Blog Archives

Værdi i sig selv


Hvem vil ikke gerne have ros?

Kan du sige, at du ikke ønsker ros fra andre?
Nej – vel?

Det er et alment anerkendt fænomen. Så kendt at vores chefer nu skal på kursus i det!
For hvis de roser og anerkender os er vi en bedre arbejdskraft.

Hvis jeg var chef er det ikke så ringe endda
– hvis jeg altså kan finde noget at rose dem for 😉

Og Vi – altså os arbejdere – VI Ææææææælker ros
Vi er nærmest afhængige af ros
Ros- ros-ros
Giv os mere,
meget mere!

Hvorfor kan vi ikke få nok af andres ros?
SVAR: Fordi vi ikke tror på rosen!

Du har rost mig én gang – men jeg tror ikke på dig
– Jeg vil há mér ros
Du har rost mig to gange – men jeg tror ikke på det
– Giv mig mere ros
Du har rost mig tre gange – men jeg fatter det stadigvæk ikke
– Giv mig mere – jeg kan ikke leve uden ros!

Det er en uendelig samtale……
Vi bliver aldrig tilfredse
Er DET ikke lidt tomt?

Er det ikke meget nemmere at rose sig selv?

Ja – nu griner du..
Vi har jo den danske Jantelov. Og her må vi ikke rose os selv.
Bestemt ikke!

Men hvis vi hver dag fortaltE os selv, hvad vi respekterer os selv for,

SÅ VILLE VI MÅSKE TRO PÅ DET, NÅR ANDRE FORTALTE OS DET?

 

Baggrund for dette indlæg:

Er det noget værd at få ros os anerkendelse fra andre, hvis man ikke selv ser det?

Rigtig mange stræber efter andres ros og anerkendelse. Men når de så får denne ros og anerkendelse tror de ikke, at det er ægte. Her i december gik det op for mig, at vi ikke kan modtage ros og anerkendelse, hvis ikke vi også selv tror på det.

Det må derfor være en dyd hver dag at tænke over, hvad vi har gjort i dag, som vi respekterer os selv for. Som giver os selv ægte ros og anerkendelse for.