Taknemmelighedsmarch juni 2015


Det går rigtig godt på min vej mod helbredelse. Derfor har jeg besluttet mig for, hver måned at udfordre mig selv. Den første gang var en lang, lang gåtur, som slog alle rekorder. Derfor kom udfordringen til at hedde “Taknemmelighedsmarch”.

Desværre blev det ikke helt en march her midt i juni. Det blev snarere til en lang dag, hvor jeg pressede kroppen. Først gik jeg 4 km i meget roligt tempo, men mange lange og stående pauser imellem. Faktisk var turen som tilskuer til Århus halvmarathon, som min mand deltog i 🙂

Derefter var jeg ca. 1,5 time i trampolin med min datter afbrudt af en is og vand-driknings-pauser.
Normalt sidder jeg ned og kaster med bløde bolde, som hun enten skal gribe eller undvige. Indmellem hopper jeg lidt, mens hun puster ud.
Denne gang gang fandt vi på noget nyt, idet det næsten er umuligt for mig at styre min balance, når andre bevæger sig i trampolinen. Vi fandt ud af, at jeg kan stå op og holde ved et af nettets stænger. Dermed fik jeg en fantastisk balancetræning i over en time.

Dette kan ikke kaldes en march i normal marchforstand. Men det var i hvert fald en march i træningpres og mine muskler havde det skønt bagefter.

En skøn taknemmelighedsdag 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*