Tanker om genetisk arvelighed


Min vej mod helbredelse giver mange tanker om sygdom.

For nyligt blev et familiemedlem, som jeg holder meget af, ramt af type1 diabetes.
Hans kommentar var, at det var en genetisk ting, som var arveligt og så skulle han bare lære at leve med det.

Det har han sikkert ret i, men alligevel…..
Jeg tror ikke på genetisk determinisme.

Vi bærer alle på gener til ca. 4.000 forskellige sygdomme.

“Man” ved ikke præcist, hvorfor nogle sygdomsgener går i udbud hos nogle og ikke hos andre. Det er dog bevist at stress ofte aktivere et sygt gen.

Men er det så virkeligt en sygdom? Er det ikke kroppens måde at fortælle os, at det vi gør er forkert? At vi skal stoppe med at behandle os selv og kroppen på den måde vi gør?
Hvis det ikke er en sygdom er det måske istedet en besked til os om at stoppe med det vi gør?

En stor del af min proces har været at omfortolke min sygdomshistorie.

Den er gået fra en fortælling om, hvordan det ligger i generne til en fortælling om uheldige sammentræf, misforståelser og fortolkninger samt levestil, der har har fået mit spæde jeg til at aktivere lige netop dette gen – ud af de 4.000 mulige.

Det er også gået fra en fortælling om, at “det er der ikke noget at gøre ved” til en fortælling om, at der er masser af muligheder for at gøre noget ved det.

Det hele drejer sig om, at jeg forstå det og tror på, at jeg kan ændre på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*