun sig på gulvet og lavede “planken”. Dvs. øvelsen, hvor du hvilket på albuer og tæer, mens du holder kroppen stiv. Min mand og jeg kiggede på hende og smilede.

Jeg tænkte, at jeg kommer jo ingen vegne, hvis ikke jeg prøver. Jeg har aldrig kunnet lave planken. Mine fødder kan knap og nap løfte sig til 90 grades vinkel, så jeg var ret tvivlende. Så tanken var egentlig bare at lægge mig på albuerne og så grine sammen med hende af, at jeg lavede en falsk planke.

Men så kom miraklet. Hjemmeskoene hjalp mine fødder, så de stod fast og jeg kunne lave planken. Min mand begyndte at tælle. Og så blev det sjovt. Hvor længe holdt kroppen?

Ved 40 begyndte jeg at gispe og ved 70 kom varmen i kroppen.
Jeg aner ikke, hvornår mine ben begyndte at ryste, men ved 90 hvinede jeg fordi mine lår smertede.

Og så sagde min mand, som træner “planken” hver uge, at det ikke måtte gøre ondt i lænden.

Jeg stoppede ved 65 – Et minut og 5 sek! – da min lænd gav lyd fra sig.

Derefter hoppede og dansede jeg hele aftenen. For jeg lavede Planken.
Og jeg gjorde det endda godt!

Jubiiiiiiiiiiiiiii

Så Nanna og jeg blev naturligvis nødt til at fortsætte med en halv times Wii.