Tankernes betydning


Det er forunderligt hvordan vores tanker påvirker vores egen fysiske velvære.

Det er som cykelrytteren der skal over de næste to alpetoppe. Det dur ikke, hvis han tror han ikke kan. Istedet skal han være overbevist om at han har stærke ben og at han sagtens kan klare det.

For os der er syge er den svære opgave at blive overbevist om, at vi godt kan noget vi ikke kunne før. For hvordan skal vi kende den følelse?

Jeg er blevet opdraget med at det er ideelt at acceptere sin sygdom og jeg har lige siden jeg var barn været stolt af at have haft let ved at acceptere det. Men pointen er her, at det har stoppet mig i min fysiske udvikling. For jeg har ikke turde tro på, at jeg kunne mere fysisk end det jeg gjorde.

Det jeg har fundet ud af nu er, at jeg kan meget mere end jeg har troet. Med den rette træning, kost og mentale bearbejdning kan man komme langt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*