Blog Archives

Fysisk aktivitet åbner gener


På min vej mod helbredelse er jeg faldt over bogen “Medicin som motion”. Bogen indeholder ikke det jeg forventede, men der var alligevel en del spændende ting, som er værd at skrive om her på bloggen

Først lidt baggrund for dette indlæg

Udgangspunktet for, at jeg mener, at jeg kan helbrede mig selv er, at forskningen har vist, at man kan åbne og lukke for sine gener alt efter behov. Jeg arbejder derfor på, at lukke for det gen som jeg fik fra min mor, der gør mig syg og istedet åbne for det gen jeg fik fra min far, som vil gøre mig rask

Da jeg ikke har 10-20 år til at vente på, at forskningen beviser, hvordan mennesker kan åbne og lukke for sine gener har jeg siden 2011 arbejdet med al den viden jeg har kunnet finde om emnet. Jeg har afprøvet meget og det er gået meget fremad. Dvs. det virker.

Genernes udtryksform

Det interessante i bogen er, at den fortæller om den nyeste forskning på området.

Det beskrives hvorledes de metylgrupper, som styrer om generne er åbne eller lukkede, kan have forskellige niveauer af åbning.

Dvs. generne kan tie stille, hviske, tale eller råbe.

I forhold til min færd mod helbredelse vil jeg påstå, at jeg er gået fra “hviske” til at “tale” i den proces jeg har været igennem. Men jeg mangler stadigvæk at nå frem til at det gen, som vil gøre mig rask “råber”.

Hvordan metylgrupperne flyttes

I bogen fortælles det, hvordan metylgrupperne flyttes væk fra nogle gener og istedet gør andre gener mere aktive. I overført betydning begynder disse gener at “tale” eller “råbe”, hvor de tidligere måske bare “hviskede”

Denne proces iværksættes efter bare 20 min. på et løbebånd.

Ved aktiv konditionstræning påvirkes flere tusind gener – og dermed også hvorledes disse gener bruges.

Det er både konditionstræning og styrketræning som påvirker på denne måde.
Du skal bare finde den træningsform, som passer dig godt – og så blive ved tilstrækkeligt længe.

Så hvis én træningsform ikke passer dig, så vælge en anden.
Den vigtige konklusion i bogen er, at alle former for træning giver en effekt på din helbred.

Hvilken træning skal der til?

Ifølge bogen fungerer generne bedst i en livsstil, hvor vi er aktive i lav til middelhøj grad. Dvs., når vi går eller småløber det meste af dagen.

Forskningen viser, at det er nok med 20-30 minutters fysisk aktivitet for at aktivere hundredvis af gener.

Det er vigtigere, at man rører sig hver dag og undgår at være stillesiddende i alt for lange perioder, end at man nu og da giver alt, hvad man har i sig eller deltager i et langdistanceløb. (citat fra Motion som medicin, s. 80)

Det er dog ikke nok at gå den lille rask tur hver dag, hvis du derefter sidder stille på arbejdet foran computeren eller i sofaen foran fjernsynet. Vores dagligdag bør være gennemsyret aktivitet. Stå ved computeren og gå rundt i dine pauser. Sørg for, at der er så meget aktivitet som muligt.

Hvorfor gå en rask tur

Der er mange andre fordele ved at træne jævnligt.

Hvis du går en rask tur på 15-30 minutter om dagen forlænger du dit liv med gennemsnitligt 3-5 år. En tommelfingerregel er, at for hver time du bruger på træning får du mindst det dobbelte igen – ofte op til fem timer.

En time med hård træning giver mellem 5-11 timers ekstra liv.

Med en “rask tur” menes der lidt hurtigere end du normalt vil gå. Her bør du kommer op på 50-60% af din normale puls. Dvs. du skal blive lettere forpustet, men du skal kunne føre en normal samtale.

Hvis du ikke har tid til gå en rask tur på 30 min. kan du dele dem op i mindre dele. Forskningen viser dog, at du ikke skal gå under 10 min. pr. tur.

Forskningen viser, at så lidt som 7 min. om dagen gør, at man forlænger sit liv med 3 år og der er nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme eller dø tidligt.

Den raske gåtur er simpelthen din sygdomsbeskyttelse.

Sådan vil jeg få flere muskler


På min vej mod helbredelse koncentrerer jeg mig i øjeblikket om at styrke mine muskler. I sidste uge talte jeg med en ekspert, hvilket inspirerede mig til at læse i en grundbog om træning af de forskellige muskeltyper.

Heri fandt jeg ud af, at det er mulig at få større muskelmasse ved at skabe flere type2 fibre igennem styrketræning. Hård styrketræning stimulerer nemlig musklerne til at danne ekstra myofribriller, således at musklen bliver større og stærkere (Se bogen: Kroppen i fokus af Kirsten Hede og P. Paludan-Müller, s.97). Det fortalte jeg med glæde eksperten idag.

Han havde også været på jagt efter løsninger. Desværre findes der ingen videnskabelige artikler om træning af min sygdom (CNM), men han havde alligevel fået en del ud af læsningen.

Han var sikker på at styrketræning kunne løse problemet med de små nerveender. Han var dog i tvivl om, hvordan muskelcellen vil reagere på det, da der intet forskning er omkring det.

Han finder det interessant, at der ikke myofribiller omkring den centrale kerne. Spørgsmålet er om det vil forsvinde, når jeg træner hårdt.

Han var også sikker på, at styrketræning vil styrke mine type1 fibre og hans bedst bud på forbedring af muskelstyrken var at forbedre type1 fibrenes styrke. I hans øjne er det svært at lave nye type2 fibre.

Han mener, at man bedst styrker type1 fibrene ved mange gentagelser af en øvelse, hvorimod styrketræning er træning til musklen er træt. Ved styrketræning er det typisk type2 fibre, at man giver styrke, men dem har jeg kun 3% af. Så hans bud var fokus på at forbedre type1 fibrene.

Derudover gjorde han opmærksom på, at det er vigtigt at starte langsomt op med styrketræningen. Den første måned skal man kun gå ca. 2/3 af hvad man max. kan yde. Så undgår man skader.

Han fortalte også at årsagen til at mit dårlige knæ blev bedre ved svømning var, at det blev bevæget uden at den havde kroppens vægt på.

Slutteligt havde han en spændende oplysning om, at musklerne havde brug for affaldsstofferne. Det skyldes, at kroppen vil bygge flere muskler for at kunne slippe af med affaldsstofferne.

Vi lavede en plan sammen, som jeg vil gå igennem med min fysioterapeut.

Opsumering

    1. Jeg mener, at jeg kan skabe flere type2 muskelfibre og dermed forbedre min fordeling mellem type1 (97%) og type2 (3%) fibre. Dette vil jeg gøre med styrketræning.
    2. Jeg mener, at jeg kan genskabe de myofribriller, som mangler omkring mine centrale kerne.
    3. Eksperten er helt overbevist om, at vi kan forbedre mine nerveendepladers størrelse og signalstyrke til musklerne ved at lave styrketræning.  Det betyder, at det er mine Type1 fibre som jeg skal træning. Dvs. jeg skal træne mine udholdenshedsfibre til at få mere styrke.
    4. Eksperten på træning mener, at jeg bør forbedre min Type1 fibres styrke gennem mange gentagelser af øvelserne.

Min teori

Jeg vælger at forstå det således, at jeg vil bruge styrketræning til at bygge raske myofribriller ud fra mit fars raske gen. Dette sker ud fra en antagelse om, at jeg efter mange års arbejde med underbevidstheden allerede nu bruger min fars raske gen til at bygge muskler med, hvilket bla. ses af den store fremgang.

Samtidigt vil den forberede kontakt mellem mine nerveendeplader og musklerne, (som skal trænes op i dette forløb med muskeltræning) gøer at færre og færre kerne sidder i vejen i centrum af mine muskelceller. Dermed kommer musklerne til at virke bedre. Hvilket vel allerede ses nu.

Når jeg bygger disse nye myofribriller (=større og stærkere muskler) ved hjælp af styrketræning vil de udfylde de tomme område omkring de centrale kerne og der, hvor kernene tidligere lå i vejen.

Dvs. min tanke er, at styrketræning og gentagelsestræning er vejen frem for at få mere gang i styrken